(93) Den 23. september viste Herren mig, at han havde udrakt sin hånd anden gang for at vinde det tiloversblevne af sit folk, og at anstrengelserne bør fordobles i denne indsamlingstid. I adspredelsen blev Israel slået og sønderrevet; men nu i indsamlingstiden vil Gud læge og forbinde sit folk. I adspredelsen havde anstrengelserne for at udbrede sandheden kun ringe virkning og udrettede lidt eller intet; men under indsamlingen, når Gud har sat sin hånd til at samle sit folk, vil bestræbelserne for at udbrede sandheden have den tilsigtede virkning. Alle bør være forenet og nidkære i arbejdet. Jeg så, at det var urigtigt for nogen at henvise til adspredelsen for at finde eksempler, som vi skulle rette os efter nu under indsamlingen; for dersom Gud ikke skulle gøre mere for os nu, end han gjorde den gang, ville Israel aldrig blive indsamlet. Jeg har set, at udarbejdelsen af kortet i 1843 blev ledet af Herrens hånd, og at det ikke bør forandres; at tallene var, som han ønskede dem; at hans hånd hvilede over og skjulte en fejl i nogle af tallene, således at ingen kunne se dem, før hans hånd var fjernet. ret
(94) Derpå så jeg med hensyn til det "daglige" i Dan. 8,12" at ordet "offer" blev tilføjet ved menneskers kløgt og ikke hører med til skriftstedet, og at Herren gav den rigtige anskuelse derom til dem, der forkyndte budskabet om dommens time. Dengang enighed herskede før 1844, var næsten alle enige om den rigtige anskuelse vedrørende det "daglige"; men i forvirringen siden 1844 er andre anskuelser blevet antaget, og følgen har været mørke og forvirring. Spørgsmålet om tid har ikke været en prøvesten siden 1844 og vil aldrig mere blive en prøvesten. ret
(94) Herren har vist mig, at den tredje engels budskab må gå og blive forkyndt for Herrens adspredte børn, men det må ikke hænges på tid. Jeg så, at nogle blev grebet af en falsk spænding som følge af forkyndelsen af tid; men den tredje engels budskab er stærkere, end et spørgsmål om tid kan blive. Jeg så, at dette budskab kan stå på sin egen grundvold og ikke behøver at underbygges af tid, og at det vil gå i stor kraft og udføre sin gerning og blive afsluttet i retfærdighed. ret
(95) Det blev derpå vist mig, at nogle svæver i den store vildfarelse, at det er deres pligt at rejse til det gamle Jerusalem, hvor de mener, at de har en gerning at udføre, inden Herren kommer. Sådanne anskuelser er egnede til at lede sindet og interessen bort fra Herrens værk for nærværende under den tredje engels budskab; for de, der mener, at de bør rejse til Jerusalem, vil have deres sind og tanker der, og de vil holde deres midler tilbage fra sandhedens sag, for at de selv og andre må kunne rejse dertil. Jeg så, at en sådan mission ikke ville udrette noget virkelig godt, og at det ville tage lang tid at bringe nogle meget få jøder til at tro endog på Kristi første komme og meget mere at få dem til at tro på hans andet komme. Jeg så, at Satan havde bedraget nogle i denne sag, og at sjæle overalt omkring dem her i landet kunne blive hjulpet af dem og ledet til at holde Guds bud; men de overlod dem til fortabelse. Jeg så tillige, at det gamle Jerusalem aldrig ville blive opbygget, og at Satan gør sit yderste for at lede Herrens børn til at tænke på disse ting nu i indsamlingstiden for at afholde dem fra at lægge hele deres Interesse i det værk, Herren nu udfører, og lede dem til at forsømme den nødvendige beredelse til Herrens dag. ret
(95) Kære læser! Det, som har ledet mig under udfærdelsen af denne lille bog, er en følelse at pligt over for mine brødre og søstre og et ønske om, at sjæles blod ikke måtte blive fundet på mine klæder. Jeg er opmærksom på den vantro, mange nærer i deres sind angående syner, og jeg ved også, at mange, som bekender sig til at vente Kristus, og som lærer, at vi lever i de "sidste dage", erklærer dem alle for at være fra Satan. Jeg venter megen modstand fra sådanne, og hvis jeg ikke havde følt, at Herren krævede det af mig, ville jeg ikke således have ladet mine syner komme frem for offentligheden, eftersom de sandsynligvis vil fremkalde had og spot hos nogle. Men jeg frygter Gud mere end mennesker. ret
