(420) Profeten Daniel siger: "Jeg blev ved at se, indtil stole blev satte frem, og den Gamle af dage satte sig: hans klæder var hvide som sne, og haaret paa hans hoved som ren uld, hans stol var ildsluer, hjulene derpaa brændende ild. En strøm af ild brød frem og gik ud fra ham; tusende gange tusende tjente ham, og ti tusende gange ti tusende stod for ham; retten blev sat og bøgerne opladte." (Dan. 7:9,10.) ret
(420) Saaledes blev den store alvorsfulde dag vist profeten i et syn, da menneskenes karakter og liv skal fremstilles for al jordens dommer, og enhver skal faa efter sine gjerninger. Den Gamle af dage er Gud fader. Salmisten siger: "Før bjergene blev til, og du dannede jorden og jorderige, fra evighed til evighed er du Gud." (Sal. 90:2) Det er ham, som er alle levende væseners skaber og kilden til al lov, som skal have forsæde i dommen. Og hellige engle, hvis taler "tusende gange tusende" og "ti tusende gange ti tusende, er tilstede for den store domstol som tjenere og vidner. ret
(420) Og se, med himlens skyer kom der en som en menneskets søn, og han kom lige hen til den Gamle af dage, og blev ført frem for ham. Og han blev givet magt og ære og rige, og alle folk, stammer og tungemmaal skulde tjene ham; hans herredømme er et evigt herredømme, som ikke forgaar, og hans rige et uforkrænkeligt. (Dan. 7:13,14) ret
(420) Det komme, som her beskrives er ikke Kristi andet komme af jorden. Han kommer til den Gamle af dage i himlen for at erholde magt og ære et rige, hvilket skal gives ham ved slutningen af hans midlerembede. Det er dette komme og ikke hans andet komme til jorden, som var forudsagt i profetien, og som skulde ske ved slutningen af de 2300 dage i 1844. Ledsaget af en himmelsk engleskare træder vor store ypperstepræst ind i det allerhelligste og fremstiller sig der for Guds ansigt for at udføre den sidste del af sin tjeneste for mennesket - at udføre det værk, som henhører til den undersøgende dom, og at gjøre forsoning for alle, som findes at være berettigede til denne velsignelse. ret
(421) J den forbilledlige tjeneste var det blot de mennesker, som havde angret sine fejl og bekjendt dem for Gud, hvis synder gjennem syndofferets blod blev overførte til helligdommen, og de alene havde del i forsoningsdagens tjeneste. Saaledes er det ogsaa paa den sidste store forsoningsdag i den undersøgende som. Det er blot de mennesker, som bekjender, at de er Guds folk, hvis dag kommer i betragtning. De ugudeliges dom er et forskjelligt og særskilt værk, som foregaar senere. "thi det er tide, at dommen skal begynde fra Guds hus; men begynder den først fra os, hvad ende vil det saa faa med dem, som ikke tror Guds evangelium?" (1 Pet. 4:17) ret
(421) Dommens udfald vil blive afgjort efter de himmelske bøger, hvori menneskenes navne og gjerninger er indførte. Profeten Daniel siger: "Retten blev sat, og bøgerne opladte." J Aabenbaringen beskrives den samme scene, og der tilføjes: "Og en anden bog blev opladt, som er livets bog; og de døde blev dømte efter det, som er skrevet i bøgerne, efter deres gjerninger." (Aab. 20:12) ret
(421) Livets bog indeholder alle deres navne, som en gang har begyndt at tjene Gud. Jesus bød sine disciple: "Men glæder eder mere, at eders navne er skrevne i himlen." (Luk. 10:20) Paulus taler om sine tro medarbejdere "hvis navne er i livets bog". (Fil. 4:3) Daniel vider, idet han ser fremad til en trængselstid, "som aldrig har være", at Guds folk skal undkomme, "hver den, som findes skreven i bogen". (Dan.12:1.) Og Johannes vidner, at blot de, hvis navne er "skrevne i Lammets livets bog", (Aab. 21:27) skal indgaa i Guds stad. ret
