(250) Den 22. august, 1857, i bedehuset i Monterey, fik jeg vist at mange endnu ikke har hørt Jesu stemme, og det frelsende budskab har ikke taget fat i sjælen, og virket en reformation i livet. ret
(251) Jeg så at mange af de unge ikke har Jesu Ånd. Guds kærlighed er ikke i deres hjerter, derfor sejrer alle de naturlige besættelser i stedet for Guds Ånd og frelse. ret
(251) Dem som virkelig har Jesu religion, vil ikke skamme sig eller være bange for at bære korset for dem som har mere erfaring end de har. Hvis de alvorlig længes efter det rigtige, vil de ønske al den hjælp fra ældre kristne, som de kan få. De vil med glæde modtage hjælp fra dem, og et hjerte som varmes af Guds kærlighed vil ikke forhindres af bagateller på den kristnes handlevej. De vil tale om hvad Guds Ånd virker i. De vil synge det ud, prise det ud. Der er mangel på religion, mangel på hellig levevis, som får den unge bagud. Deres liv fordømmer dem. De ved at de ikke lever som kristne bør leve, og derfor kan de ikke få tillid til Gud, eller over for menigheden. ret
(251) Når de unge føler sig mere fri når de ældre er borte, er det fordi de er sammen med dem af deres slags. Alle tror at de lige så gode som andre. Alle svigter kendemærket, men måler sig selv med sig selv, og sammenligner sig selv med sig selv, og forsømmer den eneste fuldkomne og sande standard. Jesus er det sande forbillede. Hans selvopofrende liv er vort eksempel. ret
(252) Jeg så hvor lidt mønsteret blev studeret. Hvor lidt ophøjet det var for dem. Hvor lidt den unge lider eller fornægter sig selv, for deres religion. Det at ofre tænker de knapt nok på. De efterligner slet ikke forbilledet i denne henseende. Jeg så at dette var sproget i deres liv: Selvet må tilfredsstilles, stoltheden må få lov. De glemmer sorgernes Menneske, som kendte til sorg. Jesu lidelser i Getsemane, hans liflighed som var de store blodråber i haven, den pansrede tornekrone der gennemborde hans hellige pande, der ikke bevægede dem. De er blevet sløve. Deres sanser er sløve, og de har mistet al fornemmelse for det store offer der er gjort for dem. De kan sidde og lytte til korsets beretning, de grusomme nagler som blev drevet igennem Guds Søns hænder og fødder. Det oprører ikke sjælens skyldfølelse. ret
(252) Englen sagde: "Hvis disse skulle føres ind i Guds stad, og fik fortalt at de skulle have al dets rige skønhed og herlighed var deres til evig glæde, ville de ikke kunne fornemme hvor kostbart det var at denne arv blev købt for dem. De ville aldrig kunne erkende dybderne i en Frelsers kærlighed. De har ikke drukket af bægeret, eller blevet døbt med dåben. Himlen vil blive ødelagt hvis disse skulle bo der. Kun dem som har del i Guds Søns lidelser, og har gennemgået en stor trængsel, har vasket deres klæder og gjort dem hvide i Lammets blod, kan nyde den ubeskrivelige herlighed og uovertrufne skønhed i himlen." ret
(253) Manglen af denne nødvendige forberedelse vil udelukke en stor del af de unge kristendomsbekendere, for de vil ikke arbejde alvorligt og nidkært nok for at få den hvile som er tilbage til Guds folk. De vil ikke bekende deres synder ærligt, så de kan få tilgivelse og slettes. Disse synder vil for en kort tid åbenbares i sin uhyrelighed. Guds øje slumrer ikke. Han kender enhver synd som er skjult for det dødelige øje. Den skyldige ved præcis hvilke synder der bekendes, at deres sjæle må være rene over for Gud. ret
(253) Jeg så at Jesus nu giver dem en anledning til at bekende, og anger i dyb ydmyghed, og rense deres liv ved at adlyde og udleve sandheden. Jeg så at det nu er på tide at få rettet fejl, bekendt synder, eller vise dem for synderen på Guds vredes dag. ret
