(27) "Jeg formaner jer ..... : hold jer fra de kødelige laster, som fører krig imod sjælen" skriver apostlen. 1Pet. 2,11. Mange betragter disse Skriftens ord blot som en advarsel mod tøjlesløshed; men de har en langt videre betydning, idet de forbyder enhver skadelig tilfredsstillelse af lyst eller lidenskab. Ingen, der bekender sig til gudsfrygt, må stille sig ligegyldig angående legemets sundhed og mene, at uafholdenhed ikke er synd og ikke vil indvirke på det åndelige liv. Der består en nøje forbindelse mellem det fysiske.og det moralske hos mennesket. Enhver vane, som ikke fremmer sundheden, nedsætter de højere og ædlere evner. Forkerte vaner med hensyn til spise og drikke leder til forkerte tanker og handlinger. Eftergivenhed for lysternes krav styrker de dyriske tilbøjeligheder og giver dem overtaget over de intellektuelle og åndelige evner. ret
(27) Det er umuligt for nogen at få del i helliggørelsens velsignelser, så længe man hengiver sig til egenkærlighed og frådseri. Mange sukker under vægten af forskellige sygdomme som følge af, at de i spise og drikke hengiver sig til forkerte vaner, der er i strid med livets og sundhedens love. De svækker fordøjelsesorganerne ved at give efter for en forvænt appetit. Den menneskelige organisme har en forbavsende evne til at tåle de misbrug, den bliver udsat for; men en vedvarende forsyndelse i form af overdrivelser i nydelsen af mad og drikke vil svække enhver af dens funktioner. Selv folk, der kalder sig kristne, hæmmer naturen i dens virksomhed og nedsætter de fysiske, intellektuelle og moralske evner og kræfter ved at tilfredsstille en forvænt appetit og slette lidenskaber. De, der således er blevet svækket, bør betænke, hvordan deres tilstand kunne have været, hvis de havde levet et mådeholdent liv og fremmet sundheden i stedet for at skade den. ret
(28) Det er ikke umuligt, at nå idealet
Da Paulus skrev: "Han selv, fredens Gud, hellige eder ganske og aldeles," 1Tess. 5,23, formanede han ikke sine brødre til at stræbe efter et ideal, som det var umuligt for dem at nå op til; han bad ikke om, at de måtte få velsignelser, som det ikke var Guds vilje at skænke. Han vidste, at alle, der ønsker at kunne møde Kristus i fred, må besidde en ren og hellig karakter. "Enhver, der deltager i idrætskamp" er afholdende i alt; de andre for at få en sejrskrans, der visner, vi for at få en sejrskrans, der aldrig visner. Jeg løber derfor ikke på må og få; jeg kæmper som en nævekæmper, der ikke støder i luften, men jeg er hård mod mit legeme og holder det i ave, for at ikke jeg, der har prædiket for andre, selv skal blive forkastet " "Eller ved I ikke, at jeres legeme er et tempel for Helligånden, som er i jer, ..... og at I ikke tilhører jer selv? I er jo købt og prisen. betalt; ær derfor Gud i jeres legeme!" 1Kor. 9,25-27; 6,19-20. ret
(29) Et lydefrit offer
Atter skover apostlen til de troende: "Så formaner jeg jer da, brødre! ved Guds barmhjertighed, til at bringe jeres legemer som et levende, helligt, Gud velbehageligt offer; dette er jeres åndelige gudsdyrkelse." Rom. 12,1. Det gamle Israel fik særskilt påbud om, at intet dyr, der var behæftet med nogen som helst lyde eller sygdom, måtte frembæres som et offer for Gud; kun de mest fuldkomne skulle vælges til dette formål. Ved profeten Malakias irettesatte Herren sit folk meget strengt for afvigelse fra denne undervisning. ret
(29) "En søn ærer sin fader, en træl frygter sin herre. Men er jeg Fader, hvor er da min ære, og er jeg Herre, hvor er da frygten for mig? siger hærskarers Herre til eder, I præster, som ringeagter mit navn. I spørger: Hvorved har vi ringeagtet dit navn? Ved at bringe urent brød på mit alter! I spørger: Hvorved har vi gjort det urent? Ved at sige: Herrens bord er lidet værd. Når I bringer blinde dyr som offer, er der så ikke noget ondt deri? Når f bringer halte og syge dyr, er der så ikke noget ondt deri? Bring dem engang til din statholder! Mon han vil synes derom og tage vel imod dig? siger hærskarers Herre." I bringer noget røvet, ja, halte og syge dyr; det er offergaven, I bringer! Skulle jeg ønske at modtage den af eders hånd? siger Herren." Mal. 1,6-8. og 13. ret
