Åndelige gaver bind 4a kapitel 39fra side120

tilbage

Sundhed

(120)  Adam og Eva havde i Edens have en ædel statur, og fuldkommen symmetri og skønhed. De var syndfrie, og i fuldkommen harmoni. Hvilken modsætning til menneskeslægten nu! Skønheden er borte. Fuldkommen sundhed kendes ikke. Overalt hvor vi ser, ser vi sygdom, deformitet og sindssyge. Jeg spurgte efter årsagen til denne fantastiske degeneration, og blev peget tilbage til Eden. Den smukke Eva blev forlokket af slangen til at spise af frugten fra det eneste træ, som Gud havde forbudt dem at spise af, eller endog røre af det, for at de ikke skulle dø. ret

(120)  Eva havde alt der kunne gøre hende lykkelig. Hun var omgivet af enhver slags frugter. Alligevel virkede frugten på det forbudne træ mere ønskværdig for hende, end frugten på alle andre træer i haven, som de kunne spise frit af. Hendes ønsker var umådeholdne. Hun spise, og gennem hendes indflydelse, spiste hendes mand også, og en forbandelse hvilede over dem begge. Jorden blev også forbandet på grund af deres synd. Og siden sydefaldet, har umådeholdenhed i enhver form eksisteret. Appetitten har kontrolleret fornuften. Menneskeslægten har fulgt ulydighedens kurs, og er ligesom Eva, forlokket af Satan: til at ignorere de forbud Gud har gjort, smigre sig selv med at konsekvenserne ikke vil være ligeså forfærdelige som antaget. Menneskeslægten har overtrådt sundhedslovene, og har overdrævet sig i næsten alt. Sygdom bliver mere og mere udbredt. Årsagen følges op af virkningen. ret

(120)  Gud gav vore første forældre den føde han ville at slægten skulle spise. Det var imod hans plan at kvægs liv skulle tages. Der skulle ikke være død i edens have. Træernes frugter i haven, var den føde menneskenes behov forlangte. Gud gav ikke mennesker lov til at spise kødmad, før efter vandfloden. Alt det som mennesker kunne ernære sig ved, var blevet ødelagt, og derfor gav Herren i nødvendig Noa lov til at spise fra de rene dyr, som han havde taget med sig i arken. Men dyremad var ikke det sundeste mand for mennesker. ret

(121)  Folk som levede før vandfloden spise dyremad, og tilfredsstillede deres lyster indtil deres syndsbæger var fuldt, og Gud rensede jorden for dets moral-urenhed ved en vandflod. Så hvilede den tredje skæbnesvangre forbandelse over jorden. Den første blev erklæret til Adams efterkommere og på jorden, på grund af ulydighed. Den anden forbandelse kom over grunden efter at Kain havde slået sin bror Abel ihjel. Den tredje og mest skæbnesvangre forbandelse fra Gud, kom over jorden ved vandfloden. ret

(121)  Efter vandfloden spiste folk mest dyremad. Gud så at menneskenes veje var fordærvede, og at de ville ophøje sig selv stolt over deres Skaber, og følge deres egne hjertes tilbøjeligheder. Han gav de langt levende slægter at spise dyremad for at forkorte deres syndige liv. Hurtigt efter vandfloden begyndte slægte at aftage i størrelse, og i længden af årene. Der var en klasse meget store dyr som gik tabt ved vandfloden. Gud vidste at menneskenes styrke ville aftage, og at disse mammut-dyr ikke kunne styres af svage mennesker. ret

(121)  Synden var fremhærskende efter syndefaldet. Selvom nogle få var forblevet trofaste mod Gud, har den store majoritet fordærvet deres liv. Udslettelsen af Sodoma og Gomorra var på grund af deres store ondskab. De gav deres umådeholdne appetit løse tøjler, og deres fordærvede lidenskaber slap løs, indtil de var så forringede, og deres synder var så afskyelige, at deres vredesbæger blev fuld, og de blev opslugt af ild fra himlen. ret

(121)  Da Herren bragte sit folk ud af Ægyptens trældom, ledte han den gennem ørknen for at forsøge og teste dem. Han lovede at være deres Gud, og tage dem til sig, som hans særlige rigdom. Han forbød dem ikke at spise kød, men holdt det tilbage i stort målestok. Han gav dem føde som han ville at de skulle have, som var sund, og som de kunne spise frit af. Han lod deres brød regne ned fra himlen, og gav dem det reneste vand fra den stenhårde klippe. Han gjorde en pagt med dem, at hvis de ville adlyde ham i alle ting, ville han ikke lade sygdomme komme over dem. Men israelitterne var ikke tilfredse med den mad som Gud gav dem. De knurrede imod Moses og imod Gud, og ønskede sig selv tilbage til Ægypten, hvor de kunne sidde ved kødgryderne. I sin vrede gav Gud dem kød til at stille deres lystige appetit med, og et stort antal af dem døde idet de spiste det kød de havde lyst efter. Medens det stadig var mellem deres tænder kom Guds forbandelse over dem. Her lærer Gud sit folk at han er utilfreds med at de lader deres appetit kontrollere dem. Til tider foretrækker israelitterne slaveri, og endog død, frem for at blev berøvet kødspisen. ret

(122)  Forbandelsen kom ikke over helt med det samme. Den kunne først mærkes ved Adams fald, og blev større ved Abels mord, og øgedes stærkt ved vandfloden. Siden vandfloden, eftersom menneskefamilien glemte Gud, og har fulgt ulydighedens vej, og har overtrådt hans bud, at forbandelsen har hvilet tungere og tungere over mennesker og over dyrene. Træerne og al vegetation har også mærket virkningerne af forbandelsen. Igennem hele den inspirerede historieberetning er der udlovet ophøjede velsignelser til Guds folk på betingelse af lydighed, og forbandelser trues for ulydighed. ret

(122)   "Men dersom du adlyder Herren din Guds røst og handler efter alle hans bud, som jeg i dag pålægger dig, så vil Herren din Gud sætte dig højt over alle folk på jorden; og alle disse velsignelser vil komme over dig og nå dig, dersom du adlyder Herren din Guds røst: Velsignet skal du være i staden, og velsignet skal du være på marken! Velsignet dit livs, din jords og dit kvægs frugt, både tillægget af dine okser og dit småkvægs yngel! Velsignet din kurv og dit dejtrug! Velsignet skal du være, når du går ind, og velsignet skal du være, når du går ud! Når dine fjender rejser sig imod dig, skal Herren slå dem på flugt foran dig; ad een vej skal de drage ud imod dig, men ad syv skal de flygte for dig. Herren skal byde sin velsignelse være med dig i dine lader og i alt, hvad du tager dig for, og velsigne dig i det land, Herren din Gud giver dig. Herren skal gøre dig til sit hellige folk, som han tilsvor dig, når du holder Herren din Guds bud og vandrer på hans veje. Og alle jordens folk skal se, at Herrens navn er nævnet over dig, og frygte dig. Herren skal give dig geder i overflod, frugt af dit moderliv, frugt af dit kvæg og frugt af din jord i det land, Herren tilsvor dine fædre at ville give dig. Herren skal åbne dig sit rige forrådskammer, himmelen, for at give dit land regn i rette tid og for at velsigne alt, hvad du tager dig for, og du skal låne ud til mange folk, men selv skal du ikke låne." ret

(123)  Gud erklærede en forbandelse over sit folk hvis de ikke vil lytte til hans røst og efterkomme alle hans bud. " Forbandet skal du være i staden, og forbandet skal du være på marken! forbandet din kurv og dit dejtrug! forbandet dit livs og din jords frugt, tillægget af dine okser og dit småkvægs yngel! Forbandet skal du være, når du går ind, og forbandet skal du være, når du går ud! Herren skal sende forbandelsen, rædselen og trugselen over dig i alt, hvad du tager dig for, indtil du i en hast bliver tilintetgjort og går til grunde for dine onde gerningers skyld, fordi du forlod mig." ret

