(47) Adams sønner, Kain og Abel, var af meget forskellig karakter. Abel frygtede Gud. Kain nærede oprørske følelser, og knurrede imod Gud på grund af forbandelsen som var udtalt over Adam, og fordi jorden var forbandet for hans synd. Disse brødre havde fået undervisning om den foranstaltning som var gjort til menneskeslægtens frelse. Gud krævede af dem at de skulle følge hans system af ydmyghed lydighed, og vise ærefrygt for Gud, samt vise deres tro på og afhængighed af den forjættede Forløser, ved at slagte de førstefødte af deres hjord, og højtidelig fremstille dem med blodet som et brændoffer for Gud. Dette offer ville lede dem til hele tiden at huske deres synd, og den kommende Forløser, som ville blive det store offer for menneskene. ret
(47) Kain bragte sit offer til Herren med knurren og vantro i sit hjerte i henseende til det forjættede offer. han var uvillig til at følge lydighedens plan nøje, at tage et lam og ofre det tillige med jordens frugt. han tog blot af jordens frugt, og ringeagtede Guds krav. Gud havde underrettet Adam om at uden blodsudgydelse sker ikke forladelse. Men Kain var ikke engang meget omhyggelig for at bringe det bedste af sin frugt. Abel rådede sin broder til ikke at fremkomme for Herren uden blodet af et offer. Men Kain var ikke engang meget omhyggelig for at bringe det bedste af sin Frugt. Abel rådede sin broder til ikke at fremkomme for Herren uden blodet af et offer. Men Kain, som var den ældste, ville ikke lytte til sin broder. Han foragtede hans råd, og fremførte sit offer med tvivl og knurren angående nødvendigheden af ceremonielle ofringer. Men Gud antog det ikke. ret
(48) Abel frembar sin hjorts førstefødte, og af deres fedme som Gud havde befalet; og han fremstillede sit offer i fuld tro på den kommende Messias og med ydmyg ærefrygt. Gud så til hans offer. Et lys skinner fra himmelen og fortærer Abels offer. Kain ser intet tegn på at hans bliver antaget. Han vredes på Herren og på sin broder. Gud nedlader sig til at sende en engel til Kain for at tale med ham. ret
(48) Englen spørger efter grunden til hans vrede, og underretter ham om at dersom han gør godt og følger den undervisning som Gud har givet, så vil han antage ham og anerkende hans offer. Men dersom han ikke vil ydmygt underkaste sig Guds indretninger, og tro og adlyde ham, så kan han ikke antage hans offer. Englen fortæller Kain at der var ingen uretfærdighed hos Gud eller personsanseelse vist mod Abel; men det var på grund af hans egen synd og ulydighed mod Guds udtrykkelige befaling at han ikke kunne antage hans offer – og dersom han ville gøre godt så ville Gud antage ham, og hans broder skulle lytte til ham, og han skulle være leder, fordi han var den ældste. Men Kain angrede ikke engang sin synd efter at han var blevet så trolig undervist. I stedet for at dømme og afsky sig selv for sin vantro vedbliver han at klage over Guds uretfærdighed og partiskhed. fuld af skinsyge og had søger han at trætte med Abel og dadler ham. Abel henviser ydmygt til sin broders fejl, og viser ham at fejlen er hos ham selv. Men Kain hader sin broder fra det øjeblik Gud giver ham tegn på sit velbehag. hans broder Abel søger at stille hans vrede idet han viser hen til Guds barmhjertighed, som sparede deres forældres liv, da han kunne have bragt øjeblikkelig død over dem. han fortæller Kain at Gud elskede dem, ellers ville han ikke have grebet sin uskyldige og hellige søn til at lide den straf for mennesket ved sin ulydighed havde fortjent at lide. Medens Abel således forsvarer Guds plan bliver Kain forbitret, og hans vrede tager til og brænder imod Abel indtil han i sin forbitrelse slår ham ihjel. Gud kræver underretning af Kain om hans broder, og Kain fremkommer med en ondskabsfuld løgn: "Jeg ved ikke, Mon jeg skal være min broders vogter?" Gud underretter Kain om at han var bekendt med hans synd – at han kendte alle hans handlinger og endog hans hjertes tanker, og siger til ham: "Hvad har du gjort? din broders blods røst råber til mig af jorden. Og nu er du forbandet frem for jorden, som oplod sin mund, til at tage din broders blod af din hånd. Når du dyrker jorden skal den ikke ydermere give dig sin formue; ustadig og flygtig skal du være på jorden." 1 Mos. 4, 10-12. ret
(50) I begyndelsen føltes forbandelsen over jorden kun lettelig; men nu hvilede en dobbelt forbandelse over den. Kain og Abel fremstillede to klasser, de retfærdige og de ugudelige, de troende og de vantro, som ville eksistere fra menneskets fald indtil Kristi andet komme. At Kain ihjelslog sin broder Abel fremstiller hvorledes de ugudelige ville være misundelige på de retfærdige og hade dem fordi de er bedre end de er. De ville nære skinsyge mod de retfærdige og forsøge at ihjelslå dem fordi deres retfærdige handlemåde fordømmer deres syndefulde liv. ret