(458) Den store strid mellem Kristus og satan, som er bleven ført næsten 6000 aar, vil snart slutte; og den onde fordrer sine bestræbelser for at tilintetetgjøre Kristi værk for menneskene og at fange sjæle i sine snarer. Det værk, han søger at udføre, er at holde menneskene i mørke og ubodfærdighed, indtil Frelserens midlertjeneste er endt, og der er ikke længer noget offer for synd. ret
(458) Naar man ikke gjør nogen kraftig bestræbelse for at modstaa hans magt, og ligegyldighed hersker i menigheden og i verden, saa er satan rolig; thi da han ikke er i fare for at miste dem,s om han tager til fange efter sin vilje. Man naar opmærksomheden henledes paa evige ting, og sjælene spørger: "Hvad bør mig at gjøre, saa at jeg kan vorde salig?" saa er han til stede og søger at sætte sin magt mod Kristi magt og at modarbejde den Helligaands indflydelse. ret
(458) Skriften vidner, at ved en vis anledning, da Guds engle kom for at fremstille sig for Herren, kom satan ogsaa blandt dem. (Joh 1:6) Han kom ikke for at bøje sig for den evige konge, men for at fremme sine egne ondskabsfulde planer mod de retfærdige. J den samme hensigt er han tilstede, naar mennesker samles for at tilbede Gud. Omendskjønt han er skjult, saa arbejder han dog med al flid for at styre deres tanker, som tilbeder. Ligesom en dygtig hærfører lægger han sine planer forud. Naar han ser, at Guds sendebud ransager skrifterne, lægger han mærke til det emne, som skal fremholdes for folket. Saa anvender han al sin kunst og list for at styre omstændighederne saaledes, at dette budskab ikke skal gjøre noget indtryk paa dem, som han bedrager, netop i dette punkt. Den, som mest behøver advarslen, vil blive tilskyndet til at tage vare paa en eller anden forretning, som fordrer hans nærværelse, eller vil paa en eller anden maade blive forhindret fr at høre de ord, som ellers kunde blive ham til livets lugt til livet. ret
(459) Atter ser satan, hvor bekymrede Herrens tjenere er paa grund af det aandelige mørke, som indhyller menneskene. Han hører deres ivrige bønner om guddommelig naade og styrke til at bortfjerne ligegyldighed, letsindighed og uvirksomhed. Saa begynder han med fornyet kraft paa sine kunster. Han firster menneskene til at hengive sig til overdaadighed i mad og drikke og andre nydelser, og saaledes sløver han deres samvittighed, saa at de ikke hører de ting, som de mest behøver at lære. ret
(459) Satan ved godt, at alle, som han kan lede bort fra bøn og fra at granske skrifterne, vil blive overvundne af hans angreb. Derfor finder han paa alle mulige ting, som kan optage tankerne. Der har altid været en del mennesker, som bekjender sig til gudfrygtighed, hvilke i stedet for at gjøre fremgang i sandheden gjør det til sin religion at finde en eller anden fejl i karakteren eller vildfarelse i troen hos dem, som de ikke er enige med. Saadanne mennesker er satans bedste hjælpere. De er ikke faa, som anklager brødrene, og de er altid virksomme. naar Gud virker, og hans tjenere søger at give hams and hyldest. De vil fremstille deres ord og handlinger, som elsker og adlyder sandheden, i et falskt lys. De vil søge og vise, at de mest alvorlige, nidkjære og selvfornegtende Kristi tjenere er bedragere eller bedragne. Det er deres gjerning, at fremføre falske bevæggrunde for enhver sand og ædel handling, at udbrede beskyldninger og vække mistanke hos dem, som er uerfarne. Paa enhver optænkelig maade vil de søge at bringe det, som er rent og uretfærdigt, til at anses for urent og bedrageligt. ret
(459) Men ingen behøver at lade sig bedrage af dem. Man kan let se, hvis børn de er, hvis eksempel de følger, og hvis værk de udfører. "Af deres frugter skal J kjende dem." (Math. 7:16) Deres adfærd ligner satans, den giftige bagtaler, brødrenes anklager. (Aab. 12:10) ret
