(144) Mandag formiddag, 28. september.
Kære brødre og søstre,
Vore møder er ved at slutte, og vi skilles snart, nogle vender tilbage til deres hjem, og andre til deres forskellige arbejdsmarker. Hvad vil virkningen være af disse gode møder? Vil I værne om det dyrebare lys som Gud har givet her, og lade den få en helliggørende indflydelse over vore liv? Vil I, idet I samles fra uge til uge til jeres små møder i hjemmet, genspejle de lysstråler der har skinnet på jer, videre til andre? Vil jeres tankesind og omgang være over himlens velsignelser, uanset hvor du ser efter din Frelser; eller vil du atter optages af ting som er af timelig natur? Du har fået mere lys, og du vil utvivlsomt udsættes for hårdere fristelser end nogen sinde før. Fjenden vil danne vanskeligheder og skabe en indflydelse der gør dig modløs og om muligt overvinder dig. Men ved årvågenhed, bøn og tro på Kristus kan du vinde sejr. ret
(144) Idet medarbejderne går frem til Herrens vingård, bør det huskes på at de er mennesker, og at de vil udsættes for mange fristelser og prøvelser. Jo vigtigere vi prædikantens arbejde er, des hårdere vil fjendens angreb være på ham. Satans fristelser er de stærkeste imod dem som har største ansvar at bære. Med henblik på dette, bør deres hjerter som efterlades hjemme, drages i sympati for dem, og deres brødres bønner bør stie lige så ofte op som en gang om dagen hvor Guds særlige velsignelse er hos dem, og åbner vejen for dem, så de kan nå folks hjerter. Hvis alle skal gøre dette, føler de en dybere interesse for sandhedens udbredelse, og for dem der proklamerer den. ret
(145) Jesus kommer snart, og vor position bør være at vente og våge efter hans tilsynekomst. Vi bør ikke lade noget komme mellem os og Jesus. Vi må lære himlens sang her, så at når vor krig er ovre kan vi slutte os til de himmelske engles sand i Guds stad. Hvilken sang er dette? Det er lovpris, og ære og herlighed til Ham der sidder på tronen, og for Lammet for altid og altid. Vi skal møde modstand; vi skal haddes af alle mennesker for Kristi skyld, og af Satan, fordi han ved at der eren guddommelig kraft med Kristi efterfølgere, som underminerer hans indflydelse. Vi kan ikke undgå skam. Den vil komme; men vi bør være meget forsigtige med at vi ikke bebrejdes for vore egne synder og tåbeligheder, men for Kristi skyld. ret
(145) Vi bør ikke bruge vor tid på ting af timelig art, eller ej heller ting som angår Guds sag, så at vi lader dagene gå, uden at presse os tæt op ad Jesu blødende side. Vi ønsker at have fællesskab med ham dagligt. Vi tilskyndes til at kæmpe troens gode strid. Det vil være en hård kamp for at fastholde et liv i alvorlig tro; men hvis vi kaster os selv helt på Kristus, med en fast opsætslighed for at kun klynge os til ha, skal vi kunne gendrive fjenden, og få en herlig sejr. Apostlen Paulus formaner os: ”Så kast da ikke jeres frimodighed bort, den har nemlig stor løn ifølge.” Han siger også: “Og min retfærdige skal leve af tro”. ret
(145) Når I går hjem, så vær sikker på at I ikke lader Jesus blive tilbage. I husker hvordan hans forældre tog ham med sig til Jerusalem, da han var tolv år gammel, og deltage i påskehøjtiden. Men da de vendt tilbage med forsamlingen, var de opmærksomme på at tale og besøge, at de forsømte deres hellige betroelse, og Jesus blev efterladt bagud. De tænkte ikke over ham en hel dag, og burde ikke have glemt ham et øjeblik. Kun ved en dags forsømmelse mistede de Jesus af deres selskab; Men det kostede dem tre dag med ihærdig søgen at finde ham. Sådan er det med kristne; hvis de ikke passer på, så får de ikke våget og bedt; de kan på en dag miste Jesus, men det kan tage mange dage ivrig og sorrig søgen at finde ham, og genoprette freden si sindet som gik tabt med ørkesløs snak, eller ikke at bede. Da de kristne blev samlet, er der brug for påpasselighed i alle deres ord og handlinger, så Jesus ikke glemmes, og de går videre uden at tænke over at han ikke er blandt dem. ret