(253) Jeg så at forældre har generelt for meget tillid til deres børn, og når deres forældre har tillid til dem, skjuler de ofte deres syndighed. Forældre, overvåg jeres børn med nidkær omhu. Forman, irettesæt, rådgiv dem når I står op, og når I sidder ned; når I går ud, og når I kommer ind; "linje for linje, forskrift for forskrift, lidt her, og lidt der." Betving jeres børn når de er unge. Dette er sørgelig blevet forsømt hos mange forældre. ret
(254) Jeg så at mange forældre ikke indtager et fast og afgjort ståsted, med hensyn til deres børn. De giver dem lov, og (ligefrem) opmuntrer deres børn til en natur, der er som verden, at elske klæder, og omgås dem som hader sandheden, hvis indflydelse er ødelæggende. ret
(254) Jeg så at der altid bør være faste principper hos kristne forældre, da de skal være med i opdragelsen af deres børn. Jeg så at der var fejl hos nogle forældre - en manglende enighed. Nogle gange er fejlen hos faderen, men ofte hos moderen. Den kærlige moder forkæler og giver efter for hendes børn. Faderens arbejde kræver ofte at han er hjemmefra, og fra selskab med hans børn. Moderens indflydelse tæller. Hendes eksempel gør meget for at forme børnenes karakter. ret
(254) Nogle kærlige mødre undskylder børnenes fejl, som ellers ikke burde tillades et eneste øjeblik. Børnenes fejl skjules nogle gange fra faderen. Klædeartikler, eller noget andet moderen giver lov til, ved moderen godt at faderen ikke er bekendt med; for han vil irettesætte disse ting. ret
(255) Her er en lektie i bedrageri som børnene lærer effektivt. Hvis faderen så opdager disse fejl, er undskyldninger nyttesløse, og kun den halve sandhed er fortalt. Moderen har ikke været åbenhjertet. Hun tænker ikke over, som hun brude, at faderen har den samme interesse for børnene som hun selv, og at han ikke skal være uvidende om deres fejl, eller omgivelser der burde rettes i ungdommen. Der dækkes over noget. Børnene kender deres forældres manglende enighed. Det har en virkning. Som unge begynder børnene at bedrage, dække over det, sige ting i et andet lys, end det de har fra deres moder, såvel som deres far. Overdrivelsen bliver til en vane. Grove falsknerier nævnes med kun med lille overbevisning, eller samvittigheden irettesættes kun lidt. ret
(255) Disse fejl begyndte ved at moderen skjuler ting for faderen, som har en fælles interesse i at hans børns karakter bliver formet. Faderen burde rådføres frit ud. Alt burde lægges åbent frem for ham. Men det modsatte gøres for at skjule børnenes fejl, opmuntre dem til at bedrage, en manglende sandfærdighed og ærlighed. ret
(255) Disse børns eneste håb, er uanset om de bekender religion eller ej, at blive omvendt helt igennem. Hele deres karakter må forandres. Tankeløse moder, ved du at når du underviser dine børn, så påvirkes hele deres religiøse erfaring af den undervisning de får? Betving dem medens de er unge; lær dem at underlægge dig, og jo hurtigere vil de lære at være lydige mod Guds forlangender. Opmuntre dine børn til at være sandfærdige og ærlige. Lad dem aldrig få anledning til at betvivle din oprigtighed og rigtige sandfærdighed. ret
(256) Jeg så at de unge bekender, men glæder sig ikke over Guds frelsende kraft. De mangler religion, mangler frelse. Og oh, hvilke tomme og nyttesløse siger ord de dog. Der er en nøje og frygtelig optegnelse at holde over dem, og dødelige mennesker vil dømmes efter gerninger der gøres legemligt. Unge venner, jeres gerninger, jeres tomme ord skrives i Bogen. Jeres samtale har ikke været over evige ting, men over dette, som de andre - tarvelig verdslig samtale som Kristne ikke skal gå ind i. Det er alt sammen skrevet i Bogen. ret
