(277) Jeg er blevet vist at Satan ikke har været dum og ubekymret i de mange år, siden hans fald, men han har lært noget. Han er blevet mere listig. Hans planer er lagt dybere, og mere tildækkede af religiøse klædninger for at skjule deres deformitet. Satans magt til at friste og bedrage er nu ti gange større end det var i apostlenes dage. Hans kraft er blevet større, og den vil blive større, indtil den tages bort. Hans vrede og had vokser sig stærkere efter som hans tid at arbejde i, drager nær sin afslutning. ret
(277) Gud ved hvordan Satan arbejder, og sender sine engle til at overvåge sine børn, og beskytte dem mod Djævelens magt. Og kampen er hele tiden i gang mellem Guds engle, der beskytter dem fra Djævelens magt. Guds engle er iklædt en fuldstændig rustning, himlens fulde udrustning, og selvom de er omgivet af dødelige fjender, er de ikke bange for noget, for de gør deres elskede Befalingsmands vilje. De går ind på de mørkeste steder for at befri Guds børn fra Satans snarer, og deres tilstedeværelse får onde engle til at falde tilbage. Og idet onde engle bekæmpes, udtrykker de forfærdelige forbandelser imod Guds uretfærdighed, og imod hans engle. ret
(277) Jeg så at Guds engle ikke skal tvinge eller bøje de enkeltpersoner de våger over. De skal venligt irettesætte, advare og bevogte. Satan kan aldrig tvinge disse hellige engle tilbage fra deres opgave. Ingen andre kan gøre dette end de enkeltpersoner de bevogter. Hvis disse enkeltpersoner fortsætter med at såre disse ømme og hellige engle; hvis de fraviger deres råd og advarsler, og vælger en uafhængig kurs fra dem selv, vil de drive disse engle fra sig. Hvis viljen underligges under dem, vil de bøjes den til den himmelske kanal, og de vil altid være på vagt over deres interesser, lede dem fra tusindvis farer, forhindre at deres liv bliver taget af Satan, og hvis de er tilbøjelig til at gå den gale vej, så vil de stå på stien foran dem, og forhindre dem i deres fordærv. ret
(278) Men hvis enkeltpersoner fortsætter med at beholde deres egen vilje, vælge deres egen vej, forlader englene dem bedrøvet. Så kommer Satan ind og kontrollerer viljen, og bøjer sindet, og smiler i helvedets triumf over hans succes. ret
(278) Jeg så at den store nedladenhed der blev gjort for mennesker. Jesus nedlagde sig til korsets skændige død, og nu må mennesker for deres del nedlade sig og bøje sig. De må opgive deres egen vilje og behag hvis de vil følge den eneste vej til himlen. Jeg så at Gud ikke vil tvinge nogen til at blive frelst. Jesus har gjort det store offer, og hvis mennesker frivilligt og gladelig accepterer det; hvis det vil vælge livet, kan han få det. Men hans liv må være i stadig overgivelse. ret
(279) Jeg blev peget tilbage, og så Guds folks tilstand i 1844. Den gang fandt Gud behag i dem, og hans første kærlighed hvilede over dem jeg blev ført endnu længere tilbage, og så at de ikke var så helligede. I stedet for at gå fra kraft til kraft, var de blevet svagere. De havde ikke den levende tro. Deres frugter er ikke sådan at Gud vil behages. En sløv ligegyldighed hang over dem. De mangler den varme fromhed. De viser kun meget lidt rørende kærlighed for Jesus, og varm hengivenhed for deres brødre. ret
(279) Og jeg så at Gud bemærkede alt andet end deres tilfredse tilstand. De har sandheden. Ingen kan få succes ved at modsætte sig den, og de glæder sig over den, som om Frelseren intet arbejde havde for dem, for sjæles frelse. De trøster sig selv med at de er i sikkerhed, og overlader Herrens arbejde til andre, og slækker den i en vis grad, og falder i en ligegyldig og formel tilstand. Der er sjæle at frelse over alt omkring dem, men dette overlader de til deres prædikanter, og de er ikke mere aktive og ivrige, og ikke mere tålmodige efter at lede andre til sandheden. Jeg så at mange var blevet trætte af at gøre godt. De lukker dem selv ude og forsøger at undgå byrder. De folder deres hænder i fred derhjemme, som om de ikke har noget at gøre med Guds sags fremme. ret