(460) Den store bedrager har mange tjenere, som er færdige til at fremstille alle slags vildfarelser for at besnære sjælene - falske lærdomme, som er afpassede efter de forskjellige menneskers smag og evner, hvilke han søger at fordærve. ret
(460) Det er hans plan at indføre uigjenfødte, hykkelske elementer i menigheden, som kan nære tvivl og vantro og hindre alle dem, som ønsker at se, at Guds værk gjør fremgang, og ønsker selv at gaa fremad med det. Mange, som ikke har nogen sand tro paa Gud og hans ord, indrømme nogle sandheder og gaar under navn af kristne; og saaledes faar de lejlighed tila t indføre sine vildfarelser som skriftens lære. ret
(460) Den paastand, at det er ligemeget, hvad et menneske tror, er en af de snarer, som satan benytter med største held. Han ved, at sandheden renser sjælen, naar den antages i kjærlighed. Derfor søger han bestandig at indføre falske theorier, fabler og et andet evangelium. Fra begyndelsen af har Guds tjenere maattet stride mod falske lærere, ikke blot ryggesløse mænd, men saadanne, som indførte løgnagtige lærdomme, der var fordærvelige for sjælen. Elias Jeremias og Paulus modstod med bestemthed og uden frygt disse mennesker, som vendte andre bort fra Guds ord. Den frisindethed, der anser en ret religiøs tro for uvæsentlig, blev aldeles ikke begunstiget af disse sandhedens hellige forsvarere. ret
(460) De ubestemte og indbildte fortolkninger af skriften og de mange selvmodsigende troslærdomme, som findes i den kristne verden, er vor store modstanders værk, for at han paa denne maade kan forvirre sjæle, saa at de ikke kan forstaa sandheden. og den uenighed og splittelse, som de er blandt de kristne menigheder, kommer for en stor del af den herskende skik at forvende skriften for at støtte den theori, man ynder. J stedet for omhyggelig at granske Guds ord med et ydmygt hjerte for at erholde kundskab om hans vilje, søger mange blot at opdage et eller andet, som er paafaldende eller originalt. ret
(460) For at stadfæste vildfarende lærdomme eller ukristelige handlinger river samme mennesker nogle skriftsteder ud af sammehæng og anfører maaske det halve af et eneste vers for at bevise sin paastand, medens den overblevne del af verset vilde have vist, at menigheden var netop det modsatte. Med slangens list forsvarer de sig bag usammenhængende ytringer, som er sammensatte saaledes, at de kan passe efter deres skjødelige ønsker. Saaledes forvender mange med forsæt Guds ord. Andre, som har en livlig indbildningskraft, griber den hellige skrifts billeder om symboler og forklarer dem saaledes, at de kan passe efter deres egen indbildning, uden at tage videre hensyn til skriftens vidnesbyrd (da dog skriften er sin egen fortolk), og derpaa fremstiller de sine indfald som bibelens lære. ret
(461) Naar man giver sig til at granske skriften uden at have en ydmyg, lærvillig, bedende aand, saa vil de letteste og simpelste saavel som de besværligste skrifstesteder blive løsrevne eller bortbendte fra sin sande stilling. De pavelige ledere vælger saadanne dele af skriften, som bedst tjener deres hensigt, fortolker, dem efter sit eget behag og fremstiller dem derpaa for menneskene, medens de forbyder dem at granske i bibelen og at forstaa dens hellige sandheder for sig selv. Hele bibelen burde gives til folket netop saaledes, som den er. Det vilde være bedre for dem slet ikke at faa nogen undervisning af bibelen end at faa bibelens lære saa grovelig fordrejet. ret