(256) Jeg så at ændrer de unge sig ikke fuldstændigt, en gennemgribende omvendelse, så må de opgive håbet om himlen. Ud fra det som er blevet vist mig, er det ikke mere end det halve antal unge som bekender religion og sandheden, som er sandt omvendte. Hvis de var blevet omvendte, ville de bære frugt til Guds ære. Mange læner sig op af et formodet håb, uden sand grundlag. ret
(256) Kildevældet er ikke renset, derfor er de strømmene der udgår fra kildevældet ikke rent. Rens kildeudspringet, og strømmende vil blive rene. Hvis hjertet er rigtigt, jeres ord, jeres klæder, jeres handling, vil alt sammen være rigtigt. Sand gudsfrygt mangler. Jeg vil ikke vanære min Mester så meget som at give en ryggesløs spøgende og ikke bedende person lov til at være en kristen. Nej, en kristen har vundet sejr over hans plager, over hans lidenskaber. Der er hjælp til den syndssyge sjæl. Den hjælp er hos Jesus. Dyrebare Frelser! hans nåde er nok for den svageste; og den stærkeste må også få hans nåde eller gå fortabt. ret
(257) Jeg så hvordan denne nåde kunne opnås. Gå til lønkammeret og bed der alene med Gud. "Skab i mig et rent hjerte, oh, Gud, og forny en rigtig ånd inden i mig." Vær alvorlig, vær oprigtig. Inderlig bøn nytter meget. Ligesom Jakob, brydekamp i bøn. Kæmp! Jesus i haven liflige store bloddråber; du må anstrenge dig. Forlad ikke dit lønkammer, for du føler dig stærk i Gud; så våg, og lige så længe som du våger og beder, kan du holde disse onde angreb nede, og Guds nåde kan og vil vise sig for dig. ret
(257) Gud forbyde at jeg stopper med at advare jer. Unge venner, søg Herren af hele jeres hjerte. Kom ivrigt, og når I virkelig føler at I uden Guds hjælp går fortabt; når I griber efter ham ligesom hjertet griber efter vand i den rislende bæk, så vil Herren styrke jer straks. Så vil jeres fred overgå al forstand. Hvis I forventer frelse, så må I bede. Tag jer tid. Skynd jer ikke og vær ikke tilbageholdne med jeres bønner. Bed Gud indstændigt om at gøre en gennemgribende reformation i jer, så hans Ånds frugter må bo hos jer, og I skinner som verdens lys. Vær ikke en forhindring, eller forbandelse for Guds sag. I kan være en hjælp, en velsignelse. Fortæller Satan at I ikke kan få frelse, fuldt og frit, så tro ham ikke. ret
(258) Jeg så at det var enhver kristens privilegium at nyde Guds Ånds dybe bevægelser. En liflig himmelsk fred vil gennemtrænge sindet, og du vil elske at meditere over Gud og himlen. I vil fæstne jer over hans ords herlige løfter. ret
(258) Men vid at I først er begyndt på den kristne vej. Vid at de første skridt er taget på vejen til evigt liv. Bliv ikke bedraget. Jeg er bange for, ja, jeg ved at mange af jer ikke ved hvad religion er. I har følt en vis spænding, visse følelser, men I har aldrig set synd i sin afskyelighed. I har aldrig mærket jeres ufærdige tilstand, og vendt jer fra onde veje med bitter sorg. I døde aldrig bort fra verden. I elsker stadig fornøjelser; I elsker at tale om verdslige ting. Men når Guds sandhed introduceres, siger I intet. Hvorfor så tavse? Hvor så snaksaglige over verdslige ting, og så tavse over emner som burde angå jer. Et emne som burde involvere hele jeres sjæle. Guds sandhed bor ikke i jer. ret
(259) Jeg så at mange har en smuk bekendelse, men er fordærvet inden i. Bedrag ikke jer selv, falskhjertede trosbekendere. Gud ser på hjertet. "Hvad munden siger løber hjertet over med." Jeg så at verden var i disses hjerte, men Jesus Religion var der ikke. Hvis de bekendende kristne elsker Jesus højere end verden, vil han elske at tale om ham, hans bedste ven, om hvem hans højeste kærlighed kredser sig omkring. ret
(259) Han kom for at hjælpe dem, da de mærkede deres fortabte tilstand. Når de er trætte og betyngede af synd, vendte de sig til ham. Han fjernede deres skyld og synd, tog deres sorger og knurren bort, og vendte hele deres kærlighedsstrøm. De ting som de før elskede, hadede de nu, og de ting de hadede, elsker de nu. ret
