Åndelige gaver bind 4a kapitel 30fra side40

tilbage

Ildslanger

(40)  Idet folket rejste fra Hor på vej til det Røde Hav, for at omringe Edoms land, blev de meget modløse, og beklagede sig over vanskelighederne på vejen. “Og talte mod Gud og Moses og sagde: »Hvorfor førte I os ud af Ægypten, når vi skal dø i ørkenen? Her er jo hverken brød eller vand, og vi er lede ved denne usle føde. « Da sendte Herren giftslanger blandt folket, og de bed folket så en mængde af Israel døde. Så kom folket til Moses og sagde: »Vi har syndet ved at tale imod Herren og dig; gå i forbøn hos Herren, at han tager slangerne fra os!« Og Moses gik i forbøn for folket. Da sagde Herren til Moses: »Lav dig en slange og sæt den på en stang, så skal enhver slangebidt, der ser hen på den, leve!« Da lavede Moses en kobberslange og satte den på en stang; og enhver, der så hen på kobberslangen, når en slange havde bidt ham, beholdt livet." ret

(41)  Den knurren Israels børn kom med var uden grund, og ubegrundede ting går altid til yderligheder. De kom med falsknerier og sagde at de ikke havde brød og vand. De havde fået begge ting ved et mirakel på Guds barmhjertighed. For at straffe dem for deres utaknemmelighed, og beklagelser imod Gud, Herren lod giftslanger bide dem. De blev kaldt ild-slanger (i kjv oversættelsen) fordi deres bid skabte en smertelig betændelse, og hurtig død. Indtil dette tidspunkt var Israelitterne blevet bevaret fra disse slanger i ørknen ved et stadig mirakel; for den ørken de rejste igennem var plaget af giftige slanger. ret

(41)  Moses fortalte folket at Gud indtil havde bevaret dem, så de ikke var blevet skadet af slangerne, som var et tegn på hans omsorg for dem. Han fortalte dem at det var på grund af deres unødige knurren, og beklagende vanskeligheder på deres rejse, at Gud havde beskyttet dem fra mange og store onder, som ville have tillad det som de kunne kalde vanskeligheder, om han havde ladet onderne komme over dem. Men Gud havde forberedt vejen for dem. Der var ingen sygdom iblandt dem. Deres fødder var ikke svulmet op under deres rejser, deres klæder var heller ikke blevet for gamle. Gud havde givet dem engles mad af det reneste vand ud fra flint-klippen. Og med alle disse tegn på hans kærlighed, ville han, hvis de beklagede, sende sine domme over dem på grund af deres utaknemmelighed, og få dem til at erkende den tydeligere barmhjertige omsorg for dem, som de ikke havde lagt mærke til. ret

(42)  Israelitterne blev rædselsslagen over slangerne, og bekendte deres synd, at de knurrede. Moses blev anvist at rejse en kobberslange på en stang, og hvis dem som var blevet bidt så på den, ville de blive helbredt. Her blev israelitterne pålagt at gøre noget. De måtte se på kobberslangen hvis de ville leve. Mange var døde af slangernes bid. Da Moses rejste slangen på staven, havde nogle mere tro at de ville blive helbredt ved at se på den. Mødre, fædre, brødre og søstre var alle ivrig engageret for at hjælpe deres lidende og døende slægtninge og venner, at de fæstnede deres matte øjne på slangen. Hvis de blot kunne se en gang medens de var ved at besvime og dø, fik de liv, og blev helbredt for alle deres giftige sår. Der var intet fortrin i kobberslangen der skabte så hurtig forandring hos dem der så på den. Det helbredende fortrin de fik ved at se på slangen kom alene fra Gud. I sin visdom valgte han denne måde at vise sin magt på. Det var folkets tro på det forsyn der skete, som var antageligt for Gud. Ved enkle midler, blev folk gjort det klart at Gud havde ladet slanger påvirke dem på grund af deres knurren og manglende tro på ham. Hvis de blot ville adlyde Gud, havde de ikke grund til at være bange; for han ville være deres ven, og bevare dem fra de farer som de hele tiden var udsat for i ørknen. ret

(42)  Kobberslangen sat op på en stang, illustrer Guds Søn, som skulle dø på korset. Folk som lider af virkningerne af synd kan alene finde håb og frelse i den tilvejebringelse som Gud har gjort. Da israelitterne bevarede deres liv, ved at se på kobberslangen, kan ingen syndere se på Kristus og leve. Modsat kobberslangen var han dydighed og kraft i sig selv til at helbrede den lidende, angrende og troende synder. Kristus siger om sig selv: "Og ligesom Moses ophøjede slangen i ørkenen, sådan må Menneskesønnen ophøjes, for at enhver, som tror, skal, have evigt liv i ham." ret

næste kapitel