(461) Bibelen var bestemt til at vejlede alle, som ønsker at blive bekjendte med sin skabers vilje. Gud gav mennesket det profetiske ord. Engle, ja endog Kristus selv, kom for at undervise Daniel og Johannes om de ting, som snart skulde ske. De vigtige ting, som angaar vor frelse, skulde ikke altid være indhyllede i hemmelighed. De blev ikke aabenbarede paa en saadan maade, at de vilde forvirre og vildlede dem, som oprigtig søger efter sandhed. Herren siger ved profeten Habakuk: "Skriv synet og gjør det tydeligt paa tavlerne, for at dem, som læser det, kan gjør det i en fart." (Hab. 2:2) Guds ord er tydeligt for alle, som vil granske det med et bedende hjerte. Enhver oprigtig sjæl vil komme til sandhedens lys. "Lys er faaet for den retfærdige." (Sal 97:11) Og ingen menighed kan gjøre fremgang i helliggjørelse, uden dens medlemmer alvorlig søger efter sandhed som efter skjulte skatte. ret
(462) Ved at raabe, at man bør være frisindet, tillukkes menneskets øjne for deres modstanders anslag, medens han hele tiden arbejder stadig for at udføre sin hensigt. Naar det lykkes for ham at indføre menneskelige spekulationer i stedet for bibelen, saa tilsidesættes Guds lov, og menighederne er under syndens trælsdom, medens de paastaar, at de er fri. ret
(462) Videnskabelige undersøgelser er bleven en forbandelse for mange. Gud har tilladt et stort lys at oprinde for verden ved nye opdagelser paa kunstens og videnskabens omraade. Men dersom de ikke vejledes af Guds aand i deres undersøgelser, saa bliver selv de mest begavede mennesker forvirrede, naar de forsøger at udfinde videnskabens forhold til det aabenbarede ord. ret
(462) Menneskets kundskab baade om legemlige og aandelige ting er ensidig og ufuldkommen, derfor er mange ikke i stand til at harmonere sine begreber om videnskaben med skriftens vidnesbyrd. Mange antager tomme theorier og spekulationer for videnskabelige sandheder, og de mener, at Guds ord bør prøves efter "den falske saakaldte kundskab." Skaberen og hans gjerninger er udenfor deres fatteevners omraade, og fordi de ikke kan forklare dem efter naturens love, saa anser de bibelens beretninger for upaalidelige. Og de, som tvivler paa det gamle og det nye testamentes paalidelighed, gaar ofte et skridt videre og tvivler paa Guds tilværelse, saa at de tillægger naturen guddommelig kraft. De har tabt sit anker og driver omkring blandt fritænkeriets klipper. ret
(462) Saaledes farer mange vild fra troen og forføres af djælvelen. Menneskene har forsøgt at blive visere end deres skaber. Den menneskelig filosofi har forsøgt at udfinde og forklare hemmeligheder, som aldrig vil blive aabenbarede gjennem evigheden. Dersom menneskene blot vilde søge at forstaa, hvad Gud har aabenbaret om sig selv og sin plan, saa vilde de faa et saadant syn paa Jehovas herlighed, majestæt og magt, og at de vilde erkjende sin egen ringhed, og de vilde være tilfredse med det, som Gud har aabenbaret for dem og deres børn. ret
(462) Det er et mesterstykke af satans bedrageri at lede mennesket til at granske og danne sig formodninger om det, som Gud ikke har aabenbaret, og som han ikke ønsker, at de skal forstaa. Det var paa denne maade, Lucifer mistede sin plads i himlen. Han blev utilfreds, fordi alle Guds hellige planer ikke blev ham betroede, og han ringeagtede aldeles det, som var aabenbaret angaaende hans eget værk, i den høje stilling, som blev ham anvist. Jdet han vakte den samme utilfredshed hos de engle, som var under hans befaling, bevirkede han deres fald. Nu søger han at fylde menneskene med den samme aand. Han vil ogsaa lede dem til at ringeagte Guds ligefremme bud. ret