(123)  Gud vil have at hans folk klart forstår at de vil blive hjemsøgt efter deres lydighed eller overtrædelse. Ondskab og sygdom er blevet større efter hver efterfølgende slægter. Landet har arbejdet under den forbandelse som er blevet pådraget den på grund af stadig ulydighed. "Jorden blegner og segner, jorderig sygner og segner, jordens højder sygner hen. Vanhellig blev jorden under dem, som bor der, thi lovene krænkede de, overtrådte budet, brød den evige pagt. Derfor fortærer forbandelse jorden, og bøde må de, som bor der." Manges undres over at menneskeslægten er så degenereret, fysisk, mentalt og moralsk. De forstår ikke at det er overtrædelse af Guds opbygning og love, og overtrædelse af sundhedslovene, som har affødt denne sørgelige nedbrydning. Overtrædelse af Guds bud har bevirket at hans velstandshånd er borte. ret

(124)  Umådeholdende spise og drikke, og eftergivenhed for de nedre lidenskaber har sløvet de finere sanser, så at hellige ting sættes på niveau med almindelige ting. Nadab og Abihu drak for frit af vinen, og resultatet var at de brugte almindelig ild i stedet for den hellige, og blev udslettet for at derved vanære Gud. Når appetitten får lov at kontrollere forstanden, kan de hellige ting ikke erkendes. Gud påbød udtrykkeligt Israels børn at ikke spise svinekød. Hedningene brugte dette kød som spiseføde. Gud forbød hebræerne at bruge svindets kød, fordi det var skadeligt. Dets indflydelse på kroppen i dette klima var langt mere skadeligt, end det er i et koldere klima. Men Gud har aldrig planlagt at svin skal spises under nogen omstændigheder. Svin var nyttige. I et frugtbart land, var der meget der forrådner på jorden, som vil forgifte atmosfæren, svineflokke fik lov til at løbe frit omkring, og spise det rådne materiale, som derved var middel til at bevare sundheden. Israelitterne var blevet forbudt at spise af andre dyr, fordi det ikke var den bedste mad. ret

(124)  Israelitterne havde vist en underdanighed under Guds kloge forbud, han ville fjernet dem væk fra alt skadeligt for deres helbred, og ville ikke tillade sygdomme iblandt dem. Men han gav dem det som de lystede, for de ville ikke underlægge sig under ham. ret

(124)  Appetitten føjes til skade for sundheden. Stimulerende drikke er blevet brugt frit ud, som kunne have forvirret hjernen og sat mennesker ned på niveau med dyr. Næsten alle grader af kriminalitet begås under beruselse, og alligevel undskyldes gerningsmændene i mange tilfælde, fordi de ikke vidste hvad de gør. Dette formindsker ikke den kriminelles skyld. Hvis hans egen hånd sætter glasset til hans læber, og tager med fuldt overlæg det som han ved vil ødelægge hans fornuftsevner, drages han til ansvar for al den skade han gør, under forgiftningen, og det øjeblik han lader sin appetit kontrollere sig, og han tiltuskes bort fra for sin fornuftsevner af giftrige drikke. Det var hans egen handling som satte ham ned til dyrene, og de forbrydelser han begik i forgiftet tilstand, bør straffes lige så hårdt som om personen havde alle hans fornuftsevner. ret

(125)  Nadab og Abihu omtågede deres fornuftsevner ved at drikke vin, og dermed mistede de fornemmelse for hellige ting, som de mente de kunne ofre almindelig ild såvel som den hellige. Gud undskyldte dem ikke fordi hjernen var forvirret. Ild fra hans nærhed ødelagde dem i deres synd. Nogle ser med rædsel på mennesker som er besejret af brændevin, og ser dem slingre og vakle på gaden, medens de samtidig tilfredsstiller deres appetit med ting af anden natur end spiritus brændevin, men som skader helbredet, påvirker hjernen, og ødelægger deres høje fornemmelse for åndelige ting. Brændevinsdrankeren har en appetit for stærk drik som han tilfredsstiller, medens andre ikke har appetit for berusende drikke at tilbageholde, men han ønsker andre skadelige udsvævelser, og praktiserer ikke mere selvfornægtelse end drankeren. ret

(125)  Dem som ikke kontrollerer deres appetit med at spise, er skyldig i umådeholdenhed. I de tilfælde mister mennesker al fornemmelse for deres pligt over for Gud, deres familier, og til samfundet, det er en langsom proces. De ændres ikke fra en venlig husbond og fader med det samme. Det tager tid at fornedre dem til dyr, hvor de blot bliver til menneskehedens vrag. For mange er deres første fejltagelse at gøre deres appetit til en Gud, mest ernære sig med årstidsbestemt dyremad, som giver kroppen en feberagtig tilstand, især hvis svinekød bruges frit ud. Blodet bliver urent. Blodomløbet bliver ujævnt. Kuldegys og feber følger efter. Appetitten svigter. De tror at der må gøres noget, og tager måske øl, som stimulerer for en tid, men ligeså snart øllets indflydelse er borte synker de så lavt, og en stadig brug af øl holder dem stimulerede og overspændte. De tror at øllet var det bedste for dem, de må fortsætte med at bruge det. Efter en stund mister det sin indflydelse, så bruger de stærkere drikkevarer, indtil de hengiver sig til al overdrivelse, og så formes mennesket i sin Skabers billede og fornedrer sig selv lavere end dyr. Det kræver tid at sløve sindets sanser. Det sker gradvist, men sikkert. ret

(126)  Tobak belaster legemet, uanset hvilken form det bruges. Det er en langsom gift. Det påvirker hjernen og sløver sanserne, så at sindet ikke klart kan se åndelige ting især de sandheder som har tendens til at rette op på denne beskidte udsvævelse. Dem som bruger tobak i nogen form er ikke klar over for Gud. Med en så beskidt praksis er det umuligt for dem at ære gud i deres kroppe og ånd, som tilhører ham. Og når de bruger langsomme og sikre gifte, som ruinerer deres helbred, og fornedrer sindets evner, kan Gud ikke anerkende dem. Han kan være nådig mod dem, en stud, de hengiver sig til denne skadelige levevane uvidende om den skade det forvolder dem, men når sagen bringes frem for dem i det sande lys, når de er skyldig over for Gud, hvis de fortsætter med at føje denne forfærdelige appetit. ret

(126)  Gud forlanger at Israels børn skal overholde denne levevane i streng renhed. Under alle omstændigheder skal den mindste urenhed være uden for lejeren indtil aften, så skal de vaske sig selv og komme ind for lejeren. Der var ikke en eneste tobak-bruger i den umådelige hær. Var der det ville han blive pålagt at være uden for lejeren, eller ophøre med at bruge dette beskidte ukrudt. Og efter at have renset sin mund for det mindste snavs tilbage, kunne han få lov til at blande sig med Israels forsamling. ret

(127)  Præsterne, som tjente i hellige ting, blev pålagt at vaske deres fødder og deres hænder før de gik ind i tabernaklet til Guds nærhed for at gå i indstændig forbøn for Israel, at de ikke må vanhellige helligdommen. Hvis præsterne var gået ind i helligdommen med munden forurenet af tobak, ville de lide samme skæbne som Nadab og Abihu. Og alligevel bøjer bekendende kristne sig ned for Gud i deres familier for at bede med munde, der er beskidte med tobak . De tager til det hus som de har helliget Gud, bekender at tilbede ham, med en bedøvende skråtobak i deres munde, og med stærkt farvet spyt der pletter deres læber og hage, og deres modbydelige åndedræt forurener atmosfæren. De efterlader deres giftige skrå enten på gulvet eller i beholdere sat op til formålet. Dette er det offer de bringer Gud. I stedet for en sky af velduftende røgelse fylder huset, som den gjorde i det gamle tabernakel, bliver den fyldt med en kvalmende, uren stank af ud spyttet tobak og skrå, og den luft menighedsforsamlingen indånder er forurenet. ret

(127)  Mænd som er sat til side ved håndspålæggelse, og tjene i hellige ting, står ofte bag prædikestolen med deres forurenede munde, og deres farvede læber, og deres ånde er inficeret af tobak forurening. De taler til folk i Kristi sted. Hvordan kan en sådan tjeneste være acceptabel for en hellig Gud, som pålagde Israels præster at gøre særlige forberedelser, før de kommer i hans nærhed, så hans hellige hellighed ikke skal fortære dem ved at vanære ham, ligesom det skete for Nadab og Abihu? Disse må forvisse sig om at Israels mægtige Gud stadig er en renhedens Gud. De bekender at tjene Gud skønt de bedriver afgudsdyrkelse, og gør deres appetit til en Gud. Tobak er deres højeste afgud. Al høj og hellig overvejelse må bøje sig for dette. De bekender at tilbede Gud, medens de samtidig overtræder de første bud. De har guder der står før Herren. "Vær I rene som bærer Herrens kar." ret

