(6) Før synden fik indpas, nød Adam den forret at tale ansigt til ansigt med sin Skaber; men da mennesket skilte sig fra Gud ved at overtræde hans bud, mistede de dette store privilegium. Alligevel har Gud gennem frelsesplanen skabt mulighed for, at jordens beboere stadig kan stå i forbindelse med himlen. Gud har talt til menneskene ved sin Ånd, og verdenen er blevet gjort delagtig i guddommeligt lys ved hjælp af de åbenbaringer, som Gud har givet sine udvalgte tjenere. "Drevne af Helligånden udtalte mennesker, hvad de fik fra Gud." 2. Pet. 1, 21. ret
(6) Under de første 2500 år af menneskets historie var der ingen skriftlig åbenbaring. De, der var blevet oplært af Gud, gav deres kundskab videre til andre, og den blev overleveret fra far til søn og til de efterfølgende generationer. Det var først på Moses' tid man begyndte at meddele sig skriftligt, og de inspirerede åbenbaringer blev skrevet i en bog. Dette fortsatte under en lang periode på 1600 år - fra Moses, som nedskrev skabelsesberetningen og loven, til Johannes, forfatteren til de mest ophøjede sandheder i evangeliet. ret
(6) Bibelen oplyser, at Gud er dens forfatter; men den er skrevet af mennesker, og de forskellige forfatteres særpræg afspejles i bøgernes forskelligartede stil. De sandheder den indeholder, er alle givet ved inspiration fra Gud (2. Tim. 3, 16), men de er formuleret i menneskeligt sprog. Den almægtige Gud har oplyst sine tjeneres sind og hjerte ved sin Helligånd. Han har givet drømme og syner, symboler og billeder, og derefter har de, som sandheden blev åbenbaret for, selv iklædt tanken menneskeligt sprog. ret
(6) Gud forkyndte selv de 10 bud og nedskrev dem med sin egen hånd. De er ikke affattet af mennesker, men af Gud. Med dens Gud-givne sandheder, som er udtrykt på menneskenes sprog, er Bibelen en forening af det guddommelige og det menneskelige. Der forekom en lignende forening i Kristi natur. Han var Guds Søn og Menneskesønnen. Det gælder derfor både om Bibelen og om Kristus, at "Ordet blev kød og tog bolig iblandt os." Joh. 1, 14. ret
(6) Bibelens bøger er skrevet i forskellige tidsperioder af personer med forskellig baggrund og stilling, og med forskellig intellektuel og åndelig udrustning. Derfor er der stor forskel i stil og skrivemåde på de emner som behandles. De forskellige forfattere har deres egne udtryks-måder. Ofte er samme sandhed fremstillet på en mere slående måde af en forfatter end af en anden. Og efter som flere forfattere fremholder et emne ud fra forskellige synspunkter og forhold, kan den som læser med en overfladisk, ligegyldig eller fordoms-fuld indstilling, få det indtryk, at det er selvmodsigende og uden indre sammenhæng. Men den der studerer Guds ord med ærbødighed, eftertanke og dybere forståelse, vil opdage den indre harmoni. ret
(6) Fordi Guds budskab til menneskene er fremstillet af forskellige personer, bliver det belyst fra flere forskellige sider. En forfatter er mere optaget af en bestemt side af en sag. Han koncentrerer sig om det som harmonerer med hans egen erfaring eller observations evne. En anden er optaget af et andet aspekt. Under Helligåndens vejledning fremstiller de hver det, som har gjort størst indtryk på dem. Forskellige sider af sandheden er blevet vist, men sammen danner det en harmonisk enhed. De sandheder, som er åbenbaret på denne måde, udgør et fuldkomment hele, som passer til menneskets behov i alle livets forhold og erfaringer. ret
