(302) Guds folks bitre skuffelse over ikke at få Jesus at se på den tid, de havde ventet, blev fremstillet for mig. De vidste ikke, hvorfor deres Frelser ikke kom, for de kunne ikke se noget, der tydede på, at profetisk tid ikke var ophørt. Engelen sagde: "Er Guds ord slået fejl? Har Gud undladt at opfylde sine løfter? Nej, han har fuldbyrdet alt, hvad han har lovet. Jesus er stået op og har tillukket døren til det hellige i den himmelske helligdom og åbnet en dør til det allerhelligste og er gået ind for at rense helligdommen. Alle, der bier tålmodigt, skal forstå hemmeligheden. Mennesker har taget fejl, men der har ingen svigten været fra Guds side. Alt, hvad Gud lovede, blev fuldbyrdet; men mennesker har fejlagtigt ment, at jorden var den helligdom, der skulle renses ved slutningen af de profetiske tidsperioder. Det er menneskers forventning og ikke Guds løfte, som har slået fejl. ret
(302) Jesus sendte sine engle for at lede de skuffedes tanker hen til det allerhelligste, hvor han var gået ind for at rense helligdommen og gøre en særskilt forsoning for Israel. Han meddelte englene, at alle, der fandt ham, ville forstå den gerning, han skulle udføre, Jeg så, at medens Jesus var i det allerhelligste, ville han blive ægteviet til det nye Jerusalem, og når hans gerning i det allerhelligste var fuldbyrdet, ville han stige ned til jorden med kongelig magt og hente de dyrebare sjæle, som tålmodigt havde ventet på hans genkomst. ret
(303) Hvad der fandt sted i himlen ved slutningen af de profetiske tider blev åbenbaret for mig. Da Jesus afsluttede sin tjeneste i det hellige og lukkede døren til denne afdeling, sænkede der sig et stort mørke over dem, som havde hørt og forkastet budskaberne om hans komme, og de tabte ham af syne. Jesus iførte sig derpå dyrebare klæder. Langs kåbens nederste kant skiftede bjælder og granatæbler hele vejen rundt. Et brystskjold af kunstfærdig tilvirkning hang ned fra hans skuldre. Når han bevægede sig, funklede dette som diamanter og forstørrede bogstaver, der så ud som navne, som var skrevet eller indridset på brystskjoldet. På hans hoved var der noget, som lignede en krone. Da han var iført hele sin klædning, blev han omringet af engle, og i en ildvogn drog han inden for det andet forhæng. ret
(303) Jeg blev derpå anmodet om at lægge mærke til de to afdelinger i den himmelske helligdom. Forhænget eller døren blev åbnet, og jeg fik lov til at træde indenfor. I den første afdeling så jeg lysestagen med syv lamper, skuebrødsbordet, røgelsealteret og røgelsekarret. Alle redskaber i denne afdeling så ud som det reneste guld og genspejlede billedet af den indtrædende. Forhænget, der skilte mellem de to afdelinger, var af forskellige farver og stoffer, og en smuk bort, hvori der var indvirket figurer af guld, som fremstillede engle. Forhænget blev løftet, og jeg så ind i den anden afdeling. Der så jeg en ark, der så ud som det fineste guld. Omkring arken foroven var der en kant af overordentlig smuk tilvirkning i form af kroner. I arken lå der stentavler, som indeholdt de ti bud. ret
(304) To yndige keruber, een på hver ende af arken, stod med vingerne udbredte over den og med vingespidserne berørende hinanden oven over Jesu hoved, da han stod foran nådestolen. Deres ansigter var vendt mod hinanden, og de så nedad mod arken, en fremstilling af, hvorledes hele engleskaren med interesse betragter Guds lov. Mellem keruberne var der et røgelsekar af guld, og når de helliges bønner, opsendt i tro, kom op til Jesus og han fremlagde dem for sin fader, opsteg der af røgelsen en vellugtende sky, der så ud som røg i de skønneste farver. Foran arken, oven over det sted, hvor Jesus stod, var der en overmådelig klar herlighed, som jeg ikke kunne se på; den så ud som Guds trone. Idet røgelsen opsteg til Faderen, kom den overvældende herlighed fra tronen hen til Jesus, og fra ham blev den udgydt over dem, hvis bønner var opsteget som liflig røgelse. Lys i rig mængde blev udgydt over Jesus og overskyggede nådestolen, og herlighedsglansen fyldte templet. Jeg kunne ikke længe beskue den overordentlige klarhed. Ord kan ikke beskrive den. Jeg blev overvældet og vendte mig bort fra det herlige, majestætiske skue. ret
(304) En jordisk helligdom med to afdelinger blev også vist mig. Den lignede den himmelske, og det blev sagt til mig, at den var et billede af helligdommen i himlen. Redskaberne i den første afdeling i den jordiske helligdom lignede dem, der fandtes i den første afdeling i den himmelske. Forhænget blev løftet, og jeg så ind i det allerhelligste og så, at redskaberne var de samme som i det allerhelligste i den himmelske helligdom. Præsten gjorde tjeneste i begge afdelinger af den jordiske. Han gik daglig ind i den første afdeling, men i det allerhelligste gik han ind kun een gang om året for at rense den fra de synder, som var blevet overført dertil. Jeg så, at Jesus gjorde tjeneste i begge afdelinger i den himmelske helligdom. Præsterne gik ind i den jordiske med blodet af et dyr som et offer for synd. Kristus gik ind i den himmelske helligdom med sit eget blod som offer. De jordiske præster blev bortrykket af døden og kunne derfor ikke fortsætte længe; men Kristus var en præst til evig tid. Ved de offerdyr og ofringer, som blev bragt til den jordiske helligdom, skulle Israels børn tilegne sig en tilkommende Frelsers fortjenester. Og efter Guds visdom blev enkelthederne i dette værk meddelt os, for at vi ved at skue tilbage til dem kunne få forståelse af Jesu gerning i den himmelske helligdom. ret
(305) Da Jesus døde på Golgatha, råbte han: "Det er fuldbragt!" og forhænget i templet splittedes i to stykker, fra øverst til nederst. Dette skulle vise, at tjenesten i den jordiske helligdom var ophørt for stedse, og at Gud ikke mere ville møde præsterne i deres jordiske tempel for at modtage deres ofre. Da udgød Jesus sit blod, hvilket han selv skulle ofre i den himmelske helligdom. Ligesom præsten een gang om året gik ind i det allerhelligste for at rense den jordiske helligdom, således gik Jesus ind i det allerhelligste i den himmelske helligdom ved slutningen af de 2300 dage, der omtales i Dan. 8de kapitel, i 1844, for at gøre en endelig forsoning for alle, der kunne høste gavn af hans midlergerning, og for således at rense helligdommen. ret