(463) De, som er uvillige til at tro bibelens ligefremme, indtrængende sandheder, søger bestandig efter behagelige fabler, som kan stille samvittigheden tilfreds. Jo mindre aandelighed, selvfornegtelse og ydmyghed de lærdomme indeholder, som fremstilles, desto mere gunstigt modtages de. Disse mennesker nedværdiger sine forstandsevner for at tjene sine kjødelige ønsker. De er for vise i sine egne tanker til at ransage skriften med et angergivent hjerte og oprigtig bøn om guddommelig vejledning, og de har intet skjold mod forførelser. Satan er villig til at imødekomme hjertets ønske, og han narer dem med sine bedragerier, som han sætter i sandhedens sted. Paa denne maade fik pavemagten herredømme over menneskene, og protestanterne følger i dens spor, idet de forkaster sandheden, fordi den bringer et kors. Alle mennesker, som forlader Guds ord for sine bekvemmeligheds Skyld, og for at de ikke skal komme i strid med verden, vil tilsidst blive overladt til at tro fordærvelige vildfarelser i stedet for religionens sandheder. Vildfarelser i enhver tænkelig form vil blive antaget af dem, som med forsæt forkaster sandheden. Den, som ser med gru paa en vildfarelse, vil let antage den anden. Apostlen Paulus taler om visse mennesker, som "ikke annammede sandheds kjærlighed til deres frelse". Han siger om dem: "Derfor skal Gud og sende dem kraftige vildfarelser, at de skal tro løgnen, paa det alle skal dømmes, som ikke troede sandheden, men havde velbehag i uretfærdighed." (2 Thess. 2:10-12.) Med saadanne advarsler for øje sømmer det sig for os at være paa vor vagt med hensyn til, hvilke lærdomme vi antager. ret
(464) Et af de virksomste midler, denne store bedrager bruger, er spiritismens forføriske lærdomme og løgnagtige undergjerninger. Forklædt som en lysets engel udbreder han sit ret, hvor man mindst tænker derpaa. Dersom menneskene blot vilde granske Guds ord med alvorlig bøn om at forstaa det, saa vilde de ikke blive overladte i mørket til at antage falske lærdomme. Men naar de forkaster sandheden, falder de som et bytte for bedrag. ret
(464) En anden farlig vildfarelse er den lære, som negter Kristi guddom, og paastaar, at han ikke havde nogen tilværelse, før han kom til denne verden. Dette theori begunstiges af mange, som bekjender sig til at tro bibelen, men den modsiger ligefrem vor frelsers tydelige vidnesbyrd angaaende hans forhold til Faderen, hans guddommelige natur og hans tidligere tilværelse. Denne lære kan ikke fastholdes uden at forvende skriften paa den mest uforsvarlige maade. Den forringer ikke alene menneskets begreber om forsoningsværket, men den undergraver ogsaa troen paa bibelen som en aabenbarelse fra Gud. Paa samme tid, som dette gjør denne lære mere farlig, gjør det den ogsaa mere vanskelig at modstaa. Dersom menneskene forkaster skriftens vidnesbyrd om Kristi guddom, saa er det forgjæves at søge at overtale dem i dette stykke; thi intet bevis, hvor vel grundet det end er, kan overbevise dem. "Det sanselige menneske fatter ikke de ting, som hører Guds aand til; thi de er ham en daarlighed, og han kan ikke kjende dem, thi de dømmes aandeligen." (1 Kor. 2:14) Jngen, som fastholder denne vildfarelse, kan have et ret begreb om Kristi natur eller mission eller om Guds store plan til menneskets forløsning. ret
(464) En anden listig og fordærvelig vildfarelse, som hurtig udbreder sig, er den tro, at satan ikke har nogen tilværelse som en person, og at dette navn blot bruges i skriften for at fremstille menneskets onde tanker og ønsker. ret
(464) Den lærdom, som lyder vidt og bredt fra de populære prædikestole, at Kristi andet komme til jorden er hans komme til ethvert menneske, som dør, er et paafund, som vender menneskets tanker bort fra hans personlige komme i himlens skyer. Satan har i mange aar sagt paa denne maade: "Se han er i kamrene", (Math. 24:23-26) og mange sjæle er bleven fortabte, fordi de har antaget dette bedrageri. ret
