(12) I 1839, besøgte Wiliam Miller Portland, Me og gav sine første studier i foredrag om Kristi andet komme. Dette gjorde stor virkning på mig. Jeg vidste at jeg måtte gå tabt hvis Kristus skulle komme, og jeg fandt mig selv sådan som jeg var. Nogle gange var jeg meget fortvivlet over min situation. Men det var vanskeligt for mig at opgive helt til Herren. Jeg så det som en stor ting at blive en kristen, og frygtede at jeg aldrig skulle blive en kristen hvis jeg bekendte religion, og stadig tillod sindspinsler i nogle måneder. ret
(12) Min forældre var metodister. Almindeligvis gik jeg til møde sammen med dem, og ved et lejrmøde i Buxton, besluttede jeg at give mig uforbeholdent til Herren. Der begyndte jeg at søge Herren af hele mit hjerte. Mit sind var i store pinsler, men et bedemøde fandt jeg hjælp. O, hvor liflig var sindets fred. Alt synes at være forandret. ret
(12) Jeg følte ingen trang til at klæde mig som verden, men ønskede at have enkle klæder, sobre og passende. ret
(13) Da jeg var tolv år gammel, ønskede jeg at blive dykket ned. Prædikanten indvilgede modvilligt at gå ned i vandet. Han valgte at bestænke kandidaterne. Det var en meget stormfuld dag. Bølgerne gik højt, og slog mod kysten, men min fred var som en flod. Da jeg steg op af vandet, var jeg næsten uden kræfter, Guds kraft hvilede over mig. En så rig velsignelse har jeg aldrig erfaret før. Jeg mærkede at jeg var død over for verden, og at mine synder var vasket helt bort. ret
(13) Den samme dag blev en søster og jeg selv optaget i menigheden. Jeg følte mig lykkelig, indtil jeg så på søsteren ved min side, og så guldringe på hendes fingre, og store guld øreringe i hendes øre. Hendes kyse var fyldt med kunstige blomster, og var klippet med et dyrebart bånd, som var fyldt med sløjfer på kysen. Mit hjerte blev bedrøvet. Jeg forventede ethvert øjeblik at en irettesættelse ville komme fra prædikanten, men der kom ikke nogen. Han tog os begge med ind i menigheden. Mine reflektioner er som følgende: Dette er min søster, skal jeg efterligne hende? Skal jeg klæde mig som hende? hvis det er rigtigt for hende at klæde sig sådan, er det rigtigt for mig. Jeg huskede hvad Bibelen sagde om besmykkelse af kroppen. 1. Tim 2,9.10. I nogen tid kom jeg i dybe trængsler, og konkluderede til sidst at hvis jeg var så syndigt som jeg havde ment det er at klæde sig som verden, vil de, som jeg så op til som helligede kristne, og med ældre erfaring end jeg selv, kunne mærke det, og vil behandle dem udtrykkeligt, som går så meget imod Guds ord. Men jeg vidste at jeg måtte have enkle klæder. Jeg troede det er ondt at tænke så meget om udseende, og dekorere vore dødelige kroppe med blomster og guld. For mig er det som om vi har det bedre med at ydmyge os selv til støv, for vore synder og overtrædelser var så store at Gud gav sin eneste elskede Søn til at dø for os. ret
(14) Jeg fandt det næsten er umuligt at glæde sig over religionen ved et stort kvindeseminar, omgivet af så mange påvirkninger der skulle lede tankerne væk fra Gud, og natten ville finde mig i trældom. Jeg gik ikke i skole efter jeg var blevet tolv år. Og jeg følte mig ikke tilfreds med det jeg skulle glæde mig over. Jeg længes efter at blive helliggjort til Gud. Men helliggørelsen blev forkyndt på en sådan måde at jeg ikke kunne forstå den, og tænkte at jeg aldrig kunne opnå den, og stille mig tilfreds med det jeg fik nu nu. ret
(14) I 1841 gav Wm. Miller en anden foredragsrække i Portland. Jeg deltog deri, og følte at jeg ikke var parat til Kristi komme. Og da der blev givet indbydelser til dem, der ønskede bøn at komme frem, pressede jeg mig igennem skaren, og ved at tage dette kors op fandt jeg hjælp. Jeg begyndte at bede til Gud efter en ren religion. Jeg troede de sandheder jeg hørte Wm. Miller proklamere; men indså at blot en tro på Kristi komme ikke ville frelse mig. Jeg måtte erfare sandhedens sjælsrensende virkninger, så når de blev forkyndt, ville de finde en genklang i mit eget hjerte. Oh, hvor jeg længes efter en levende erfaring med Guds ting. Jeg bad alvorligt for dette. Min sjæl tørstede efter den fulde og frie frelse, men jeg vidste ikke hvordan jeg kunne opnå den. ret