(128)  Gud kræver et rent hjerte og en personlig renlighed lige så meget nu, som dengang han gav israelitterne særlige forskrifter. Når Gud var så nøje med at indskærpe renlighed for de mennesker, der vandrede i ørkenen og befandt sig i fri luft næsten hele tiden, så kræver han ikke mindre af os, som bor i huse med træ klædte vægge, hvor urenheder er mere iøjnefaldende og har en mere usund virkning. Tobak er en gift af den mest bedrageriske og ondartede karakter. Den virker først stimulerende og derefter lammende på nervesystemet. Den er så meget farligere, fordi virkningerne i organismen er så snigende og i begyndelsen næsten umærkelige. En masse mennesker er blevet ofre for dens giftvirkninger. De har helt sikkert begået selvmord med denne langsomt virkende gift. Og vi spørger: Hvad vil de vågne op til på opstandelsens morgen? ret

(128)  Te og kaffe er stimulanser. De virker på en lignende måde som tobak. Men virkningerne er svagere. De som bruger disse gifte, som virker langsomt, synes ikke at de kan leve uden at få dem. Det er tilfældet med dem som bruger tobak. De føler sig ret elendige når de ikke har deres afguder. Hvorfor lider de når de afbryder med brugen af disse stimulanser, er fordi de har nedbrudt naturen i dens arbejde, og bevare hele organismen i harmoni og i sundhed. De vil få problemer med svimmelhed, hovedpine, lammelse, nervøsitet og irritation. De føler det som om de går i stykker, og nogle har ikke mod til at beskytte sig med afholdenhed indtil den misbrugte natur har kommet sig, men vender tilbage til disse skadelige udsvævelser lige i øjeblikket. Kroppens natur bliver hele tiden svagere, og mindre i stand til at komme sig. Men hvis de vil beslutte og anstrenge sig for at holde stand og overvinde, vil den misbrugte kropsnatur hurtig komme i orden igen, og udføre sit kloge arbejde og uden disse stimulanser. Hele kropssystemet bliver ofte forgiftet under påvirkning af disse stimulanser. Og det at nervesystemet opirres af falske stimulanser, vil være faldet som kommer på grund af den spænding sagen har bekæmpet. Dette fald kan overvindes, ved at ikke bruge de ting, som skaber en sådan tilstand i kropssystemet. De som følger en fordærvet appetit, skader både sundheden og intelligensen. De er ikke i stand til at sætte pris på åndelige værdier. Deres følsomhed bliver sløvet. De synes ikke at synden er så meget syndig, og de synes ikke at sandheden er af større værdi end jordiske skatte. ret

(129)  Der finnes en del mennesker som bekender sig til at tro sandheden, og som hverken bruger tobak, te eller kaffe, men alligevel føjer appetitten på andre måder. De spiser kød som er stærkt krydret, og som serveres i fed sovs. Dette viser at deres appetit er blevet så fordærvet at de ikke er tilfredse med mindre kødet er tilberedt på den mest skadelige måde. Maven bliver betændt, fordøjelsesorganerne bliver overanstrengt, og maven må arbejde hårdt for at kunne tage sig af den tunge byrde som bliver lagt på den. Når maven har gjort sin gerning, er den helt udmattet, og dette skaber en følelse av træthed. Men mange tager fejl av dette symptom og tror at det må være sulten som melder sig, og uden at give maven tid til at hvile spiser de igen for at fjerne sultfornemmelsen. Jo mere vi føjer appetitten, desto større vil dens krav om tilfredsstillelse blive. Men denne svaghedsfølelse er i almindelighed en følge af at have spist kød, spist for ofte og for meget. Maven bliver træt af at hele tiden være i gang, og ordne den ikke sundeste mad. Uden tid til hvile, svækkes fordøjelsesorganerne, derfor en fornemmelse af "håbløshed," og ønske om hyppig spisning. Hjælpen på dette er at spise mindre hyppigt og mindre frit, og være tilfreds med klar og enkel mad, spise to gange om dagen, eller højest tre gange om dagen. Maven må have sine faste perioder at arbejde og hvile på, da uregelmæssig spise mellem måltiderne er det mest ødelæggende for sundhedslovene. Med regulære spisevaner og ordentlig mad, vil maven gradvist komme sig igen. ret

(130)  Fordi det hører med til skik og brug, og fordi det passer en sygelig appetit, fylder man maven med fede, tunge kager, paier; buddinger og alle slags skadelige ting. Hvis ikke bordet bugner af en mængde forskellige retter, er den fordærvede appetit ikke tilfreds. Om morgenen har disse appetittens slaver ofte dårlig ånde og belagt tunge. De kan ikke glæde sig over en god sundhed, og de undrer sig over hvorfor de plages af smerter, hovedpine og mange andre besværligheder. Mange spiser tre måltider hver dag, og så igen lige før de går til ro. Efter kort tid er fordøjelsesorganerne udslidte, fordi de aldrig har fået tid til at hvile. Disse mennesker bliver elendige vrag, som lider af dårlig fordøjelse, og de undrer sig over hvad som er årsagen til deres ulykke. Men årsagerne er blevet fulgt af de uundgåelige virkninger. Man burde aldrig spise et nyt måltid mad før maven har fået tid til at hvile ud efter arbejdet med at fordøje det foregående måltid. Hvis et tredje måltid skulle spises i det hele taget, burde det være meget let, og det skulle helst spises flere timer før man går til ro for natten. ret

(130)  Mange er så afhængige af sit umådehold at de ikke under nogen omstændigheder vil tåle indskrænkninger i sit frådseri. De vil heller ofre sundheden og dø før tiden end at tæmme appetitten. Og mange er uvidende om de virkninger spisevanerne har på sundheden. Hvis disse mennesker fik oplysning om helsereformen, ville de måske have moralsk mod nok til at fornægte appetitten og spise mere sparsomt og kun af sund mat. Da ville de spare sig selv for en hel del lidelser. ret

(130)  De som har været vant til at føje appetitten ved at spise kød med stærkt krydret sovs, og forskellige slags kager og syltetøj, kan ikke straks synes om enkel, sund og nærende mad. Smagen er blevet så forvent at de ikke kan lide god mad som består af frugt, groft brød og grøntsager. Men de kan ikke vente på at de skal lide mad som er så helt forskellig fra den de har vært vant til at spise. Hvis de ikke straks kan indstille sig på den nye, enkle mad, bør de faste til de kan spise den. Det vil snart vise sig at være langt bedre end nogen medicin, fordi den misbrugte maven da får den ro som den så længe har haft behov for. En ordentlig sult kan blive tilfredsstillet ved enkel mad. Det vil tage tid før smagen kan komme sig igen efter det misbrug den har vært udsat for, og før den kan få den naturlige evne igen. Men med lidt udholdenhed i at fornægte de gamle spisevaner vil de snart kunne spise enkel mat. Og snart vil de finde ud at de kan spise med større tilfredshed end de nydelsessyge føler når de indtager deres festmåltider. ret

(131)  Men hvis nu maven ikke er betændt som følge af kødspisning, og den ikke er overanstrengt, men er i god form og udfører sin gerning tilfredsstillende, hvad da? Der er ingen grund til at vente med at gå over til sundhedsreformen. De må anstrenge sig for at bevare de vitale kræfter som endnu er i behold, idet de aflægger alle unødvendige byrder. Det er mulig at maven aldrig bliver som den en gang var, men et passende kosthold vil i al fald værne den mod nye skader, og hvis den ikke har fået alt for store mærker efter et selvødelæggende frådseri, vil den efterhånden blive mere eller mindre helbredt. ret

(131)  De som tillader sig at blive slaver af en grådig appetit, går ofte videre i fornedrelse ved at tilfredsstille deres fordærvede lidenskaber, som er blevet ophidset ved umådehold i mad og drikke. De giver deres lavere lidenskaber frie tøjler, indtil både sundhed og intelligens svækkes. Tænkeevnen bliver i høj grad ødelagt ved dårlige vaner. ret

