(273) I august, 1858, deltog vi en i en konferense i Crane’s Grove, Ills. Dette var et møde ad anseelig interesse. Det blev straks efterfulgt af en diskussion om sabbatsspørgsmålet mellem ældrene J. H. Waggoner og J. M. Stephenson. Ældre S. var til stede før konferensen sluttede, og begyndte straks sine ulovlige afbrydelser af vort møde, som er meget almindelig hos ikke-sabbatsholdende og age-to-come folk. Diskussionen resulterede i noget godt på dette sted, og den befæstede en kær søster, som var usikker om sabbaten, på grund af ældre S, og en anden søster, som har mange fordomme da vi besøgte stedet første gang med udtalelserne fra ældre S, kom ud af det med beslutning for sandheden. Men påvirkningen fra det møde og diskussionen af dem, som kom ind andre steder fra, var rigtig god. De sabbatsholdere som kom til stedet og sympatiserede noget med ældre S, gik tilfredse bort, med at han var deres sympati uværdig. Ældre S befæstede ikke længere de vægelsindede mennesker med den dragelignende ånd fra ikke sabbatsholdere og age-to-come kættere, end alle de sandhedsvidnesbyrd der blev givet. Modstanden fik ikke en eneste sejr. ret
(274) Ved afslutningen af disse møder blev jeg meget syg. Der blev brugt medikamenter, men det hjælp mig ikke. Så kaldte jeg brødre og søstre frem for at bede for mig. De gik med til min anmodning, og jeg fik hjælp, og blev straks taget bort i et syn. ret
(274) Jeg så at Jesus ikke kom for at ophæve sin Faders lov. De ti bud skulle stå fast for altid. Adam og Eva brød Guds lov og faldt, og Adams familie må gå fortabt. Gud kunne ikke forandre eller ophæve sin lov for at frelse tabte mennesker, som var faldet så lavt ved sin overtrædelse, at Gud ikke kunne antage nogen anstrengelser det kunne gøres for at holde den hellige, retfærdige og gode lov. Jesus så menneskets fordærv, og ynkedes over sin håbløse tilstand. Hele himlen vidste at Gud ikke kunne ændre eller ophæve hans lov for at frelse mennesker. Jesus ynkedes over den faldne slægt og gav sig til at tage Guds vrede på sig selv, som ellers tilkom mennesker, og lide i deres sted. Englen sagde: “Kom Jesus for at ophæve Guds lov, og afskaffe den ved sin død? Nej, nej. Hvis Guds lov kunne forandres, hvis den kunne ophæves, ville Gud ikke have givet sin søn til at dø en grusom og skændig død." Men det at Jesus gav sit liv for mennesker viser Guds lovs uforanderlighed. Jesus gav sit liv for at frelse tabte mennesker fra forbandelse eller den straf det fortjente på grund af overtrædelse. Han ophøjede mennesker ved at ydmyge sig selv. Han blev det første trin til at ophøje mennesker, så det kan gribe fat i hans blods kraft, holde Guds lov, og komme tilbage og spise af frugten af livets træ, som Adam og Eva blev nægtet al ret til. Englen sagde: "Stakkels, tåbelige menneske ved det ikke hvad det gør. Det har opløftet sin svagelige arm imod den Almægtige. Det har fornægtet Guds lov. Guds lov er den gyldne kæde der forener begrænsede mennesker med den ubegrænsede Gud. Den kæder jorden til himlen, og mennesker til Gud." Overtræderen skal møde den store Lovgiver af den lov, som mennesket har brudt. Guds vrede slumrer ikke længere, men snart vil hans vrede, med frygtelig retfærdighed og knusende vægt, falde over overtræderen. Og den arm som er blevet rakt ud i oprøret imod Guds lov, og vil kløve den gyldne kæde der binder jorden til himlen, og mennesker til Gud, vil visne medens overtræderen skal stå på hans fødder. Grusomhed vil være deres skæbne, som overtræder Guds lov; og lede andre til den samme himmelsk-dristende oprørssti. ret
(275) Så blev jeg vist hen til de smigrende ting som nogle af Guds lovs overtræderne underviste i. Jeg fik vist et klart lys, givet af Gud til at vejlede alle som vil vandre på frelsens vej, og tjener også som en advarsel for synderen mod at fly fra Guds vrede, og yde villig lydighed mod hans forlangender. Så længe dette lys fortsatte var der håb. Men der var en periode hvor dette lys ville ophøre. Hvor han som er hellig forbliver hellig for altid, og hvor han som er uren vil forblive i sin urenhed for altid. Når Jesus rejser sig op, og hans værk er afsluttet i det Allerhelligste, så vil der ikke være andre lysstråler at give til synderen. ret
(276) Men Satan smigerer nogen, gennem hans udvalgte tjenere, ligesom han smigrede Eva i edens have. Du skal visselig ikke dø, og fortæller dem at der vil være anledning til anger, og en prøvetid, hvor den urene kan blive gjort ren. Dem der samarbejder med Satan og hans engle fører lyset ud i fremtiden, lærer prøvetid efter Kristi komme, som forlokker synderen, og får den koldhjertede trosbekender til kødelig sikkerhed. Han er ubekymret og ligeglad, og vandrer snublende over hans prøvetid. Lyset er stærkt nok til at nå langt ud, hvor der er totalt mørke. Michael stopper op. I stedet for barmhjertighed, mærker den forlokkede synder vreden ublandet med barmhjertighed, og han vågner for sent op, i dette skæbnesvangre bedrag. Denne plan tænker Satan på, og den føres ud i livet af prædikanter som vender Guds sandhed til en løgn. ret