(96) Da Herren først gav mig budskaber, der skulle overleveres til hans folk, var det svært for mig at overbringe dem, og jeg mildnede ofte på dem og gjorde dem så lemfældige som muligt af frygt for at bedrøve nogen. Det var en stor prøvelse at forkynde budskaberne, således som Herren gav mig dem. Jeg forstod ikke, at jeg var så utro, og indså ikke det syndige og farlige ved en sådan fremgangsmåde, førend jeg i et syn blev ført frem for Jesu ansigt. Han så på mig med et strengt blik og vendte ansigtet bort fra mig. Det er umuligt at beskrive den skræk og angst, jeg da følte. O hvor jeg længtes efter at kunne skjule mig for det forfærdelige, strenge blik! Nu kunne jeg i nogen grad forstå, hvilke følelser der vil røre sig hos de fortabte, når de råber: "Bjerge og klipper, fald over os og skjul os for hans åsyn, som sidder på tronen, og for Lammets vrede!" ret
(97) Snart bød en engel mig stå op, og det syn, der mødte mit blik, kan næppe beskrives. Der blev fremstillet for mig en skare med forrevet hår og klædedragt, og hvis ansigtstræk udgjorde selve billedet på fortvivlelse og rædsel. De kom nær ind til mig og tog deres klæder og gned dem mod mine. Jeg betragtede mine klæder og så, at de var plettet med blod, og at blodet åd huller i dem. Atter faldt jeg ned for min ledsagende engels fødder som en død. Jeg kunne ikke påberåbe mig en eneste undskyldning. Min tunge nægtede fuldstændig at tale, og jeg ønskede mig bort fra et så helligt sted. Engelen rejste mig igen op på mine fødder og sagde: "Sådan er din stilling ikke nu; men dette skue er blevet fremstillet for dig" for at du kan vide, hvordan din stilling må blive, hvis du nægter at forkynde for andre, hvad Herren har åbenbaret for dig. Men dersom du er tro indtil enden, skal du spise af livets træ og drikke vand af livets flod. Du vil komme til at lide meget, men Guds nåde er dig nok." Jeg var nu villig til at gøre alt, hvad Herren måtte kræve af mig, for at jeg kunne nyde yndest hos ham og ikke fornemme hans forfærdelige mishag. ret
(97) Jeg er ofte med urette blevet beskyldt for at fremholde anskuelser, der er ejendommelige for spiritismen. Men førend redaktøren af "Morgenstjernen" indviklede sig i dette bedrag, lod Herren mig se de sørgelige og ødelæggende virkninger, det ville have på hjorden, at han og andre forfægtede spiritistiske anskuelser. Jeg har ofte set den elskelige Jesus, at han er en person, Jeg spurgte ham, om hans fader var en person og havde en skikkelse ligesom ham selv. Jesus sagde: "Jeg er det udtrykte billede af min faders person." ret
(98) Jeg har ofte set" at den spiritistiske anskuelse tog al herligheden i himlen bort, og at Davids trone og Jesu elskelige person i manges sind er blevet opbrændt i spiritismens ild. Jeg har set, at nogle, der er blevet forført og ledet ind i denne vildfarelse, vil blive ledet ud i sandhedens lys, men at det vil være næsten umuligt for dem at komme helt bort fra spiritismens forføreriske magt. Sådanne bør grundigt bekende deres vildfarelser og bortkaste dem for stedse. ret
(98) Jeg anbefaler dig, kære læser, Guds ord som rettesnor for din tro og din livsførelse. Efter dette ord skal vi dømmes. I dette ord har Gud lovet at give syner i de "sidste dage", ikke som en ny trosregel, men for at trøste sit folk og tilrettevise dem, der afviger fra bibelens sandheder. Således handlede Gud med Peter, da han ville sende ham ud for at prædike for hedningerne. Apg. 10. ret
(98) Til dem, der måtte udbrede denne lille bog, ønsker jeg at sige, at den kun er tiltænkt de oprigtige og ikke dem, der vil latterliggøre de ting, som hører Guds Ånd til. ret