(131)  Den nuværende sørgelige tilstand i verden blev vist mig. Det var et frygteligt syn. Jeg undrede mig over at ikke jordens indbyggere er blevet ødelagt ligesom indbyggerne i Sodoma og Gomorra: Jeg har set nok af begrundelser for den nuværende degenererede tilstand og det moralske forfald i verden. Blind lidenskab hersker over fornuften, og mange har ikke noget højere mål i livet end at tilfredsstille deres lyster. ret

(131)  Det første store onde i verden var umådelighed i mad og drikke. Mænd og kvinder har gjort sig selv til slaver af appetitten. De øver ikke mådehold i arbejde. En hel del hårdt arbejde bliver gjort for at skaffe mad som ofte er så usund at den bare skader kroppen, som i forvejen er svækket af arbejde. Kvinderne bruger en stor del af sin tid til at stå bøjet over en varm ovn for at lage mat, som bliver godt krydret for at tilfredsstille smagen. En følge af dette er at børn bliver forsømt og får ikke den undervisning i moral og religion som de burde ha. Den overanstrengte husmoder glemmer at udvikle det deres sindelag som er hjemmets solskin. De evige værdier kommer i anden række. Al hendes tid går med til at lave disse delikatesser som ruinerer helbredet, skaber irritation og omtåger forstands evnerne. ret

(132)  En spisereform ville spare omkostninger og arbejde. En families behov kan nemt dækkes med en enkel og sund kost. Rig føde nedbryder kroppens og sindets sundhedsorganer. Og hvor mange arbejder så hårdt for at udrette dette. ret

(132)  Børn som har uheldige spisevaner, er ofte svage, blege og små af vækst. De er nervøse, hidsige og irritable. De forsager alt som er ædelt og smukt for at kunne tilfredsstille appetitten, og de dyriske lidenskaber får overhånd. Mange børn i alderen fem til ti og op til femten år synes at være præget af moralsk fordærvelse. De har kundskab om næsten alle slags laster. Forældrene har for en stor del skyld i denne tilstand. Ved en ligegyldig og upassende adfærd i hjemmet har de indirekte ledet børnene ud i fristelser, og derfor er de ansvarlige for børnenes synder. Forældrene frister børn til at følge appetitten ved at sætte kødmad og anden krydret mad på bordet, som har en tendens til at opægge de dyriske lidenskaber. Ved sit eksempel lærer de børnene op til at blive frådsere. De tillader dem at spise når som helst om dagen, og deres fordøjelsesorganer bliver overanstrengt. Mødrene får ofte alt for lille tid til at undervise børnene. Husmoderens kostbare tid bliver brugt til at lave forskellige slags usund mad, som hun sætter frem for børnene. ret

(132)  Mange forældre tillader børnene at blive for dærvere, mens de selv er optaget med at følge med i nye moder og påfund. Når de får gæster, vil de gerne vise dem en opdækning som er mindst lige flot og overdådig som nogen de har set i sin omgangskreds. Tid og penge bliver der ikke sparet på ved disse anledninger. Bare for at gøre indtryk dækker de et strålende festbord med mange slags fede og lækre retter som kan opægge appetitten. Ja, endog bekendende kristne gør de største anstrengelser for at give en strålende opvisning af bordets glæder. Så indbyder de nogle bekendte, som ikke har nogen anden hensigt med sit besøg end at nyde de herlige retter som bliver budt dem. Kristne mennesker bør gøre en forandring i sin gæstfrihed. De bør naturligvis være høflige og imødekommende mod sine gæster, men de må ikke være slaver af skik og brug, smak og appetit. ret

(133)  Jeg fik vist at døden oftere var forårsaget af at tage medicin, end alle andre årsager tilsammen. Hvis der var en læge i landet i stedet for tusinde, ville en masse for tidlige dødsfald kunne undgås. Masser af læger, og masser af medicin, har forbandet jordens indbyggere, og har ført tusinde og titusinde til gravene i utide. ret

(133)  Ved at spise for meget og for ofte overanstrenger vi fordøjelsesorganerne, og der opstår en feberlignende tilstand i organismen. Blodet bliver urent, og forskellige sygdomme melder sig. Så sender den syge bud efter læge, som udskriver en recept på medicin som måske giver en midlertidig lindring, men ikke helbreder sygdommen. Medicinen kan måske forandre sygdommens forløb, men den kan også øge plagene ti gange. Naturen ville have gjort sit bedste for at fjerne urenheder som havde hobet sig op i organismen, om den bare havde fået lov til at arbejde uden forstyrrelser. Naturen ville trofast have gjort sin gerning, og med hjælp af himmelens almindelige velsignelser som ren luft og friskt vand, ville den syge være blevet helbredet hurtig og effektivt. ret

(133)  Men de syge kan selv gøre det som andre ikke kan gøre for dem. De kan befri organismen for den byrde som de selv har lagt på den. De må fjerne årsagen til lidelsen. De kan faste i nogen tid og derved give maven tid til at hvile. De kan lindre den sygelige tilstand i organismen ved en fornuftig brug av vand. Disse behandlingsmetoder vil hjælpe naturen i dens anstrengelser med at befri kroppen for alt som er urent. Men det er nok så almindeligt at de som har stærke smerter, mister tålmodigheden. De er ikke villige til at fornægte selvet og tåle lidt sult. De er heller villig til at vente på naturens langsomme proces til at opbygge kroppens overbebyrdede kræfter. Men de er opsat på at få hjælp med det samme, og tage kraftfuld medicin, som læger udskriver. Naturen gør sit arbejde godt, og vil sejre, men når den gør sit arbejde, indføres noget fremmed stof af giftig art. Hvilken fejltagelse! En mishandlet natur har nu to onder at føre krig imod, i stedet for een. Den forlader det arbejde som den var i gang med, og går resolut i gang med at udstøde det som for nyligt er blevet indført i kroppen. Naturen mærker dette dobbelte træk på sine ressourcer, og svækkes derved. ret

(134)  Medicin kan aldrig kurere sygdom. Den blot ændrer form og placering. Alene naturen er den effektive genopretter, og hvor meget bedre kan den udføre sin opgave, hvis den selv får lov. Men dette privilegium får den sjældent lov til. Forkrøbles naturen holder den sig rank op under byrden og udfører til sidst sin dobbelte opgave i stort mål, og patienten lever, og takken tilskrives lægen. Men svigter naturen og kan ikke uddrive giften fra kroppen, dør patienten, kaldes det for Forsynets forunderlige tilskikkelse. Hvis patienten selv lindrer den overbebyrdede natur for en stund, og forstandigt bruger ren mildt vand, kunne denne tildeling af dødelig medicin helt afværges. Det hjælper lidt at drikke vand, hvis ikke patienten sørger for at holde streng diæt. ret

(134)  Mange lever i direkte strid med sundhedens love, og de er uvidende om at deres spise- og drikkevaner og deres arbejdsmetoder kan fremme eller svække helbredet. De vil ikke kunne forstå deres virkelige tilstand før naturen selv protesterer kraftig på de misbrug som den er blevet udsat for. Den protesterer somme tider voldsomt ved hjælp af smerter og plager. Hvis den syge da ville samarbejde med naturen ved at bruge dens enkle legemidler - rent vand og sund diæt vil naturen have givet den nødvendige hjælp. Da vil organismen have fået de hjælpemidler som den burde have fået for længe siden. Hvis patienten underkaster sig en så naturlig behandling, vil han som regel genvinde sundheden uden at blive svækket. ret

(135)  Når medicin føres ind i kropssystemet, kan den have gavnlig virkning for en tid. En forandring kan finde sted, men sygdommen helbredes ikke. Den vil vise sig selv i en anden form. Naturens anstrengelser for at fordrive medicin fra kroppen, pådrager nogle gange patienten store lidelser. Og den sygdom som medicinen blev givet for at kurere, kan forsvinde, men kun for at vise sig igen i en ny form, som hudsygdomme, åbne sår, smertende syge led, og nogle gange i en farligere og dødelig form. Leveren, hjertet og hjernen påvirkes ofte af medicin, og ofte bebyrdes alle disse organer af sygdom, og uheldige patienter, bliver invalide for livet hvis de overlever, og kommer igennem en tung tilværelse. Oh, hvor meget koster disse mediciner ikke! Hvis det ikke koster livet, koster det alt for meget ellers. Naturen forkrøbles i alle sine anstrengelser. Hele maskineriet er ude af orden, og i en fremtidig livs periode, når disse fine værker er blevet skadet, sættes der lid til vigtigere dele af naturens samkørende maskineri, så kan de ikke gøre deres arbejde så hurtigt og stærkt, og hele kropssystemet mærker mangler. Disse organer som burde være i en sund tilstand, svækket, og blodet bliver urent. Naturen kæmper og patienten lider med forskellige sygdomme, indtil naturen pludselig bryder ned, og døden indtræder. Der er flere som dør af medicin, end alle som kunne være døde af de sygdomme, naturen selv kunne bearbejde. ret