(30) Skønt disse ord blev talt til Israel på hin tid, indeholder de en lærdom for Guds børn i dag. Når apostlen opfordrer sine brødre til at fremstille deres legemer "som et levende, helligt, Gud velbehageligt offer", fremhæver han grundsætningerne for sand helliggørelse. Den består ikke blot i en teori, en sindsbevægelse eller en frase; den er e levende, virksomt princip, der griber ind i det daglige liv. Den kræver, at vore vaner med hensyn til mad, drikke og klædedragt er sådan, at de sikrer vedligeholdelsen af vor legemlige, åndelige og moralske sundhed, for at vi må kunne fremstille vore legemer ikke som et offer, der er ødelagt af forkerte vaner, men "som et levende, helligt, Gud velbehageligt offer". ret
(30) Stimulanser og narkotika
Peters formaning til at afstå fra kødelige lyster rummer en,meget direkte og kraftig advarsel mod brugen af alle stimulerende og narkotiske midler som kaffe, te, tobak, alkohol og morfin. Nydelsen af sådanne ting kan med rette stilles i klasse med de lyster, der øver en fordærvelig indflydelse på moralen. Jo tidligere disse skadelige vaner grundlægges, desto fastere holder de deres bytte i lysternes slavebånd, og desto sikrere vil de sænke de åndelige idealer. ret
(31) Bibelens lære vil kun gøre et svagt indtryk på dem, der har sløvet deres åndsevner ved lysternes tilfredsstillelse. Der er tusinder, der hellere vil ofre liv og sundhed, ja, endog håbet om salighed hisset, end de vil føre en kamp mod deres fordærvede appetit. En kvinde, der for mange år siden påstod, at hun var helliggjort, udtalte, at hvis hun skulle give afkald enten på tobakken eller på Himmelen, ville hun sige: "Farvel, Himmel! Lysten til min pibe kan jeg ikke overvinde." Denne afgud havde fået rum i hendes hjerte, således at der kun var en underordnet plads tilovers for Jesus. Og dog hævdede denne kvinde helt at tilhøre Herren! ret
(31) Lyster, som fører krig imod sjælen
De, der virkelig er helliggjort, vil på ethvert sted holde moralens fane højt ved at holde fast ved rigtige livsvaner; de vil ligesom Daniel være et eksempel for andre på afholdenhed og selvfornægtelse. En fordærvet appetit bliver en lyst, der fører krig imod sjælen. Alt, hvad der er i strid med naturen, bidrager til at fremkalde en sygelig sjælstilstand. Eftergivenhed over for appetitten giver en dårlig fordøjelse, en træg lever og en omtåget hjerne og indvirker således skadeligt på vedkommendes sind og humør. Og disse svækkede evner og kræfter fremstiller man for Gud, der ikke ville modtage ofrene, medmindre de var uden lyde! Det påhviler os som en pligt at bringe vore lyster og livsvaner i overensstemmelse med naturens love. Blev de legemer, der lægges på Kristi alter, underkastet en lige så grundig undersøgelse, som tilfældet var med jødernes ofre, hvem ville da blive antaget? ret
(32) Med hvilken omhu bør ikke en kristen indrette sine livsvaner, for at han må kunne bevare sine evner og kræfter i fuldt vigør og vi dem til Kristi tjeneste! Dersom vi ønsker at blive helliggjort i sjæl, legeme og ånd, må vi leve i overensstemmelse med den guddommelige lov. Hjertets helligelse til Gud kan ikke opretholdes, når man på bekostning af liv og helbred lader lysterne og lidenskaberne råde. De, som overtræder de love, hvoraf sundheden afhænger, må lide straffen derfor. De har i enhver henseende svækket deres kræfter i den grad, at de ikke til fulde kan udføre deres pligter mod deres medmennesker, og de opfylder på ingen måde de krav, Gud stiller til dem. ret
(32) Da den engelske førsteminister Lord Palmerston modtog et andragende fra gejstligheden i Skotland øm at fastsætte en dag til faste og bøn for at afværge koleraen, gik hans svar i det væsentlige ud på følgende: "Rens og desinficer eders gader og huse, sørg for renlighed og sundhed blandt de fattige, og se til, at de får en rigelig forsyning af gode fødemidler og klæder, og tag for øvrigt de rette sanitære forholdsregler, så vil der ikke være nogen anledning for eder til at faste og bede. Og desuden vil Herren heller ikke høre eders bønner, så længe disse hans forebyggende midler forbliver upåagtede." ret