(422) En "ihukommelsesbog" bliver skreven for Guds ansigt "om dem, som frygter Herren og tænker paa hans navn". (Mal. 2:16) Deres tros ord og kjærlighedsgjerninger er skrevne i himlen. Nehemias henviser til dette, idet han siger: "Min Gud" kom mig ihu for dette, og udslet ikke mine kjærlighedsgjerninger, som jeg har gjort imod min Guds hus." (Neh. 13:14.) J Guds ihukommelsesbog uddødeliggjøres enhver retfærdig gjerning. Det er enhver fristelse, som blev modstaaet, enhver synd, som blev overvunden, ethvert ord, som har været et udtryk for om medlidenhed, nøjagtig indført; enhver opofrelse, enhver lidelse og sorg, som blev udholdt for Kristi skyld, er indskreven. Salmisten siger: "Du har talt mine landflygtigheds dage, tjen mine taarer i din flakse; staar de ikke i din bog?" (Sal. 56:9.) ret
(422) Menneskenes synder er ogsaa nedskrevne: "Thi Gud skal føre hver gjerning for dom, med alt det, som er skjult, enten godt eller ondt." (Præd. 12:14) "menneskene skal gjøre regnskab paa dommens dag for hvert utilbørligt ord, som de har talet." "Thi", siger Frelseren, "af dine ord skal du kjendes retfærdig, og af dine ord skal du fordømmes". (Math. 12:36,37) De hemmelige hensigter og bevæggrunde komme til syne i de fejlfri bøger; thi Gud "skal føre til lyset det, som er skjult i mørket, og aabenbare hjerternes raad". (1 Kor. 4:5) "Se det er skrevet for mit ansigt . . . eders misgjerninger og eders fædres misgjerninger tilhobe vil jeg betale, siger Herren." (Es. 65:6,7.) ret
(422) Ethver menneskes gjerninger bliver fremstilede for Gud og bliver indførte i bøgerne og viser enten troskab eller utroskab. Over for ethvert navn i himlens bøger indførtes med forfærdelig nøjagtighed ethvert fejlt ord, enhver egenkjærlig handling, enhver hemmelig synd og enhver list og forstillelse. Advarsler og irettesættelser fra Gud, som vi har tilsidesat, spildte øjeblikke, ubenyttede anledninger, den indflydelse, der har været til det gode eller det onde med deres vidtstraktes følger - alt nedskrives af den engel, som er ansat dertil. Guds lov er den rettesnor, hvorefter menneskenes karakter og liv vil blive prøvet i dommen. Den vise mand siger: "Frygt Gud og hold hans bud; thi det bør hvert menneske at gjøre. Thi Gud skal føre hver gjerning for dom." (Præd. 12:13,14) Apostelen Jakob formaner sine brødre: "Taler saaledes og gjører saaledes, som de, der skal dømmes efter frihedens lov." (Jak. 2:12) ret
(423) De, som i dommen "agtes værdige" dertil, vil faa del i den første opstandelse. Jesus sagde: "De, som agtes værdige til at faa del i hin verden og i opstandelsen fra de døde, . . . er englene lige og er Guds børn, efterdi de er opstandelsens børn." (Luk. 20: 35:35.) Og atter vidner han, at "de, som har gjort godt, skal gaa frem til livets opstandelse". (Joh. 5:29) De retfærdige døde skal ikke opstaa før efter den dom, ved hvilken de blev agtet værdige til "Livets opstandelse". Altsaa vil de ikke være tilstede personlig for domstolen, naar deres regnskab bliver undersøgt, og deres sag afgjort. ret
(423) Jesus vil fremstaa som deres talsmand og deres sag for gud. "Dersom nogen synder, har vi en talsmands hos Faderen, Jesus Kristus den retfærdige." (1 Joh. 2:1.) "Thi Kristus gik ikke ind i en helligdom, gjort med hænder, som kun er et billede af det sande, men i himlene selv, for nu at aabenbares for Guds ansigt for os"; "hvorfor han og kan fuldkommeligen gjøre dem salige, som kommer til Gud formedelst ham, efterdi han lever altid, til at træde frem for dem." (Heb. 9:24; 7:25.) ret
