Budskaber til menigheden kapitel 52. Fra side 261.     Fra side 218 i den engelske udgave.ren side   tilbage

Død er ikke et evigt liv i lidelse

(261)   Satan begyndte sit bedrag i eden. Han sagde til Eva: "I skal ingenlunde dø." Dette var Satans første undervisning angående sjælens udødelighed, og fra den tid og indtil nu er han blevet ved med dette bedrag og vil vedblive dermed, indtil Guds børns fangenskab vendes. Jeg blev henvist til Adam og Eva i eden. De spiste af det forbudne træ, hvorefter det glimtende flammesværd blev sat omkring livets træ, og de blev drevet ud af haven, for at de ikke skulde nyde af livets træ og blive udødelige syndere. Frugten af dette træ skulle gøre udødeligheden stedsevarende. Jeg hørte en engel spørge: "Hvem af Adams slægt er gået forbi det glimtende flammesværd og har spist af livets træ?" Jeg hørte en anden engel svare: "Ikke een af Adams slægt er gået forbi det glimtende flammesværd og har spist af træet; derfor er der ingen udødelig synder." Den sjæl, som synder, den skal dø en evig død, en død der ikke medfører noget håb om en opstandelse; og da vil Guds vrede være stillet.ret

(262)  Det forundrede mig, at det kunne lykkes så godt for Satan at få menneskene til at tro, at disse Guds ord: "Den sjæl, der synder, den skal dø," betyder, at den sjæl, der synder, den skal ikke dø, men leve evigt i lidelse. Engelen sagde: "Liv er liv, enten det leves i smerte eller i lykke. Døden er uden smerte, uden glæde, uden had."ret

(262)  Satan bød sine engle gøre en særskilt anstrengelse for at udbrede den løgn, der først blev udtalt til Eva i eden: "I skal ingenlunde dø." Og da menneskene tog imod vildfarelsen og blev ledet til at tro, at mennesket var udødeligt, ledte Satan dem til at tro, at synderen ville leve i evig lidelse. Vejen var da beredt for Satan til at virke gennem sine redskaber og fremstille Gud for menneskene som en hævngerrig tyran en, som styrter alle, der ikke behager ham, i helvede og stedse lader dem fornemme hans vrede; og medens de lider navnløse kvaler og vrider sig i de evige flammer, fremstilles han som den, der ser ned på dem med tilfredsstillelse. Satan vidste, at dersom denne vildfarelse blev troet, ville mange komme til at hade Gud i stedet for at elske og tilbede ham, og mange ville blive ledet til at tro, at truslerne i Guds Ord ikke ville få en bogstavelig opfyldelse, da det ville være i strid med Guds gode og kærlige egenskaber, om han styrtede sine skabninger i evig pine.ret

(263)  En anden yderlighed, som Satan har ført menneskene til, er at få dem til fuldstændigt at overse Guds retfærdighed og de trusler, som hans ord indeholder, og til at fremstille ham som den, der kun er kærlighed, således at ingen vil gå fortabt, men at alle, både den hellige og synderen, til sidst vil blive frelst i hans rige.ret

(263)  Som Følge af de almindelig udbredte vildfarelser angående sjælens udødelighed og en endeløs lidelse forleder Satan en anden klasse mennesker til at betragte bibelen som en bog, der ikke er inspireret. De mener, at den lærer meget, som er godt, men de kan ikke stole på den og elske den, fordi de er blevet oplært til at tro, at den fremholder læren om evig pine.ret

(263)  Så er der en anden klasse mennesker, som Satan fører endnu videre, så at de endog benægter Guds tilværelse. Dersom bibelens Gud vil påføre en del af menneskeslægten rædselsfulde kvaler gennem al evighed, kan de ikke se nogen rimelighed i hans karakter. Derfor fornægter de bibelen og dens guddommelige ophav og betragter døden som en evig søvn.ret

(263)  Endvidere gives der endnu en anden klasse mennesker, som er bange og frygtagtige. Satan frister dem til at begå synd, og når de har syndet, fremholder han for dem, at syndens løn er ikke død, men et liv i grufulde kvaler, der vil vedvare gennem hele den endeløse evighed. Ved således at forstørre rædslerne af et helvede, der aldrig får en afslutning, tager han deres svage sind i besiddelse, og de mister forstanden. Da fryder Satan og hans engle sig, og den vantro og gudsfornægteren forener sig med dem i at bringe vanære over kristendommen. De påstår, at disse onder er de naturlige følger af troen på bibelen og på dens guddommelige ophav, medens de derimod er følgerne af troen på en almindelig udbredt vranglære.ret

