(33) Da Gud havde formet jorden, var der bjerge, bakker og sletter, og udspredt iblandt dette var der floder og vand resavater. Jorden var ikke en udstrakt slette, men landskabets ensformighed blev afbrudt af høje og bjerge, ikke høje og sønderrevne således som de nu er, men regelmæssige og skønt dannede. De høje, nøgne klipper sås ikke på dem, men lå nedenunder overfladen, og tjente jorden som ben i et legeme, og de skønne sletter, var smykkede med planter og blomster, og høje, majestætiske træer af enhver beskaffenhed, hvilke var mange gange større og langt skønnere end træer nu er. Luften var ren og sund, og jorden lignede et prægtigt palads. Englene beskuede Guds underfulde og skønne værk og glædede sig derover. ret
(33) Efter at jorden var skabt, og dyrene var skabte på den, udførte Faderen og Sønnen deres fortsæt, at skabe mennesket i deres eget billede, hvilket var bestemt før djævelens fald. de havde arbejdet tilsammen i at skabe jorden og alt det som levede på den. da siger Gud til sin Søn: "Lader os gøre menneskene i vort billede." 1. Mos. 1:26. Da Adam kom fra Skaberens hånd besad han en ædel legemsbygning med symmetrisk skønhed. Han var mere end dobbelt så høj som de mennesker der nu lever på jorden, og var vel proportioneret. Hans Ansigtstræk var fuldkomne og skønne. Hans ansigtsfarve var hverken hvid eller gul, men rødladden, glødende af sundhedens rige farve. Eva var ikke fuldt så høj som Adam. Hendes hoved nåede lidt over hans skuldre. Hun var også ædel – fuldkommen symmetrisk, og meget dejlig. ret
(34) Dette syndfrie par brugte ingen kunstige klæder. De var omgivet med et dække af lys og herlighed, ligesom englene. Denne lys-cirkel indhyllede dem medens de levede i lydighed mod Gud. Selvom alt hvad Gud havde skabt var fuldkomment skønt, og intet manglede på jorden for at gøre Adam og Eva lykkelige, så viste dog Gud sin store kærlighed for dem idet han plantede en have kun for dem. En del af deres tid skulle anvendes til den behagelige beskæftigelse at dyrke haven, og en del at modtage englenes behag og lytte til deres underholdning, i salige betragtninger. Deres arbejde var ikke trættende, men behageligt og oplivende. Denne dejlige have skulle være deres hjem, deres særlige opholdssted. ret
(34) I denne have Gud sat frugttræer af enhver slags, til nyttighed, og skønhed, også smukke blomster som fyldte luften med deres vellugt. Alt var smagsfuldt og herligt arrangeret. I midten af haven stod livets træ, den herlighed som overgik alle andre træer. Dets frugt så som guld- og sølvæbler, og skulle bevare udødeligheden. Bladene indeholdt helbredende rekvisitter. ret
(35) Det hellige par var meget lykkelige i eden. Gud gav dem uindskrænket herredømme over enhver levende skabning. Løven og lammet legede tilsammen fredeligt og uskadeligt omkring dem, eller slumrede ved deres fødder. Fugle med allehånde farver og fjedre flagrede blandt træerne og blomsterne, og omkring Adam og Eva, medens deres bløde, velklingende musik gav genlyd blandt træerne i sød harmoni til deres skabers pris. ret
(35) I midten af haven nær livets træ, stod kundskabens træ mellem godt og ondt. Dette træ befalede Herren vore første forældre at ikke spise af, heller ikke røre det, for at de skulle dø. Han fortalte dem at de kunne spise frit af alle træerne i haven undtagen dette ene; men hvis de åd af det træ, ville de visselig dø. ret