(280) Jeg så den store mangel på fædre og mødre i Israel, der yder pleje. Og jeg så at der ikke var mere fordi de ikke vil tage en byrde, og udfylde den plads Gud ønsker de skal tage. Selvet må fornægtes for at udfylde denne plads. Alvorlige bønner, og trofast årvågenhed for andre vil gå i stedet for nemhed og ligegyldighed. Og ofte vil der ikke tillades så mange verdslige interesser. De kan besøge en bror eller søster, eller en anmodende ven der spørger efter hjælp, ligesom når de ønsker at udrette et verdsligt mål. Men hvis de mister lidt jordiske rigdomme her, og gør deres Mesters vilje, vil de samle sig rigdomme i himlen. For deres skyld blev deres Mester fattig, så de ved hans fattigdom kan blive rige. ret
(280) Jeg fik vist at Gud vil belønne dem, som vil bære ansvar, og med skubbe hans arbejde energisk fremad og stå forrest i kampen. Gud vil vælge dem som vover noget i hans værk. Men der er dem som ikke vil udfylde det sted Gud har fundet rigtigt at de skal udfylde. ret
(280) Jeg så at Gud havde gjort min mand til byrdebærer siden 1844, at han får en erfaring med at udfylde det sted i værket, han har planlagt at han skal besidde. For at gøre dette har han påtaget sig ansvar og risikerer noget for dette budskabs fremgang. Gud finder behag i at andre vil nære den samme interesse, og handle med den samme energi, men mange tør ikke. Jeg så at Gud ikke har behag i dem, som ikke selv tager byrderne, og er lige ved at beklage sig over for ham, han har lagt så tunge byrder på. Hvis andre ville komme frem og bære de byrder han har båret i årevis, og vover alt; liv, helbred, styrke, tid, alt, for at få dette værk i gang, alene stole på at budskabet kommer frem, så vil Gud befri ham for så tunge ansvar. ret
(281) Jeg så at Herrens velsignelse hvilede over enhver væsentlig bevægelse, som er gjort for at fremme hans sag, og hans værk er hele tiden gået fremad. Den ene vanskelighed efter den anden er blevet overvundet. Det er fordi Guds hånd var med i arbejdet. Jeg så at nogle ikke indrømmer at selviskheden er grundlag for deres knurren. Guds ydmyge redskab går for hurtigt for deres tro, og det han har sat på spil har været til irettesættelse for deres langsomme og ikke-troende arbejdsgang. Og det har været en tilfredsstillelse at overvåge og finde fejl. Deres indflydelse har været antydninger der er kastet ud og udtrykt tvivl. Deres tro var ikke været stærk nok til at få fred med ham. Havde de den stærke tro og selvfornægtelse som de burde have haft, kunne dem med evner og midler, ikke gøre så meget for at oprøre Guds folk; og hvis de vover noget og risikerer noget som resultat af dette budskab, vil det indgyde tro i restfolkets hjerte, og der vil være aktivitet og iver for at udbrede det store væk. ret
(282) Jeg fik vist at arbejdet ikke overlades i hænderne på nogen på jorden. Guds engle har ansvaret for arbejdet, og de rådgiver og styrer Guds folk igennem udvalgte agenter, og derved bevæger værket sig fremad. Jeg fik vist at Gud i sin egen kloge forudseenhed havde oprejst min mand op over afhængighed og mangler, at hans vidnesbyrd og indflydelse ikke må forkrøbles af afhængighedens plagende fornemmelse. Gud vil bruge ham som sit redskab til at tale med frihed, uafhængig af mennesker, og vil i hans styrke oprejse hans røst, og ved hans eksempel kalde folk til at rejse sig, og med deres formuer hjælpe til at fremføre dette store væk. Og nogen som ønsker at blive overbevist, kan være det, at det ikke er i selviskhed, eller få noget ud af at selv handle på den måde. Men målet er at fremme Guds værk, som er mere dyrebart for ham end hans liv er. ret
