(149) [Overbragt for det schweiziske traktat og missionsselskab, søndag den 13 september.]
»Og se, en lovkyndig stod op og stillede fælde for ham, idet han spurgte: »Mester! hvad skal jeg gøre, for at jeg kan arve evigt liv?« Da sagde han til ham: »Hvad står der skrevet i loven, hvordan læser du?« Han svarede og sagde: »Du skal elske Herren din Gud af hele dit hjerte og med hele din sjæl og med hele din styrke og med hele dit sind, og din næste som dig selv.« Han sagde til ham: »Du har svaret rigtigt; gør dette, så skal du leve.« Luk. 10,25-28. ret
(149) Hvis nogen er rådvilde over at vide om de er frelste eller ikke, finder de spørgsmålet afgjort her. Verdens Genløser har specificeret betingelserne for evigt liv her. Både betingelserne og løftet er direkte. Kristus må være center. Vi må elske ham af al vor kraft, og vor næste som os selv. Og hvis vi elsker vor næste som os selv, skal vi arbejde alvorligt på at bringe ham sandheden i skønhed og enkelthed. ret
(149) Det var sådan at grundlaget for den kristne kirke blev lagt. Mange folk havde samlet sig hvor Johannes døbte i Jordan. Da Jesus gik blandt dem, og genkendte Johannes opmærksomme øjne ham som Frelseren, og med råbte med tændte øjne og på alvorlig måde: ”Se Guds Lam.” To af Johanens’ disciple, hvis opmærksomhed var rettet mod Jesus, fulgte ham. Idet han så dem vendte han sig og sagde: »Hvad søger I? De svarede ham: « »hvor bor du?« Han siger til dem: »Kom og se!« Og da de var kommet og så hvor han boede, åbnede han den store frelsesplan for dem. De ord som han talte til dem var for dyrebare at holde for sig selv, og de gik straks og fandt deres venner, og førte dem til Jesus. ret
(149) På dette tidspunkt bad Nathanael om at vide om dette faktisk var den Kristus som Moses og profeterne havde talt om. Medens han fortsatte med at bede, om dem som var blevet bragt til Kristus, Filip ved navn, kaldte ham og sagde: »Ham, som Moses i loven og ligeså profeterne har skrevet om, ham har vi fundet, Jesus, Josefs søn, fra Nazaret.« Bemærk hvor hurtig fordommene kommer. Nathanael siger: ”Kan noget godt komme fra Nazareth?” Filip kendte de stærke fordomme der var hos mange imod Nazareth, og han prøvede ikke at diskuttere med ham, af frygt for at blive kamplysten, men sagde blot. ”Kom og se.” ret
(149) Her er en lektie til alle vore prædikanter, kolportørere og missionsarbejdere. Når I møder disse som, ligesom Nathanael har fordomme mod sandheden, ikke pådutter særlige synspunkter for stærkt. Tal først med om de emner som I er enige om. Bøj jer med dem i bøn, og bring i ydmyg tro dine bønner foran nådens trone. Bode du og de vil komme i tættere forbindelse med himlen, fordomme vil svækkes, og det vil være lettere at nå hjertet. ret
(149) Der er et stort arbejde at gøre her i Europa. Ud fra det lys som er givet mig om folk i denne del af landet, og måske over hele Europa, er der fare for at vække deres kamplyst, når sandheden bringes. Der er lidt harmoni mellem nærværende sandhed og de kirkedoktriner som mange folk er blevet født og vokset op med; og de er så fyldt af fordomme, og så helt under deres præsters kontrol, at de i mange tilfælde ikke tør endog komme for at høre den nærværende sandhed. Spørgsmålet kommer så: Hvordan kan disse folk nås? Hvordan kan den tredje engels budskabs store værk så blive fuldført. Det må udføres mest ved udholdende personligt arbejde; besøge folk i deres hjem. ret
(150) Når den slags arbejde udrettes, skal ingen føle det som Farisæeren, da han kom til templet for at bede, og sagde: ”Gud, jeg takker dig for at jeg ikke er som de andre.” Lad det altid være i tanke at Jesus døde for alle, og at han elsker andre lige så meget som han elsker jer. Lad hjertet blødgøres med Guds kærlighed; og da åbne sandhedens rigdomme for folk, med skælvende læber og tårefyldte øjne. Bring sandheden som den er i Jesus; ikke for påståeligheds skyld, ikke for diskussionens skyld, men med sagtmodighed og frygt; og det vil nå de ærligste hjerter. Det som gør sandheden så anstødelig for mange, er at den ikke bringes i Kristi ånd. ret