(33) Paulus siger: "Lad os rense os fra alt, som besmitter legeme og ånd, og gennemføre hellighed i gudsfrygt." 2Kor. 7,1. Til vor opmuntring skildrer man den frihed, som de virkelig helliggjorte nyder: "Så er der da nu ingen fordømmelse for dem, som er i Kristus Jesus." Rom. 8,1. Til galaterne siger han følgende: "I skal vandre i ånden, så vil I ingenlunde fuldbyrde kødets begæringer." Han opregner nogle af de kødelige lyster: "afgudsdyrkelse, drukkenskab og deslige". Og efter at have nævnt åndens frugt, deriblandt afholdenhed, tilføjer han: "Men de, der hører Kristus til, har korsfæstet kødet med dets lidenskaber og begæringer." Gal. 5,16-24. ret
(33) Tobak
Jakob siger, at visdommen fra det høje er "først ren". Havde han set sine brødre bruge tobak, mon han da ikke ville have fordømt en sådan vane som "jordisk, kødelig, djævelsk"? Jak. 3,15 ret
(34) Mænd, som bekender sig til gudsfrygt, ofrer deres legemer på Satans alter og brænder tobaksrøgelse for mørkets majestæt. Synes nogen, at denne udtalelse er for streng? Det må visselig være en eller anden guddom, der således ofres til. Men eftersom Gud er hellig og ren og ikke vil modtage noget, der virker besmittende, må han afvise dette kostbare, smudsige, vanhellige offer. Deraf kan vi slutte, at det er Satan, som gør krav på, æren. ret
(34) Jesus døde for at redde menneskene ud af Satans vold. Han kom for at sætte os i frihed, idet han gav sit blod som sonoffer. Den, der hører Jesus Kristus til, og hvis legeme er Helligåndens tempel, vil ikke være slave af den ødelæggende tobaksvane. Hans kræfter tilhører Kristus, der har købt ham på bekostning af sit blod. Hans ejendom er Herrens ejendom. Hvorledes skulle han da kunne være uden skyld, hvis han anvendte de midler, Herren har betroet ham, til tilfredsstillelse af en lyst, som ikke har nogen naturlig berettigelse? ret
(35) Der ødsles årligt enorme summer på denne nydelse, medens sjæle går fortabt af mangel på livets ord. De, som kalder sig kristne, berøver Gud tiende og gaver, medens de ved at bruge tobak ofrer mere på ødelæggende lysters alter, end de yder til lindring af de fattiges nød eller til støtte for Guds sag. De virkelig helliggjorte vil overvinde enhver skadelig lyst. Da vil alle disse unødige udgifter komme Herrens forrådshus til gode, og de kristne vil gå i spidsen, når det gælder forsagelse, selvopofrelse og afholdenhed. Da vil de blive verdens lys. ret
(35) Kaffe og te
Kaffe og te har ligesom tobak en skadelig indflydelse på organismen. Teens virkning er stort set af samme art som alkoholens, skønt i mildere grad. Kaffe har en større tilbøjelighed til at omtåge åndsevnerne og sløve kræfterne. Den har ikke så stærk en indflydelse som tobakken, men ligner denne i sine virkninger. De samme indvendinger, som man kan have mod tobak, kan også gøres gældende imod brugen af kaffe og te. ret
(35) Når de, som regelmæssigt bruger kaffe, te, tobak, opium efter alkoholiske drikke, berøves deres sædvanlige nydelsesmidler, er det dem umuligt at tage del i gudstjenesten med iver og interesse. Guds nåde synes ude af stand til at bringe liv eller ånd ind i deres bønner eller deres vidnesbyrd. Sådanne kristne.bør tænke over, hvor det, som de finder behag i, har sin oprindelse. Er det fra det høje eller fra det dybe? ret
(36) For den, der gør brug af stimulanser, vil alting synes smagløst, når hans yndlingsnydelse mangler. Denne dræber de naturlige følelser både i legeme og i sind og gør ham mindre modtagelig for Helligåndens påvirkning. Når den sædvanlige stimulans savnes, mærker han en hunger i legeme og sjæl, ikke efter retfærdighed eller hellighed eller efter Guds nærværelse, men efter sin kære afgud. Ved at hengive sig til skadelige lyster svækker såkaldte kristne daglig deres evner og kræfter og gør det umuligt for dem at ære Gud. ret