(145) Når menesker ikke bekymrer sig om Frelserens tilstedeværelse, og ikke omtaler ham I deres samtale, som de bekender deres håb og evigt liv centrerer sig om, er Jesus ikke i deres selskab og de hellige engle bedrøves over deres fravær. Disse rene himmelske væsener kan ikke forblive der hvor Jesu tilstedeværelse ikke ønskes og opmuntres til, og hvor der ikke lægges mærke til hans fravær. Af denne grund kommer der megen sorg og modløs blandt Kristi bekendende efterfølgere. Når der ikke mediteres, våges og bedes, mister de alt som er værdifuldt. De guddommelige lysstråler som udgår fra Jesus, er ikke hos dem, opmuntrer dem med deres hellige og ophøjende indflydelse. De er omgivet af tungsind, fordi deres ryggesløse og uærbødige humør er adskilt Jesus fra deres gruppe, og driver dem fra de tjenende engle. ret
(146) Mange deltager i religiøse møder, modtager belæring fra Guds tjenere, og får nyt liv og velsignes; og alligevel, fordi de ikke ser nødvendigheden af bøn og våge på rejsen hjem, vender de tilbage til deres hjem uden mere end da de forlod dem. Når de erkender deres tab, er de ofte tilbøjelig at beklage sig om andre, og knurre imod Gud, men ikke bebrejde sig selv som årsag til deres eget mørke og sindslidelser. Dette burde ikke genpejles på andre. Fejlen er hos dem selv; de snakkede, kom med vittigheder og sludrede indtil de sårede den himmelske Gæst bort, og de har kun sig selv at bebrejde sig. Det er alles privilegium at beholde Jesus hos sig. Gør de dette, må deres ord være udvalgte, krydret med nåde, og deres hjertes tanker må disciplineres til at dvæle ved himmelske ting. ret
(146) Vi har fået stort lys og privilegier ved disse møder, og lad os nu beholde de indtryk som vi har fået i vore hjerter. Når vi har den mindste lyst til at have fællesskab med Jesus, så lad os bede allermest. Derved bryder vi Satans snare, mørkets skyer vil forsvinde, og vi indser Jesu liflige tilstedeværelse. Lad os her beslutte os for at vi ikke vil synde imod Gud med vore læber, så vi aldrig skal tale på en let og spøgefuld måde, så vi aldrig vil knurre eller beklage os over Guds forsyn, og at vi ikke skal blive vore brødres anklager. Vi kan ikke altid forhindre de tanker som kommer som fristelser; men vi kan modstå fjenden, så at vi ikke skal sige dem. Sjælefjenden får ikke lov til at læse menneskenes tanker; men han observerer skarpt, og bemærker ord og handlinger, og tilpasser sine fristelser dygtigt derefter. Hvis alle vil arbejde på at gendrive syndige tanker og følelser, ikke give dem udtryk i ord eller handlinger, vil Satan være besejret; for så vil han ikke vide hvordan han skal berede sine listige fristelser i deres tilfælde. ret
(146) Om forhænget kunne deles for et øjeblik, og du ser den interesse hele himlen har for menneskeslægten! Gud og himmelske engle venter ivrigt efter at se om vi vil rense os selv fra al synd. Om de genløste siges der at Lammet skal lede dem til ”de levende vandkilder;” og de skal vandre i strålerne af en solløs dag; for Kristus er lyset for Guds stad. ret
(146) Vi ønsker at få for vane at tale om himlen, skønne himmel. Tale om det liv som fortsætter ligeså længe som Gud skal leve, og så vil du glemme dine små prøvelser og vanskeligheder. Lad tankerne drages til Gud. »Hvad intet øje har set og intet øre hørt, og hvad der ikke er opkommet i noget menneskes hjerte, hvad Gud har beredt for dem, der elsker ham.« Og måtte nu Guds velsignelse og fred hvile over jer alle, mine brødre og søstre.Måtte jeres liv fra nu af være liv i årvågenhed og bøn; og hvis vi aldrig mødes igen i denne verden, måtte vi så mødes omkring den store hvide trone, og synge sejrssangen, sammen Guds rige. ret