(81) I et syn, der blev givet den 27. Juni 1850, sagde min ledsagende engel: "Tiden er næsten til ende. Genstråler Jesu elskelige billede hos jer, som det burde?" Min opmærksomhed blev henledt til jorden, og jeg så, at der måtte ske en beredelse iblandt dem, der i den senere tid har antaget den tredje engels budskab. Engelen sagde: "Bered jer, bered jer, bered jer. I må afstå fra verden i en større grad, end det endnu nogensinde er sket med jer." Jeg så, at der var et stort værk at udføre for dem, men kun en lille tid at udføre det. ret
(81) Derpå så jeg, at de syv sidste plager snart ville blive udgydt over dem, der ingen beskyttelse har; men verden bekymrede sig ikke mere om dem, end den ville om så mange dråber vand, der snart skulle falde. Jeg blev derefter sat i stand til at tåle det forfærdelige syn af de syv sidste plager, som er Guds harme. Jeg så, at hans vrede var frygtelig og forfærdelig, og dersom han ville udrække sin hånd eller løfte den i vrede, ville jordens indbyggere blive, som om de aldrig havde været, eller de ville komme til at lide af uhelbredelige sår og fortærende plager, som ville ramme dem, og de ville ikke finde nogen redning, men blive ødelagt deraf. Rædsel greb mig, og jeg faldt på mit ansigt foran engelen og tryglede ham om at bringe synet til at forsvinde, skjule det for mig, thi det var for rædselsfuldt. Da indså jeg som aldrig før nødvendigheden af at granske Guds ord omhyggeligt for at få at vide, hvorledes man kan undfly de plager, som Herrens ord siger vil komme over de ugudelige, der tilbeder dyret og dets billede og tager dets mærke på deres pande eller på deres hænder. At nogen kunne overtræde Guds lov og nedtræde hans hellige sabbat på trods af så frygtelige trusler og domme, forundrede mig meget. ret
(82) Paven har forandret hviledagen fra den syvende til den første dag. Han har tænkt på at forandre netop det bud, som blev givet for at lede mennesket til at komme sin skaber i hu. Han har tænkt på at forandre det største bud og således gøre sig Gud lig eller endog ophøje sig over Gud. Herren forandres ikke, og derfor er hans lov uforanderlig; men paven har ophøjet sig over Gud, idet han har forsøgt at ændre hans uforanderlige forskrifter for hellighed, retfærdighed og godhed. Den dag, Gud har helliget, har han trampet under fødder og af egen myndighed sat en af de seks arbejdsdage i dens sted. Hele nationer har fulgt efter dyret, og hver eneste uge fraraner de Gud hans hellige tid. Paven har frembragt et brud i Guds hellige lov, men jeg så, at tiden er kommet, da dette brud skal istandsættes af Guds folk og de øde steder bygges op. ret
(83) Jeg bad engelen inderligt om, at Gud måtte spare sit folk, som havde faret vild, og frelse dem for sin barmhjertigheds skyld. Når Plagerne begynder at falde, vil de, der vedblivende overtræder den hellige sabbat, ikke oplade deres mund for at påberåbe sig de undskyldninger, som de nu kommer med for at blive fri for at holde den. Deres mund vil være lukket, når plagerne kommer, og den store lovgiver kræver retfærdighed af dem, der har foragtet hans hellige lov og kaldt den "ussel" og "svag", "en forbandelse for menneskene". Når sådanne mærker, at denne lov griber dem som med en jernhånd, vil disse udtryk fremtræde for dem i levende skrifttræk, og de vil da indse, hvilken synd det er at foragte den lov, som Guds ord kalder hellig og retfærdig og god. ret
(83) Derefter blev jeg henvist til himlens herlighed og til den skat, som er henlagt for de trofaste. Alting var yndigt og herligt. Englene sang en yndig sang, hvorefter de ophørte med at synge og tog deres strålende kroner af deres hoveder og lagde dem ved den elskelige Jesu fødder og råbte med melodisk stemme: "Ære, halleluja!" Jeg forenede mig med dem i deres lovsang og hyldest til lammet, og hver gang jeg åbnede min mund for at prise ham, havde jeg en ubeskrivelig fornemmelse af den herlighed, der omgav mig. Det var en over al måde stor og evig vægt af herlighed, engelen sagde: "Den lille levning, som elsker Gud og holder hans bud og er tro indtil enden, skal nyde denne herlighed og altid være for Jesu åsyn og synge sammen med de hellige engle." ret
(84) Mine øjne blev nu vendt bort fra herligheden, og jeg blev henvist til levningen af Guds folk på jorden, engelen sagde: "Vil I undgå de syv sidste plager? Vil I indgå i herligheden og nyde alt det, Gud har beredt for dem, der elsker ham og er villige til at lide for hans skyld? Hvis så er, må I dø, for at I kan leve. Gør jer rede, gør jer rede, gør jer rede! I må have en grundigere beredelse, end I nu har; for Herrens dag kommer, grum, med harme og brændende vrede, for at gøre jorden til en ørk og for at rydde dens syndere bort. I må ofre alt til Gud. Læg alt på hans alter jer selv, jeres ejendom og alt som et levende offer. At indgå i herligheden vil kræve alt. Samler jer en skat i himlen, hvor ingen tyv kommer, og hvor rust ikke fortærer. I må have del i Kristi lidelser her, hvis I ønsker at få del med ham i hans herlighed hisset." ret
(84) Himlen vil ikke være dyr, selv om vi opnår den gennem lidelse. Undervejs må vi hele tiden fornægte jeg'et og daglig lade jeg'et dø således, at Jesus alene kommer til syne, medens vi stadigt har hans ære for øje. Jeg så, at de, der i den senere tid har antaget sandheden, ville komme til at erfare, hvad det vil sige at lide for Kristi skyld, at de ville få hårde og bitre prøvelser at gennemgå for at renses ved lidelse og skikkes til at modtage den levende Guds segl, gennemleve trængselstiden, se kongen i hans herlighed og bo hos Gud og de rene, hellige engle. ret
(85) Da jeg så, hvad vi må være for at kunne arve herligheden, og derefter så, hvor meget Jesus havde lidt for at skaffe os en så rig arv, bad jeg om, at vi måtte blive døbt til Kristi lidelser, at vi ikke måtte vige tilbage for prøvelser, men bære dem med tålmodighed og glæde, da vi ved, hvad Jesus har lidt, for at vi ved hans fattigdom og lidelse kunne blive rige. Engelen sagde: "Fornægt jeg'et; I må skynde jer." Nogle af os har haft tid til at modtage sandheden og til at gå fremad trin for trin, og hvert skridt, vi har taget, har givet os kraft til det næste. Nu er tiden næsten forbi, og hvad vi har været flere år om at lære, vil disse måtte lære i løbet af få måneder. Der vil også være meget, de må lære om igen, og meget at lære på ny. De, der ikke skal modtage dyrets mærke og dets billede, når befalingen udgår, må have styrke til nu at sige: Nej, vi vil ikke agte dyrets institution. ret