(282) Jeg så at det var lettere for dem at beklage sig og finde fejl, end at foreslå og lede en bedre vej. Det er meget nemt og billigt at antyde fejl og angst, men er ikke så hurtige til at sige hvad der skal gøres. ret
(283) Jeg blev peget tilbage og så at Gud havde sparet min mands liv midt iblandt al Satans had og bedrag, selvom Satan havde pressede ham ømt til at tage det væk for få år siden. Herren vristede ham ud af fjendes kraft, og oprejste ham til at stadig handle for Gud - at gå ud i hans tro, og bistå den trængende, og styrke og opholde hans tjener, som han har kaldet ud på marken. Jeg så at Gud stod ved ham på hans højre hånd, og på hans venstre, så han ikke skulle gå til yderligheder. Dette var ikke menneskers arbejde, men mærket fra Guds hånd kan ses i det. Hans arbejde vil gå fremad. Gud vil vælge enkle redskaber til at fremføre dette store arbejde, og gennemføre den Store Mesters tankesind og vilje, ud fra værkets hoved. ret
(283) Nogle undgår det levende vidnesbyrd. Skærende sandheder må ikke undgås. De behøver noget udover teori, til at nå hjerterne nu. De behøver oprørende vidnesbyrd til at forurolige og opvække; som vil oprøre fjendens undersåtter, og så vil ærlige sjæle ledes til at beslutte sig for sandheden. Der har været og vil stadig være nogle med en natur der vil have alt til at gå meget glat. De finder det ikke nødvendigt med et ligefrem vidnesbyrd. ret
(383) Der eksisterer synder i menigheden som Gud hader, men man tør knapt røre ved dem, af frygt for at få fjender. Modstand har oprejst sig i menigheden til det tydelige vidnesbyrd. Nogle vil ikke frembære det. De ønsker at der kun skal siges glatte ting til dem. Og hvis enkeltpersoners fejl berøres, beklager de sig over strengheden, og viser sympati for dem der fejler. Da Akab blev spurgt af Elias: "Er du ham der giver Israel vanskeligheder?" er de parat til at se foragteligt og tvivlende på dem som frembærer det tydelige vidnesbyrd, og ligesom Akab overså den fejl som gjorde det nødvendigt for ham at dadle og irettesætte. Når menigheden forlader Gud foragter de det tydelige vidnesbyrd, og beklager sig over strenghed og hårdhed. Menighedens lunkne tilstand er et sørgeligt bevis. ret
(284) Lige så længe som Gud har en kirke, vil han have dem der vil råbe højt, og ikke sparer på sig, som vil være redskaber der irettesætter selviskhed og synder, og vil ikke undgå at deklarere alle Guds råd, uanset om mennesker vil høre eller lade være. Jeg så at enkeltpersoner vil oprejse sig imod de tydelige vidnesbyrd. Det passer ikke deres naturlige følelser. De vil vælge at få sagt tingene på en glat måde, og få fred råbt ind i deres ører. Jeg så kirken i en farligere tilstand end nogensinde. Kun få kender til en erfaringsmæssig religion. Rystelsen må snart finde sted, for at rense menigheden. ret
(284) Forkyndere bør ikke have skrupler over at forkynde sandheden som den findes i Guds ord. Lad sandheden skære. Jeg er blevet vist hvorfor prædikanter ikke har mere succes end de har, de er bange for at såre, bange for at ikke være medlevende, og de fornedrer sandhedens standard, og skjuler, om muligt, vor tros særegenhed. Jeg så at Gud ikke kunne få en sådan succes. Sandheden må peges ud, og beslutningens nødvendighed indskærpes. Og når de falske hyrder råber: "Fred, og forkynder glatte ting, må Guds tjenere råbe højt, og ikke spare sig, og overlade resultatet til Gud. ret
(285) Gud har givet sine tjenere den nærværende sandhed så klar og tydelig at deres modstandere ikke stå for dem. Jeg har set at denne store velsignelse, ikke erkendes og påskønnes. Nogle som arbejder i Guds sag, har kun haft ganske få afsavn, kendt så lidt til mangler eller trættende arbejde, eller byrde for sjæle, at når de har en let tid, ved de det ikke, og tror at deres trængsler er store. Jeg så at hvis disse ikke har en selvopofrende ånd, og er parate til at arbejde glædeligt, ikke spare på sig selv, så vil Gud sætte dem fri. ret
