(230) Planen om systematisk godgørenhed er Gud behagelig. Jeg blev vist tilbage til apostlenes dage, og så at Gud havde lagt planen ved sin Helligånds nedstigen, og profetiens gave, rådgav sit folk om et system af godgørenhed. Alle burde deles om arbejdet og deles om kødelige ting til dem der tjener i de åndelige ting. De fik også lært at enker og faderløse havde krav på deres næstekærlighed. Ren og ubesmittet religion defineres ved at besøge enker og faderløse i deres pinsler, og holde sig uplettede af verden. Jeg så at det ikke blot var at sympatisere med dem i deres pinsler med trøstende ord, men at hjælpe dem, om de behøver, med deres underhold. Gud har givet unge mænd og kvinder sundhed, og de kan få en stor velsignelse ved at hjælpe enken og den faderløse i deres pinsler. Jeg så at Gud krævede at unge mænd der ofrede mere for andres skyld. Han forlanger mere af dem end de er villig til at gøre. Hvis de holder dem selv uplettede af verden, stopper med at følge dens mode, og lægger det til side som fornøjelseselskerne bruger på unødige ting der stiller stoltheden, og giver det til de værdigt trængende, og støtter sagen, vil de få Hans billigelse som siger: "Jeg kender dine gerninger." ret
(231) Der er orden i himlen, og Gud er godt tilfreds med hans folk anstrengelser for at bevæge sig i system og i orden i hans værk. Jeg så at der bør være orden i Guds menighed, og den arrangeres således at det sidste store nådebudskab til verden føres succesrigt frem. Gud leder sit folk i planen for systematisk godgørenhed, og det er netop en af de punkter som vil skære ind til benet hos nogle, som Gud oprejser sit folk iblandt. For dem skære den højre arm af, og det højre øje stikkes ud, medens det er til stor hjælp for andre. For de ædle og generøse sjæle syntes dette forlangende meget lille, og de kan ikke være tilfreds med at gøre så lidt. Nogle har store ejendomme, og hvis de lægger noget på lager, med godgørenhed for øje sådan som Gud havde givet fremgang, virker det ikke stort for dem. Det selviske hjerte klynger sig tæt op af et lille offer, som om det er stort, og gør det lille offer til at se meget stort ud. Jeg blev peget tilbage til begyndelsen af dette sidste arbejde. Nogle som elskede sandheden kunne derfor tale om offer. De brugte meget på Guds sag for at sende sandheden til andre. De havde sendt deres skatte på forhånd til himlen. Brødre, I har fået sandheden i en sen tid, og har store ejendomme, Gud har kaldt jer ud på marken, ikke blot for at I må nyde sandheden, men for at I må hjælpe med jeres ejendomme til at frembære dette store værk. Og hvis I har en interesse i dette arbejde, vil I vove noget, og investere noget af det, så andre kan frelses ved jeres anstrengelser, og I vil høste den endelige løn sammen med dem. Der er gjort store ofre, og afsavn må lides for at sætte sandheden i et klart lys foran jer. Nu kalder Gud på jer, for at I, for jeres del, må anstrenge jer meget, og ofre for at sætte sandheden frem for dem, som er i mørke. Dette forlanger Gud. I bekender at tro sandheden; lad jeres gerninger bevidne denne kendsgerning. Virker jeres tro ikke, så er den død. Intet andet end en levende tro vil frelse jer i de forfærdelige scenerier som står lige foran jer. ret
(232) Jeg så at det var på tide at de, som har store ejendomme, begynder at arbejde hurtigt. Det er på tide at de ikke kun lægger til side, som Gud giver den nu, men også det han har stillet det i udsigt. Der blev lagt særlige planer på apostlenes dage, så at nogle ikke gik let hen over det nemt medens andre bebyrdes. Der blev gjort arrangementer for at alle skulle have lige store byrder i Guds menighed, efter deres forskellige evner. Englen sagde. Øksen må lægges ved træets rod. Hvis hjertet indvikles i jordiske rigdomme vil de beklage sig ligesom Judas. Hans hjerte dækkede den kostbare salve udgydt over Jesus, og han søger at skjule sin selviskhed under et gudfrygtigt og samvittighedsfuldt hensyn til den fattige. "Hvorfor blev denne salve ikke solgt for trehundrede denarer og givet til de fattige?" Han ønskede at han fik salven i besiddelse; således ville den ikke blive spildt på Frelseren. Han ville selv bruge den; sælge den for penge. Han værdsatte sin Herre lige nok til at sælge ham til onde mænd for nogle få sølvpenge. Da Judas bragte de fattige frem som undskyldning for hans selviskhed, vil de bekendende kristne, hvis hjerter er begærlige, søge at skjule deres selviskhed under en påtaget samvittighedsfuldhed. Oh, de er bange for at Systematisk Velgørenhed bliver ligesom de nominelle kirker! Lad ikke din venstre hånd vide hvad din højre gør! De lader til at følge biblen præcis så samvittighedsfuldt at de forstår den i denne sag; men de glemmer helt Kristi klare erklæring: "Sælg alt hvad I har og giv almisse." ret
