(4) Fra The Review and Herald, 10.juli, 1888.
Guds folk, som er blevet velsignet af stort lys om denne tids sandhed, bør ikke glemme at de skal vente og våge på deres Herre komme i himlens skyer. Lad dem ikke glemme at de skal bortlægge mørkets gerninger, og tage lysets rustning på. Lad ingen sætte sine afguder af guld, sølv eller lande op og hengive sit hjertes tjeneste til denne verden, eller til dets interesser. Der er en mani med at spekulere i land, der gennemtrænger både by og land. De gamle, sunde stier for dygtighed mister sin popularitet. Tanken at samle sig store midler ved moderat flid og nøjsomhed, er en idé mange forhåner, som ikke længere passer sig til denne progressive tidsalder. ret
(4) Ønsket om at gå i spekulation, at opkøbe land og bypaceller, eller alt som lover for hurtig og ublu vinding, er blevet ophedet; og sind og tanke, og arbejde skal rettes mod alt hvad der er muligt i jordiske rigdomme på kortest tid. Nogle af vore unger tegnede sig til at hurtigt gå i fordærv, på grund af denne feberagtige jagt efter rigdomme. Dette ønske for vinding åbner hjertets dør for fristelser for fjenden. Og de fristelser som kommer, skal forlokke naturen, at der er nogle som ikke kan modstå dem. . . . . . ret
(5) Denne ånd for vinding, for at blive rig tager al denne altopslugende verdslighed, er smertelig imod vor tro og lære. Skal Herren sættes højest for at give Sin Helligånd, og søge at genoplive Hans arbejde, hvor mange vil sulte efter himmelsk manna, og tørste efter livets vande? . . . . Jeg ser at der er fare for at nogle af vore brødre siger, ligesom den tåbelige rige mand gjorde: ”Sjæl! du har meget gods liggende, nok for mange år; slå dig til ro, spis, drik og vær glad!” Mange glemmer at de er Guds tjenere, og siger: ”Som i dag skal det være i morgen, ovenud herligt!” Gud ser på alle dine forretningsanliggender. Vær på vagt. Det er på tide at der tænkes dybe og alvorlige tanker for at samle sig skatte i himlen, hvor hverken møl eller rust fordærre, eller tyve bryder ind og stjæler. ret