Udvalg af vidnesbyrd til studerende og medarbejdere på vore sanatorier kapitel 2fra side12

ren side - tilbage

Belæring til missioner

(12)  Genoptrykt fra Medical Missionary
Frieri og ægteskab optager tankerne og fortrænger højere og ædlere tanker. ret

(12)  Sådan som sanatoriets tilstand blev vist for mig i synet, lod Guds engel til at føre mig fra lokale til lokale i forskellige afdelinger. Samtalen jeg fik lov at høre i sygehjælpernes lokalerne var ikke af ophøjende karakter og styrker tankesind eller moral. Den betydningsløse tale, den tåbelige spøg, den meningsløse latter faldt smerteligt i mine ører. De unge mænd er i fare, men de er for blinde til at se tendenserne og resultaterne af den kurs de følger. Unge mænd og piger flirter med hinanden. De virker så forblindede. Der er intet ædelt, ophøjet eller helligt i disse forbindelser, da de er ansporet af Satan; indflydelsen er sådan at det behager ham. Disse personers advarsler falder upåagtet. De er halsstarrige, egensindige og trodsige. De adskiller sig selv hele tiden fra Guds lys og kærlighed. De mister al bedømmelse for hellige og evige ting; og så længe de udfører de kristne pligter kun for pligtens skyld, har de ikke hjerte for disse religiøse øvelser. Disse bedragede sjæle vil lære for sent at ”den port er snæver og trang den vej, som fører til livet, og få er de, der finder den.” ret

(13)   ”Missioner er væsentlige som grundlag for missionsarbejde i vore byer; men hvis de der står som overhoved for disse missioner arbejder ihærdigt for at bevogte alle poster, så at Satan ikke begynder at kontrollere, så vil der ske tab. ret

(13)   “Unge mænd og unge kvinder bør få en oplæring og en uddannelse i disse linjer som kvalificerer dem til at arbejde for Mesteren. Men hvis de ikke har en fast karakter, og en indvielse, vil alle anstrengelser for at uddanne sig til arbejde vise sig som en fiasko. Ingen der knyttes til missionen, som ikke bevidner at de har disse væsentlige kvalifikationer. Det samme gælder ældre medarbejdere. Hvis de ikke har sandheden, helliggør sjæl, krop og ånd, vil de ikke gøre den rigtige slags arbejde, kan de udøve en frelsende indflydelse på kolportørmarken, eller i nogen anden gren af værket. ret

(13)   ”Ugen en høj fornemmelse af sømmelighed, afholdenhed, sandhedens hellighed og værkets ophøjede karakter, hvordan kan mennesker på nogen måde fremstille Kristus? Hvordan kan de være en smag af liv til liv? ret

(13)   ”Herren har mange dyrebare sjæle i vore store byer, som burde kunne nås med denne tids særlige sandheder. Men den måde unge mænd og unge kvinder knyttet til missionen, optræder på er overfladisk, nedgør værket, og demoraliser missionen. Sådanne mangelfulde karatertræk adskiller Gud fra missionsværelserne. Det kræver ikke uger og måneder at læse mange af medarbejdernes karaktertræk. Deres optræden er en forhånelse for Gud. Der er fejl i samfundet, som kristne ikke skal praktisere, men afsky. Lad de som er letsindige og kødeligt sindede blive placeret på vore missioner, og deres indflydelse fører til at fornedre alt der er forbundet med missionen. ret

(13)   ”Der bør knyttes gifte personer til missionen, som vil styre sig selv med strengeste sømmelighed. Men faren er ikke alen fra unge, men fra gifte mænd og kvinder. Medarbejdere må opbygge ærbarhedens og dydighedens mure omkring sig selv, så at kvinder ikke vil forlokke mænd, og mænd ikke vil forlokke kvinder, fra streng sømmelighed. ”Afstå fra alt der ser ondt ud.” ret

(14)   ”Elskovsyg sentimentalisme har overhånd.” Gifte mænd får opmærksomhed fra gifte eller ugifte kvinder; kvinder viser også at vore fortryllede og miste fornuft og åndelige dømmekraft, og god almindelig fornuft; gør netop de ting som Guds Ord fordømmer. Advarsler og irettesættelser bringes for dem i klare linjer; alligevel betræder de den samme sti som andre har gået før dem. Det er som et bedårende spil som de spiller. Satan leder dem til at fordærve sig selv, og bringer Guds sag i fare, korsfæster Guds Søn på ny, og ligger Ham til åbenlys skam. Der er ingen sikkerhed for nogen mand, ung eller gammel, medmindre han føler nødvendigheden af at søge Guds råd for hvert skridt. Kun de der fastholder et tæt samfund med Gud, vil lære at påskønne mennesker at Han værdsætter dem, at ære den rene, gode ydmyge og sagtmodige. Hjertet må besættes ligesom det blev hos Josef. Så forlader fristelserne renheden, og imødekommes med beslutsomhed; ”Hvordan kan jeg begå denne store ondskab og synd imod Gud?” Den stærkeste fristelse er ingen undskyldning for at synde. Uanset hvor hårdt et pres du pålægges, er synd din egen handling. Vanskelighedens sæde er det ufornyede hjerte. ret