(465) Verdslig visdom lærer ogsaa, at bøn er unødvendig. Videnskabsmænd paastaar, at der ikke kan være noget virkeligt svar paa bøn; at dette vilde være en tilsidesættelse af naturens love, et mirakel, og at mirakler findes ikke. De siger, at verdensaltet styres efter bestemte love, og at Guds selv gjør intet mod disse love. Saaledes fremstiller de Gud, som om han var bunden af sine egne love; ligesom om de guddommelige loves virksomhed kunde udelukke Guds frihed. En saadan lære er stridene mod skriftens vidnesbyrd. Gjorde ikke Kristus og hans apostle mirakler? Den samme barmhjertige frelser lever endnu, og han er lige saa villig til at lytte til de troendes bønner, som da han vandrede synlig blandt menneskene. Det naturlige virker i forbindelse med det overnaturlige. Det er en del af Guds plan at svare paa vore troende bønner og give os det, som han ikke vilde have givet, dersom vi ikke havde bedet saaledes. ret
(465) De vildfarende lærdomme og lunefulde idéer, som vinder indgang blandt de kristne menigheder, er utallige. Det er umuligt at forstaa, hvor meget ondt det foraarsager at flytte et eneste af Guds ords vejmærker. Kun faa af dem, som vover at gjøre dette, hører op med at forkaste blot én sandhed. De fleste vedbliver at tilsidesætte den ene sandhed efter den anden, indtil de tilsidst hengiver sig fuldstændig til fritænkeri. ret
(465) De vildfarelser, som forekommer i den popoulære theologi, har drevet mange sjæle til tvivl, som ellers kunde have troet skrifterne. Det er umuligt for en saadan at antage lærdomme, som er meget anstødelige for hans begreber om retfærdighed, barmhjertighed og mildhed, og eftersom disse lærdomme fremstilles som bibelens lære, saa forkaster han den som Guds ord. ret
(465) Og dette er det, som satan søger at udføre. Der er intet, han ønsker mere end at tilintetgjøre tillid til Gud og hans ord. Satan anfører en stor hær af tvivlere, og han arbejder af alle kræfter for at bedrage sjæle og føre dem over til sine rækker. Det er bleven paa moden at tvivle. Der er mange mennesker, som betragter Guds ord som mistro af samme grund, som den, der har givet, blev mistænkt, nemlig fordi det irettesætter og straffer synden. De, som er uvillige til at adlyde dets fordringer, søger at omstyrte dets gyldighed. De læser skriften eller lytter til dets lære, saaledes som den forkyndes paa prædikestolen, blot for at finde fejl ved bibelen eller prædikenen. Der er ikke faa, som bliver fritænkere for at retfærdiggjøre eller undskylde sig selv i sin efterladenhed. Andre antager vantroens grundsætninger af stolthed eller dovenskab. De elsker magelighed for meget til at udmærke sig ved at udrette noget, som er rosværdigt, som fordrer anstrengelse og selvfornegtelse. Derfor søger de at vinde anseelse for stor visdom ved at kritisere bibelen. Der er meget som dødelige mennesker ikke er i stand til at fatte, med mindre de bliver oplyste af Guds visdom, og saaledes faar de lejlighed til at dadle og finde fejl Der er mange, som mener, at det er en dyd at holde med vantroen, fritænkeriet og tvivlen, men under den ydre tilsyneladende oprigtighed vil man finde, at saadanne mennesker drives af selvtillid og hovmod. Mange har fornøjelse af, at finde noget i skriften, hvormed de kan sætte andre i forlegenhed. Nogle finder fejl og resonerer i begyndelsen paa den fejle side blot af lyst til strid. De forstaar ikke, at de saaledes indvikler sig selv i fuglefangerens snare. Men naar de først har udtalt sin vantro for andre, synes de, at de maa forsvare sit standpunkt. Saaledes forener de sig med de ugudelige og tillukker paradisets porte for sig selv. ret