(423) Naar regnskabsbøgerne aabnes i dommen, saa vil alle de menneskers levnet, som har troet paa Jesus, blive fremstillet for Gud. Vor talsmand begynder med dem, som først levede paa jorden; derefter fremstiller han enhvers sag i alle efterfølgende slægter og slutter med de levende. Ethvert navn nævnes. Enhver sag undersøges nøje. Nogle navne antages, andre forkastes. Dersom nogen har synder, som findes i regnskabsbogen, uden at de har angret de, og uden at de har faaet tilgivelse for dem, saa vil deres navne blive udslettede af livets bog, og deres gode gjerninger, som er nedskrevne i Guds ihukommelsesbog, vil blive udslettede. Herren vidnede for Moses: "Hver den, som synder mod mig, den vil jeg udslette af min bog." (2 Mos. 32:33.) Og profeten Ezekiel siger: "Men naar den retfærdige vender sig bort fra sin retfærdighed og gjør urent, . . . . . saa skal alle de retfærdige gjerninger, han har gjort, ikke ihukommes." (2 Ez. 18:24.) ret
(424) Alle de, som i sandhed har angret sin synd og i troen har antaget Kristi blod som deres offer, har faaet forladelse skrevet ved deres navne i himlens bøger. Naar de bliver delagtige i Kristi retfærdighed, og deres karakter befindes at være i harmoni med guds lov, saa vil deres synder bliver udslettede, og de vil saaledes blive agtet værdige til det evige liv. Herren vidner ved profeten Esauas: "Jeg, er den, som udsletter dine overtrædelser for min egen skyld, og jeg vil ikke ihukomme dine synder." (Es. 43:25.) Jesus siger: "Den, som sejrer, han skal iføres hvide klæder, og jeg vil ikke udslette hans navn af livets bog, og jeg vil bekjende hans navn for min fader og for hans engle. (Aab. 3:5.) "Derfor, hvo som vil bekjende min fader, som er i himlene. Men hvo som helst vil negte mig for menneskene, den vil jeg og negte for min fader, som er i himlene." (Math. 10:32,33) ret
(424) Den dybeste interesse, som menneskene nogensinde har vist for en jordisk domstols kjendelse, kan blot svagt fremstille den interesse, som der er i de himmelske sale, naar de navne, som er indskrevne i livets bog, kommer frem for al jordens dommer. Den guddommelige talsmand beder, at enhver af den faldne slægt, som ved troen paa hans bud har sejret, skal erholde forladelse for sine overtrædelser og atter indføres i sit hjem i Eden og krones som hans medarving til de "tidligere herredømme". (Mich 4:8) J sine bestræbelser for at bedrage og friste vor slægt, havde satan tænkt paa at omstyrte Guds plan med hensyn til menneskets skabelse; men Kristus beder nu, at denne plan maa blive gjennemført, som om mennesket aldrig havde synet. Han beder ikke blot om fuldkommen tilgivelse og retfærdiggjørelse for sit folk, men ogsaa om, at de maa leve med ham i hans herlighed og sidde med ham paa hans trone. ret
(425) Medens Jesus beder for dem, som har annammet hans naade, anklager satan dem for Gud som overtrædere. Den store bedrager har søgt at lede dem til vantro og til at forkaste sin tro paa Gud og løsrive sig fra hans kjærlighed og overtræde hans lov. Nu peger han paa deres mangelfulde karakter, paa deres ulighed med Kristus, hvorved de har været sin frelser, paa alle de synder, som han har fristet dem til at begaa, og paa grund af disse gjør han fordring paa at erholde dem som sine undersaatter. ret