(234) "Tag jer i agt for at give almisser foran mennesker, for at blive set af dem." Nogle tror at denne tekst lærer at de må skjule deres velgørenhedsgerninger. Og de gør kun meget lidt, undskylder sig selv, fordi de ikke ved præcis hvordan de skal give. Men Jesus forklarede det til sine disciple som følger: "Derfor, når du giver almisse, må du ikke lade blæse i basun foran dig, som hyklerne gør i synagoger og på gader for at æres af mennesker; sandelig siger jeg eder: de har allerede fået deres løn udbetalt." De gav for at blive anset som ædle og generøse mænd. De fik menneskers ros, og Jesus lærte sine disciple at det var al den løn de ville få. For mange veed den venstre hånd ikke hvad den højre gør, for den højre hånd lægger ikke mærke til den venstre hånd. Lektien fra Jesus til disciplene var en irettesættelse af dem, som ønskede at få menneskers ros. De udførte deres almissegaver ved nogle meget offentlige samlinger; og før de gjorde dette, blev der gjort en offentlig proklamation om deres generøsistet over for folk, og mange gav store summer blot for at få deres navne ophøjet af mennesker. Og de midler de fik på denne måde blev ofte afpresset fra andre, ved at trykke hvervesvendens løn, og udnytte den fattige. ret
(234) Så fik jeg vist at dette skriftsted ikke gælder dem, som har Guds sag for hjerte, og bruger deres midler ydmygt for at fremme Guds sag. Jeg blev vist hen til disse tekster: "Således skal jeres lys skinne for menneskene, for at de må se jeres gode gerninger og prise jeres Fader, som er i Himlene." "På deres frugter skal I kende dem." Jeg fik vist at dette skriftsteds vidnesbyrd vil være i overensstemmelse, hvis det blev forstået rigtigt. Guds børns gode gerninger er den mest effektive forkyndelse ikke-troende får. Han tror at der må være stærke motiver som sætter den kristne i gang med at fornægte selvet, og prøve at redde sine medmennesker med hans ejendomme. Det er ikke lig verdens ånd. Disse frugter bevidner at de er ægte kristne. Det er som om de hele tiden rækker opad til en skat som er uforgængelig. ret
(235) Ved enhver gave og offer bør giveren have et passende formål - ikke for at opretholde nogen i dovenskab - ikke for at blive set af mennesker at for at få et stort navn - men for at ære Gud og fremme hans sag. Nogle giver store donationer til Guds sag, men deres bror som er fattig må lide tæt op af dem, og de gør intet for at hjælpe ham. Små venlige handlinger imod deres broder på en skjult måde, vil binde deres hjerter sammen, og vil bemærkes i himlen. Jeg så at den rige bør gøre forskel i deres priser og lønudbetalinger til nødstedte og enker, og de værdigt trængende iblandt dem. Men jeg så at det ofte var tilfældet at de fattige fik frataget fortrin, og de rige høstede dem, hvis der er noget at vinde, og den sidste øre afkræves for enhver gunsthandling. Det står alt sammen skrevet i himlen: "Jeg kender dine gerninger." ret
(236) Den største synd som nu er i menigheden er begærlighed. Guds rynkede mine er over hans bekendende folk på grund af deres selviskhed. Hans tjenere har ofret deres tid og deres styrke på at bringe dem livets ord, og mange har værdsat det netop dertil og ikke længere, eftersom deres gerninger har vist. Hvis de kan hjælpe Guds tjener lige så meget som de ikke gør det, gør de det nogle gange; men ofte får han lov at gå, og der er kun gjort lidt for ham. Men hvis de arbejder en hel dag, må han betale fuld løn. Men den selvopofrende Guds tjener arbejder for dem i ord og lære; han bærer værkets tunge byrder på sin sjæl; han viser tålmodigt fra Guds ord de farlige vildfarelser som er skadelige for sjælen; han fremtvinger nødvendigheden at straks rykke det ukrudt op som kvalte den gode udsåede sæd, han bringer nye og gamle ting ud af Guds ords forrådskammer for at give Guds hjord næring. De har haft gavn af al anerkendelse; men det giftige ukrudt, begærlighed, er så dybt rodfæstet at de efterlader Guds tjenere, uden at give af deres timelige ting. De har værdsat hans hårde arbejde lige så meget som de handler derefter. Det sande vidne siger: "Jeg kender dine gerninger." ret
(237) Jeg så at Guds tjener ikke er fritaget for Satans fristelser. De er ofte frygteligt besat af fjenden, og har en vanskelig kamp at kæmpe. Hvis de kunne befries fra deres job, ville de gladelig arbejde med deres hænder. Deres arbejde bliver afkrævet af deres brødre; men når de ser det værdsættes så lidt, bliver de nedtrykte. Ganske vidst ser de hen til deres løns endelige udbetaling, og det holder dem oppe, men deres familie må have tøj og mad. Deres tid tilhører Guds kirke. Den står ikke til deres egen rådighed. De ofrer familiefællesskabet til fordel for andre, og der er dem som får gavn af deres arbejde, som er ligeglad med deres ønsker. Jeg så at dette var til skade for disse, og lod dem fortsætte og bedrage sig selv. De tror at de har Guds billigelse, skønt han foragter deres selviskhed. Disse selviske personer vil ikke blot blive draget til regnskab over for Gud, hvordan de har brugt deres Herres penge; men al bedrag og hjertesmertende følelser som de har pådraget Guds udvalgte tjenere, som har forkrøblet deres anstrengelser, vil de blive draget til regnskab for. ret
(237) Det Sande Vidne erklærer: "Jeg kender dine gerninger." Det selviske og begærlige hjerte vil blive prøvet. Nogle vil ikke lade den mindste del af deres jordiske indtægter hellige til Gud. De vil få rædsel hvis du taler om skyldsbeløb. Hvad har de ofret for Gud? Intet. De bekender at tro at Jesus kommer; men deres gerninger fornægter deres tro. Hver enkelt vil udleve den tro han har. I falske trosbekendere: Jesus kender jeres gerninger. Han hader jeres smålige gaver og mangelfulde ofre. ret