(7) Gud valgte mennesker til at formidle sandheden til verden, og ved sin Helligånd gjorde han dem kvalificeret og gav dem evner til at udføre opgaven. Han styrede deres tanker, når det gjaldt at vælge det de skulle tale og skrive. Denne skat blev betroet skrøbelige mennesker. Ikke desto mindre er den fra himlen. Budskabet er formidlet i ufuldkomment menneskelig sprog. Alligevel er det Guds budskab, og den som følger Gud i troskab og lydighed, ser i det den guddommelige kraft og herlighed, fuld i 1 r nåde og sandhed. ret
(7) Gud har i sit ord meddelt menneskene den kundskab, som er nødvendig for deres frelse, og den hellige skrift bør betragtes som en autoritativ, ufejlbarlig åbenbaring af Guds vilje. Skriften er en rettesnor for karakterdannelsen. Den indeholder den kristne lære, og det er ud fra Skriften, at menneskene skal prøve deres erfaringer. "Ethvert skrift, som er indblæst af Gud, er også gavnligt til at belære, til at irettesætte, til at genoprejse, til at optugte i retfærdighed, så at Guds-mennesket kan blive fuldt beredt, vel skikket til al god gerning." 2. rim. 3, 16. 17. ret
(7) Men skønt Gud har åbenbaret sin vilje for menneskene i sit ord, er Helligåndens stadige nærværelse og vejledning ikke overflødig - tværtimod. Vor Frelser lovede, at Ånden ville oplade ordet for hans tjenere, kaste lys over det og vise, hvorledes det skulle anvendes i praksis. Da det er Guds Ånd, der har inspireret Bibelens forfattere, kan der umuligt være uoverens-stemmelse mellem Åndens og ordets undervisning. ret
(7) Ånden blev ikke givet og kan aldrig nogensinde blive givet for at erstatte Bibelen, for Skriften siger tydeligt, at Guds ord er det grundlag, som al lære og alle erfaringer skal bedømmes ud fra. Apostlen Johannes siger: "Tro ikke enhver ånd, men prøv ånderne, om de er af Gud; for mange falske profeter er draget ud i verden." 1. Joh. 4, 1. Esajas siger: "Til loven og til vidnes-byrdet! Hvis de ikke taler i overens-stemmelse med dette ord, er det fordi der ikke er noget lys i dem." Es. 8, 20. (engl. overs.) ret
(7) I overens-stemmelse med Guds ord skulle Guds Ånd fortsætte sin virksomhed i hele den evangeliske tidsalder. I det tidsrum, hvor Det gamle og Det nye Testamente blev til, meddelte Helligånden stadig lys til privatpersoner ud over de åbenbaringer, som skulle med i den hellige skrift. Selve Bibelen fortæller, hvorledes mennesker ved Hellig-åndens hjælp blev advaret, irettesat, vejledet og undervist, uden at dette havde nogen forbindelse med Skriftens tilblivelse. Skriften nævner også, at der har levet profeter, af hvis udsagn intet er nedskrevet. Helligånden skulle fortsætte sin virksomhed, efter at den hellige skrift s kanon var afsluttet, og vedblivende oplyse, advare og trøste Guds børn. ret
(7) Jesus gav sine disciple dette løfte: "Når han, sandhedens Ånd, kommer, skal han vejlede jer til hele sandheden; ... det, der kommer, skal han forkynde jer." Joh. 14, 26; 16, 13. Skriften lærer tydeligt, at disse løfter langtfra er begrænset til apostlenes dage, men at det gælder Kristi menighed til alle tider. Frelseren har givet sine efterfølgere denne forsikring: " Jeg er med jer alle dage indtil verdens ende." Matt. 28, 20. Paulus siger, at Åndens gaver og gerning blev skænket menigheden "for at gøre de hellige fuldt beredte til deres tjenestegerning, at opbygge Kristi legeme, indtil vi alle når frem til at være et i troen på og erkendelsen af Guds Søn, til mands modenhed og det mål af vækst, da vi kan rumme Kristi fylde". Ef. 4, 12. 13. ret
(7) Paulus beder for de troende i Efesus: "at vor Herres Jesu Kristi Gud, herlighedens Fader, må give jer visdoms og åbenbarings Ånd i jeres erkendelse af ham, og at han vil oplyse jeres hjertes øjne, så I forstår hvilket håb han kaldte jer til, og hvor overvældende stor hans magt er i os, som tror." Ef. 1, 17-19. Paulus bad om at menigheden i Efesus måtte opleve at Ånden oplyste deres forstand og gav dem indsigt i dybderne i Guds hellige ord. ret
