Uddannelse kapitel 23fra side209.     Fra side 207 i den engelske udgave.

tilbage

Rekreation og fritidsbeskæftigelse

(209)  Der er forskel på rekreation og adspredelse. Når rekreation svarer til sit navn: rekreation, som betyder genskabelse, tjener den til at styrke og genopbygge."Idet den kalder os bort fra dagliglivets omsorg og beskæftigelser, virker den forfriskende på sjæl og legeme og gør det muligt for os at vende tilbage til livets alvorlige gerning med friske kræfter. Adspredelser søges på den anden side for fornøjelsens skyld og udarter ofte til løssluppenhed. De opsluger de kræfter, der kræves til nyttigt arbejde, og bliver på denne måde en hindring for virkelig lykke i livet. ret

(209)  Hele legemet er bestemt til handling, og hvis ikke de legemlige kræfter bliver bevaret sunde gennem aktiv anvendelse, kan de sjælelige kræfter ikke længe benyttes efter deres højeste ydeevne. Den legemlige uvirksomhed, der synes næsten uundgåelig i skolestuen, gør denne i forbindelse med andre uhensigtsmæssige forhold til et prøvende opholdssted for børn, særlig for dem, der har et svagt helbred. Ventilationen er ofte utilstrækkelig. Dårligt formede siddepladser tilskynder til unaturlige stillinger og hæmmer således lungernes og hjertets virksomhed. Her skal små børn tilbringe fra tre til fem timer om dagen og indånde en luft, der er tung af urene stoffer og måske smittet af sygdomskim. Intet under, at der i skolestuen ofte lægges grunden til livsvarige sygdomme. Hjernen, som er det smarteste af alle legemets organer, og fra hvilken hele organismen får sin nerveenergi, lider størst skade. Ved for tidligt at blive tvunget ind i en voldsom aktivitet og under disse usunde forhold bliver den svækket, og de dårlige følger heraf er ofte livsvarige. ret

(210)  Børn burde ikke holdes inden døre for længere tid ad gangen, og heller ikke burde det kræves, at de i alt for høj grad,skal koncentrere sig om boglig lærdom, før der er lagt en solid grundvold for deres legemlige udvikling. I de første otte eller ti år af et barns liv er haven eller marken den bedste skolestue, moderen den bedste lærer og naturen den bedste lærebog. Selv når barnet er blevet gammelt nok til at gå i skole, burde dets helbred anses for at være vigtigere end boglig lærdom. Det burde være omgivet af de forhold, der er de gunstigste både for sjælens og legemets udvikling. ret

(210)  Det er ikke alene barnet, som er i fare på grund af mangel på luft og motion. Såvel i de højere skoler som i underskolerne bliver disse absolutte betingelser for sundheden stadig alt for ofte forsømt. Mangen elev sidder dag efter dag bøjet over sine bøger i et beklumret værelse; hans brystkasse er så sammentrykt, at han ikke kan trække vejret dybt, hans blodomløb er trægt, hans fødder er kolde, og hans hoved er hedt. Da kroppen ikke får tilstrækkelig næring, er musklerne blevet svækkede, og hele organismen er afkræftet og sygelig. Den slags elever bliver ofte invalider for hele livet. De kunne have forladt skolen med forøgede legemlige såvel som sjælelige kræfter, hvis de havde kunnet studere under de rigtige forhold, med regelmæssig motion i solskinnet og den friske luft. ret

(210)  Den student, der med begrænset tid og begrænsede pengemidler kæmper for at erhverve sig en uddannelse, bør gøre sig klart, at den tid, der bliver anvendt til motion, ikke er spildt. Den, som bestandig hænger over bøgerne, vil efter en tids forløb opdage, at hans tanker ikke længer er så klare. De, som tager det rette hensyn til legemlig udvikling, vil nå længere frem i boglig lærdom, end de ville have gjort, hvis al deres tid var blevet helliget studium. ret

(211)  Ved altid at tænke i de samme baner kommer sindet tit ud af ligevægt. Men enhver evne kan trygt opøves, hvis man bruger de sjælelige og de legemlige kræfter lige meget, og emnerne for tankevirksomheden er forskelligartede. Legemlig uvirksomhed forringer ikke blot den sjælelige, men også den moralske kraft. Hjernens nerver, der har forbindelse med hele organismen, er det mellemled, hvorigennem Himmelen meddeler sig til mennesket og påvirker det indre liv. Alt, hvad der hindrer, at denne elektriske strøm cirkulere i nervesystemet og således svækker de livsvigtige evner og forringer den sjælelige modtagelighed, gør det vanskeligere at vække de moralske følelser. ret