(135)  Rigtig mange liv er blevet ofre af lægers udskrivning af medicin for ukendte sygdomme. De har ikke noget rigtig kendskab til den præcise sygdom som påvirker patienten. Men det forventes at læger ved hvert øjeblik hvad de skal gøre, og hvis de ikke handler med det samme, som de forstod sygdommen fuldstændig, betragtes utålmodige venner og de syge dem som inkompetente læger. For at tilfredsstille den syges og deres venners fejlagtige meninger, må medicinen administreres, prøve eksperimenter for at kurere patienten for den sygdom som de ikke egentlig kender noget til. Naturen belastes med giftig medicin som den ikke kan uddrive af kroppen. Lægerne selv er ofte over bevist over at de har brugt kraftfuld medicin for en sygdom som ikke eksisterer, og døden er konsekvensen. ret

(136)  Læger er kritiske, men de er ikke de eneste der tager fejl. Hvis de syge selv var tålmodige, faste og lide lidt, og give naturen tid til at bringe i orden, vil det gå hurtigere helt uden brug af medicin. Naturen alene har helbredende kræfter. Medikamenter har ikke kræft til at kurere, men vil generelt forhindre naturen i sine anstrengelser. Den syge skynder sig at få det godt, og den syges venner er utålmodige. De vil have medicin, og hvis de ikke føler en mægtig indflydelse i deres kroppe, får deres fejlagtige synspunkter dem til at tro at de kunne skal mærke, og skifter utålmodigt til en anden læge. Dette gør det ofte værre. De er igennem en masse medicin som før, lige så farlig som første gang, og ofte mere fatalt, fordi de to behandlinger ikke er ens, og systemet forgiftes uden at kunne afhjælpes. ret

(136)  Men mange har aldrig erfaret vands gavnlige virkninger, og er bange for at bruge an af Himlens største velsignelser. Vand er blevet nægtet personer der lider af brændende feber, af frygt for at det vil skade dem. Hvis de havde fået vand at drikke frit ud, i deres feberagtige tilstand, og der også var anvendt udvortes, ville lange lidelsesfulde dage og nætter være undgået, og mange dyrebare liv ville være sparet. Men tusindvis døde af at voldsom feber fortærede dem, indtil det brændstof som gav feberen næring var brændt op, de livsvigtige dele var fordærvet, og døde i stor smerte, uden at vand får lov til at lindre deres brændende tørst. Vand, som får lov til at udøses på en følelsesløs bygning, og kommer ud på den rasende elementer, får ikke lov til at komme ud på den ild på menneskers kroppe, som fortærer de vitale dele. ret

(137)  Masser af mennesker er i utilgivelig uvidenhed om deres krops love. De undres over hvorfor vor slægt er så svag, og hvorfor så mange dør før tiden. Hvad er årsagen? Læger som bekender at forstå menneskeorganismen, udskriver langsomt virkende gift der bryder sygdommen til deres patienter, endog deres egne kære børn og deres kollegaer, eller for at kurere en lille utilpashed. De kan visselig ikke indrømme det onde ved disse ting, som de blev vist for mig, eller de kunne gøre sådan. Virkningerne af giften kan ikke mærkes straks, men den gør et sikkert arbejde på kropssystemet, og underminere legemsstrukturen, og forkrøble naturens anstrengelser. De prøver at rette op et onde, men i stedet for laver et langt større, som ofte er uhelbredelig. Dem som behandles sådan, er hele tiden syge, og får medicin hele tiden. Og hvis du lytter til deres samtale, vil du ofte høre dem rose den medicin som de bruger, og anbefaler det til andre, fordi de hjælpes ved disse. Det vil være som om at disse kan slutte årsag af virkning, det gulblege ansigt, de beklager sig stadig over sygdomme og gør generelt knæfald for dem som hævder at være hjulpet, at det er bevis nok for medicinens sundhedsødelæggende indflydelse. Og alligevel er mange så forblændede at de ikke ser at den medicin de har taget, ikke har kureret dem, men de har fået det værre. Medicin gør utallige invalide i verden, men gør generelt alt den syge gnavne og irritable, fører sit liv ud i en ynkværdig tilværelse, og lader til at kun leve af at få andres tålmodighed. Giftig medicin har ikke dræbt dem udvendigt, for naturen vil nødig give slip på livet. Naturen vil ikke standse sine kampe. Alligevel får disse medicinbrugere det aldrig godt. De fryser altid, som skaber stor lidelse, på grund af giften igennem hele deres krop. ret

(138)  En gren blev vist mig der bære store men kedelige frø. På den stod skrevet, Neden under stor skrevet, Ingen modgift. Jeg fik vist personer som var under indflydelse af denne gift. Den producerede varme, og lod til at især virke på rygsøjlen, men virke over hele kroppen. Når dette blev taget i de mindske mængder, har det indvirkning, som intet kan modvirke. Hvis det indtages umådeholdent er krampetrækninger, lammelse, vanvid og døden ofte resultaterne. Mange bruger dette dødelige onde i små mængder. Men hvis de indrømmer dennes påvirkning, vil ikke et korn af dette komme ind i kropssystemet. ret

(138)  Når det først indtages, kan dens indflydelse virke gavnlig. Den opildner nerverne der står i forbindelse med rygsøjlen, men når spændingen er væk, er følgevirkningerne en fornemmelse af lammelse og kulde i hele rygsøjlens længde, især ved hovedet og bagsiden af halsen. Patienterne kan generelt ikke klar den mindste inhalering af luft. De er tilbøjelig til at lukke alle sprækker, og blodet bliver urent af mangel på himlens frie og livgivende luft, og de vitale organer svækkes og generel svaghed er resultatet. Ved urimelig opspænding af de følsomme nerver, i forbindelse med rygsøjlen, ved denne giftige medicin, miste de deres nuance og vitalitet, og svækkelse af bagdel og ryg er følgevirkningen. Synet og hørelsen påvirkes ofte, og patienten bliver i mange tilfælde hjælpeløs. ret

(138)  Jeg fik vist at uskyldige, pæne og hvide valmuer giver en farlig gift. Opium er en langsom gift, når den indtages i små kvanter. I større doser afføder de sløvsind og død. Dens virkninger på nervesystemet er ruinerende. Når patienter bruger denne medicin, før det bliver en vane, er det næsten umuligt at afbryde det, fordi de føler sig så udmattet og nervøs uden dette. Det er en være tilstand end at undvære dette, end rom-drankeren der ikke får rom, eller tobaks brugeren der er frataget hans tobak Opiumslaven er i en ynkværdig tilstand. Hvis hans nervesystem ikke hele tiden er forgiftet med giftig medicin, er han elendig. Det sløver sanserne, lammer hjernen, og gør sindet uegnet til Guds tjeneste. Sande kristne kan ikke fastholde denne langsomme gift, når de kender dens indflydelse på dem. ret

(139)  Dem der bruger opium kan ikke give Gud en mere antagelig tjeneste end drankeren eller tobaksbrugeren kan. Dem som bryder med denne nerve og hjerne-nedbrydende skik skal have sjælsstyrken, og lide, ligesom drankeren og tobaksslaven, når deres krop er berøvet deres krops og sindsnedbrydende udsvævelser. Gud er utilfreds med at hans efterfølgere bliver slaver mod de vaner som ruinerer krop og sind. Nux vomica, eller stryknin, og opium har dræbt deres millioner, og har ladet tusindvis slæbe hen ad jorden af en elendig og lidelsesfuld tilværelse, en byrde for dem selv og dem omkring dem. ret