(14)   “En mand som hævder at tro den nærværende sandhed i årevis og regnes som værdig af sine brødre til at opfylde betroede stillinger på vore missioner eller vore institutioner, kan blive uforsigtig når en forandring af forholdene fører ham i fristelser, og han kan fristen andre i hans tid. Faktisk har han en sørgelig sag, for han åbenbarer et fordærvet hjertes gerninger, en mangel på de principper som alle kristne burde besidde. Når nogen for betroede store ansvar forråder han sin hellige betroelse, og giver sig over i Satans hænder som et uretfærdighedens redskab der sår ondskabens fry, fordærver andres sind og hjerter, han er forræder af værste type. Fra en sådant, plettet og besudlet sind får de unge ofte de første urene tanker der fører til et skændigt og beskidt liv. ret

(15)   ”Hvis mænd der er sat som overhoved for en mission ikke er principfaste, som beskytter dem fra alle levn af tarvelighed, og upassende fortrolighed med unge piger og kvinder, efter at lyset var blevet givet så tydeligt, så lad dem blive fyret uden prøvetid. Der er en sjælsfordærvelse som fører til disse ryggesløse vaner og praksis, og som vil bringe de gode disse personer kan gøre ud af balance. Vi lever i en tid med moralsk fornedrelse; verden er som et andet Sodoma. De som venter på Menneskesønnens komme, de som ved at de er på den rigtige side af den evige verden, bør sætte et eksempel i harmoni med deres tro. De som ikke fastholder renhed og hellighed accepteres ikke af Gud. Guds sande børn har dybt forankrede principper som ikke bevæges af fristelser, fordi Kristus bliver i deres hjerter ved tro. ret

(15)   ”En ny prøvetid vil ikke nytte for dem som har så forvansket en moralfornemmelse, at de ikke kan se deres fare. Hvis de efter at have fremholdt sandheden, hvis den helliggørende kraft ikke har befæstet karakteren i sønlig kærlighed, dydighed og renhed, lad dem uden tøven blive afskåret fra missionerne; for gennem disse vil Satan antyde den samme efterladende indstilling hos dem, som burde give et dydigt og moralsk værdigt eksempel. Alt som nærmer sig elskovssyg sentimentalisme, enhver antydning af tarvelighed bør irettesættes på det bestemte. Nogen som gør sig skyld i at opmuntre til denne upassende fortrolig bør ikke kun lette for deres ansvar, som han var uværdig til at bære, bør sættes under menighedstugt, og denne kritik bør blive på ham, indtil han beviser i ånd og optræden, at han ser det syndige og hjertets fordærv, og angrer, ligesom en anden skyldig synder, og er omvendt. Så vil Gud for Kristi skyld helbrede ham i hans overtrædelse. ret

(15)   “Selvom mænd og kvinder ved vore missioners hoved er ligeså rene i karakteren som fint guld, behøver de den stadige forbindelse med Gud, for at holde sig selv rene, og vide hvordan de styrer de unge diskret, så at alle kan holde deres tanker uplettede og ufordærvede. Lad lektierne være af en ophøjet og forædlende karakter, så sindet kan fyldes med rene og ædle tanker. ”Enhver mand som har sit håb renset i sig, ligesom Han (Gud) er ren.” Sådan som Gud er ren i Hans sfære, ligeså skal mennesket være det i hans sfære. Og han vil være ren hvis Kristus er formet inden i, herlighedens håb; for han vil efterligne Kristi liv og genspejle Hans karakter. ret

(16)   ”Når en konferense udvælger unge mænd og kvinder, og hjælper dem til at få en uddannelse på kolportageområdet eller en anden gren af arbejdet, bør der være en forståelse for hvad de har i sinde at gøre – uanset om de vil forloves og giftes, eller arbejde for at fremme sandhedens sag. Det er ikke brug for at bruge tid og penge på at uddanne medarbejdere som falder i kærlighed før de overvejer denne uddannelse, og som ikke kan modstå den første fristelse i form af en indbydelse til bryllup. I de fleste tilfælde vil det arbejde der bruges på disse personer være helt spildt. Når de indgår ægteskabsforhold, får deres nyttighed i Guds værk en afslutning. De forøger deres familie, de forklejnes og forkrøbles på enhver måde, og kan ikke bruge den kundskab de har fået. ret