(211)  Desuden skaber overdrevet studium, ved at forøge blodtilførslen til hjernen, en sygelig pirrelighed, der er tilbøjelig til at svække evnen til selvbeherskelse, og som alt for ofte lader indskydelser eller luner blive altbeherskende. Således banes vejen for urenhed. At misbruge eller ikke udnytte de legemlige kræfter bærer i vid udstrækning ansvaret for den strøm af fordærvelse, det breder sig øver verden.»Overmod, brød i overflod og sorgløs tryghed« er lige så dødelige fjender af menneskelige fremskridt i vor generation, som dengang de førte til Sodomas ødelæggelse. ret

(211)  Dette burde lærere forstå, og de burde belære deres elever herom. Lær dem, der studerer, at den rette måde at leve livet på er afhængig af den rette tænkemåde, og at fysisk virksomhed er af væsentlig betydning for renhed i tanke. Spørgsmålet om passende fritidsbeskæftigelser for eleverne kan ofte volde lærerne bekymring. Gymnastiske øvelser gør megen gavn i mange skoler; men hvis de ikke bliver omhyggeligt overvåget, bliver de ofte overdrevet. I gymnastiksalen har mange unge på grund af deres forsøg på kraftpræstationer gjort sig selv skade for livet. ret

(212)  Men legemsøvelser i en gymnastiksal kan imidlertid ikke erstatte fritidsbeskæftigelse i den frie luft, hvor godt de end bliver ledet, og vore skoler burde skaffe bedre muligheder herfor. Eleverne trænger til kraftig motion. Der er kun få onder, der må frygtes mere end ladhed og planløshed. Alligevel er tendensen i de fleste idrætsøvelser genstand for ængstelig overvejelse hos dem, hvem ungdommens velfærd ligger på sinde. Lærerne bliver bekymrede, når de tager i betragtning, hvilken indflydelse disse sportspræstationer har både på elevens fremskridt i skolen og på hans chancer senere i livet. Den sport, der optager så meget af hans tid, leder tankerne bort fra studierne. Den er ikke medvirkende til at forberede den unge til en praktisk og alvorlig opgave i livet. Dens påvirkning går ikke i retning af højsindethed, ædelmodighed eller virkelig mandighed. ret

(212)  Nogle af de mest populære fornøjelser såsom fodbold og boksning er blevet til en ren oplæring i brutalitet. De udvikler de samme karakteregenskaber, som legene i oldtidens Rom gjorde. Glæden ved at være den stærkeste, stoltheden over udelukkende brutale kræfter, den samvittighedsløse ligegyldighed over for liv udøver en demoraliserende magt over de unge, som er rystende. ret

(212)  Der er andre former for idræt, som, skønt de ikke er så brutale, næppe er mindre forkastelige på grund af de yderligheder, man driver dem til. De stimulerer trangen til fornøjelser og ophidselse og skaber afsmag for nyttigt arbejde og en tilbøjelighed til at sky praktiske pligter og ansvar, De er tilbøjelige til at ødelægge glæden ved livets nøgterne realiteter og dets stilfærdige fornøjelser. Sådan banes vejen for udskejelser og lovløshed med alle deres frygtelige følger. ret

(213)  Sådan som de i almindelighed foregår er selskabelige sammenkomster også en hindring for den rette udvikling af både sjælen og karakteren. Man skaffer sig overfladiske bekendtskaber og vænner sig til ødselhed, forlystelser og kun alt for ofte udskejelser, og alt dette omdanner hele livet til det onde. Forældre og lærere kan gøre meget for at erstatte den slags fornøjelser med sunde og livsfornyende adspredelser. ret

(213)  I dette som i alt andet, der angår vort velfærd, har Ånden vist os vejen. I de tidligste tider, da folk levede under Guds ledelse, var livet enkelt. Man levede i naturens umiddelbare nærhed. Børnene tog del i forældrenes arbejde og lagde mærke til det skønne og hemmelighedsfulde i naturens skatkammer. Og i markens og skovens stilhed grundede de øver disse vældige sandheder, der som et helligt klenodie var givet videre fra slægt til slægt. En sådan oplæring skabte stærke mennesker. ret