(139)  Kviksølv, kalomel og kinin har ført deres mængder af elendighed, som Guds dag alene vil afsløre til fulde. Forberedelse af kviksølv og kalomel har indtaget kropssystemet og bibeholder altid den giftige styrke, så længe der er en lille partikel i kroppen. Disse giftige bearbejdede midler har udsletter deres millioner, og lader lidende mennesker på jorden have en forfærdelig tilværelse. Alt er i det hele taget bedre uden disse farlige mixture. Forfærdeligt lidende mennesker, med sygdom i næsten alle former misdannes ved lidelse, med skæbnesvangre kroniske sår, og smerter i ben, mister tænder, taber hukommelse, og svækker udsynet, ses næsten over alt. De er ofre for giftige præparater, som i mange tilfælde er ordineret for at kurere en lille utilpashed, som efter en dag eller to dages faste ville have forsvundet uden medicin. Men giftige blandinger, som lægerne ordinerer, har vist sig at være deres ruin. ret

(139)  En endeløs variation af medicin på markedet, utallige reklamer for nye medicinmidler og mixture, alt det, som de siger, giver en forunderlig kur, dræber hundredvis, hvor én får gavn. Dem som er syge er ikke tålmodige. De vil tage flere forskellige slags medicin, nogle er meget kraftigt virkende, selvom de ikke ved noget om mixturens natur. Al den medicin de tager gør deres helbredelse bare mere håbløs. Alligevel doserer de, og fortsætter med at blive svagere, indtil de dør. Nogle vil have medicin i alle forbindelser. Så lad dem tage disse skadelige mixture, og de forskellige dødelige gifte, under deres eget ansvar. Guds tjenere bør ikke udskrive medikamenter, som de ved vil lægge skadelige virkninger på deres kroppe bag sig, også hvis de vil afhjælpes af nuværende lidelser. ret

(140)  Alle giftige præparater fra plante og mineralverden, der tages ind i kroppen, vil efterlade sin elendige indflydelse, påvirke lever og lunger, og forstyrre systemet helt. Det onde slutter ikke her. Syge svage børn der fødes ind i verden for at dele onde, bliver overført til dem fra deres forældre. ret

(140)  Jeg er blevet vist at en stor del af lidelserne kunne være sparet hvis alle ville arbejde på at forhindre sygdom, og nøje adlyde sundhedslovene. Strenge renhedsvaner, bør overholdes. Mange har det sådan at så længe de har det godt, vil de ikke tage trængslerne, for at holde sig i en usund tilstand. De forsømmer personlig renhed, og er ikke omhyggelige med at holde deres klæder rene. Urenheder går hele tiden og ubemærket ud af kroppen, igennem hudens porrer, og hvis hud overfladen ikke holdes i en ren tilstand, bebyrdes korpssystemet med urent stof. Hvis der bæres klæder der ikke vaskes så ofte, og luftes særlig ofte, bliver det beskidt af de urenheder som kommer ud af kroppen , ved mærkbar og ubemærket sved. Og hvis de klæder der bæres ikke vaskes så ofte for disse urenheder, absorberer hudens porer igen det udstødte stof. Hvis kropsurenheder ikke får lov at komme ud, kommer de tilbage i blodet, og tvinges ind i de indre organer. Naturen hjælper sig selv af med giftige urenheder, og anstrenger sig for at befri kropssystemet, som afføder feber, og som kaldes for sygdom. Men hvis dem, som er ramt vil hjælpe naturen i sine bestræbelser, og bruge ren og blød vand, vil megen lidelse forhindres. Men i stedet for dette og forsøge at fjerne giftmaterialet fra kropssystemet, tager mange en mere dødelig gift ind i kroppen, for at fjerne en gift der allerede er der. ret

(141)  Hvis alle familier indså de gavnlige resultater af grundig renhed, ville de anstrenge sig særligt for at fjerne alle urenheder fra deres personer, og fra deres huse, og vil udvide deres anstrengelser til hele deres beboelsesarealer. Mange lader forrådnet plantemateriale blive på deres beboelsesareal. De er ikke klar over indflydelsen fra disse ting. Der kommer hele tiden en dunst fra dette forrådende materiale som forgifter luften. Ved at indhalere uren luft, forgiftes blodet, lungerne bliver påvirkede, og hele kropssystemet bliver sygt. Sygdom er af næsten enhver art kommer af at indhalere den atmosfæren fra disse forrådende materialer. ret

(141)  Familier er blevet påvirket af feber, nogle er døde, og resten af familiekredsen har næsten knurret imod deres Skaber på grund af deres pinefulde tab, skønt den eneste årsag til al deres sygdom og død er kommer af deres egen manglende renhed. Urenhederne på deres beboelsesområder har pådraget dem smitsomme sygdomme, og de sørgelige pinsler som de tilregne Gud. Enhver familie som værdsætter sundheden, bør rense deres egne huse og deres beboelsesområder for al forrådende materiale. ret

(141)  Gud påbød Israels børn at de under ingen omstændigheder skal tillade urenheder på deres personer, eller deres klæder. Dem som havde nogen personlige urenheder blev lukket ud af lejeren indtil aften, og blev pålagt at rense sig selv og deres klæder før de kunne gå ind i lejren. De blev også pålagt af Gud at ikke have nogen urenheder på deres beboelsesområder inden for stor afstand af belejringen, så Herren ikke gik forbi og så deres urenheder. ret

(142)  Mange indser ikke nødvendigheden for let og ren luft i deres huse for at blive sund. Nogle bygger huse, og laver kostbare møbler, mere for at tilfredsstille stoltheden, og få gæster, end for deres familiers komfort, bekvemmelighed og sundhed. De bedste lokaler holdes mørke. Lys og luft lukkes ud, så himlens lys ikke skader de kostbare møbler, falmer tæpperne, eller pletter billedrammerne. Når gæsterne får lov til at sidde i disse dyrebare lokaler, er de fare for at blive nedkølede, på grund af den cellelignende atmosfære der gennemtrænger dem. Gæsteværelser og sengelokaler holdes lukkede på den samme måde og af samme grund. Og hvem som sætter sig i disse senge, som ikke er blevet udsat for lys og luft, gør det på bekostning af sundheden, og endog ofte livet selv. ret

(142)  Værelser som ikke udsættes for lys og luft bliver fugtige. Senge og sengetøj samler på fugt, og atmosfæren i lokalet er giftig, fordi det er ikke blevet renset af lys og luft. Man pådrager sig forskellige sygdomme ved at sove i disse moderigtige sundhedsskadelige værelser. Alle familier som sætter sundheden højere end modebevidste gæsters tomme bifald, vil have luftcirkulation, og en overmådelig lys igennem alle afdelinger i deres huse, flere timer hver dag. Men mange vil følge moden så nøje, at de bliver slaver af den, og vil tillade sygdomme, og endog død, frem for at ikke følge moden. De vil høste det som de har sået. De vil leve moderigtigt, og lide af sygdomme som resultatet, og behandles af moderigtige gifte, og dø en moderigtig død. ret

(142)  Især soveværelser bør være godt ventilerede, og atmosfæren gøres sund af lys og luft. Skodder bør holdes åbne adskillige timer hver dag, gardinet trækkes til side, og værelset bør luftes grundigt. Intet bør vare tilbage, ikke engang for en kort tide, som vil ødelægge den rene atmosfære. ret

(143)  Mange familier leder af et ømt svælg, og lugesygdomme, og øm lever, pådrages dem på af deres egen handlemåde, Deres soveværelser er små, uegnede til at sove i for en nat, men de har små usunde værelser for uger og måneder, og år. De holder deres vinduer og døre lukkede, er bange for at de bliver kolde, hvis der var en sprække åben og lade luften komme ind. De indånder den samme luft igen og igen, indtil den bliver gennemtrængt med giftige urenheder, og en masse ting kommer ud af deres kroppe, igennem lunger, og hudens porer. Disse kan prøve det, og blive overbevist om den usunde luft i deres lukkede værelser, ved at gå ind i dem, efter at være en stund ude i den frie luft. Så kan de få nogle ideer om de urenheder de har transporteret ud i deres blod, ved at inhalere i lungerne. Dem som misbruger sit helbred sådan, må lide af sygdomme. Alle bør betragte lys og luft som blandt himlens sundeste velsignelser. De bør ikke lukke disse velsignelser ude, som om de var fjender. ret