(16)   “Før personer får lov til at gå på vore missionsoplæringsskoler, så må der være en skriftlig overenskomst at de, efter at have fået uddannelse, vil give sig selv til arbejdet for en specifik tid. Dette er den eneste måde som vore missioner kan oprettes på. Lad de som knytter sig til missionerne gå målrettet frem, og gribe fat i arbejde på en forretningslignende måde. De som kontrolleres af en pligtfornemmelse, som daglig søger efter visdom og hjælp fra Gud, vil handle forstandigt, ikke ud fra selviske motiver, men ud fra Kristi kærlighed og sandheden. Disse vil ikke tøve med at give sig selv uforbeholdent, sjæl, legeme og ånd, til arbejdet. De vil studere, arbejde og bede for dets fremskyndelse. Jeg gentager: gå ikke i ægteskabsforhold, medmindre der er gode og tilstrækkelige grunde for dette skridt, - medmindre Guds arbejde kan fremmes bedre derved. Fornægt tilbøjeligheden for Kristi skyld, opløft korset, og gør det arbejde som du uddanner dig selv til. ret

(17)   ”Mange af ægteskaberne der er indgået i disse sidste dage viser sig at være en fejltagelse. Parrene vokser ikke i åndelige ting; deres vækst og nyttighed ender med deres ægteskab. Der er mænd og kvinder ud over landet som burde være antaget som medarbejdere sammen med Gud, hvis Satan ikke havde lagt sine snarere, for at indvikle deres sind og hjerter i forlovelse og ægteskab. Tilskynder Herren dem til at få de muligheder der er på vore skoler og missioner, så alt trænger ind i forlovelsen og ægteskabet, binder dem med menneskelige bånd for livet? Giver man sig til at opfostre børn i disse sidste dag med usikkerhed og fare, sætter mange sig selv i en position hvor de ikke kan arbejde, enten med at kolportagearbejdet eller med en anden gren af Guds arbejde, og nogle mister al interesse for dette. De er tilfreds med et almindeligt lavt niveau, og tilpasser sig den position som de har valgt. Den fortryllende kraft fra Satans bedrag har arbejdet i menneskehjertet, med dets onde arbejde. I stedet for at overveje oprigtigt den tid som vi lever i, og det arbejde de gør for at lede andre til sandheden, tænker de ud fra et selviskståsted, og følger deres egne uhellige hjerters impulser. ”Kødet begærer imod Ånden og Ånden imod kødet”. Den naturlige appetit og lidenskaber bliver den styrende magt, og fører til at den åndelige vækst ophører; sjælen lammes, sådan som den blev. ret

(17)   ”Lad ingen som helliger sig selv til Guds arbejde miste modet over udsigterne, men lad dem bestræbe sig for at være tro mod det arbejde de har fået betroet dem. Lev helt for Gud; læg dit liv, din energi, din sjæl i arbejde, uden at vide hvad der er i udsigt, det ene eller andet. Gå til dit kolportagearbejde, eller andre arbejdslinjer, vid at der er et vidne, en engel ved din side. Hvis du er uforsigtig, uopmærksom, ubetænksom med dine ord, ubetænksom med ånden, skildres din krakter sådan af sekretærenglen. Lige som kunstneres blankpolerede skilt viser dine træk, ligeså vil optegnelsesbøgerne genspejle dine ord, dine gerninger, din karakter. Hvis du ikke ophører med at gøre ondt, hvis du lærer at gøre godt, gennem den nåde du har fået, vokser den uendelige velsignede guldhøst, og du beredes som en Guds medarbejder til at være høstmand. Vær ikke magelig, giv ikke efter for modløshed, vær ikke træt af at gøre godt, for du vil høste hvis du ikke udmattes. ret

(18)   “Lad enhver sjæle have Jesu ord i sinde: ‘Uden mig kan I intet gøre.’ Vi er helt afhængige af Helligånden at udrustes til at gøre Mesterens arbejde; vi må stole på Ham for kristen sjælsstyrke, udholdenhed og nåde. ’Ved deres frugter skal I kende dem.’ Jeres ord, jeres karakter, jeres optræde, jeres ånd vil åbenbare træets karakter, for de frugter I bærer. Den syndige natur holdes under Guds Ånds kontrol. Kristi forvandlende nåde vil bringe viljen i harmoni med Kristi vilje. Jo nærmere vi kommer i enighed med Kristus, des klarere ser vi vor karakters mangler. Det er utroligt hvor bedraget menneskehjertet er, hvor let det forlokker sig selv, hvor let det ledes i synd. Vær selv nidkær, bliv aldrig opblæste, smiger aldrig jer selv eller tage imod smiger fra nogen mand eller kvinde. Når personer prøver at smigre jer, så fortæl dem at de giverudtryk for Satans fristelser. ret

(18)   “‘Den der sår i sit kød, skal høste fordærvelse af kødet, men den, der sår i Ånden, skal høste evigt liv af Ånden.’ Enhver der sår en slags frø, den frugt skal være en smag af liv til liv, eller af død til død. Unge mænd og kvinder, hvilken slags høst bereder du til laden? Sår du til evigt liv, eller til elendighed og fordærv? Til beslutningen af disse betydningsfulde spørgsmål beror jeres lykke eller ulykke for evigheden.”
Ellen G. White ret