(213)  I vore dage er livet blevet mere kunstigt, og menneskene er udartet. Skønt vi ikke helt kan vende tilbage til disse fortidens enkle vaner, kan vi lære noget af dem, som kan gøre vore fritidsbeskæftigelser og vor rekreation til det, som navnet antyder: til en tid med virkelig opbyggelse for legeme, sjæl og sind. ret

(213)  Hjemmets og skolens omgivelser har meget at gøre med hensyn til spørgsmålet om fritidsbeskæftigelse. Når man skal træffe bestemmelse øm, hvor et hjem eller en skole skal ligge, må disse ting tages under overvejelse. De, for hvem sjæleligt og fysisk velvære er af større betydning end penge eller selskabslivets krav og sædvaner, burde søge at skaffe deres børn goderne ved naturens påvirkning og fritidsbeskæftigelse i dens omgivelser. Det ville være en stor hjælp for opdragelsesgerningen, hvis enhver skole havde en beliggenhed der kunne skaffe eleverne jord at dyrke og adgang til marker og skove. ret

(214)  De studerende ville kunne opnå de bedste resultater af deres rekreation og fritidsbeskæftigelse gennem lærerens personlige medvirken. Den rigtige lærer kan kun skænke sine elever få gaver, der har så stor værdi som hans eget kammeratskab. Det gælder for både mænd og kinder, og hvor langt mere for de unge og børnene, at kun hvis vi kommer i kontakt med dem gennem venlighed, kan vi forstå dem; og evnen til at vise forståelse er en forudsætning for at kunne være til gavn. Der findes kun få ting, som har en sådan evne til at styrke venskabsforholdet mellem lærer og elever som et fornøjeligt samvær uden for skoleværelset. I nogle skoler er læreren altid sammen med eleverne i deres fritid. Han tager del i deres beskæftigelser, han ledsager dem på deres udflugter og synes at gøre sig til et med dem. Det ville være en lykke for vore skoler, hvis denne praksis blev mere almindeligt fulgt. Det ville være et stort offer at kræve af læreren, men han ville høste enig løn. ret

(214)  Ingen fritidsbeskæftigelse vil vise sig at være til så stor velsignelse for børnene og de unge som den, hvorved de hjælper andre. De unge, som af naturen er begejstrede og modtagelige, lader sig hurtigt påvirke af et forslag. Når de lægger planer for dyrkningen af deres planter, bør læreren søge at vække interesse for at smykke skolens områder og klasseværelset. Dette vil lønne sig dobbelt. Det, som eleverne søger at udsmykke, vil de være uvillige til at se skadet eller vansiret. En forædlet smag, ordenssans og vanen at passe på tingene vil blive opmuntret herved; og fællesskabets og samarbejdets ånd vil, når den udvikler sig, blive til velsignelse for eleverne hele livet igennem. ret

(215)  På samme måde kan også arbejdet i haven eller udflugterne i mark og skov få fornyet interesse, når eleverne tilskyndes til at huske på dem, der er udelukkede fra disse yndige steder, og til at dele det skønne fra naturen med dem. ret

(215)  Den opmærksomme lærer vil kunne finde mange muligheder til at få eleverne til at udvise hjælpsomhed. Særlig af små børn bliver læreren betragtet med næsten ubegrænset tillid og respekt. Hvad han end foreslå i retning af at hjælpe til i hjemmet, påpasselighed med det daglige arbejde eller at tage sig af de syge eller fattige kan næppe undgå at bære frugt. Og sådan opnås der atter en dobbelt vinding. De venlige forslag får tilbagevirkende kraft. Forældrenes taknemmelighed og samarbejde vil lette lærerens byrde og lyse på hans vej. ret

(215)  Hensynet til fritidsbeskæftigelse og legemskultur vil uden tvivl til tider virke forstyrrende på det daglige skolearbejde; men denne forstyrrelse vil ikke vise sig at være en virkelig hindring. Ved at styrke legeme og sjæl, ved at opdyrke et uselvisk sind og ved at knytte lærer og elev sammen gennem fælles interesser og kammeratligt samvær vil den tid og det besvær, det kostet, lønne sig hundredfold. Der vil blive fremskaffet et velsignet afløb for den rastløse energi, som så ofte er en kilde til fare for de unge. Som et værn mod det onde er sindets beskæftigelse med noget godt mere værd end utallige skranker af forbud og love. ret

næste kapitel