(285) Nogle af Guds tjenere har opgivet deres liv til arbejde, og blive brugt, for Guds sag. De er næsten udasede af mentalt af mentalt arbejde, uophørlige bekymringer, slid og afsavn. Andre har ikke haft, og vil ikke påtage sig byrder. Alligevel tror disse at de har haft en hård tid, fordi de aldrig har erfaret vanskeligheder. De er aldrig blevet døbt i den lidende del, og vil aldrig blive det, så længe de viser så lidt sjælsstyrke, og elsker deres bekvemmelighed så meget. Lad disse tjenere mærke veerne på sig, hvis de ikke forkynder evangeliet, og det vil ikke være nok. ret
(286) Kunne nogle føres ti eller tolv år tilbage, og arbejde gennem den modløshed som dengang eksisterede, ville de finde en stor forandring i arbejdet nu, sammenlignet med hvad det var den gang. Den gang var sagens venner få, deres midler var begrænsede, og der var hele tiden kamp imod vildfarelse og fanatisme. Guds tjenere måtte udholde afsavn og mangler uden at knurre. Nu har jeg mere at frygte for vore forkyndere, end nogensinde før. En medarbejder på evangeliets mark, vil nære en byrde for sjæle, hvis han udfylder den plads Gud har planlagt han skal udfylde. Han vil arbejde bag talerstolen, og uden for den. Ved ildstedet vil han gå ind i deres følelser som har lyttet til højtidelige og vigtige sandheder fra hans læber. Han våge efter sjæle, som en der skal aflægge regnskab. ret
(286) Sabbatsholdere, husk på at det ydre udseende er et fingerpeg om hjertet, og når I er så ivrige efter at efterligne verdens mode; medens jeres hjerte er ved disse ting, er I som dem, I har deres ånd, og har mistet sandheden ud af jeres hjerte. Når I prøver at få jeres udseende til at se ud så verden nær som det er muligt, så husk på jeres Genløser. På hans hoved var en tornekrone. Den største bekymring nogle sabbatsholdere har, er deres ydre udseende. De har opfostret stolthed, og vil gå tabt i deres stolthed medmindre de reformerer sig helt. Mange kommer med tomme undskyldninger for at bære pyntebånd. De kan ikke klare tanken at være noget særligt. Jeg så at sabbatsholdere ikke har den mindste indflydelse på en mode der føres så latterligt ud. ret
(287) Men så længe nogle følger moden, og viser så megen stolthed over deres udseende, går andre til andre yderligheder, og klæder sig meget tilfældigt, og ødelægger den indflydelse de kan have mod ikke-troende. Nogle har det med at holde øje med hvordan andre klæder sig, og finder fejl ved alle klædestykker de tror ikke er helt rigtige. Hvis en søster klæder sig ordentligt, og smagen viser sig i hendes klæder, kommer prøvelsen, og søsteren bliver stolt. Jeg så at nogle visner åndeligt. De har vogtet sig for alle fejl de kan få problemer med. De forsømmer deres egne sjæle. De ser sjældent eller føler ikke deres egne fejl, for de har gjort alt de kunne gøre, for at overvåge andres fejl. En klædning, et pyntebånd, et forklæde tager deres opmærksomhed; de må tale med denne person, og det om sagen, og det er nok for dem at dvæle over det i ugevis. Al religion som nogle få stakkels sjæle har, er at overvåge andres klæder og handlinger, og finde fejl hos dem. Hvis de ikke reformerer sig, vil der ikke være plads til dem i himlen, for med denne ånd vil de finde fejl hos Jesus og englene. ret