(143)  Soveværelser bør være store, og arrangeret sådan at de får en luftcirkulation igennem dem, dag og nat. Dem som har lukket luft ud af deres soveværelser, bør straks ændre deres kurs. De bør lade luft komme ind lidt efter lidt, og øge cirkulationen, indtil de kan klare det dag og nat, vinter og sommer, uden fare for at blive forkølet. Lungerne må have ren luft, for at være sunde. ret

(143)  Dem som ikke har fri luftcirkulation i lokalerne i løbet af nætterne, holder sig generelt vågne af en feber syg mathedsfølelse, og kender ikke årsagen. Det var luften, den vitale luft, at hele kropssystemet kræver, men som den ikke kan få. Når man står op om morgnen får de fleste mennesker gavn af at tage et rigtig bad, eller mere behagelig er et almindeligt håndbad, med blot en balje vand. Dette vil fjerne urenheder fra huden. Så bør klæderne fjernes stykke for stykke fra sengen, og udsættes for luft. Vinduet bør åbnes, og skodderne slås tilbage, og luften bør kunne cirkulere frit i flere time, om ikke hele dagen, igennem soveværelserne. På den måde vil sengen og klæderne blive luftet hel igennem, og urenhederne vil fjernes fra værelset. ret

(144)  Skyggende træer og for tæt buskads omkring et hus er usund; for de forhindrer en fri luftcirkulation, og solens stråler fra at skinne nok igennem. Som konsekvens af dette, samler der sig fugt omkring huset. Især i de våde perioder bliver soveværelserne fugtige, og dem som sover i sengene får problemer med gigt, nervegigt og lungebesvær, som almindeligvis ender i lungetuberkulose. Utallige skygge træer kaster mange blade af sig, som forrådner og forgifter atmosfæren hvis de ikke fjernes straks. Et jordstykke forskønnet med spredte træer, og nogle buskadser, et stykke fra huset, har en god og glædelig indflydelse på familien, og passes det godt, vil det ikke skade helbredet. Boliger bør om muligt, bygges på høj og tør grundstykke. Hvis et hus bygges hvor vandet samler sig omkring det, og bliver for en tid, og tørrer bort, kommer der et giftigt smitstof og koldfeber og kuldegysninger, dårlig hals, lungesygdomme og feber vil være resultatet. ret

(144)  Mange forventede at Gud ville holde dem borte fra sygdomme kun fordi de har bedt ham om at gøre det. Men Gud tage ikke hensyn til deres bønner, fordi deres tro ikke er fuldkommen ved gerninger. Gud vil ikke udføre et mirakel for at holde dem fra sygdom, som ikke sørger for sig selv, men hele tiden overtræder sundhedslovene, og ikke anstrenger sig for at forhindre sygdom. Når vi gør alt hvad vi kan for vor side for at være sunde, så kan vi forvente at de velsignede resultater vil følge efter, og vi kan bede Gud i tro om at velsigne vore anstrengelser for at bevare sundheden. Så vil han besvare vor bøn, hvis hans navn kan æres derved. Men lad alle forstå at de har et arbejde at gøre. Gud vil ikke arbejde mirakuløst for at bevare de personer sunde, som helt sikker handler for at gøre sig selv syge, ved deres hensynsløse uopmærksomhed mod sundhedslovene. ret

(145)  Dem som tilfredsstiller deres appetit, og lider så på grund af deres umådeholdenhed, og tager medicin for at hjælpe dem, kan være sikre på at Gud ikke vil lægge sig imellem for at bevare sundhed og liv, som sættes så hensynsløst i fare. Sagen har affødt virkningen. Som den sidste udvej følger mange Guds ords anvisninger, og anmoder om bønner fra de ældre i menigheden for at de må blive raske igen, og de atter må ofre en usund appetit på alteret. ret

(145)  Der er en klasse invalider som ikke har nogen virkelig påvist sygdom. Men de tror at de er farlig syge, de er i virkeligheden kronisk syge. Sindet er sygeligt, og mange dør som kunne komme sig over en sygdom, der alene er i indbildningen. Hvis disse kunne adsprede tankerne fra sig selv, og ikke tænke på alle de dårlige følelser, ville de hurtigt blive bedre. Passivitet vil skabe sygdom. Og føjes appetitten derudover, og tages der medicin, og dem som ikke har nogen egentlig sygdom, vil blive kronisk syge i netop dette. Sådan gør de selv. Hvis disse engagerer sig i glad og sundt arbejde, vil de hæve sig over dårlige følelser. Også hvis de nogle gange skulle blive meget trætte, vil det ikke skade dem. Idet de venner sig til sundt og aktivt arbejde, vil sindet være optaget, og ikke finde tid til at dvæle ved pine og smerter. ret

(145)  Hvis kronisk syge vil undvære medicin af enhver art, og forbedre deres spisevaner, og bruge den friske luft så meget så muligt, vil deres navne hurtigt komme ud af sygelisten. Viljens kraft god til at lindre nerverne, og kan modstå mange sygdomme, blot ved at ikke give efter for lidelse, og sætte sig ned i en passivitetstilstand. Dem som kun har få kræfter, og naturlig energi, må hele tiden passe på sig selv, så deres sind ikke bliver sygelige, og de opgiver sig til formodet sygdom, når der virkelig ikke er nogen. Det er et langsomt mord for personer der begrænser sig selv i dage, uger og måneder inden døre, men kun lidt udendørs aktivitet. ret

(146)  Andre er for aktive i legeme og sind. Disse menneskers tanker må hvile så vel som legemet, og før det ikke dette, vil de overbebyrdes, og hele personen bryder ned. Satan jubler over at se menneskeslægten få sig selv til at synke dybere og dybere, til lidelse og elendighed. Han ved at personer som har forkerte levevaner, og usunde kroppe, ikke kan tjene Gud så alvorligt, og ihærdigt og rent som hvis de var sunde. En syg krop påvirker hjernen. Men vi tjener Herren med sindet. Hovedet er kroppens kapitolium (amr. regeringsbygning). Hvis det stikker i fingeren, bærer nervetrådene straks besked til hjernen, ligesom telegraftråde. Satan jubler over det fordærvelsesarbejde han udfører, når menneskefamilier ledes til at svælge sig i levevaner, der ødelægger dem selv, og hinanden; for derved berøver han Gud den tjeneste der passende tilkommer ham. ret

(146)  For at bevare sundheden, er mådehold nødvendigt i alt. Mådeholdende arbejde, mådeholdne spise og drikke. På grund af umådeholdenhed pådrages menneskefamilien en masse ulykke. Kirtelsyge, spedalskhed og kræftbefængt legemsvæske kommer af at spise svinekød. At spise svinekød giver stadig menneskeslægtens mest intense lidelser. En forvansket appetit beder om de ting som er skadelig for sundheden. Den forbandelse som har hvilet tungt på jorden, og menneskeslægten har kunne mærke, har dyr også kunne mærke. Dyrene er blevet mindre i størrelse i løbet af årene. De har fået lov til at lide mere end andre på grund af menneskers forkerte levevaner. ret

(146)  Der er kun få dyr som er fri for sygdom. De har fået lov at lide meget af mangel på lys, ren luft og sund mad. Når de fedes op, begrænses de ofte til små stalde, og får ikke lov til at røre sig, og få fri luftcirkulation. Mange stakkels dyr overlades til at indånde den smudsige gift som er i lader og stalde. Deres lunger vil ikke være så sunde særlig længe, når de inhalerer sådanne urenheder. Sygdom overføres til leveren, og hele dyrets kropssystem bliver sygelig. De slagtes, og tilberedes til markedet, og folk spiser frit af dette giftige dyremad. På denne måde kommer mange sygdomme frem. Men folk kan ikke tro at det er det kød som de spiser, som forgifter deres blod, og er årsag til deres lidelser. ret

