Uddannelse kapitel 22fra side204.     Fra side 202 i den engelske udgave.

tilbage

Mådehold og spisevaner

(204)  Enhver,som er under uddannelse, trænger til at forstå forbindelsen mellem et enkelt og jævnt liv og en udviklet tankegang. Det påhviler enhver af os at afgøre om vort liv skal være behersket af sjælen eller af legemet. Den unge må selv træffe det valg, der skaber hans tilværelse; og der bør ikke spares nogen anstrengelser for at lære ham at forstå, med hvilke kræfter han har at gøre, og hvilken indflydelse det er, som former karakteren og skæbnen. ret

(204)  Umådeholdenhed er en fjende, som alle trænger til at blive vogtet imod. Dette frygtelige ondes hastige tiltagen burde vække enhver, der elsker mennesker, til kamp imod den. Den skik at give belæring om mådeholdsproblemer i skolerne er et træk i den rigtige retning. Der skulle gives belæring herom i alle skoler og i alle hjem. Ungdommen og børnene burde forstå alkoholens, tobakkens og andre lignende giftstoffers evne til at nedbryde legemet, sløve tanken og sanseliggøre sjælen. Det burde gøres klart for enhver, at ingen, som gør brug af disse ting, i længden kan bevare sine fulde legemlige, sjælelige eller moralske egenskaber. ret

(204)  Men for at nå til roden af umådeholdenhed må vi gå dybere end til brugen af alkohol eller tobak. Lediggang, manglende målbevidsthed eller dårligt selskab kan være årsagen til, at mennesker bruger disse ting. Den findes ofte ved hjemmets bord, selv i familier, som anser sig for at være strengt afholdende. Alt, hvad det virker forstyrrende på fordøjelsen, som skaber unødig sjælelig ophidselse eller på en eller anden måde svækker organismen, fordi det forstyrrer de sjælelige og legemlige kræfters ligevægt, forringer sjælens herredømme over legemet og bidrager således til umådeholdenhed. Mangt et lovende ungt menneskes fald kan føres tilbage til unaturlig begærlighed, som skyldes en usund kost. ret

(205)  Te og kaffe, krydderier, konfekt og kager er alt sammen medvirkende til en dårlig fordøjelse. Også kød er skadeligt. Dets stimulerende virkning burde være et tilstrækkeligt argument mod at benytte det, og den sygelige tilstand blandt dyrene i næsten alle verdens lande gør det dobbelt forkasteligt. Det har tilbøjelighed til at pirre nerverne og til at vække lidenskaberne og giver således de lavere tilbøjeligheder overvægten. ret

(205)  De, som vænner sig til en righoldig og stimulerende kost, opdager efter en tids forløb, at maven ikke lader sig tilfredsstille med enkel føde, Den kræver noget, som er mere og mere krydret, krast og stimulerende. Efterhånden som nervesystemet kommer i uorden og organismen svækkes, bliver viljen ude af stand til at modstå dette unaturlige krav. Mavesækkens sarte hinder bliver irriterede og betændte, indtil den mest stimulerende mad ikke mere kan skaffe lindring. Der skabes en tørst, som intet andet end stærke drikke kan slukke. ret

(205)  Det er ondets begyndelse, som man bør vogte sig imod. Ved belæringen af de unge burde virkningen af tilsyneladende små afvigelser fra det rette gøres dem meget klar. Eleven bør lære, at en enkel, sund kost vil forebygge begæret efter unaturlige stimulanser. Sørg for, at selvbeherskelsen tidligt bliver til en vane. Sørg for, at de unge får indprentet tanken om, at de skal være herrer og ikke slaver. Gud har gjort dem til herskere i det rige, som er inden i dem, og de skal udøve dette herredømme, som Himmelen har tildelt dem. Når denne belæring gives med flid, vil følgerne få betydning langt ud over de unge selv. Påvirkningen vil nå ud til at frelse tusinder af mænd og kvinder, der står lige ved afgrundens rand. ret

(206)  Der burde lægges langt mere vægt på forbindelsen mellem kosten og den sjælelige udvikling, end der er blevet gjort. Sjælelige forstyrrelser og sløvhed er ofte følgen af forkerte spisevaner. Det bliver ofte hævdet, at appetitten er en sikker vejleder ved valget af mad. Hvis man altid havde adlydt sundhedens love, ville dette have været rigtigt. Men på grund af forkerte vaner, der er blevet fortsat fra slægt til slægt, er madlysten blevet så forvansket, at den bestandig kræver skadelig tilfredsstillelse. Man kan ikke stole på den som rettesnor nu! ret