(466) Gud har i sit ord givet tilstrækkeligt vidnesbyrd om dets guddommelige natur. De største sandheder angaaende vor forløsning er klart fremstillede. Den Helligaands hjælp er lovet alle, som søger den oprigtig, og ved den, kan enhver forstaa disse sandheder for sig selv. Gud har givet menneskene en stærk grundvold, hvorpaa de kan bygge sin tro. ret
(466) Dog er menneskets indskrænkede forstand ikke i stand til fuldstændig at fatte den evige Guds planer og hensigter. Vi kan ikke naa til Guds dybheder. Vi maa ikke forsøge med frækhed at løfte det tæppe, bag hvilket han skjuler sin majestæt. Apostlen udraaber: "Hvor uransagelige er hans domme, og hans veje usporlige." (Rom 1:33) Vi kan forstaa hans styrelse med os og de bevæggrunde, som leder dertil, saa vidt, at vi kan se uendelig kjærlighed og barmhjertighed forenet med uendelig magt. Vor himmelske fader styrer alting i visdom og retfærdighed, og vi bør ikke være misfornøjede eller nære mistanke, men bøje os i ydmyg underdanighed. Han vil aabenbare saa meget af sine planer for os, som det er bedst for os at kjende, og udenfor dette maa vi forlade os paa den haand, som er almægtig, paa det hjerte som er fuldt af kjærlighed. ret
(467) Paa samme tid, som Gud har givet tilstrækkelige beviser for tro, saa vil han aldrig bortfjerne alle undskyldninger for vantro. Enhver, som søger efter noget at bygge tvivl paa, vil finde det, og de, som vægrer sig ved at antage Guds ord, indtil enhver indvending er bortfjernet, og der ikke længere er anledning til at tvivle, vil aldrig komme til lyset. ret
(467) Mistro til Gud er den naturlige frugt af en uigjenfødt hjerte, som nærer fiendskab mod ham. Men troen virkes af den Helligaand, og den kan ikke trives uden den æres. Jngen kan blive stærk i troen uden en kraftig bestræbelse. Vantroen styrkes, naar den bliver opmuntret, og dersom menneskene i stedet for at betragte de vidnesbyrd, som Gud har givet til at styrke deres tro, tillader sig selv at tvivle og dadle, saa vil de finde, at deres tvivl bestandig bliver mere stadfæstet. ret
(467) Men de, som tvivler paa Guds forjættelser og mistror forsikringen om hans naade, vanærer ham, og deres indflydelse virker til at støde andre bort fra Kristus i stedet for at drage dem til ham. De er ufrugtbare træer, som udbreder sine mørke grene vidt og bredt og udelukker solens lys fra andre planter, saa at de visner og dør under deres kolde skygge. Disse menneskers livsgjerning vil fremstaa som et uophørligt vidne imod dem. De saar en sæd af tvivl og fritænkeri, som engang vil frembringe en sikker høst. ret
(467) Der er blot en vej at følge for dem, som oprigtig ønsker at blive befriede fra sin tvivl. Lad dem give agt paa det lys, som allerede skinner paa deres vej, i stedet for at tvivle og dadle det, som de ikke forstaar. Saa vil de faa mere lys. Lad dem opfylde enhver pligt, som de har faaet forstand paa, saa vil de blive i stand til at forstaa og udføre de pligter, om hvilke de endnu er i tvivl. ret
(468) Satan vil fremstille det falske i saa nøjagtig lighed med sandheden, at det bedrager dem, som er villige til at lade sig bedrage, og som søger at undgaa dem selvfornegtelse og det offer, som sandheden fordrer. Men det er umuligt for ham at holde en eneste sjæl under sin magt, som oprigtig ønsker at kjende sandheden, hvad det end maa koste. Kristus er sandheden og det lys, "som oplyser hvert menneske, der kommer til verden". (Joh. 1:9.) Sandhedens aand er bleven sendt for at vejlede menneskene til al sandhed, og Guds søn vidner: "Søger, saa skal J finde", "dersom nogen vil gjøre hans vilje, han skal kjende, om lærdommen er af Gud." (Math. 7:7; Joh. 7:17.) ret