(264)  Jeg så, at denne frække gerning, som Satan udførte, fyldte hele den himmelske hærskare med harme. Jeg spurgte, hvorfor alle disse vildfarelser fik lov til at indvirke på menneskenes sind, når Guds engle var mægtige og let kunne bryde fjendens magt, hvis det blev dem pålagt. Jeg så da, at Gud vidste, at Satan ville forsøge ethvert kunstgreb for at ødelægge menneskene; derfor havde han ladet sit ord skrive og havde gjort sine hensigter med menneskene så tydelige, at selv den svageste ikke behøver at fare vild. Efter at have givet menneskene sit ord har han omhyggelig bevaret det fra ødelæggelse ved Satan eller hans engle eller ved nogen af hans tjenere eller repræsentanter. Medens andre bøger kunne gå til grunde, skulle denne bog være uforgængelig, og nær ved tidens afslutning, da Satans bedrag vil forøges, skulle den få en udbredelse så stor, at alle, der ønskede det, kunne skaffe sig et eksemplar og væbne sig mod Satans forførelser og løgnagtige undere, hvis de ville.ret

(265)  Jeg så, at Gud på en særskilt måde havde beskyttet bibelen; men når der kun fandtes få eksemplarer af den, havde lærde mænd i nogle tilfælde forandret ordene, idet de mente, at de gjorde den mere tydelig, medens de i virkeligheden fordunklede det, som var klart, ved at få den til at hælde til deres gamle anskuelser, der beherskedes af overleveringen. Men jeg så, at Guds ord som et Hele udgør en fuldkommen kæde, idet den ene del knytter sig til og forklarer den anden. Oprigtige sandhedssøgere behøver ikke at fare vild; for ikke alene er Guds ord klart og enkelt i sin fremstilling af livets vej, men Helligånden gives som en vejleder til forståelse af den vej til livet, som deri er åbenbaret.ret

(265)  Jeg så, at Guds engle aldrig må herske over viljen. Gud stiller livet og døden frem for menneskene. De kan selv vælge. Mange ønsker livet, men fortsætter stadigvæk vandringen på den brede vej. Skønt Gud i sin store miskundhed og barmhjertighed hengav sin Søn i døden for dem, sætter de sig op imod Guds herredømme. De, der ikke vælger at tage imod den frelse, som er så dyrekøbt, må lide straf. Men jeg så, at Gud ikke vil indespærre dem i helvede for at lide en endeløs pine, ligesom han heller ikke vil tage dem ind i himlen; thi for dem at skulle opholde sig i selskab med de rene og hellige ville gøre dem overmåde ulykkelige. Han vil derimod tilintetgøre dem fuldstændigt og lade dem blive, som om de aldrig havde været til; dermed vil hans retfærdighed være sket fyldest. Han dannede mennesket af jordens støv, og de ulydige og vanhellige vil blive fortæret af ild og blive til støv igen. Jeg så, at Guds godhed og barmhjertighed i denne sag burde lede alle til at beundre hans karakter og tilbede hans hellige navn. Når de ugudelige er blevet udryddet af jorden, vil hele den himmelske hærskare sige: "Amen."ret

(266)  Satan ser med stor tilfredshed på den" der bekender Kristi navn og dog klynger sig fast til de vildfarelser, han selv er ophav til. Det er stadigvæk hans gerning at finde på nye vildfarelser, og hans magt og kunst i denne retning vokser stadig. Han ledte sine repræsentanter, paverne og præsterne, til at ophøje sig selv og til at ophidse folket til bitter forfølgelse og ødelæggelse af dem, der ikke ville antage hans vildfarelser. Ak, hvilke lidelser og kvaler Kristi dyrebare efterfølgere måtte gennemgå! Engle har holdt nøjagtigt regnskab med alt dette. Satan og hans onde engle sagde hoverende til de engle, der tjente disse lidende hellige, at de alle skulle ihjelslås, således at der ikke blev en eneste sand kristen igen på jorden. Jeg så, at dengang var Guds menighed ren. Der var ingen fare for, at mennesker med fordærvede hjerter sluttede sig til dem; for en sand kristen, der vovede at bekende sin tro, udsatte sig for pinebænken, bålet og enhver tortur, som djævelen og hans onde engle kunne opfinde eller indskyde i menneskers sind.ret

næste kapitel