(206)  Ved studiet af hygiejne burde eleverne belæres om de forskellige fødemidlers næringsværdi. Det burde gøres dem klart, hvordan virkningen er af en koncentreret og stimulerende kost og også af mad, der mangler nærende stoffer. Te og kaffe, fint brød, pickles, grove grønsager, bolsjer, krydderier og postejer yder ikke tilstrækkeligt af virkelig næring. Mange af dem, der studerer, er brudt sammen som følge af at have levet af den slags mad. Mange svagelige børn, der er ude af stand til at yde noget hverken sjæleligt eller legemligt, er ofre for ringe kost. Kornsorter, frugt, nødder og grønsager indeholder, sammensat på den rigtige måde, alle ernæringens grundbestanddele; og når de bliver rigtigt tilberedt, udgør de den kost, som bedst fremmer både fysisk og sjælelig styrke. ret

(207)  Der er grund til ikke blot at tænke på kostens egenskaber, men også på, hvordan den passer for den, som skal spise den. Det sker tit, at mad, der uden skade kan spises af mennesker, som er beskæftiget med legemligt arbejde, må undgås af dem hvis arbejde hovedsagelig er åndeligt. Der bør også lægges vægt på den rigtige sammensætning af kosten. Hjernearbejdere og andre med stillesiddende beskæftigelse bør kun nyde få slags mad af forskellig art ved et måltid. ret

(207)  Og der bør advares mod at spise for meget, selv af den sundeste kost. Naturen kan ikke anvende mere end det, der kræves for at vedligeholde legemets, forskellige organer, og det overskydende hæmmer organismen. Mange studerende formodes at være brudt sammen på grund af for hårdt studium, mens den virkelige årsag er overspisning. Så længe der tages det rette hensyn til sundhedens love, er der kun ringe fare for at overanstrenge hjernen; men i mange tilfælde af såkaldt nervesammenbrud er det overfyldning af maven, der trætter legemet og svækker tanken. ret

(207)  I de fleste tilfælde er to måltider om dagen at foretrække for tre. Hvis man spiser til aften på et tidligt tidspunkt, bringer det forstyrrelse i fordøjelsen af det forrige måltid. Hvis man spiser senere, bliver dette måltid ikke selv fordøjet, før man går i seng. Så får maven ikke den rette hvile. Søvnen bliver urolig, hjernen og nerverne er trætte, det går ud over appetitten til morgenmåltidet, og hele organismen er ikke udhvilet og parat til dagens pligter. ret

(207)  Betydningen af regelmæssige spisetider og sovetider burde ikke overses. Da arbejdet med at bygge legemet op foregår, mens man hviler, er det særlig i ungdommen vigtigt, at man får regelmæssig og rigelig søvn. ret

(208)  Så vidt muligt bør vi undgå hastværk, når vi spiser. Jo kortere tid man har til et måltid, jo mindre bør man spise. Det er bedre at springe et måltid over end at spise uden at tygge maden ordentligt. Under måltiderne bør man benytte tiden til selskabeligt samkvem og forfriskelse. Alt, hvad der kan tynge eller irritere, burde bandlyses. Lad der blive næret tillid og venlige følelser og taknemmelighed mod giveren af alle gode gaver, og lad samtalen være munter en fornøjelig udveksling af tanker, der kan højne uden at virke trættende. ret

(208)  Overholdelse af mådehold og regelmæssighed under alle forhold har en vidunderlig magt. Den vil udrette mere end ens ydre forhold eller naturlige gaver til at fremme den sindets mildhed og afklarede ro, der har så stor betydning for at jævne livets vej. Samtidig vil evnen til selvbeherskelse, der på denne måde opnås, vise sig at være den mest værdifulde udrustning til med held at kæmpe med de strenge pligter og realiteter, der møder hvert eneste menneske. ret

(208)  Visdommens»veje er liflige veje, og alle dens stier er lykke.« Ordsp. 3,17. Enhver ung her i vort land har muligheder foran sig for en skæbne, der er mere ophøjet end kronede kongers, og bør grunde over den lære, der gives i vismandens ord:»Held dig, du land, ..... hvis fyrster holder gilde til sømmelig tid som mænd og ikke som drankere.« Præd. 10,17. ret

næste kapitel