(468) Kristi efterfølgere kjender kun lidet til de planer, som satan og hans hær lægger mod dem. Men han, som sidder i himlen, vil styre saaledes, at alle disse anslag hjælper til at fuldføre hans dybe planer. Herren tillader, at hans folk bliver udsat for fristelsernes ildprøve, ikke fordi han har behag i deres besvær og lidelse, men fordi dette er nødvendigt, for at de tilsidst kan sejre. Han kunde ikke i overensstemmelse med sin egen ære beskytte dem mod fristelser; thi selve hensigten med prøvelsen er at berede dem til at modstaa alle syndens tillokkelser. ret
(468) Hverken ugudelige mennesker eller djævle kan stanse Guds værk eller hindre, at han er nærværende hos sit folk, dersom de med ydmyge, angergivne hjerter vil bekjende og aflægge sine synder og i tro fastholde hans forjættelser. Enhver fristelse, enhver modstridende indflydelse, enten den er aabenbar eller hemmelig, kan overvindes med held, "ikke med magt og ikke ved styrke, men ved min aand, siger den herre Zebaoth." (Sach. 4:6) ret
(468) Thi Herrens øjne er over de retfærdige, og hans øren til deres bøn; . . . . og hvo er den, som kan skade eder, dersom J beflitter eder paa det gode? (1 Pet. 3:12) Da Bileam henreven af løftet om rig belønning bruger spaadomskunst mod Jsrael og ved at ofre til Herren søgte at nedkalde en forbandelse over hans folk, forbød Gud ham det onde, som han længtes efter at forkynde, og han blev tvungen til at udraabe: Hvorledes skal jeg forbande, da Gud ikke forbander ham? Hvorledes skal jeg vredes, da Herren ikke vredes? Min sjæl dø de oprigtiges død, og mit endeligt vorde som hans! Da han atter havde ofret, vidnede den ugudelige profet: Se, at velsigne er mig overdraget; han velsignede, og jeg kan ikke forandre det. Han skuede ikke uret i Jakob og saa ikke jammer i Jsrael; Herren, hans Gud, er med ham, og kongejulbel hos ham. Thi der er ingen spaadomskunst i Jakob og ingen sandsigerkunst i Jsrael; i sin tid skal der siges til Jakob og til Jsrael, hvad Gud har gjort. (4 Mos. 23:8,10,20,21,23.)Og dog blev et tredje alter oprejst, og Bileam søgte atter at nedkalde en forbandelse. Men fra profetens uvillige læber vidnede Guds aand om hans udvalgte folks fremgang og straffede deres fienders daarskab og ondskab: Velsignede være de, som dig velsigner, og forbandede være de, som dig forbander. (4 Mos. 24:9,33) ret
(469) Jsraeliterne viste paa den tid lydighed mod Gud, og saa længe de vedblev at lyde hans lov, kunde ingen magt paa jorden eller i helvede overvinde dem. Men den forbandelse, som Bileam ikke fik tilladelse til at udtale over Guds folk, lykkedes det ham tilsidst at bringe over dem, idet han forførte dem til synd. Da de overtraadte Guds bud, skilte de sig fra ham, og de blev overladte til at føle ødelæggerens magt. ret
(469) Satan ved godt, at den svageste sjæl, som bliver i Kristus, er stærkere end mørkets hær, og at han vilde møde modstand, dersom han viste sig aabenbart. Derfor søger han at drage korsets stridsmænd bort fra deres stærke fæstning, medens han ligger i baghold med sin hær, rede til at ødelægge alle, som vover sig ind paa hans grund. Vi kan ikke være trygge, med mindre vi i ydmyghed forlader os paa Gud og lyder alle hans bud. Men ingen er tryg en eneste dag eller time uden bøn. Jsær burde vi bede Herren om visdom til at forstaa hans ord. Her aabenbares fristerens list, og de midler, hvorved han kan blive overvunden. Satan er dygtig til at anføre skriftsteder og anvender sin egen fortolkning paa steder, hvorved han haaber at bringe os til at falde. Vi burde ransage bibelen med et ydmygt hjerte og aldrig glemme, at vi er afhængige af Gud. Medens vi bestandig maa være paa vagt mod satans anlag, saa burde vi bede altid i tro: "Led os ikke i fristelse." ret