Åndelige gaver bind 4a kapitel 29fra side38

tilbage

Moses’ synd

(38)  Igen blev Israels forsamling bragt ud i ørknen, til det sted hvor Gud prøvede dem lige efter at de havde forladt Ægypten. Herren gav dem vand ud af klippen, som han havde ladet flyde indtil lige før de igen kom til klippen, hvor Herren fik den levende strøm til at ophøre, for at prøve sit folk igen, for at se om de kunne stå deres tros prøvelse, eller ville knurre igen imod ham. Da hebræerne blev tørstige, og ikke kunne finde noget vand, blev de utålmodige, og huskede ikke på Guds kraft, som i næsten fyrre år før, gav dem vand fra klippen. I stedet for at stole på Gud, beklagede de sig over Moses og Aaron, og sagde til dem: "Gid vi var omkommet, dengang vore brødre omkom for Herrens åsyn!" At de ønskede de var blevet så mange, som var blevet udryddet ved plagen, under Koras, Datans og Abirams oprør. ret

(38)  De spurgte vredt: "Hvorfor førte I Herrens forsamling ind i denne ørken, når vi skal dø her, både vi og vort kvæg? Og hvorfor førte I os ud af Ægypten, når I ville have os hen til dette skrækkelige sted, hvor der hverken er korn eller figener, vintræer eller granatæbler, ej heller vand at drikke?« Men Moses og Aron begav sig fra forsamlingen hen til åbenbaringsteltets indgang og faldt på deres ansigt. Da viste Herrens herlighed sig for dem, og Herren talte til Moses og sagde: »Tag staven og kald så tillige med din broder Aron menigheden sammen og tal til klippen i deres påsyn, så giver den vand; lad vand strømme frem af klippen til dem og skaf menigheden og dens kvæg noget at drikke!« Da tog Moses staven fra dens plads foran Herrens åsyn, som han havde pålagt ham; og Moses og Aron kaldte forsamlingen sammen foran klippen, og han sagde til dem: »Hør nu, I genstridige! Mon vi formår at få vand til at strømme frem til eder af denne klippe?« Og Moses løftede sin hånd og slog to gange på klippen med sin stav, og der strømmede vand frem i mængde, så at menigheden og dens kvæg kunne drikke. Men Herren sagde til Moses og Aron: »Fordi I ikke troede på mig og helligede mig for israelitternes øjne, skal I ikke komme til at føre denne forsamling ind i det land, jeg vil give dem!« ret

(39)  Her syndede Moses. Han blev træt af folkets stadig knurren imod ham, og på Herrens bud, tog staven, og i stedet for at talte til klippen, som Gud befalede ham, slog han på den med staven to gange, efter at have sagt: "Mon vi formår at få vand til at strømme frem til eder af denne klippe?" Her talte han uklogt med sine læber. Han sagde ikke: Gud vil nu vise dig et andet bevis på hans kraft, og få vand til dig ud af denne klippe. Han helligede dig ikke Guds magt og herlighed for at få vandet til at flyde igen fra flintklippen, og derfor ophøjede ikke så mange ham for folket. For denne fejl fra Moses side, ville Gud ikke lade ham lede folket til det forjættede land. ret

(39)  Gode menneskers synder, hvis almindelige optræden har været værd at efterligne, er en særlig forhånelse mod Gud. De får Satan til at juble, og forhåner Guds engle med fejl hos Guds udvalgte redskaber, og giver den uretfærdige anledning til at opløfte sig selv imod Gud. Herren har selv ledt Moses på en særlig måde, og har åbenbaret hans herlighed for ham, som ingen andre redskaber på jorden. Af naturen var han utålmodig, men havde et fast greb på Guds nådegave, og anråbte så ydmygt om visdom fra Himlen, så han blev styrket fra Gud, og havde overvundet sin utålmodighed, så at han af Gud blev kaldt den mest ydmyge mand på hele jordens overflade. ret

(40)  Aron døde på Hors bjerg, for Herren havde sagt at han ikke skulle komme ind i det forjættede land; fordi han sammen med Moses, havde syndet da vandet kom ud af klippen i Meriba. Moses og Arons sønner begravede ham på bjerget, så folket ikke kunne fristes til at gøre så stor ceremoni over hans krop, og gøre sig skyldig i afgudsdyrkelsens synd. ret

(40)  Kanaanæerne førte krig med Israel, og tog nogle af dem til fange; og israelitternes hær hjemsøgte Herren om han ville være med dem i slaget mod kanaanæerne, og udfri dem fra deres hænder, og de ville helt udslette deres byer, og være trofaste i at følge Gud. han hørte deres bøn, og tog ud med deres hære til krig, og israelitterne overvandt deres fjender, og udslettede dem helt og deres byer. ret

næste kapitel