Åndelige gaver bind 4a kapitel 41fra side154

tilbage

Fremgangens bedrag

(154)  Sand kundskab bliver mindre for hver efterfølgende generation. Gud er ubegrænset, og hans første folk på jorden modtog deres instruktioner fra den ubegrænsede Gud, der skabte verden. Dem som fik deres kundskab direkte fra den ubegrænsede visdom manglede ikke kundskab ret

(155)  Gud instruerede Noa hvordan han skulle lave denne umådelige ark, for at frelse sig selv og hans familie. Han instruerede også Moses i hvordan han gør tabernaklet, og broderiet, og det dygtige værk som skulle udsmykke helligdommen. Kvinderne udførte sølv og guldbroderi med stor sindrighed. Der manglede ikke på dygtige mænd til at udføre fremstillingen af arken, tabernaklet, og karrerne af massiv guld. ret

(155)  Gud gav David et billede på det tempel som Salomon byggede. Ingen andre end de dygtigste mænd i mønster og kunst fil lov at få noget at gøre med dette arbejde. Enhver sten i templet blev forberedt præcis til at udfylde sit sted, før de kom hen til templet. Og templet blev samlet uden lyden af økse eller hammer. Der er ikke en bygning som denne i verden så smuk, rig og glansfuld. ret

(155)  Nu er der mange opfindelser, forbedringer og arbejdsbesparende maskiner som den gamle verden ikke har. De havde ikke brug for dem. Landet har mærket forbandelsen mere og mere tungt. Før vandfloden, det første blad som faldt, og man opdagede det forrådnede på jorden, blev de meget bedrøvede som frygtede Gud. De sørgede over det ligesom vi sørger over tabet af en død ven. I det forrådnede blad kunne vi se et bevis på forbandelse, og på naturens forrådnelse. ret

(155)  Jo længere tid at jorden har ligget under forbandelse, des vanskeligere har det været for mennesket at opdyrke den, og gøre den produktiv. Idet jorden er blevet mere gold, og der skal bruges dobbelt arbejde på den, har Gud oprejst mænd med opfindsomme evner, til at opbygge redskaber til at lette arbejde på landet der sukker under forbandelsen. Men Gud har ikke været med i alle menneskers påfund, som har ledt dem til at glemme Gud. ret

(155)  Nu levende mennesker ikke have medlidenhed med oldtidens mennesker, med forstandens kraft. Der har gået flere af fortidens handlinger tabt, end den uværende generationer nu har. Dem som lever i denne fordærvede tidsalder vil ikke sammenligne kundskaben om dygtighed og kunst med disse stærke mennesker, der levede i næste et tusinde år. ret

(156)  Mennesker før vandfloden levede i mange hundrede år, og når de var et hundrede år gamle blev de blot betragtet som yndlinge. Disse længe levende mennesker havde sunde sind i sunde legemer. Deres mentale og fysiske styrke, bar så stor at den nuværende svage generation ikke kan have medlidenhed med dem. Disse oldtidens mennesker havde næsten et tusinde år til at få kundskab på. De blev udvokset i tresårsalderen til hundrede år, på det tidspunkt hvor dem der nu lever længst, har gjort deres andel i deres lille korte livstid, og har forbi passeret dette stadie. Dem som er bedragede, og bilder sig ind at nutiden er en fremgangsrig tidsalder, og at menneskene slægten i tidligere tider vokset i sand kundskab, er under indflydelse af løgnens fader, hvis værk altid har vendt Guds sandhed til en løgn. ret