Budskaber til menigheden kapitel 61. Fra side 306.     Fra side 254 i den engelske udgave.ren side   tilbage

Den tredje engels budskab

(306)  Da Jesu tjeneste ophørte i det hellige og han gik ind i det allerhelligste og stod foran arken, der indeholdt Guds lov, sendte han en anden mægtig engel med et tredje budskab til verden. Engelen fik et pergament i sin hånd, og idet han steg ned til jorden i kraft og majestæt, forkyndte han en frygtelig advarsel, som indeholdt den forfærdeligste trussel, der nogensinde havde lydt for menneskene. Ved at påvise, at fristelsens og angstens time var forestående, skulle dette budskab lede Guds børn til at være på vagt. Engelen sagde: "De vil få en hård kamp med dyret og dets billede. Deres eneste håb om evigt liv består i at være standhaftige. Skønt deres liv står på spil, må de holde fast ved sandheden." Den tredje engel afslutter sit budskab således: "Her gælder det de helliges udholdenhed, de, som bevarer Guds bud og troen på Jesus." Idet han gentog disse ord, pegede han på den himmelske helligdom. Alle, som antager dette budskab, får deres opmærksomhed henledet til det allerhelligste, hvor Jesus står foran arken og udfører den endelige midlertjeneste for alle dem, for hvem der endnu er nåde, og for dem, der i uvidenhed har brudt Guds lov. Denne forsoning gøres for de retfærdige døde såvel som for de retfærdige levende. Den indbefatter alle, som døde i tillid til Kristus, men som ikke havde fået lyset angående Guds bud, og som derfor havde syndet ved i uvidenhed at have overtrådt den.ret

(307)  Da Jesus havde åbnet døren til det allerhelligste, kom lyset angående sabbaten til syne, og Guds folk blev prøvet ligesom Israels børn fordum, for at det skulle vise sig, om de ville holde Guds lov. Jeg så den tredje engel pege opad og vise de skuffede vejen til det allerhelligste i den himmelske helligdom. Når de i troen går ind i det allerhelligste, finder de Jesus, og håbet og glæden vokser frem på ny. Jeg så dem skue tilbage for at få et overblik over fortiden, fra forkyndelsen af Jesu andet komme og ned igennem deres erfaringer, til tiden gik forbi i 1844. De finder forklaringen på deres skuffelse og fyldes på ny med glæde og vished. Den tredje engel har kastet lys over fortiden, nutiden og fremtiden, og de ved, at Gud i sandhed har ledet dem ved sit hemmelighedsfulde forsyn.ret

(307)  Det blev fremstillet for mig, at levningen af Guds folk fulgte Jesus ind i det allerhelligste og så arken og nådestolen og blev grebet af disses herlighed. Jesus løftede derpå arkens låg, og se! der var stentavlerne, på hvilke de ti bud var skrevet. De ser de levende ord, men viger bævende tilbage, idet de iblandt de hellige ti bud ser det fjerde skinne med et klarere Lys end de øvrige ni og er helt omgivet af en strålende glorie. De finder intet der, som fortæller dem, at sabbaten er blevet afskaffet eller forandret til den første dag i ugen. Budet har den samme ordlyd, som det havde, da Gud i højtidelig og ærefrygtindgydende pragt talte det med sin røst på Sinaj bjerg, medens lynene glimtede og tordenen rullede; det lyder, som da han skrev det på stentavlerne med sin egen finger: "Seks dage skal du arbejde og gøre al din gerning; men den syvende dag er sabbat for Herren din Gud." De forbavses, når de ser, med hvilken omhu de ti bud er blevet bevaret. De ser dem anbragt nær Jehova, overskygget og beskyttet af hans hellighed. De ser, at de har trådt det fjerde bud i tibudsloven under fødder, og at de har fejret en dag, som er en overlevering fra hedenskabet og pavekirken, i stedet for at holde den dag, Jehova har helliget. De ydmyger sig for Gud og sørger over deres tidligere overtrædelser.ret

(308)  Jeg så røgen af røgelsen opstige fra røgelsekarret, når Jesus opsendte deres bekendelser og bønner til Faderen; og idet den opsteg, hvilede der et klart lys over Jesus og over nådestolen, og de alvorlige, bedende mennesker, der følte sig besværede som følge af den opdagelse, at de havde overtrådt Guds lov, blev velsignet" og deres ansigter oplystes af håb og glæde. De sluttede sig til den tredje engel i dens gerning og lod deres røst høre i forkyndelsen af den højtidelige advarsel. Til at begynde med var der imidlertid kun få, der modtog den, men de trofaste fortsatte energisk med at forkynde budskabet. Derefter så jeg mange andre omfatte det tredje englebudskab og forene deres stemmer med de andres, der først havde forkyndt advarselen, og de ærede Gud ved at holde hans helligede hviledag.ret