(259) Har denne store forandring fundet sted i jer? Lad jer ikke bedrage. Jeg ville aldrig nævne Kristi navn, ellers vil jeg give ham hele mit hjerte, min udelte hengivenhed. Jeg så at vi bør nære den dybeste interesse for at Jesus vil acceptere dette offer. Jesus kræver det alt sammen. Når vi skal overgive os til hans forlangender, og da opgive alt, og ikke før da, vil han omfavne os i sine nådige arme. Men hvad giver vi, når vi giver alt? En syndsbesmittet sjæl til Jesus, der renses, og renses ved hans blod, og frelser os fra døden ved hans uforlignelige kærlighed. Og alligevel så jeg at nogle mente det var hårdt at opgive alt. Jeg skammer mig over at høre det blive sagt, skammer mig over at skrive det. ret
(260) Taler vi om selvfornægtelse? Hvad gav Kristus for os? Når I tænker det er vanskeligt at Kristus forlanger alt, så gå op på Golgatas bjerg og græd der over en sådan tanke. Se jeres Genløsers hænder og fødder, gennemboret af grusomme søm, så I kan vaskes fri af synd, ved hans eget blod. ret
(260) Dem som mærker Guds betvingende kærlighed spørger ikke hvor lidt der skal gives, for at få den himmelske belønning; de spørger ikke efter den laveste standard, men tilstræber sig fuldkommen overensstemmelse med deres Genløsers vilje. Med et brændende ønske vil de opgive alt, og vise den iver måler sig med det mål de jager efter. Hvad er formålet? Udødelighed, evigt liv. ret
(260) Unge venner, mange af jer er sørgeligt bedragede. I har været tilfreds med noget småt af ren og ubesmittet religion. Jeg ønsker at vække jer op. Guds engle prøver at vække jer. Oh, om de vigtige sandheder i Guds ord måtte vække jer til en fornemmelse af jeres fare, og lede jer til en grundig ransagelse af jer selv. Jeres hjerte er stadig kødeligt. Det er ikke genstand for Guds lov, og kan slet ikke være det. Dette kødelige hjerte må forandres, og I ser en sådan skønhed i hellighed, at I vil hige efter det, ligesom hjorden skriger efter rindende vand. Sådan vil I elske Gud, og elske hans lov. Så vil Kristi åg blive let, og hans byrde nem at bære. Selvom I vil få trængsler, vil disse trængsler bæres godt, kun gøre vejen mere dyrebar. Den evige arv er for den selvfornægtende kristne. ret
(261) Jeg så at den kristne ikke skulle sætte en værdi for højt, eller bero sig på en glad flygtig følelse. Disse følelser er ikke altid sande. Jeg så at det burde være enhver kristens studium at tjene Gud ud fra principper, og ikke beherskes af følelse. Gør de det, vil tro praktiseres, og vil vokse. Jeg fik vist at hvis den kristne lever et ydmygt og selvopofrende liv til Gud, vil fred og glæde i Herren være resultatet. Men den største lykke erfares når der gøres godt mod andre, og gøre andre lykkelige. En sådan lykke vil vare ved. ret
(261) Jeg er blevet vist at mange af de unge ikke har et fast princip for at tjene Gud. De udøver ikke tro. De synker under enhver sky. De har ikke kraft til at holde ud. De vokser ikke i nåden. De ser ud til at holde Guds lov. De beder nu og da en formel bøn, og kaldes for kristne. Deres forældre er så bekymrede for dem, at de accepterer hvad som helst som ser godt ud, og arbejder ikke med dem, og lærer dem at det kødelige sind må dø. De opmuntrer de unge til at komme frem og gøre en del, men de leder dem ikke til at ransage deres egene hjerter flittigt, og undersøge sig selv, og beregne omkostningerne for hvad det er at være en kristen. De unge kommer ud uden at have prøvet deres motiver, og bekender at være kristne. ret