(425) Jesus undskylder ikke deres synder, men viser hen til deres anger og tro, og idet han fordrer, at de skal erholde syndsforladelse, opløfter han sine saarede hænder for Faderen og de hellige engle og siger: Jeg kjender dem ved navn. Jeg har tegnet dem paa begge hænder. "Ofte for Gud er en synderbrudt aand, et sønderbrudt og sønderstødt hjerte skal du, og Gud, ikke foragte." (Sal. 51:19.) Og han siger til sit folks anklager: "Herren true dig, satan! ja, Herren true dig, han, som udvælger Jerusalem; er ikke denne en brand, som er reddet af ilden?" (Sach. 3:2.) Deres navne er indskrevne i livets bog, og de er skrevet om dem: "De skal vandre med mig i hvide klæder, thi de er værdige dertil." (Aab. 3:4) ret
(425) Saaledes vil forjættelsen i den nye pagt blive fuldstændig opfyldt: "Thi jeg vil forlade dem deres skyld og ikke ydermere komme deres synder ihu." "J de dage og paa den tid, siger Herren skal Jsraels misgjerning søges, men ikke være mere, og Judas skynder, men de skal ikke findes." (Jer. 31:34:50:20.) "Paa den dag skal Herrens spire være til pryd og til herlighed, og landets frugt til stolthed og til pragt for de undkomne i Jsrael. Og det skal ske, at den, som er bleven tilbage i Zion, og den, som er bleven tilovers i Jerusalem, skal kaldes hellig, hver den, som er indskreven til livet i Jerusalem." (Es. 4:2,3) ret
(426) Den undersøgende doms værk og syndernes udslettelse skal fuldendes for HErrens andet komme. Eftersom de døde skal dømmes efter det, som er skrevet i bøgerne, saa er det umuligt, at menneskenes synder kan blive udslettede før efter den dom, ved hvilken deres sag bliver undersøgt. Apostlen Peter vidner tydelig, at de troendes synder vil blive udslettede, naar vederkvægelsens tider kommer fra Herrens aasyn, og han sender "den forud forkyndte Jesus Kristus". (Ap. gj. 3:19,20.) Naar den undersøgende dom er til ende, vil Kristus komme, og hans løn er med ham til at betale hver efter hans gjerning. ret
(426) J den forbilledlige tjeneste kom den ypperstepræst frem, naar han havde fuldendt at gjøre forsoning for Jsrael, og velsignede menigheden. Saaledes vil Kristus ogsaa ved slutningen af sit midlerværk aabenbares "uden synd til saliggjørelse", (Heb. 9:28) for at velsigne sit ventende folk med evigt liv. Ligesom præsten, naar han bortførte synderne fra helligdommen, bekjendte dem over den buks hoved, som skulde ladt løs, og som bar Jsraels synder, blev sendt bort "til et udyrket land" (3 Mos. 16:22.) Saaledes vil satan ogsaa komme til at bære skylden for alle de synder, som han har ledet Guds folk til et begaa, og vil i tusende aar blive fængslet paa jorden, som paa den tid vil blive øde, uden nogen indbygger; og han skal tilsidst lide syndens fulde straf i den ild, som skal ødelægge alle de ugudelige. Saaledes vil forløsningens store plan blive fuldbragt, naar synden tilsidst bliver aldeles udryddet, og alle de bliver frelste, som haar været villige til at forsage det onde. ret
(426) Ved den tid, som var bestemt for dommen, - nemlig ved slutningen af de 2300 aftener og morgener i 1844 begyndte den undersøgende dom og syndernes udslettelse. Enhver, som nogen side har bekjendt Kristi navn, bliver ransaget nøje. Baade de levende og de døde skal dømmes "efter det, som er skrevet i bøgerne, efter deres gjerninger". ret
(427) De synder, som menneskene ikke har angret og aflagt, vil ikke blive tilgivne og udslettede af regnskabsbøgerne. Men de vil staa som et vidne mod synderen paa Herrens dag. Enten han har udført sine onde gjerninger ved lys dag eller i nattens mørke, saa er de blotte og udspændte for hans øjne, om hvem vi taler. Guds engle har været vidne til deres synd og har indført den i det ufejlbarlige regnskab. Man kan skjule synden, negte den og holde den himmelig for fader, moder, hustru, børn og venner. Maaske ingen andre end de medskyldige nærer den mindste tanke derom; men den er altid aabenbaret for de himmelske væsener. Den mørkeste nat, den hemmelighedsfuldeste kunst, er ikke is tand til at skjule en eneste tanke for den evige Gud. Gud har en nøjagtig fortegnelse over enhver uretfærdig handling, enhver urigtig handel. Han kan ikke bedrages ved et skin af fromhed. Han kan ikke tage fejl, naar han bedømmer et menneskes karakter. Menneskene kan lade sig bedrage af dem, som har et fordærvet hjerte, men Gud gjennemskuer alle forklædninger og læser det indvortes liv. ret