(8) Efter Helligåndens vidunderlige åbenbarelse på pinsedagen opfordrede Peter folket til at omvende sig og lade sig døbe i Kristi navn til synderne s forladelse. Han tilføjede: "Så skal I få Helligånden som gave. For jer gælder forjættelsen, jer og jeres børn og alle dem, som er langt borte, så mange som Herren vor Gud vil kalde." Ap. G. 2, 38. 39. ret
(8) Herren har ved profeten Joel lovet en speciel udgydelse af sin Ånd i umiddelbar forbindelse med begivenhederne på Guds store dag. Joel 3, 1-2. Denne profeti gik delvis i opfyldelse ved Helligåndens udgydelse på pinsedagen; men den vil blive opfyldt i sin fulde udstrækning, når Gud udøser sin nåde i forbindelse med evangeliets afslutning. ret
(8) Kampen mellem godt og ondt vil blive mere intens indtil tidens afslutning. Til alle tider har Guds menighed været udsat for Satans raseri. Gud har givet sin Ånd og nåde til sit folk, for at styrke dem til at stå imod den ondes magt. Da Kristi apostle skulle forkynde evangeliet til verden og skrive det ned til de kommende slægter, blev de på en speciel måde oplyst af Anden. Men når menigheden nærmer sig den endelige udfrielse, vil Satan virke med endnu større kraft. "For Djævelen er kommet ned til jer; hans harme er stor, fordi han ved, hans tid er kort" Åb. 12, 12. "Han skal komme i Satans kraft, med al løgnens magt og tegn og undere." 2 Tess. 2, 9. I 6000 år har dette højt intelligente væsen, som engang var den første og største blandt Guds engle, udelukkende været optaget af at bedrage og ødelægge. Og al den djævelske dygtighed og list som han har tilegnet sig, og al den grusomhed han har udviklet gennem tidsaldrenes konflikt, vil blive sat ind i kampen mod Guds folk i denne sidste afgørende strid. I denne farefulde tid skal Kristi efterfølgere forkynde budskabet om Kristi genkomst for verden. Et folk skal berede s til at stå for ham når han kommer, "uplettede og dadelfri." 2 Pet. 3, 14. På den tid vil en speciel fylde af Guds nåde og kraft ikke være mindre nødvendig for menigheden end i apostlenes dage. ret
(8) Begivenhederne i den lange kamp mellem godt og ondt er blevet oprullet for mig på disse sider ved Helligåndens hjælp. Fra tid til anden har jeg fået lov at se slagets gang i forskellige tidsafsnit i den store krig mellem Kristus, livets fyrste - vor frelse s ophavsmand - og Satan, ondskabens fyrste - syndens ophavsmand, den første overtræder af Guds hellige lov. Satans had til Kristus er også gået ud over Kristi efterfølgere. Igennem hele historien kan man spore det samme had til Guds lovs principper og det samme bedrag, som går ud på at få vildfarelse til at se ud som sandhed, erstatte Guds lov med menneskers love og få menneskene til at tilbede skabningen i stedet for Skaberen. Satan har til alle tider hårdnakket bestræbt sig på at fremstille Guds karakter i et falsk lys for at give menneskene en forkert opfattelse af Skaberen og få dem til at frygte og hade ham i stedet for at elske ham. Han har hele tiden arbejdet på at omstøde Guds lov og få menneskene til at anse sig for at være løst fra dens krav, og han har til alle tider forfulgt dem, der har vovet at modsætte sig hans bedrag. Vi kan læse om dette i patriarkernes, profeternes, apostlenes, martyrernes og reformatorernes historie. ret
(8) I det sidste store slag vil Satan benytte samme fremgangsmåde, lægge den samme ånd for dagen og stræbe hen imod det samme mål som i fortiden. Historien vil gentage sig, blot med den forskel, at den forestående kamp vil blive udkæmpet med en voldsomhed, som verden aldrig før har set. Satans bedrag bliver mere listigt, og hans angreb bliver mere hårdnakket. Hvis det var muligt, ville han endog føre de udvalgte vild. Mark. 13,22. ret
