(IIIc) Før synden trængte ind, samtalede Adam frit med sin skaber; Men efter at menenskene adskilte sig fra Gud ved overtrædelse, er menneskeslægten afskaaret fra dette store fortrin. Jmidlertid har forløsningens plan aabenbaret en maade, hvorpaa jordens indbyggere endnu kan have samfund med himlen. Gud har samtalet med mennesket ved sin aand, og et lys er meddelt verden gjennem aabenbarelser, som han har givet sine udvalgte tjenere. "De hellige Guds mænd talede, drevne af den Helligaand." 2 Pet. 1:21. ret
(IIIc) J de første 2,500 aar af menneskets historie var der ingen skreven aabenbaring. De, som var blevet underviste af Gud, meddelte deres kundskab til andre, og den blev overleveret fra fader til søn gjennem de efterfølgende slægter. Det skrevne ord er begyndt paa Moses' tid, da blev guddommelige aabenbarelser skrevne i en guddommelig bog. Dette værk blev fortsat en lang tid, nemlig 1,600 aar fra Moses, som skrev skabelsens historie og loven, til Johannes, som nedskrev evangeliets herligste sandheder. ret
(IIIc) Bibelen henviser til Gud som dens forfatter, og dog blev den skreven af mennesker, og den viser de forskellige forfatteres karakter, idet de forskellige bøger er skrevne i forskellige stil. De aabenbarede sandheder er alle "indblæste af Gud" (2 Tim. 3:16); men de er dog udtrykte med menenskelige ord. Den evige Gud har ved sin Helligaand givet lys i sine tjeneres hjerter. han har givet dem drømme, syner, symboler og lignelser, og de mænd, som hvem sandheden saaledes blev aabenbaret, har selv fresmtillet tanken i menneskeligt sprog. ret
(IIIc) De ti bud blev talede af Gud selv og skrevne med hans egen haand. De er Guds og ikke menneskers værk. Men bibelen med dens sandheder, givne af Gud og udtrykte i menenskeligt sprog er en forening af det guddommelige og det menneskelige. En saadan forening var der i Kristi natur. Han var Guds søn og menneskets søn. Saaledes kan man sige om bibelen, hvad der blev sagt om Kristus, "ordet blev kød og boede iblandt os". Joh. 1:14. ret
(IIId) Bibelens bøger er skrevne til forskellige tider af mænd, som havde megen forskellig rang og beskæftigelse og meget forskellig forstand og utallige aandsevner. Disse bøger viser derfor en stor modsætning i stilen saavel som afveksling i de emner, de omhandler. De forskellige forfattere har brugt forskellige udtryksmaader, den samme sandhed fresmtilles ofte mere slaaende af en end af en anden; og da flere forfattere fremstiller en gjenstand under forskelige stillinger og forhold, saa kan det synes for den overfladiske ligegyldige eller fordomsfulde læser, at der kan være en uoverensstemmelse eller modsigelse; medens den tankefulde og ærbødige læser, som har bedre indsigt i sagen, kan se den harmoni, som gaar igennem det hele. ret
(IIId) Eftersom sandheden er fremstillet af forskjellige personer, behandles den paa forskjellige maader. En forfatter har faaet et stærkt indtryk af en side af sagen. Han omtaler de punkter, som harmonerer med hans erfaring eller med hans iagttagelsesevne. En anden befatter sig med en anden side af sagen, og enhver af dem fremstiller det, som er dybest indtrykket i hans egen sjæl under den Helligaands vejledning. Saaledes fremstiller enhver af dem sandheden paa en forsjellig maade, men der gaar en fuldkommen harmoni gjennem det hele, og de sandheder, som er saaledes aabenbarede, forenest og danner et fuldkomment helt, som passer til menneskets behov i alle livets omstændigheder og erfaringer. ret
(IIId) Gud har havt behag i at meddele sin sandhed til verden ved menneskelige redskaber, og han har selv ved sin Helligaand gjort dem skikkede og sat dem i stand til at udføre dette værk. Han vejledede deres tanker, idet de valgte, hvad de skulle tale, og hvad de skulle skrive. Denne skat blev betroet til lerkar; men den er ikke desto mindre fra himlen. Vidnesbyrdet meddeles gjennem det ufuldkomne, menneskelige sprog, men det er alligevel Guds vidnesbyrd, og Guds lydige, troende børn ser den guddommelige herlighed i det, fuld af naade og sandhed. ret
