Budskaber til menigheden kapitel 9. Fra side 61.     Fra side 48 i den engelske udgave.ren side   tilbage

Til den lille hjord

(61)   Kære brødre! Den 26. Januar 1850 viste Herren mig et syn, som jeg vil berette. Jeg så, at nogle iblandt Guds folk er sløve og søvnige og kun halvt vågne; de indser ikke, hvilken tid vi lever i, og forstår ikke, at manden med "fejekosten" er kommet ind, og at nogle står i fare for at blive fejet bort. Jeg tryglede Jesus om at frelse dem og spare dem lidt endnu og lade dem se den frygtelige fare, de befandt sig i, således at de måtte blive beredt, før det var evigt for silde. Engelen sagde: "Ødelæggelsen kommer som en mægtig hvirvelvind." Jeg trygler engelen om at forbarme sig over og frelse dem, som elskede denne verden og klyngede sig til deres ejendele og ikke var villige til at løsrive sig fra dem og bringe ofre for at hjælpe budbærerne, som virkede for at bespise de hungrige får, der omkom af mangel på åndelig føde.ret

(62)   Da jeg så arme sjæle dø af mangel på den nærværende sandhed, medens nogle, som bekendte sig til at tro sandheden, lod dem dø ved at tilbageholde de nødvendige midler til at fremme Guds værk, blev synet for smerteligt for mig, og jeg bad engelen om at fjerne det. Jeg så, at når Guds sag krævede noget af deres ejendom, gik de bedrøvet bort ligesom den unge mand, der kom til Jesus Matt. 19,16-22, og at den susende svøbe snart ville gå frem og fuldstændig bortrive deres ejendom, og at det da ville være for sent at ofre jordisk gods og samle sig en skat i himlen.ret

(62)   Derpå så jeg den herlige genløser, smuk og elskelig; jeg så, at han forlod herlighedens rige og kom til denne mørke, ensomme verden for at give sit dyrebare liv hen i døden, den retfærdige for de uretfærdige. Han tålte den grusomme spot og pisk, bar den flettede tornekrone og svedte store blodsdråber i haven, medens vægten af hele verdens synder hvilede på ham. Engelen spurgte: "hvorfor?" O, jeg så og vidste, at det var for os; for vore synder led han alt dette, for at han ved sit dyrebare blod kunne genløse os til Gud.ret

(63)   Dernæst blev de fremstillet for mig, som var villige til at afstå denne verdens gods for at frelse fortabte sjæle ved at sende dem sandheden, medens Jesus står for faderen og påberåber sig sit blod, sine lidelser og sin død for dem, og medens Guds sendebud venter, færdige til at bringe dem den frelsende sandhed, så de kunne blive beseglet med den levende Guds segl. For nogle, der bekender sig til at tro den nærværende sandhed er det svært, endog blot at gøre en så ringe ting som at overlade sendebudene Guds egne penge, som de har fået til låns af ham for at være husholdere over dem.ret

(63)   Jesu lidelser og hans kærlighed, som var så stor, at den drev ham til at give sit liv for menneskene, blev på ny fremstillet for mig tilligemed deres liv, der gjorde krav på at være hans efterfølgere, og som havde denne verdens gods, men betragtede det som en så stor sag at støtte frelsens værk. Engelen sagde: "Kan sådanne indgå i himlen?" En anden engel svarede: "Nej, aldrig, aldrig, aldrig. De, der ikke interesserer sig for Guds sag på jorden, kan aldrig synge sangen om forløsningens kærlighed hisset." Jeg så, at den hurtige gerning, Herren var i færd med at udføre på jorden, snart ville blive afsluttet i retfærdighed, og at sendebudene må skynde sig i deres arbejde med at opsøge den adspredte hjord. En engel sagde: "Er alle sendebud?" En anden engel svarede: "Nej, nej; Guds sendebud har et budskab."ret

(64)   Jeg så, at Guds sag er blevet hindret og vanæret af nogle, der rejste omkring uden noget budskab fra Gud. Sådanne vil komme til at måtte aflægge regnskab hos Gud for hvert pengebeløb, de har anvendt til rejser, hvor det ikke var deres pligt at gå, fordi disse penge kunne have fremmet Guds sag; og af mangel på den åndelige føde, som Guds kaldte og udvalgte sendebud kunne have bragt dem, hvis de havde haft midler, har sjæle måttet pines og dø. Jeg så, at de, som har kræfter til at arbejde med deres hænder og hjælpe til med at støtte sagen, var lige så ansvarlige for deres kræfter, som andre var for deres ejendom.ret

(64)   Den mægtige rystelse er begyndt og vil fortsætte, og alle vil blive rystet ud, som ikke er villige til at indtage et frimodigt og urokkeligt standpunkt for sandheden og til at gøre opofrelse for Gud og hans sag. Engelen sagde: "Tror I, at nogen vil blive tvungen til at opofre? Nej, nej! Det må være et frivilligt offer. Det vil koste alt at købe ageren." Jeg råbte til Gud om at spare sit folk, af hvilke nogle var ved at hensyne og dø. Derpå så jeg, at den almægtiges straffedomme kom hurtigt, og jeg tryglede engelen om at tale til folket på sit sprog. Han sagde: "Al Sinajs lyn og torden kunne ikke bevæge dem, der ikke vil lade sig påvirke af Guds ords tydelige sandheder, ej heller ville en engels budskab kunne vække dem."ret

(64)   Jeg så dernæst Jesu skønhed og ynde. Hans klædning var hvidere end det hvideste hvidt. Ord kan ikke beskrive hans herlighed og ophøjede ynde. Alle, alle, som holder Guds bud, vil indgå gennem portene i staden og have ret til livets træ og altid være hos den elskelige Jesus, hvis åsyn lyser klarere end solen ved middagstid.ret

(65)   Jeg blev henvist til Adam og Eva i eden. De spiste af det forbudne træ og blev uddrevet af haven, og det glimtende flammesværd blev anbragt omkring livets træ, for at de ikke skulle spise af dets frugt og blive udødelige syndere. Livets træ skulle holde udødelighed ved lige. Jeg hørte en engel spørge: "Hvem iblandt Adams slægt er gået forbi det glimtende flammesværd og har spist af livets træ?" Jeg hørte en anden engel svare: "Ikke een af Adams slægt er gået forbi det glimtende flammesværd og har spist af træet; derfor er der ingen udødelig synder. Den sjæl, der synder, den skal dø en evig død en død, som vil vare i evighed, og fra hvilken der ikke vil være noget håb om en opstandelse; og da vil Guds vrede være stillet.ret

(65)   De hellige vil hvile i den hellige stad og regere som konger og præster i tusinde år; da vil Jesus sammen med de hellige engle stige ned på oliebjerget, og bjerget vil dele sig og blive en mægtig slette, hvor Guds paradis skal stå. Den øvrige del af jorden vil ikke blive renset før ved udløbet af de tusinde år, da de ugudelige døde opstår og samles omkring staden. De ugudeliges fødder vil aldrig besmitte den nyskabte jord. Der vil falde ild ned fra himlen fra Gud og fortære dem opbrænde dem med rod og gren. Satan er roden, og hans børn er grenene. Den samme ild, som fortærer de ugudelige, vil også rense jorden.ret

næste kapitel