(262) Det sande vidne siger: "Gid du var kold eller varm! Derfor, fordi du er lunken og hverken varm eller kold, har jeg i sind at udspy dig af min mund." Satan er vil at I skal være en kristen af navn, for at I bedre passer til hans mål. I kan have en formel og ikke sand gudsfrygt, og Satan kan bruge jer til at lokke andre på den samme selvbedragede måde. Nogle stakkels sjæle ser på jer, i stedet for at se på bibelstandarden. De kommer ikke højere frem end I, de er lige så gode som jer, og er tilfredse, ret
(262) De unge anspores ofte til at udføre en pligt, til at tale, eller bede til mødet; tilskyndes til at dø i stoltheden. Ethvert skridt tilskyndes de til. En sådan religion er intet værd. Lad det kødelige hjerte forandres, og det vil ikke være hårdt, I kolde forhærdede kristendomsbekendere, at tjene Gud; og al den kærlighed til klæder, stolt over udseende vil forsvinde. Den tid som I bruger på at stå foran spejlet, og rede håret til, behage øjet, bør bruges på bøn og hjerteransagelse. Der vil ikke være plads til ydre besmykkelse i det helliggjorte hjerte. Men der vil være en alvorlig og ivrig søgen efter den indre besmykkelse, den kristnes nådegave, Guds Ånds frugter. ret
(263) Apostlen siger: “Jeres prydelse skal ikke være noget udvortes: hårfletning og påhængte guldsmykker eller forskellig klædedragt, men hjertet, det skjulte menneske, med den uforgængelige prydelse, som en sagtmodig og stille ånd er; dette er meget værd i Guds øjne." ret
(263) Betving det kødelige sind, reformer livet, og den fattige dødelige ramme vil ikke blive så forgudet. Hvis hjertet reformeres, vil det ses i det ydre. Hvis Kristus er i os, herlighedens håb, vil vi opdage en så uforlignelig ynde hos ham, at sjælen forgabes. Den vil klynge sig til ham, vælge at elske ham, og hans beundring vil selvet glemmes. Jesus vil ophøjes, beundres; og selvet fornedres og ydmyges. ret
(263) Men en bekendelse uden denne dybe kærlighed, er blot snak, tør formalitet, og tungt arbejde. Mange af jer har en idé om religion i hovedet, en ydre religion, skønt hjertet ikke er renset. Gud ser i hjertet; "alt ligger blottet og udbredt for hans øjne; og ham skal vi stå til regnskab for." Vil han være tilfreds med alt mindre end sandhed i det indre? Enhver sand omvent sjæl vil bære umiskendelige mærker, at det kødelige sind underlægges. ret
(264) Jeg siger lige ud: Jeg tror ikke at dette vil tage modet fra en sand kristen; og jeg ønsker ikke at nogen af jer kommer ind i trængselstiden uden et velfunderet håb på jeres genløser. Beslut jer for at kende det værste i jeres sag. Forvis jer om at I får en arv i det høje. Vær oprigtig mod jeres egen sjæl. Husk på at en kirke uden plet eller rynke, eller noget sådant vil Jesus bringe til sin Fader. Hvordan ved du at du er accepteret af Gud? Studér hans ord under bøn. Læg det ikke til side frem for en anden bog. Denne bog overbeviser om synd. Den åbenbarer tydeligt frelsens vej. Den får os til at se en klar og herlig belønning. Den åbenbarer en fuldkommen frelser for jer, og lærer jer at I kan forvente frelse igennem hans bundløse barmhjertighed. ret
(264) Forsøm ikke skjult bøn, for det er sjælens religion. Bed alvorligt og inderligt for sjælens renhed. Bed så alvorligt, så ivrigt, som I vil for jeres jordiske liv, hvor det står på spil. Forbliv hos Gud indtil en uudsigelig længsel affødes i jer, efter frelse, og har opnået det liflige bevis for tilgivet synd. ret
(264) Håb om evigt liv skal ikke sættes på spinkel grund. Det er et emne der skal sidde fast mellem Gud og din egen sjæl; befæstes for evigt. Et formodet håb er ikke noget særligt, og viser sig at være din ruin. Da du skal stå eller falde ved Guds ord, er det dette ord du må se i, efter vidnesbyrd til din sag. Her kan du se hvad der forlanges af dig for at blive en kristen. Tag ikke din rustning af, efterlad ikke slagmarken før du har fået sejr, og jubler i din Genløser. ret