(288) Nogle som er ligeglade med deres boliger og deres personligheder, ser det som en ære at være nydelige og prøves hos dem som er nydelige og rene. Jeg så at sabbatsholdere bør holde nøje pænhed og orden i klæder, og renhed i boligen, når de betragtes af fremmede, og overvåger deres fejl. Deres indflydelse bør være hellig. De hellige sandheder som vi bekender vil aldrig fornedre dem der modtager sandhederne, og gøre de grove, rå og forsømmelige personer, og usoignerede i deres huse. Hvis den der har fået sandheden har slappe levevaner, ophøjer sandheden ham, og virker en gennemgribende reformation i ham. Hvis sandheden ikke har denne virkning, har den enkelte person ikke mærket dets frelsende kraft. Ligegyldige og uordentlige klæder er ikke mærket på ydmyghed. Her har nogle bedraget sig selv. Livet, handlingerne, ordene vil fortælle om enkeltpersonen har sand ydmyghed, og klæderne vil svare til de frugter der vises. En ren kilde kan ikke udsende liflige vande og bitre. Rens kilden og vandstrømmene vil blive rene. Gud hus vanhelliges ofte af sabbatsholdernes børn. Deres forældre lader dem løbe omkring i huset, lege, tale, tage forældrenes opmærksomhed, og vise deres onde temperament til de møder, hvor de er samlet for at dyrke Gud. Jeg har set at der bør regere en hellig stilhed i de helliges forsamling. Men det hus hvor Guds folk samles bliver ofte til et fuldkomment Babylon, et sted med forvirring og uorden. Det er Gud til mishag. Hvis forældre ikke regerer, og kan ikke kontrollere deres børn til mødet, vil Gud være bedre tilfreds med at de bliver derhjemme med deres uregerlige børn. De må hellere gå glip af mødet, end at mange bliver generet, og deres møder ødelægges. Hvis forældre lader deres børn være ukontrollerede, ikke betvunget i hjemmet, kan de ikke få dem til det ved mødet. Hvem er ofrene i denne sag? Helt sikkert forældrene. De føler at det er ikke pinagtigt hvis andre ønsker deres fred uforstyrret når de mødes for at tilbede Gud. ret
(289) Forældre, I må ofre jer i denne sag, og det kan få jer til at se og opfylde den pligt I forsømmer. Hvis I tager jeres børn med til Guds hus, får de lov til at forstå at de skal møde Gud hos hans folk. Den orden overholdes ikke iblandt sabbatsholdere, som der holdes hos de navnkristne menigheder. Forældre, I har et arbejde at gøre. Betving jeres børn i hjemmet, og så kan I styre dem i Guds hus. ret
(289) Herren har vist mig at hans nåde er tilstrækkelig i alle vore prøvelser; og selvom de er større end nogensinde før, kan vi, hvis vi stoler helt på Gud, overvinde enhver fristelse, og gennem hans nåde komme sejrrige ud. ret
(290) Hvis vi overvinder vore prøvelser, og får sejr over Satans fristelser, så klarer vi vor tros prøvelser, som er mere dyrebart end guld, og bliver stærkere, og bedre forberedt til at møde den næste. Hvis vi synker ned, og giver plads for Satans fristelser, får vi ingen løn for prøvelsen, og vil ikke være velforberedte til den næste. På denne måde bliver vi svagere og svagere, indtil vi tages til fange af Satan under hans vilje. Når fristelser og prøvelser rykker i os, så lad os gå til Gud, og brydes med ham i bøn. Han vil give os nåde og styrke til at overvinde, og bryde fjendens kraft. ret
(290) Gud har vist mig at han giver sit folk et bittert bæger at drikke af for at rengøre dem. De kan gøre det endnu mere bittert ved at knurre, beklage sig og græmme sig. Men dem som tager sådan imod det, må få en slurk til, for den første har ikke haft den ønskede virkning på hjertet. Og hvis den anden slurk ikke har virkning på arbejdet, så må de have en til, og endnu en, indtil det har den tiltænkte virkning, ellers efterlades de urene i hjertet. Jeg så at dette bitre bæger kan sødes med tålmodighed, udholdenhed og bøn, og det vil have sin tiltænkte virkning på deres hjerter som tager imod det, og Gud vil blive æret og forherliget. ret
(291) Jeg har ofte set at Herrens børn forsømmer bøn, især den skjulte; og at mange ikke udviser den tro, som det er deres privilegium og pligt at have, og venter ofte på den følelse som tro alene kan give. Følelser er ikke tro, men de to er forskellige. Det er op til os at udøve tro, men det er op til Gud at give velsignelsen. Guds nåde kommer til sjælen gennem den levende tros kanal, og den tro er det vor kraft at udøve. ret