(427) Hvor alvorsfuld er ikke denne tanke! Dag efter dag lægges til evigheden og bærer sin byrde af regnskab til himlens bøger. Ord, engang udtalte, og gjerninger, engang gjorte, kan aldrig kaldes tilbage. Guds engle har nedskrevet baade det gode og det onde. Den mægtigste sejrherre paa jorden kan ikke tilbagekalde beretningen om en eneste dags historie. Vore handlinger, vore ord, ja endog vore hemmeligste bevæggrunde, alt vil komme i betragtning, naar vor skjæbne afgjøres for vel og ve. Omendskjønt vi glemmer den, saa vil de dog vidne og retfærdiggjøre eller fordømme os. ret
(427) Ligesom ansigtets udtryk med mærkværdig nøjagtighed frembringes paa et fotografi, saaledes er menneskets karakter nøjagtig beskrevet i himlens bøger. Og dog bekymrer menneskene sig saa lidt om det regnskab, som skal fremlægges for de himmelske væsener. Dersom det slør, der adskiller den synlige verden fra den usynlige, blev draget tilbage, og mennekets børn saa, at en engel nedskriver ethvert ord og enhver handling, som de skal møde igjen i dommen, hvor mange ord, som nu daglig udtales, vilde da ikke blive tilbageholdte, hvor mange gjerninger vilde ikke blive ugjorte! ret
(428) J dommen vil det blvie undersøgt, hvorledes vi har benyttet ethvert talent, hvorledes vi har brugt den kapital, som Herren har laant os. Vil Herren, naar han kommer, erholde sit eget med rente? Har vi benyttet de evner, som Gud har betroet os, baade aandelige og legemlige til Guds ære og vore medmenneskers velsignelse? Hvorledes har vi brugt vor tid, vor pen, vore ord, vore penge og vor indflydelse? Hvad har vi gjort for Kristus med hensyn til at hjælpe fattige og syge, faderløse og enker? Gud har betroet os sit hellige ord; hvad har vi gjort med det lys og den sandhed, som blev givet os for at gjøre menneskene vise til salighed? En bar bekjendelse af troen paa Kristus er intet værd. Blot den kjærlighed, som viser sig virksom i gjerninger, vil blive kaldt ægte. Jntet andet end kjærlighed kan give en handling værd for Gud. Alt det, som er gjort af kjærlighed, hvor ringe det end kan synes for menneskens øjne, er antageligt for Gud og bliver belønnet af ham. ret
(428) Menneskenes skjulte egenkjærlighed er aabenbaret i de himmelske bøger. Der er beretningen om uopfyldte pligter mod deres medmennesker og om, hvorledes de har glemt Frelserens fordringer. Der vil de se, hvor ofte de gav satan den tid og styrke og de tanker, som tilhørte Kristus. Det er et sørgeligt regnskab englene bærer til himlen. Forstandige mennesker, som bekjender sig til at være Kristi efterfølgere, fordyber sig i at samle jordiske ejendomme eller i at nyde jordisk glæde. Penge, tid og styrke ofres for at vise sig for andre og hengive sig til sanselige nydelser; men blot faa øjeblikke ofres til bøn, til at ransage skrifterne og til at ydmyge sig selv og bekjende sin synd. ret
(428) Satan opfinder utallige planer for at beskjæftige vore tanker, saa att de ikke skal dævle ved det værk, som vi burde være bedst bekjendte med. Den store bedrager hader de vigtige sandheder, som fremholder det forsonende offer og en almægtig midler. Han ved, at for ham afhænger alting af at vende sjæle bort fra Jesus og hans sandhed. ret