(IIId) Gud har i sit ord givet menneskene den nødvendige kundskab til frelse. Vi bør antage den hellige skrift, som en paalidelig og ufejlbar aabenbaring af hans vilje. Den indeholder regelen for karakter, aabenbarer lærdomme og er prøvestenenf or erfaring. "Den ganske skrift er indblæst af GUd, og nyttig til lærdom, til oerbevisning, til rettelse, til optigelse i retfærdighed, at det Guds menneske maa vorde fuldkomment dygtiggjort til al god gjerning." 2 Tim. 3:16,17. ret
(IIId) Men dette, at gud har aabenbaret sin vilje for mennesken i sit ord, har ikke gjort den Helligaands fortsatte nærværelse og vejledning overflødig. Tvært imod lovede vor frelser, at Aanden skullde oplade ordet for hans tjenere, at den skulle give klarhed og forstand paa at anvende dets lærdomme. Og eftersom det var Guds aand, der indblæste bibelen, saa er det umuligt, at Aandens lære kan stride mod ordets lære. ret
(IIIe) Aanden blev ikke given, ej heller kan den nogensinde blive given i bibelens sted; thi skriften siger udtrykkelig, at Guds ord er den regel; hvorefter al lære og erfaring skal prøves. Apostlen JOhanens siger: "Tror ikke hver aand, men prøver aanderne, om de er af Gud; thi mange falske profeter er udgangne i verden." 1 Joh. 4:1. Esaias vidner: "Thi loven og til vidnesbyrdet; dersom de ikke taler efter dette ord, er det fordi intet lys er i dem." Es. 8:20. (Eng. overs.) ret
(IIIe) Den Helligaands værk er blevet meget foragtet paa grund af nogle menneskers vildfarelse. De paastaar, at de er oplyste af den, og at de ikke mere behøver nogen vejledning af Guds ord. De styres af indtryk, hvilke de betragter som Guds røst i sjælen. Men den aand, som styrer dem, er ikke Guds aand. At saaledes følge indtryk og tilsidesætte skriften leder blot til forvirring, forførelse og fordærvelse. Det tjener blot til at fremme den ondes planer. Eftersom den Helligaands tjeneste er af saa stor vigtighed for Kristi menighed, saa er det et af satans paafund at bringe foragt over Aandens værk gjennem sværmeriske og yderliggaaende menneskers vildfarelser, og bringe Guds folk til at undlade at benytte den kilde til styrke, som vor herren selv har givet. ret
(IIIe) J overensstemmelse med Guds ordm, skulle hans aand vedblive sit værk gjennem hele evangeliets husholdning. Og den Helligaand ophørte ikke at medele lys til enkelte personer foruden de aabenbaringer, som indeholdes i den hellige skrift, i de tider, da baade det gamle og nye testamente er givet. Bibelen fortæller selv, hvorledes mennesker ved den Helligaand erholdt advarsel, irettesættelse, raad og undervisning i saadanne ting, som paa ingen maade henhørte til selve skrifterne. Og der tales om profeter til forskellige tider, hvis vidnesbyrd slet ikke er nedskrevet. Saaledes skulle ogsaa den Helligaand vedblive sin gerning, nemlig at advare, oplyse og trøste Guds børn efter den hellige skrift var fuldendt. ret
(IIIe) Jesus levede at give sine disciple den Helligaand. "Men Talsmanden, den Helligaand, hvilken Faderen skal sende i mit navn, han skal lære eder alle ting, og minde eder paa alle ting,s om jeg har sagt eder." "Men naar han, den sandheds aand kommer,s kal han vejlede eder til al sandhed; . . . . og de tilkommende ting skal han forkynde eder." Joh. 14:26; 16:13. Skriften lærer tydelig, at disse forjættelser tilhører Kristi menighed til alle tider, og at det er langt fra, at de er indskrænkede til apostlenes dage. Frelseren vidner for sine tilhørere: "Jeg er med eder alle dage, indtil verdens ende." Matth 28:20. Og Paulus siger, at Aandens gaver og aabenbaringer er givne menigheden "til de helliges fuldkomne beredelse, til embedets forvaltning, til Kristi legems opbyggelse, indtil vi alle naar til enhed i treen og Guds søns erkjendelse, til mands modenhed, til Kristi fyldes voksne alder." Ef. 4:12,13. ret