(309)  Mange, der tog imod det tredje budskab, havde ingen erfaring haft i de to foregående budskaber. Satan forstod dette, og han havde sit onde øje fæstet på dem for at overvinde dem; men den tredje engel gjorde dem opmærksomme på det allerhelligste, og de, der havde haft en erfaring i de tidligere budskaber, viste dem vejen til den himmelske helligdom. Mange så den fuldkomne sandhedskæde i englebudskaberne og modtog dem med glæde i den rækkefølge, hvori de fremkom, og fulgte Jesus i troen ind i den himmelske helligdom. Disse budskaber blev fremstillet for mig som et anker for Guds folk. De, der forstår dem og tager imod dem, vil blive bevaret fra at rives bort ved Satans mange vildfarelser.

Efter den store skuffelse i 1844 var Satan og hans engle stærkt optaget med at lægge snarer for at bringe adventfolkets tro til at vakle. Han påvirkede sindet hos nogle, som havde haft en erfaring i budskaberne og som havde udseende af at være ydmyge. Nogle mente, at opfyldelsen af det første og det andet budskab hørte fremtiden til, medens andre henviste til en fjern fortid og påstod, at de var blevet opfyldt en gang. Disse vandt indflydelse over de uerfarnes sind og gjorde dem usikre i deres tro. Nogle granskede bibelen for at oprette deres egen tro, uafhængigt af adventfolket. Satan jublede over dette, for han vidste, at dem, der rev sig løs fra ankret, kunne påvirke ved forskellige vildfarelser og omtumlede ved enhver lærdommens vind. Mange, som havde taget en ledende del i der første og det andet budskab, fornægtede dem nu, og der opstod splid og forvirring i samfundet.ret

(310)   Efter den store skuffelse i 1844
Min opmærksomhed blev derpå henledet til William Miller. Han så besværet ud og var nedbøjet af ængstelse og bekymring for sit folk. Den skare, som i 1844 havde stået sammen i enighed og kærlighed, var i færd med at miste deres kærlighed, således at de stod hverandre imod og henfaldt i en kold, sløv tilstand. Synet af dette forhold fyldte ham med sorg, som tærede på hans kræfter. Jeg så, ledende mænd give agt på ham i frygt for, at han skulle antage den tredje engels budskab og Guds befalinger. Og når han til tider hældede til lyset fra himlen, lagde disse mænd en eller anden plan for at aflede hans tanker. En menneskelig indflydelse blev øvet for at holde ham i mørke og for at beholde hans indflydelse på deres side, der stod sandheden imod. Til sidst opløftede William Miller sin røst imod lyset fra himlen. Han tog ikke imod det budskab, der fuldstændigt ville have forklaret hans skuffelse og kastet et lys og en herlighed over fortiden" som ville have genoprettet hans udtømte kræfter, givet ham et lyst håb og ledet ham til at ære Gud. Han støttede sig til menneskelig visdom i stedet for til den guddommelige; men nedbrudt som han var af alder og af ihærdigt arbejde i mesterens sag, var han ikke ansvarlig i samme grad som dem, der holdt ham borte fra sandheden. De bærer ansvaret; synden hviler på dem.ret

(311)  Dersom William Miller kunne have set lyset i det tredje budskab, ville mange ting, der forekom ham dunkle og mystiske, være blevet opklaret. Men hans brødre foregav at omfatte ham med så megen kærlighed og interesse, at han syntes, han ikke kunne rive sig løs fra dem. Undertiden kunne hans hjerte drages til sandheden, og så vendte han sig til sine brødre; de stod den imod. Kunne han vel løsrive sig fra dem, der havde stået skulder til skulder med ham i forkyndelsen af Jesu komme? Han tænkte, at de sikkert ikke ville lede ham på vildspor.ret

(311)  Gud tillod, at han kom ind under Satans magt, dødens herredømme, og lod graven skjule ham for dem, der stadig drog ham bort fra sandheden. Moses begik fejl, da han stod i begreb med at indtræde i det forjættede land. Således så jeg, at også William Miller handlede forkert, kort før han skulde være gået ind i det himmelske kanaan, idet han lod sin indflydelse gå sandheden imod. Det var andre, der forledte ham til dette; andre må svare for det. Men engle våger over det dyrebare støv af denne Guds tjener, og han vil stå frem, når den sidste basun lyder.ret

næste kapitel