(291) Sand tro griber fat og kræver den udlovede velsignelse før den er virkelighed og mærkes. Jeg har set at vi må sende vore bønner op i tro, inden for det andet forhæng, og gribe fat i den udlovede velsignelse, og forlange den som vor. Og så skal vi tro at velsignelsen er vor, og at vi tager imod den, fordi vor tro griber fat i den, og i overensstemmelse med Ordet er den vor tro. "Hvad som helst I ønsker når I beder, tro at I får dette, og så skal I få det." Her er tro, den nøgne tro, der tror at vi tager imod velsignelse, også før vi erfarer det. Når den udlovede velsignelse erfares og nydes, så sluges troen. Men mange tror de har så meget tro når de har så megen del i Helligånden, og at de ikke kan have tro, hvis de ikke mærker Helligåndens kraft. Disse forveksler tro med den velsignelse som kommer igennem tro. Tidspunktet troen udøves på er når vi er blottet for Ånden. Når tykke mørke skyer lader til at svæve hen over sindet, så er det på tide at lade den levende tro gennemskære mørket, og sprede skyerne. Sand tro hviler på de løfter der er i Guds ord, og kun dem som adlyder Ordet, kan kræve de herlige løfter der indeholdes i det. "Hvis I bliver i mig, og mine ord bliver i jer, så bed om, hvad som helst I vil, og I skal få det." Joh. 15,7. "Og hvad vi end beder om, får vi af ham, fordi vi holder hans bud og gør det, der er ham velbehageligt." 1. Joh. 3,22. ret
(292) Når man ofte spørger om min tilstand i synet, efter at jeg er kommet ud af det, vil jeg sige at når Herren finder det rigtigt at give mig et syn, er jeg taget hen til Jesu og engles nærvær, og er helt tabt for jordiske ting. Jeg kan ikke se længere end dertil englen viser mig. Min opmærksomhed er ofte rettet til scenerier der sker på jorden. ret
(292) Til tider føres jeg langt ud i fremtiden, og vist hvad der finder sted. Så får jeg også vist ting som er sket i fortiden. Efter at jeg er kommet ud af synet, husker jeg ikke straks alt det jeg har set, og sagen er ikke så klar for mig før jeg skriver, så kommer sceneriet frem for mig som det blev vist i synet, og jeg kan skrive det frit ned. Nogle gange skjules de ting jeg har set, efter jeg er kommet ud af synet, og kan ikke genkalde dem før jeg er i for det selskab som synet gælder, så kommer ting frem som jeg har set komme frem for mit sind med kraft. Jeg er lige så afhængig af Herrens Ånd med at berette eller skrive et syn, som at få synet. Det er umuligt for mig at fremkalde de ting som er blevet vist mig, med mindre Herren bringer dem frem for mig, på det tidspunkt han finder det rigtigt at jeg skal fortælle eller skrive dem. ret
(293) Jeg har været i stor vildrede om hvordan jeg skal begå mig med de budskaber jeg får om enkeltpersoner. Jeg har ofte skrevet irettesættelsesbudskaber ned til forskellige mennesker, og givet dem til disse personer, og de har lagt dem bort, og har sagt intet om dem. Deres optræden er vist i mange situationer, så de ikke blev påvirket af budskaberne, og de har fortsat med at få en dårlig indflydelse på kirken, som ikke kender til de irettesættelser de har fået. ret
(293) Min handlemåde er så klar at menigheden ikke længere forurettes. De irettesættelser jeg får tør jeg ikke betro til enkelte personer alene så de graver dem ned, men skal læres som det Herren har fundet rigtigt at give mig, til de erfarne i kirken, og hvis situationen kræver det, bringes det frem for hele menigheden. Den store følsomhed som nogle har vist, for at andre ikke skal lære at de er blevet sat i rette, kommer af en manglende ydmyghed, og uvillighed til at anerkende deres fejl. Mange mennesker er blevet mishandlet af enkeltpersoner som er blevet irettesat af syner, og de har været forudindtaget, fordi de ikke ved om hvad Herren har åbenbaret. Jeg skal ikke længere holde disse ting skjult. Guds folk må vide hvad Herren har fundet rigtigt at åbenbare, så de ikke bedrages og ledes på vildspor af en forkert ånd. ret