(8) Efterhånden som Guds Ånd har vist mig de store sandheder i Guds ord og oprullet fortidens og fremtidens begivenheder for mig, har jeg fået besked på at gøre andre bekendt med det, som er blevet åbenbaret for mig. Jeg har fået overdraget den opgave at skildre, hvordan denne kamp har udviklet sig i fortiden og bestræbe mig på at gøre det på en sådan måde, at der bliver kastet lys over den kamp, som hurtigt nærmer sig. Under fuldbyrdelsen af dette hverv har jeg forsøgt at udvælge og sammenfatte forskellige begivenheder fra kirkens historie således, at der er blevet givet en skildring af, hvorledes verden til forskellige tider har fået kendskab til de store afgørende sandheder, som er kommet for dagens lys - sandheder, som har vakt Satans vrede og en verdslig kirkes fjendskab, og som er blevet holdt i hævd af mennesker, som ikke havde "deres liv for kært til at gå i døden." Åb. 12, 11. ret
(9) I disse historiske begivenheder kan vi se et varsel om den kamp, der venter os. Når vi betragter dem i lyset af Guds ord og under Helligåndens vejledning, bliver vi i stand til at se den ondes anslag og de farer, som vi skal undgå, hvis vi ønsker at være "dadelfri" for Herren ved hans komme. ret
(9) De store begivenheder, som har markeret reformværkets fremgang i Fortiden er historiske kendsgerninger, som er velkendte for den protestantiske verden. Det er kendsgerninger, som ingen kan modsige. Jeg har skildret dette historiske stof ganske kort l overensstemmelse med bogens hensigt, det må nødvendigvis iagttages. Disse kendsgerninger er blevet begrænset så meget, som det var muligt, uden at det er gået ud over deres anvendelighed. Når en historiker har sammenfattet begivenheder på en sådan måde, at han har givet et stort overblik i få ord, eller har nedskrevet enkeltheder på en bekvem måde, er han citeret direkte. I visse tilfælde er der ikke opgivet nogen bestemt kilde, da citaterne ikke er benyttet på grund af forfatterens autoritet, men fordi han har givet en praktisk og fyldig fremstilling af emnet. Værker af nulevende ledere inden for reformarbejdet er benyttet på samme måde ved omtale af disse personers erfaringer og synspunkter. ret
(9) Hensigten med denne bog er ikke så meget at kaste nyt lys over fortidens kampe som at fremhæve kendsgerninger og principper, der har tilknytning til kommende begivenheder. Men nar fortidens begivenheder opfattes som en del af striden mellem lysets og mørkets magter, får de ny betydning. Så bliver de et middel til at kaste lys over fremtiden og den vej, som ligger foran de mennesker, der vil blive kaldet til at vidne om Guds ord og Jesu vidnesbyrd ligesom fortidens reformatorer, selvom det skal koste dem alt i denne verden. ret
(9) Det er hensigten med denne bog at skildre begivenhederne i den store kamp mellem sandhed og vildfarelse, at afsløre Satans list og opdage de hjælpemidler, vi kan gøre brug af for at stå ham imod; endvidere at påpege en tilfredsstillende løsning på det onde s store problem og belyse syndens opkomst og endelige udryddelse på en sådan måde, at læseren tydeligt ser, at Gud har behandlet sine skabninger retfærdigt og nådigt. Endelig er det bogens hensigt at vise, at Guds lov er hellig og uforanderlig. Det er min inderlige bøn, at denne bogs indflydelse må bidrage til, at mennesker bliver udfriet af mørkets magt og får "del i de helliges arvelod i lyset," til pris for ham som elskede os og gav sig selv for os. ret