(428) De, som ønsker at faa gavn af Frelserens midlerembede, bør ikke tillade noget at hindre dem i at udføre sin pligt, at fuldkomme hellighed i gudsfrygt. De dyrebare stunder, som de har benyttet til fornøjelser, til forfængelighed og jordisk vinding, bør nu i stedet for anvendes til alvorlig granskning i Guds ord under bøn til ham. Guds folk bør søge at faa et klart begreb om helligdommen og den undersøgende dom. Enhver behøver kundskab for sig selv om vor store ypperstepræsts værk og stilling. Eller er det umuligt at øve en saadan tro, som er nødvendig paa vor tid, eller at indtrage den stilling, som Gud ønsker, at vi skal indtage. Ethvert menneske h ar en sjæl, som kan frelses eller fortabes. Enhver har en sag, som afgjøres for Guds domstol. Enhver har en sag, som afgjøres for Guds domstol. Enhver maa møde den store dommer ansigt til ansigt. Hvor vigtigt er det da ikke, at vi ofte tænker paa de alvorsfulde ting, som skal ske, naar dommen skal holdes og bøgerne aabnes, naar ethvert menneske tilligemed Daniel maa staa frem til sin lod ved dagenes ende. Enhver, som er bleven oplyst om disse ting, bør vidne om de store sandheder, som Gud har betroet ham. Helligdommen i himlen er slev midtpunktet for Kristi værk for mennesket. Dette angaar enhver, som lever paa jorden . Læren om helligdommen fremstiller for os frelsens plan, og fører os til tidens ende. Den aabenbarer det lykkelige udfald af striden mellem retfærdighed og synd. Det er af højeste vigtighed, at alle grundigt undersøger disse gjenstande, saa at de er i stand til at forsvare sig for enhver, som begjærer regnskab af dem om det haab, som er i dem. ret
(429) Kristi midlergjerning for mennesket i den himmelske helligdom er lige saa nødvendig for at fuldkomme frelserens plan som hans død paa korset. Ved hans død begyndte han den gjerning, som han efter sin opstandelse opfór til himlen for at fuldkomme. Ved tro maa vi gaa indenfor forhænget, "hvor Jesus, vor forløber, gik ind for os". (Heb. 6:20) Der skinner lyset fra Golgathas kors. Der kan vi erholde en dybere indsigt i forsoningens hemmeligheder. Menneskets frelse har kostet et stort offer fra Guds side. Dette offer svarer til Guds overtraadte lovs højeste fordringer. Jesus har aabnet adgang til Faderens trone, og gjennem hans midlergjerning kan alle de, som kommer til ham i tro, fremføre sine oprigtige ønsker for Gud. ret
(430) Den, som skjuler sine overtrædelser, skal ikke have lykke; men den, som bekjender dem og afstaar fra dem, skal faa barmhjertighed. (Ordsp. 28:13) Dersom de, der skjuler og undskylder sine fejl, kunde se, hvorledes satan glæder sig over dem, og hvorledes han haaner Kristus og de hellige engle med dem, saa vilde de skynde sig at bekjende sine synder og aflægge dem. Gjennem fejl i karakteren virker satan for at faa herredømme over hele sjælen; og han ved, at dersom disse fejl undskyldes, saa vil han vinde. Derfor søger han bestandig at bedrage flere af Kristi efterføgere med det fordærvelige sofisteri, at det er umuligt for dem at fejre. Men Jesus er deres talsmand og henviser til sine saarede hænder og sit sønderknuste legeme, og han vidner for alle, som vil følge ham: Min naade er dig nok. (2 Kor. 12:9) Tager mit aag paa eder, og lærer af mig, thi jeg er sagtmodig og ydmyg af hjertet; saa skal J finde hvile for eders sjæle, thi mit aag er gavnligt, og min byrde er let. (Math. 11:20,30) Lad da ingen betragte sine fejl som ulægelige. Gud vil give tro og naade til at sejre over dem. ret
