(312) Jeg så en skare, som indtog et fast og meget forsigtigt standpunkt og ikke gav dem noget medhold, der ville rokke ved den tro, samfundet hyldede. Gud så på dem med velbehag. Der blev vist mig tre trin, det første, det andet og det tredje englebudskab. Min ledsagende Engel sagde: "Ve den, der vil flytte en blok eller røre ved en pind i disse budskaber! Den rigtige forståelse af disse budskaber er af den største betydning. Sjæles skæbne afhænger af den måde, på hvilken de bliver modtaget." Jeg blev på ny ført ned gennem disse budskaber og så, hvor dyrt Guds folk havde købt deres erfaring. De havde opnået den ved megen lidelse og alvorlig kamp. Gud havde ledet dem fremad trin for trin, indtil han havde stillet dem på en fast, urokkelig platform. Jeg så nogle nærme sig platformen og undersøge grundvolden. Nogle trådte øjeblikkelig op på den med glæde. Andre begyndte at finde fejl ved grundvolden; de ønskede, at der blev foretaget forbedringer, og så ville platformen blive mere fuldkommen og folket meget lykkeligere. Nogle steg ned fra platformen for at undersøge den, og erklærede, at den var fejlagtigt anlagt. Men jeg så, at næsten alle stod fast på platformen, og de formanede dem, der var steget ned, til at holde op med deres klager; for Gud var den store bygmester, og det var ham, de kæmpede imod. De fortalte om Guds underfulde værk, der havde ført dem til den faste platform, og i forening opløftede de deres øjne til himlen og ærede Gud med høj røst. Nogle af dem, der havde klaget og forladt platformen, blev påvirket heraf og trådte i ydmyghed atter op på den. ret
(313) Jeg blev vist tilbage til forkyndelsen af Kristi første komme. Johannes blev udsendt i Elias' ånd og kraft for at berede vejen for Jesus. De, der forkastede Johannes' vidnesbyrd, fik ingen gavn af Jesu lære. Deres modstand mod det budskab, som forudsagde hans komme, førte dem derhen, hvor de ikke beredvilligt modtog selv de stærkeste beviser på, at han var Messias. Satan ledte dem, der forkastede Johannes' budskab, til at gå endnu videre: til at forkaste og korsfæste Kristus. Ved at handle således stillede de sig på et standpunkt, hvor de ikke kunne modtage pinsedagens velsignelse, som ville have lært dem vejen ind i den himmelske helligdom. At forhænget i templet splittedes, viste, at de jødiske ofringer og anordninger ikke længere ville blive antaget. Det store guddommelige offer var blevet bragt og godkendt, og Helligånden, som nedsteg på pinsedagen, ledte disciplenes tanker fra den jordiske helligdom til den himmelske, hvor Jesus var gået ind ved sit eget blod for at udgyde forsoningens goder over disciplene. Men jøderne blev efterladt i fuldstændigt mørke. Alt det lys, de kunne have haft angående frelsesplanen, gik tabt for dem, og de forlod sig stadigvæk på deres unyttige ofringer. Den himmelske helligdom var trådt i stedet for den jordiske, men de havde intet kendskab til forandringen. Derfor kunne Kristi midlergerning i det hellige ikke gavne dem. ret
(314) Mange ser med forfærdelse på jødernes handlemåde, idet de forkastede og korsfæstede Kristus; og når de læser beretningen om den skammelige mishandling, han blev udsat for, mener de, at de elsker ham og ikke ligesom Peter ville have fornægtet ham eller korsfæstet ham, således som jøderne gjorde. Men Gud læser alles hjerter, og den kærlighed til Jesus, som de bekendte sig til at nære, har han stillet på prøve. Med den dybeste interesse gav hele himlen agt på den modtagelse, det første englebudskab fik. Men mange, der bekendte sig til at elske Jesus" og som fældte tårer, når de læste beretningen om korset, hånede det glade budskab om hans komme. I stedet for at modtage budskabet med glæde, erklærede de, at det var et bedrag. De hadede dem, som elskede hans åbenbarelse, og udstødte dem af kirkesamfundene. De, der forkastede det første budskab, kunne ikke høste gavn af det andet; ej heller fik de gavn af midnatsråbet, der skulle berede dem til ved troen at følge Jesus ind i det allerhelligste i den himmelske helligdom. Og ved at forkaste de to første budskaber har de således formørket deres forstand, at de ikke kan se noget lys i den tredje engels budskab, som viser vejen ind i det allerhelligste. Jeg så, at ligesom jøderne korsfæstede Jesus, således har de navnkristne kirkesanmfund korsfæstet disse budskaber; derfor er de uden kendskab til vejen ind i det allerhelligste, og Jesu midlergerning der kan ikke gavne dem. I lighed med jøderne, der bragte deres unyttige ofre, således opsender de deres unyttige bønner til den afdeling, som Jesus har forladt; og Satan, som er vel tilfreds med dette bedrag, påtager sig et religiøst præg og leder disse såkaldte kristnes tanker hen til ham, idet han virker med sin kraft, med sine tegn og med løgnens undere for at fæste dem i sin snare. Nogle forfører han på en måde, andre på en anden måde. Han har forskellige bedrag i beredskab for at kunne påvirke forskellige karakterer. Nogle ser med forfærdelse på et bedrag, medens de med lethed omfatter et andet. Satan bedårer nogle med spiritisme. Han kommer også som en lysets engel og spreder sin indflydelse ud over landet ved hjælp af falske reformer. Kirkesamfundene triumferer og mener, at Gud virker for dem på en forunderlig måde, medens det dog er en anden ånd, der virker. Spændingen vil dø hen og efterlade verden og menigheden i en slettere tilstand end før. ret
(315) Jeg så, at Gud har oprigtige børn i de faldne kirkesamfund og iblandt dem, der i navnet hylder adventlæren, og inden plagerne udgydes, vil prædikanter og lægfolk blive kaldet ud fra disse kirkesamfund og med glæde modtage sandheden. Satan ved dette, og før den tredje engels høje råb lyder, sætter han en bevægelse i gang inden for disse religiøse kredse, for at de, der har forkastet sandheden, skal tro; at Gud er med dem. Han håber at kunne bedrage de oprigtige og lede dem til at tro, at Gud stadigvæk virker for kirkesamfundene. Men lyset vil skinne, og alle de, som er oprigtige, vil forlade de faldne samfund og slutte sig til levningen af Guds folk. ret