(123) For sjæl og for sind, Såvel som for legemet, er det en guddommelig lov, at der opnås styrke ved at anstrenge sig. Aktivit virker udviklende. I overensstemmelse med denne lov har Gud i sit ord givet os midlet til sjælelig og åndelig udvikling. ret
(123) Bibelen indeholder alle de grundregler, som mennesker behøver at forstå for at kunne blive skikkede både til dette liv og til det kommende liv. Og disse grundregler er forståelige for alle. Ingen, hvis ånd er i stand til at værdsætte dens lære, kan læse blot et enkelt skriftsted fra Bibelen, uden at der derved vækkes tanker til hjælp for ham. Men Bibelens mest værdifulde undervisning opnås ikke gennem tilfældigt eller usammenhængende studium. Dens store system af sandheder bliver ikke forkyndt på en måde, så det kan fattes af den forhastede eller ligegyldige læser. Mange af dens rigdomme ligger langt nøde under overfladen og kan kun erhverves gennem flittig forsken og fortsatte bestræbelser. De sandheder, der tilsammen danner den store helhed, må opsøges og samles, lidt her og lidt der. ret
(123) Når de således er blevet opsøgt og bragt sammen, vil man opdage, at de passer fuldkomment ind i hinanden. Hvert af evangelierne supplerer de andre, hver profeti er en forklaring på en anden, hver sandhed en udvikling af en anden sandhed. Forbillederne i den jødiske husholdning fortolkes i evangeliet. Enhver grundregel i Guds ord har sin plads og alt, hvad der sker, sin betydning. Og hele opbygningen vidner gennem sin plan og udførelse om ham, fra hvem den stammer. Ingen anden end den Almægtige kunne planlægge eller ,danne en sådan opbygning. ret
(124) Når man finder de forskellige dele frem og ransager deres forhold til hinanden, bliver menneskesjælens højeste åndsevner sat i stærk aktivitet. Ingen kan beskæftige sig med et sådant studium uden at udfolde sjælelig kraft. ret
(124) Og den sjælelige værdi af at granske Bibelen består ikke blot i at opsøge sandhederne og føje dem ind i hinanden. Den består også i den anstrengelse, som det kræver at fatte de emner, som fremholdes. Når tanken kun beskæftiger sig med dagliglivets anliggender, bliver den forringet og svækket. Hvis man aldrig bestræber sig for at forstå storslåede og vidtrækkende sandheder, mister den efter en tids forløb evnen til at udvikle sig. Som et middel til at forebygge dette forfald og som en spore for udviklingen kan intet sammenlignes med studiet af Guds ord. Som middel til intellektuel udvikling er Bibelen mere virkningsfuld end nogen anden bog eller alle andre bøger tilsammen. Storheden i dens emner, den værdige enkelhed i dens ord og skønheden i dens billedsprog fornyer og højner tankerne, som intet andet kan gøre det. Intet andet studium kan meddele en sådan åndelig kraft som bestræbelsen for at fatte det åbenbarede ords overvældende store sandheder. Når sindet således er kommet i kontakt med den Almægtiges tanker, kan det ikke undgå at folde sig ud og blive styrket. ret
(124) Og Bibelens kraft er endnu stærkere til at udvikle den åndelige natur. Mennesket, der er skabt til at være i samfund med Gud, kan kun gennem et sådant fællesskab finde sit rette liv og sin rette udvikling. Da det er skabt til at finde sin største glæde i Gud, kan det ikke i noget andet finde det, som kan stille hjertets længsler eller tilfredsstille sjælens sult og tørst. Den, som med et oprigtigt og lærevilligt sind gransker Guds ord og søger at forstå dets sandheder, vil komme i berøring ,med dets ophav; og hvis han ikke selv vil det anderledes, er det ingen grænse for hans udviklingsmuligheder. ret
(125) På grund af sin alsidighed med hensyn til stil og emnevalg rummer Bibelen noget, der kan interessere enhver, og som taler til alles hjerter. Den allerældste historie findes på dens blade; de mest sandfærdige livsskildringer; forskrifter for statsstyrelsen, regler for husholdningen grundregler, som menneskelig visdom aldrig er nået op til. Den rummer den dybeste filosofi, den skønneste poesi af den mest ophøjede, lidenskabelige og mest bevægende art. Bibelens skrifter er af uendelig meget højere værdi end nogen menneskelig forfatters frembringelser, selv om man betragter dem på denne måde; men af uendelig meget større rækkevidde, af uendelig meget større værdi er de, når man ser dem i deres forhold til den store centrale tanke. Set i lyset af denne tanke får hvert eneste emne en ny betydningsfuldhed. De mest enkelt berettede sandheder rummer grundtanker, der er så høje som himmelen, og som rækker ud i evigheden. ret