(430) Vi lever nu paa den store forsoningsdag. Medens ypperstepræsten i den forbilledlige tjeneste gjorde forsoning for Jsrael, fordrede man, at enhver skulde ydmyge sin sjæl for Herren og angre sine synder; ellers skulde de udryddes af folket. Saaledes maa ogsaa nu enhver, som ønsker at bevare sit navn i livets bog, i de faa dage, som er tilbage af deres prøvetid, ydmyge sig for Gud ved sorg over synden og sand anger. Hjertet maa ransages dybt og oprigtig. Den letsindige aand, som de fleste kristne hengiver sig til, maa lægges bort. Der er alvorlig kamp for enhver som vil undertrykke de onde tilbøjeligheder, der stræber at faa herredømme. Det er en personlig gjerning at berede sig for evigheden. Man bliver ikke frelst i hobetal. Den enes renhed og gudhengivenhed kan ikke træde i stedet for den andens mangel paa disse egenskaber. Omendskjønt alle nationer maa fremstilles for Gud i dommen, saa vil han dog undersøge ethvert menneskes sag lige saa nøje og grundig, som om der ikke var et andet menneske paa jorden. Enhver maa prøves og være uden plet og rynke eller deslige. ret
(431) Alvorsfulde er de begivenheder, som staar i forbindelse med forsoningsværkets afslutning. Overordentlig vigtige er de interesser, som der staar paa spil. Dommen holdes nu i helligdommen i himlen. Dette værk har vedvaret i mere end 40 aar. Snart - ingen ved hvor snart - vil det naa til de levende. J Guds forfærdelige nærværelse skal hele vort liv undersøges. Paa denne tid fremfor alle andre sømmer det sig for enhver at give agt paa Frelserens advarsel: "Vaager og beder, thi J ved ikke, naar den tid er." (Mark. 13:33) "Dersom du da ikke vil vaage, skal jeg komme over dig som en tyv, og du skal ikke ved, paa hvilken stund jeg kommer over dig." (Aab. 3:3) ret
(431) Naar den undersøgende dom ophører, er enhver skjebne afgjrot for liv eller død. Prøvetiden ophører en kort tid før Herren aabenbares i himlens skyer. Kristus vidner i Aabenbaringe, idet han ser fremad til denne tid: "Lad den, som gjør uret, fremdeles gjøre uret; og den uterlige fremdeles øve uterlighed; og den retfærdige fremdeles blive retfærdig, og den hellige fremdeles blive helliget. Og se, jeg kommer snart, og min løn er med mig til at betale hver, som hans gjerning monne være." (Aab. 22:11,12.) ret
(431) De retfærdige og de ugudelige lever paa den tid endnu paa jorden i sin dødelige tilstand. Menneskene vil plante og bygge, spise og drikke aldeles, uvidende om, at den sidste uigjenkaldelige dom er forkyndt i den himmelske helligdom. Før syndfloden, efter at Noah var gaaet ind i arken, lukkede Gud ham inde, og de ugudelige lukkede han ude, men i syv dage vedblev folket med sit vellystige liv og spottede advarslen om den truende dom, uvidende om, at deres skjebne var afgjort. "Saaledes", siger Frelseren, "skal og menneskets søns tilkommelse være". (Math. 24:39) Stille og ubemærket som en tyv ved midnat vil den afgjørende time, som bestemmer ethvert menneskes skjebne, komme, da Guds naade tilsidst ikke længere tilbyde syndige mennesker. ret
(432) Derfor, vaager . . . at han ikke, naar han kommer hastelig, skal finde eder sovende. (Mark. 13:25,36) De mennesker er i en salig stilling, som blive trætte af at vaage og vender sig til verdens tillokkelser. Medens forretningsmanden er optagen af at jage efter vinding, medens den vellystige søger nydelser, medens modedamen ordner sin pynt, kan det ske i samme time, at al jorden dommer udtaler denne dom: Du er vejet paa vægtskaalen og funden for let. (Dan. 5:27.) ret