(150) Mange mangler megen kærlighed når de arbejder for andre. Særlig på denne mark, kan der udrettes langt mere vid at udvise denne kærlighed i jeres arbejde, end ved at komme med de stærkeste argumenter. Men de to ting må kombineres. Der er mange som er i mørke; og når sandheden, som involverer et kors, fremvises, trækkes de tilbage, ligesom Nathanael gjorde. De kan overvindes ved venlighed og kærlighed, og spore profetiens kæde ned, vil de, når de finder det led for lid, forenes i en fuldkommen helhed, se den nye skønhed og harmoni i Guds ord; og jo mere de studerer det, des mere dyrebart vil det blive for dem. ret
(150) “Men,” siger man, “hvad nu hvis vi ikke får adgang til folks hjem; og hvis får det, så tro at de sætter sig op imod de sandheder vi bringer. Har vi så ikke en undskyldning for at gøre mere for dem?” På ingen måder. Også hvis de lukker døren for jeres ansigt, så skynd jer ikke bort i vrede, og anstreng dig ikke mere for at frelse dem. Bed til Gud i tro om at give dig adgang til disse sjæle. Stop ikke jeres arbejde; men studer og planlæg indtil I finder andre midler til at nå dem ved. Hvis de personlige besøg ikke lykkes for det, så prøv at send dem sandhedens stille budbringer. Der er så mange stolte meninger i menneskehjertet, at vore publikationer ofte vinder adgang, hvor de levende budbringere ikke kan. ret
(150) Jeg er blevet vist hvordan mange folk i Europa og i andre lande nogle gange behandler læsemateriale om den nærværende sandhed. En person modtager en traktat eller et blad. Han læser en smugle i det, finder noget som han ikke er enig i efter hans tidligere synspunkt, og kaster det til side. Men de få ord han læser glemmes ikke. Selvom de er uvelkomne, forbliver de i tankerne indtil der vækkes en interesse for yderligere læsning om emnet. Et andet blad tages frem; og læseren finder igen noget i det som går imod hans længe nærede meninger og skikke, og han kaster det vredt bort. Men den afviste budbringer siger intet der øger hans modstand eller vækker hans kamplyst; og når hans vrede lægger sig, og bladet tages frem igen, fortæller det den samme enkle og ligefremme historie, og han finder dyrebare juveler i det. Guds engle er nær for at indprente usigelige ord i hans hjerte; og selvom han var nød til det, giver han til sidst efter, og lyset tager hans sjæl i besiddelse. De som omvendes uvilligt, viser sig ofte at være de mest virkelige troende; og deres erfaring lærer dem at arbejde udholdende for andre. ret
(150) Piedmont-dalene er blevet nævnt. Jeg er blevet den fattigdom som eksisterer der; og alligevel er der nogle af de dyrebareste sjæle i disse dale, som overhovedet kan findes. Jeg har set steder hvor vore traktater og blade er blevet spredt. En guddommelig kraft lader til at ledsage dem. Jeg har set personer på deres knæ, med traktater foran dem, med tårer der ruller ned af deres kinder idet de læste, for en besvarende forståelse der har rørt deres hjerter. De vidste at det de læste var sandt, og at de burde adlyde det. Om dette allerede er sket eller er ved at ske, kan jeg ikke sige. ret
(151) Der er en mægtig kraft i sandheden. Det er Guds plan at alle som griber den skal blive missionærer. Ikke kun mænd, men også kvinder og endog børn kan involvere sig i dette arbejde. Ingen undskyldes. Alle har en indflydelse, og den indflydelse bør være helt for Mesteren. Jesus har købt slægten med sit blod. Vi er hans; og vi har ingen ret til at sige: ”Jeg vil ikke gøre dette eller det;” min vi bør spørge; ”Herre, hvad vil du at jeg skal gøre?” og gøre det med glad, og villigt hjerte.” ret
(151) Succesen er ikke så afhængig af alder eller omstændigheder I livet, som på den virkelige kærlighed som nogen har for andre. Se på John Bunyan spærret inde af fængselsmure. Hans fjender tror at de har sat ham der hvor hans arbejde for andre må ophøre. Men sådan er det ikke. Han var ikke passiv. Kærlighed for sjæle fortsætter med at brænde inden i ham, og fra hans mørke fængselshus, udspringer der et lys som skinner til alle dele af den civiliserede verden. Hans bog: ”Pilgrimmens færd,” skrevet under disse prøvende omstændigheder, skildres det kristne liv så præcist, og bringer Kristi kærlighed i et så tiltrækkende lys, at hundredvis og tusindvis er blevet omvendt ved dette redskab. ret