(125) Bibelens hovedemne, det emne hvorom alt andet i hele denne bog samler sig, er frelsesplanen: genskabelsen af Guds billede i menneskesjælen. Fra den første antydning af håb ved den dom, der blev afsagt i Edens have, til Åbenbaringens sidste strålende løfte:»Og de skal se hans ansigt, og hans navn skal stå på deres pander« (Åb. 22,4), er det vigtigste i enhver bog og ethvert skriftsted i Bibelen at åbenbare dette vidunderlige emne: menneskets højnelse og Guds kraft, som giver os sejren ved vor Herre Jesus Kristus.« 1Kor. 15,57. - ret
(126) Den, som fatter denne tanke, hat en uendelig stor arbejdsmark for sit studium foran sig. Han har den nøgle, der kan åbne hele Guds ords skatkammer for ham. ret
(126) Frelsens videnskab står over alle andre videnskaber. Det er den videnskab, som englene og alle de syndfrie verdeners beboere gransker; den videnskab, som helt optager vor Herre og Frelser; den videnskab, som har sine udløbere i den plan, som blev udtænkt i den Almægtiges sind, og som var fortiet fra evige tider« (Bom. 16,25;) den videnskab, som Guds frelste vil granske gennem endeløse tider. Dette er det højeste, som det er muligt for et menneske at granske. Det vil, som ingen anden forskning kan gøre det, levendegøre tanken og højne sjælen. ret
(126) »Kundskabs fortrin er dette, at visdom holder sin mand i live."»De ord, som jeg har talt til jer,« sagde Jesus,»er ånd og er liv."»Dette er det evige liv, at de kender dig, den eneste sande Gud, og ham, som du har sendt.« Præd. 7,12; Joh. 6,63; 17,3. ret
(126) Den skabende kraft, som frembragte verdenerne, findes i Guds ord. Dette ord meddeler kraft; det frembringer liv. Enhver befaling er en forjættelse; hvis den antages gennem viljen og modtages i sjælen, bringer den, den Almægtiges liv med sig. Den forvandler naturen og genskaber Guds billede i sjælen. ret
(126) Det liv, der således tildeles os, bliver opretholdt på en lignende måde. Mennesket skal leve af hvert ord, som udgår af Guds mund.« Matt. 4,4. ret
(126) Sindet, sjælen, opbygges ved det, hvoraf de næres; og det påhviler os at afgøre, hvorved de skal næres. Det står i ethvert menneskes magt at vælge de emner, der skal beskæftige tankerne og forme karakteren. Gud siger om ethvert menneske, der har den forrettighed at have adgang til skrifterne:»Jeg skriver ham mange love."»Kald på mig, så vil jeg svare dig og kundgøre dig store og lønlige ting, du ikke kender.« Hos. 8,12; Jer. 33,3. ret
(127) Med Guds ord i sin hånd kan ethvert menneske, hvordan hans lod i livet end er, opnå at få samkvem med netop dem, han selv vælger. På bibelens blade kan han komme til at tale med de ædleste og bedste i hele menneskeslægten og kan lytte til den Almægtiges røst, når han taler til menneskene. Når han forsker og overvejer de emner, som engle attrår at få indblik i (1Pet. 1,12), kan han få samkvem med dem. Han kan følge den himmelske lærers skridt og lytte til hans ord, ligesom dengang, hvor han lærte på bjerget og sletten og ved søen. Han kan i denne verden leve som i en himmelsk luft og indgyde de sørgende og fristede på jorden håbets tanker og længsel efter at blive hellige. Han vil selv komme i nærmere og stadig nærmere samfund med den Usynlige; ligesom den mand, der i gamle dage vandrede, med Gud, vil han bestandig komme nærmere til evighedens verden, indtil portene åbner sig, og han går derind. Han vil ikke føle sig som en fremmed. De røster, som byder ham velkommen der, er de helliges røster, de, som var hans usynlige ledsagere på jorden røster, som han her lærte at høre og elske, Den, som ved hjælp af Guds ord har levet i samfund med Himmelen, vil føle sig hjemme i det himmelske samfund. ret