(147)  Mange dør af sygdom som forårsages helt af at spise kød, alligevel syntes verden ikke at blive klogere. Ofte slagtes dyr som er blevet drevet et ganske godt stykke til slagteren. Deres blod er blevet varmt. De er fuld af kød, og er blevet berøvet sund motion, og når de har fået så langt, bliver de overmættet, og udmattede, og i den tilstand slagtes de til markedet. Deres blod er stærkt betændt, og dem som spiser deres kød, spiser gift. Nogle påvirkes ikke straks, medens andre angribes med svære smerter, og dør fra feber, kolera eller en ukendt sygdom. Rigtig mange dyr der sælges på byens marked, kendes for at være syge af dem der har solgt dem, og dem som køber dem ved ikke alt noget om dette. Dette praktiseres i stort omfang i de større byer, og kødspisende mennesker ved ikke at de spiser syge dyr. ret

(147)  Nogle dyr som bringes til slagteren lader til at forstå ved instinkt hvad finder sted, og de bliver rasende og bogstaveligt vanvittige. De dræbes i den tilstand, og deres kød tilberedes til markedet. Deres kød er gift, og er blevet produceret i dem som spiser den, krampetrækninger, apopleksi og pludselig død. Alligevel tilskrives årsagen til al denne lidelse ikke kødet. Nogle dyr behandles umenneskeligt når de føres til slagteren. De tortureres bogstaveligt, og efter at de klarer så mange timer i stærk lidelse, så slagtes de. Svinet tilberedes til markedet medens deres plager var over dem, og deres giftige kød spreder smitsomme sygdomme, og stor dødelighed følger efter. ret

(148)  Det legeme ,som Gud kalder for sit tempel, bør bevares i så sund en tilstand som muligt. Mange handler som om de havde ret til at behandle deres egne kroppe som det behager dem. De indser ikke at Gud gør krav på dem. De pålægges at ære ham i deres legemer og ånd, som er hans. Når de opgiver sig til at tilfredsstille usund appetit, og derved bringer sygdom på sig selv, kan de ikke give Gud en antagelig tjeneste. Ingen bør være uvidende om guds forlangender. Alle hans løfter er på betingelse af lydighed. Alle bør arbejde for sig selv. De bør gøre det som Gud forlanger at de skal gøre, og ikke overlade Gud at gøre det for dem, som han har ladet dem gøre. Det er en hellig pligt som Gud har pålagt fornuftige menneskevæsener, dannet i hans billede, at holde dette billede så fuldkommen en tilstand som muligt. Dem som bringer sygdomme på sig selv, ved selvtilfredsstillelse, har ikke sunde kroppe og tankesind. De kan ikke veje sandhedens beviser, og fatte Guds forlangender. Vor Frelser vil ikke kunne række sin arm langt nok ud for at hæve disse fra deres degenererede tilstand, Medens de vedholder at synke endnu lavere. ret

(148)  Alle er pålagt at gøre det som de kan for at bevare sunde kroppe, og sunde tankesind. Hvis de vil tilfredsstille en rådig appetit, og derved sløve deres sanser, og omtåge deres hurtigt opfattende evner, så at de ikke påskønner Guds ophøjede karakter, eller glæder sig over studiet af hans Ord, kan de være sikre på at Gud ikke vil acceptere deres uværdige ofre hurtigere end Kains offer. Gud forlanger at de skal rense sig selv for al kødets og åndens urenhed, udvikle hellighed i Herrens frygt. Efter at mennesket har gjort alt i sin magt for at sikre sig sundt legeme, og fornægte appetitten og grådige lidenskaber, så han kan få et sundt sind, og en helliggjort fantasi, at han giver Gud et offer i retfærdighed, så frelses alene ved et mirakel af Guds barmhjertighed, ligesom arken blev i de stormfulde bølger. Noa havde gjort alt hvad Gud forlangte at han skulle gøre arken sikker, så udførte Gud det som mennesker ikke kunne gøre, og bevarede arken med hans mirakuløse kraft. ret

(149)  Vor Genløser, lagde sin herlighed og majestæt til side, for at påtage sig menneske natur, og dø menneskets offer, var et Guds mirakel. Det var Guds kloge ordning at frelse faldne mennesker. Gud forlanger at hans folk skal arbejde sammen med ham. Han forlanger at de skal afstå kødelige lyster, som fører krig imod sjælen, bringer deres legemer et levende offer, hellig og antagelig for Gud, som er den eneste tjeneste han vil acceptere fra fornuftstænkende dødelige mennesker. Jesus har bøjet sig meget langt ned, for at nå mennesker på deres lave sted. Og Gud forlanger at mennesker skal anstrenge sig alvorligt, og fornægte selvet, så han kan bevare sin sindets livskraft, og ophøje sig selv, og efterligne hans eksempel, i hvem der ikke var svig. Så vil hans hjælpes af Kristi sonoffer. Da Herren befalede trofaste Noa før vandfloden: Kom du, og hele dit hus, ind i arken, vil han ligeså sige til hans trofaste hellige, som forbereder sig til forvandlingen: "Mit folk, gå ind i dit kammer og luk dine døre bag dig; hold dig skjult en liden stund, til vreden er draget over. Thi Herren går ud fra sin bolig for at straffe jordboernes brøde; sit blod bringer jorden for lyset og dølger ej mere sine dræbte." ret

(149)  Kristus påtog sig ikke engles natur, men menneskenes natur, så han selv kender til de fristelser som blev udsat for, og hjælpe mennesker i deres faldne tilstand, og ved sin egen ydmygelse og død kan ophøje mennesker til at blive arvinger sammen med ham i sin Faders rige. Kristus klarede Satans stærkeste fristelser, så han selv erfarer de hårdeste konflikter som menneskebørnene vil have med den faldne fjende, og at han må støtte dem som kommer til ham efter styrke i deres fristelser. ret

(150)  Satan forårsagede den første Adams fald, og han pralede over for englene at det ville lykkes ham at få den anden Adam, Jesus Kristus, til at falde, ved at nærme ham gennem appetitten. Før Kristus gik ind i hans tjenestegerning, begyndte Satan sine serier af fristelser. Han vidste at han kunne hurtigere lede på vildspor ved hjælp af appetitten end på nogen anden måde. Eva fald som konsekvens af appetitten skønt hun havde alle slags gode frugter til at indfri hendes ønsker med. Kristus led en lang faste i fyrre dag, og udstod den værste sult. Satan kom til ham med hans serier af fristelser medens han var så svag og led, og fristede ham til at gøre et mirakel for hans egen skyld, og mildne hans sult, og derved give ham bevis for at han var Guds Søn. "Og da fristeren kom til ham, sagde han, hvis du er Guds Søn, så befal at disse sten måtte blive til brød." Kristus svarede med skriftstedet: "Der står skrevet: Mennesker skal ikke leve af brød alene, men af ethvert ord som udgår af Guds mund." Kristus referer til sin Faders lov. Guds ord som blev talt fra Sinai er livets betingelser. Adlydes disse ord, vil det igen give mennesker fri adgang til livets træ, som vore første forældre mistede al ret til på grund af ulydighed. Deres overtrædelse nødvendiggjorde at Kristus måtte komme for at forlige faldne mennesker til Gud, ved sin egen død. ret

(150)  Sceneriet med Kristi fristelse var en lektie for alle hans efterfølgere. Når Kristi fjender, ved Satans tilskyndelser, anmodede dem at vise et mirakel, skulle de svare det samme som Guds sagtmodige søn svarede Satan: "Der står skrevet, Du skal ikke friste Herren din Gud." Hvis de ikke vil overbevises af det inspirerede vidnesbyrd, vil en manifestation af Guds kraft ikke hjælpe dem. Guds forunderlige gerninger vises ikke for at tilfredsstille nogens nysgerrighed. Kristus, Guds Søn, nægtede at give Satan bevis på hans kraft. Han anstrengte sig ikke for at fjerne Satans "hvis" ved at vise et mirakel. Kristi disciple vil komme i lignende situationer. Ikke-troende vil forlange et mirakel af dem, hvis de tror på at Guds særlige kraft er i menigheden, og at de er Guds udvalgte folk. Ikke-troende, som er påvirket af svagheder, vil forlange at de gør et mirakel på dem, hvis Gud er med dem. Kristi efterfølgere bør efterligne deres Herres eksempel. Jesus gjorde ikke, med sin guddommelige kraft, mægtige gerninger på Satans anmodning. Det kan Kristi tjenere heller ikke. De bør henvise den ikke-troende til det skrevne, inspirerede vidnesbyrd for at få bevis på at de er Guds loyale folk og frelsens arvinger. ret

næste kapitel