(19) Læger kommer derhen hvor de udsættes for særlige fristelser. Hvis de ikke er forberedt på at modstå fristelser og praktisere sandhedens principper, vil de falde når Satan frister dem. Der er evangelieforkyndere som er for svage til at modstå fristelse. De kan have forkyndt evangeliet i lang tid, og med markant succes; de kan have vundet folks tillid, men når de tror de er stærke, viser de at de ikke kan stå alene uden at overvindes. Hvis de ikke behersker deres vaner og lidenskaber, hvis de ikke holder sig tæt til Kristi side, vil de miste evigt liv. Hvis prædikanter er i sådanne farer, er læggerne det endnu mere. ret
(19) Lægernes farer er blevet åbnet for mig. Lægerne på vore sanatorier må ikke tro selv at de ikke er i fare. De er tydeligvis i fare; men de kan undgår farerne omkring dem, hvis de vandrer ydmygt med Gud, passer på at ikke være formastelige. ”Den, der mener at stå, tage sig i agt, at han ikke falder.” En højere og stærkere magt end menneskelig magt, må bevare befæstningen på vore sundhedsinstitutioner. ret
(19) I forbindelse med hvert sanatorium bør der være en mad og hans hustru af moden alder, som er klippefaste på sandhedsprincipperne, som kan handle som vejledere og rådgivere. Mænds og kvinders uddannelse på et sanatorium er det vigtigste og mest sårbare arbejde, og hvis lægerne ikke hele tiden forbereder sig til dette arbejde ved Guds kraft, vil de fristes til at se på kvinders kroppe med et uhelliggjort hjerte og sind. ret
(19) Der bør altid være kvinder af moden alder forbundet til vore sanatorier, uddannet og oplært til arbejde, som er kompetente til at behandle kvindelige patienter. Uanset hvad det koster, skal de ansættes; og hvis de ikke findes, må der uddannes og forberedes personer med den rette natur og karaktertræk til dette arbejde. ret
(19) Læger må undgå al fri optræden mod kvinder, gifte eller ugifte. De bør altid være varsom med deres opførsel. Det er bedre at vore læger er gifte mænd, hvis hustruer kan gå med dem i arbejdet. Både doktoren og hans hustru bør have en levende erfaring med Guds ting. Hvis de er helligede kristne, vil deres arbejde være ligeså dyrebart som fint guld. ret
(20) Til de unge mænd og unge kvinder, som uddannes som sygehjælpere og læger vil jeg sige: Hold jer tæt til Jesus. Ved beskuelse af Ham ændres vi til Hans lignelse. Husk på at I ikke oplærer til frieri eller bryllup, men til Kristi bryllup. I kan nok have en teoretisk kendskab til sandheden, men dette vil ikke frelse jer. I må vide ved erfaring hvor syndigt synd er, og hvor meget du behøver Jesus som en personlig Frelser. Kun derved kan I blive Guds sønner og døtre. Jeres eneste fortjeneste er jeres store behov. ret
(20) De som udvælges til at tage sygepleje-kursus på vore sanatorier bør vælges med omhu. Unge piger med en overfladisk karakterform bør ikke opmuntres til at tage dette arbejde op. Mange af de unge mænd som præsenterer sig med et ønske om at uddannes som læger, har ikke de karaktertræk som sætter dem i stand til at modstå så almindelige fristelser for en læges arbejde. De er kun dem, som er lovende for dette store formidlingsarbejde af sundhedsreformens principper, som kan blive antaget. ret
(20) De unge damer som er knyttet til vore institutioner bør passe meget på sig selv. De bør være reserverede i ord og handling. Når de taler til en gift mand bør de aldrig vise den mindste frigjorthed. Til mine søstre som er knyttet til vore sanatorier, vil jeg sige: Bind rustningen på. Når der tales til mænd, så vær venlige og høflige, men aldrig frigjorte. Der er øjne der hviler på jer, overvåger jeres opførsel, dømmer efter om I i virkeligheden er Guds børn. Vær ærbare. Afstå fra alt der ser ondt ud. Bevar den himmelske rustning, eller afbryd jeres forbindelse med sanatoriet for Kristi skyld, stedet hvor stakkels skibbrudne sjæle skal finde en himmel. De som er forbundet med disse institutioner skal selv passe på. Med ord og handling skal de aldrig give den mindste mulighed for at onde mænd taler ondt om sandheden. ret
(20) Der er to riger i denne verden, Kristi rige og satans rige. Et af disse riger tilhører os. I sin forunderlige bøn til Sine disciple, sagde Kristus: “Jeg beder ikke om, at du vil tage dem ud af verden, men at du vil bevare dem fra det onde. De er ikke af verden, ligesom jeg ikke er af verden. Hellige dem ved sandheden! dit ord er sandhed. Ligesom du har sendt mig til verden, således har jeg også sendt dem til verden.” Joh. 17,15-18.
Ellen G. White ret