Budskaber til menigheden kapitel 73. Fra side 353.     Fra side 292 i den engelske udgave.ren side   tilbage

Den anden opstandelse

(353)  Jesus og hele det hellige englefølge tilligemed alle de genløste hellige forlod derpå staden. Englene omringede deres hersker og ledsagede ham på hans vej, og den genløste skare fulgte efter. I forfærdelig, frygtelig majestæt kaldte Jesus derpå de ugudelige døde frem, og de opstod med de samme svækkede, sygelige legemer, som de havde, da de gik i graven. Hvilket syn, hvilket skue! I den første opstandelse kom alle frem med uforgængelig sundhed og kraft; men i den anden opstandelse er forbandelsens mærker synlige på alle, jordens konger og stormænd, de simple og de lave, de lærde og de ulærde kommer frem tilsammen. Alle ser menneskesønnen, og de selvsamme mænd, som foragtede og hånede ham, som satte tornekronen på hans hellige pande og slog ham med røret, beskuer ham i al hans kongelige majestæt. De, som spyttede på ham, da han stod for rådet, vender sig bort fra hans gennemborende blik og fra hans åsyns herlighed. De, der drev naglerne gennem hans hænder og fødder, ser nu på mærkerne efter hans korsfæstelse. De, der stak spyddet ind i hans side, ser mærkerne af deres grusomhed på hans legeme. Og de ved, at han er den samme, som de korsfæstede og forhånede i hans dødsangst. Og nu opstiger der ét langt, kvalfuldt jammerskrig, når de flygter bort for at skjule sig for hans åsyn, som er kongers Konge og herrers Herre.ret

(353)  Alle søger at gemme sig i klipperne og at skjule sig for den frygtelige herlighed, der omgiver ham, som de engang foragtede. Overvældede og forpinte ved synet af hans majestæt og overordentlige herlighed opløfter de alle i samdrægtighed røsten og udbryder med forfærdelig tydelighed: "Velsignet være den, som kommer, i Herrens navn!"ret

(354)  Jesus og de hellige engle sammen med alle de frelste vender derpå tilbage til staden, og de fordømte, gudløses jammer og bitre klageråb fylder luften. Da så jeg, at Satan atter begyndte sit værk. Han gik omkring iblandt sine undersåtter, gjorde de svage og skrøbelige stærke og fortalte dem, at han og hans engle havde stor magt. Han pegede på de utallige millioner, der var blevet oprejst. Der var mægtige krigere og konger, som var vel opøvede i kamp, og som havde erobret riger. Og der var vældige kæmper og modige mænd, der aldrig havde tabt et slag. Der var den stolte, ærgerrige Napoleon, hvis ankomst havde bragt riger til at skælve. Der stod høje, statelige mænd, som var faldne i slaget, medens de tørstede efter erobringer. Når de opstår af deres grave, fortsætter de den samme tankegang, der blev afbrudt i døden. De nærer den samme erobringslyst, som beherskede dem, da de faldt. Satan rådfører sig med sine engle og derefter med disse konger og erobrere og mægtige mænd. Derpå ser han ud over den uhyre hær og meddeler dem, at skaren derinde i staden er fåtallig og svag, og at de kan drage op og indtage staden, fordrive dens beboere og selv tage dens rigdom og herlighed i besiddelse.ret

(355)  Det lykkes Satan at bedrage dem, og alle begynder øjeblikkelig at berede sig til kamp. Der er mange dygtige mænd i denne vældige hær, og de tilvirker alle slags krigsredskaber. Med Satan i spidsen går skaren derpå frem. Konger og krigere følger nær efter Satan, og mængden følger efter i kompagnier. Hvert kompagni har sin anfører, og der iagttages orden, idet de marcherer frem over jordens sønderbrudte overflade til den hellige stad. Jesus lukker stadens porte, og den uhyre armé omringer den og opstiller sig i slagorden i forventning om en voldsom kamp. Jesus og hele englehæren samt alle de hellige med funklende kroner på deres hoveder stiger op på toppen af stadens mur. Med majestætisk myndighed udtaler Jesus: "Se, I syndere, de retfærdiges belønning! Og se, I mine genløste, de gudløses belønning!" Den uhyre mængde ser den herlige skare på stadens mure. Og når de bliver vidne til glansen af deres funklende kroner og ser deres ansigter strålende af herlighed og genspejlende Jesu billede, og når de dertil beskuer den uovertrufne herlighed og majestæt hos ham, som er kongers Konge og herrers Herre, svigter modet dem. En forståelse af den skat og den herlighed, som de er gået glip af, trænger sig ind på dem, og de indser, at syndens sold er døden. Den hellige, lykkelige skare, som de har foragtet, ser de iført herlighed, ære, udødelighed og evigt liv, medens de selv er uden for staden sammen med alt, hvad der er slet og vederstyggeligt.ret

næste kapitel