(IIIf) Apostlen beder for de troende i Efesus, "at vore Herres Jesu Kristi Gud, herlighedens skaber, vilde give eder visdoms og aabearelsens aand udi hans kundskab, eders forstands oplyste øjne, at J kunde kjende, hvilket det haab er, som han kaldte eder til, . . . og hvilken hans magts overvættes storhed er over os, som tror efter hans vældige krafts virkning." Ef. 1:17-19. Den velsignelse, som Paulus saaledes beder om, at menigheden i Efesus maatte erholde, var Guds aands tjeneste til at oplyse deres forstand og oplade de dybe tingi Guds hellige ord for sjælen. ret
(IIIf) Efter Guds aands underfulde aabenbarelse paa pintsefestens dag formanede Peter folket til omvendelse og daab i Kristi navn til syndernes forladelse, og han siger: "Og J skal faa den Helligaands gave; thi eder og eders børn hører forjættelsen til og alle dem,s om er langt borte, hvilke som helst Herren vor Gud vil kalde dertil." Ap. gj. 2:38,39. ret
(IIIf) Ved profeten Joel lovede HErren en særskilt aabenbarelse af sin aand i umiddelbar forbindelse med begivenehderne paa Guds store dag. (Joel 2:28.) Denne profeti blev tildels opfyldt ved Guds aands ydgydelse paa pintsefefstens dag. Men den vil blive fuldstændig opfyldt ved den guddommelige naades aabenbarelse,s om vil følge med evangeliets sidste værk. ret
(IIIf) Den store strid mellem godt og ondt vil tiltage lige til naadetidens ende. Satans vrede har vist sig til alle tider mod Kristi menighed, og Gud har givet sit folk sin aand og naade for at styrke dem til at bestaa mod den ondes magt. Kristi apostler skulde føre evangeliet ud i verden og skulde nedskrive det til brug for alle kommende tider, derfor blev de især oplyste af Aanden: Naar menigheden nærmer sig sin sidste befrielse, vil satan virke med stor kraft. "Ve dem, som bebo Jorden og havet! thi djælvelen er nedstegen til eder; han har stor vrede, fordi han ved, at han kun har liden tid." Aab. 12:12. Han vil virke "med al løgnens magt og tegn og underlige gjerninger." 2 Thess. 2:9. J seks tusende aar har denne mester aand, som en gang var den højeste blandt Guds engle, beskæfiget sig udelukkjende med at bedrage og fordærve. Og al den dygtighed og list, som satan har tilegnet sig, al den grusomhed, som han har udvirkeg gjennem tidens kamp, vil blive benyttet i kampen mod Guds folk i den sidste strid. J denne farefulde tid skal Kristi efterfølgere forkynde budskabet om Kristi andet komme for verden, og der skal beredes et folk, som kan bestaa for ham, naar han kommer, og findes ubesmittet og ustraffeligt. (2 Pet 3:14.) Paa denne tid er den guddommelige naades og krafts særskilte gave ikke mindre nødvendig for menigheden end i apostlenes dage. ret
(IIIg) Ved den Helligaands oplysning er den langvarige strid mellem godt og ondt bleven fremstillet for forfatterinden af denne bog. Fra tid til anden har jeg faaet naade til at se, hvorledes den store strid mellem Kristus, livets fyrste, vor frelses ophavsmand, og satan, det ondes fyrste, syndens ophavsmand, den første overtræder af Guds hellige liv, har udviklet sig til forskellige tider. Satans fiendskab mod Kristus har øvet mod hans efterfølgere det samme had som Guds lov, det samme standpunkt i bedrageri, hvorved vildfarelse kommer til at se ud som sandhed, hvorved menneskenes lov sættes i stedet for Guds lov, og menneskene ledes til at tilbede skabningen i stedet for Skaberen, kan spores i hele fortidens historie. Satans bestræbelser for at falskelig fremstille Guds natur, at faa menneskene til at nære falske begreber om skaberen og saaledes betragte ham med frygt og had i stedet for med kjærlighed, hans bestræbelser for at tilsidesætte Guds lov og saaledes lede folk til at tænke at de er fri for dens fordringer, og hans forfølgelse mod dem, som tær sætte sig imod hans bedrageri, er stadig vedblevne gjennem alle tider. Man kan se dem i patriarkernes, profeternes, apostlernes, martyrernes og reformatores historie. ret
(IIIg) J den sidste store strid vil satan indtage det samme standpunkt, vise den samme aand og arbejde for det samme maal som i alle henrundne tider. Det vil gaa nu, som det har gaaet før med undtagelse af, at den kommende strid vil udmærke sig ved at faa forfærdelig heftighed, som verden aldrig før har været vidne til. Satans forfølgelser vil blive mere listige, hans angreb mere hæftige. Dersom det var muligt, vilde han forføre det udvalgte. (Mark. 13:22.) ret
(IIIg) Eftersom Guds aand har opladt Guds ords store sandheder og fortidens og fremtidens begivenheder for min sjæl, har han befalet mig at kundgjøre for andre det, som saaledes er blevet mig aabenbaret - at fremstille denne strids historie i de henrundne tider, og især at fremstille den saaledes, at den giver lys angaaende fremtidens kamp, som nærmer sig saa hurtig. J denne hensigt har jeg søgt at samle og ordne begivenheder i menighedens historie paa en saadan maade, at man kan se udviklingen af de store sandheder, som til forskellige tider er givet til at prøve verden- sandheder, som har vækt satans vrede og verdenskirkens fiendskab, men som er bleven bevarede af de vidner, der ikke slkede deres liv indtil døden. ret
(IIIg) J disse beretninger kan vi se en forudsigelse af den strid, som ligger for os. Naar vi betragter den gjennem Guds ords lys og gjennem den Helligaands oplysning, kan vi se den ondes anslag afsløret, og de farer, som ethvert menneske maa fly, der ønsker at blive funden ustraffelig for Herren ved hans komme. ret
(IIIg) De store begivenheder, som har udmærket reformationens fremskridt i fortiden, er fremstillede i historien. De er vel bekjendte og anerkjendte overalt i den protestantiske verden; de er kjendsgerninger, som ingen kan modsige. Denne historie har jeg kortelig fremstillet i overensstemnmelse med bogens øjemed. Det var nødvendigt at fatte det hele kort og at sammentrænge kjendsgerningerne saa meget, som syntes at kunne stemme overens med en ret forstaaelse af deres anvendelse. Paa nogle steder, hvor en historieskriver har samlet begivenhederne, saaledes at de fremstilles paa en kort og tydelig maade, eller hvor enkelte begivenheder paa en bekvem maade er samlede i en sum, har jeg anført, eftersom disse vidnesbyrd ikke er citerede for at stadfæste det anførte ved forfatterindens troværdighed, men fordi hans fremstilling af sagen er klar og kraftig. Jdet jeg har omtalt de mænds erfaringer og anskuelser, som fremmer missionsværket paa vor egen tid, er deres egne værker undertiden benyttede paa lignende maade. ret
(IV) Det er ikke saa meget hensigten med denne bog at fremstille nye sandheder angaaende striden i den henrundne tid, som at fremstille kjendsgerninger og grundsætninger, som har indflydelse paa fremtidens begivenheder. MEn alle disse beretninger fra fortiden faa ny betydning, naar de betragtes som en del af striden mellem lysets og mørkets magter; og de oplyser fremtiden. Jdet de bestraaler deres sti, der ligesom reformatorerne i fortiden vil blive kaldte til at vidne om Guds ord og Jesu Kristi vidnesbyrd med fare for at miste alle jordiske goder. ret
(IV) Hensigten med denne bog er at fremstille den store strid mellem sandhed og vildfarelse; at aabenbare satans rænker og de midler, hvormed man med held kan modstaa ham; at give et tilfredsstillende svar paa det store spørgsmaal angaaaende det onde og give lys i det, som angaar syndens oprindelse, og hvad der tilsidst bliver af den, saa at Guds retfærdighed og godhed i al hans styrelse med sine skabninger bliver fuldstændige aabenbaret; samt at vise hans lovs hellige og uforanderlige natur. Og forfatterindens inderlige bøn er, at sjæle ved dens indflydelse maa blive befriede fra mørkets magt og faa del i de helliges arvedel i lyset til hans ære, som elskede os og gav sig selv for os.
Heraldsburg, Cal. Maj, 1888. E. G. W. ret