(151) Så også Luther i hans fængsel i Wartburg, der oversatte Bibelen, som var udsendt som en lysfakkel, og som hans landsmænd fængslede og førte fra land til land for at adskille den overtro og vildfarelse som katolicismen havde omgivet dem med, fra Kristi religion. Således har Gud arbejdet mægtigt på forskellige måder for sit folk i tidligere tider, og således vil han altid arbejde med dem der arbejder for sjæles frelse. ret
(151) Den trængsel som medarbejderne har nu, er at de ikke har nok af tro. De er for selvtilstrækkelige, og for lette at forstyrre ved små prøvelser. I det naturlige hjerte er der megen selviskhed, megen selvophøjelse; og når de bringer sandheden for den enkelte, og den møder bitterhed, føler de for ofte at det er en hån mod dem selv, skønt det ikke er imod dem selv, men mod sandhedens Ophav, som er forhånet og forkastet. Med dette arbejde er der den største nødvendighed for at skjule selvet bag Jesus. Jo nærmere han kommer til Jesus, des mindre vil han værdsætte sig selv, og des mere vil han arbejde for andre i Mesterens ånd. ret
(151) Der er meget arbejde at gøre lige her i Schweiz. Pas først på jer selv, kære medarbejdere, og derefter mod læren. Lige så sikkert som i lader jeres naturlige temperament og natur kontrollere, lige så sikkert vil de vise sig i jeres arbejde, og ødelægge Guds arbejde. Hvis I kunne bringe sjæle ind til sandheden, vil de efterligne jeres karaktermangler. Lad reformationen begynde med jer selv; lad Guds forvandlende kraft kunne mærkes i jeres egne hjerter, og så vil I bedre kunne lede andre til Kristus. ret
(151) Uanset om jeres arbejde er offentligt eller privat, må I forvente vanskeligheder. Jesus fandt det vanskeligt at nå skaren; og da han arbejdede personligt, vendte mange sig fra ham på grund af forvanskede menneskehjerter. Da den rige unge mand, blev udspurgt i vor tekst, kom Kristus til at vide hvad han skulle gøre for at blive frelst, vendte han sig sorrig bort, da han fik at vide at gå og sælge alt hvad han havde, og han ville få en skat i himlen. Han havde mange ejendomme. Ejendom var hans afgud; og han var sorrig fordi han ikke kunne beholde sin afgud og også få himlen. ret
(152) Af dem som ville være efterfølgere af Jesus krævede Jesus fuld overgivelse af alt de har, alt hvad er af dem. Heri spørger han ikke mere end han har givet. Han forlod ikke alle sine rigdomme, hans herlighed hans ære for at frelse mennesker? Afklædte han ikke selv den kongelige kåbe, og ydmygede sig selv og tog menneskenatur på sig, så vi ved hans armod kan blive gjort rige? Skal vi da være uvillig til at give alt de vi har og er til ham, og lide, om nødvendigt, ydmyg og bebrejdelse for hans skyld? Gud forbyde det. ret
(152) Det er umuligt at beskrive de følelser jeg har for dette folk. Oh om enhver som er til stede vil tænde sit lille lys fra det guddommelige alter! Hvis Kristus har givet jer lys, så lad det skinne for andre. ”Du skal elske Herren din Gud af hele dit hjerte, og med hele din sjæl, og af hele din styrke, og med hele dit sind; og din næste som dig selv.” Vil I ikke begynde fra den tid at arbejde på Bibelplanen, og leve efter at gøre din næste godt, og være til velsignelse bland dem omkring jer? Gør ikke krogede stier for jeres fødder, for at dem lamme ikke vendes bort fra vejen. ret
(152) Hvis vi vandrer i lyset, vil vor visdom øges dag for dag. Vi bør kende mere til sandheden i morgen end vi gør i dag. Vi kan ikke tillade os at være dværge i bibelkundskab, eller med det religiøse liv; men vi bør vokse til mænds og kvinders fulde statur i Kristus Jesus. Himlen er fuld af lys og styrke, og vi kan drage fra den hvis vi vil. Gud venter på at udgyde sin velsignelse over os, ligeså snart vi drager nær til ham og griber fat i hans løfter i levende tro. Han siger at han er mere end villig til at give sin Helligånd til dem der beder ham, end jordiske forældre vil give deres børn gode gaver. Skal vi ikke tage ham på hans ord? ret
(152) Her er de store byer i England og på kontinentet med deres millioner af indbyggere som endnu ikke har hørt det sidste advarselsbudskab. Hvordan skal disse advares? Hvis Guds folk blot vil udøve tro, vil han arbejde på en forunderlig måde for at udrette dette arbejde. Hør Kristi ord: ”Hvad som helst to af jer her på jorden bliver enige om at bede om, det skal de få fra min himmelske Fader.” Dyrebart løfte! Tror vi dette? Hvilke forunderlige resultater vi vise sig hvis denne gruppe samstemmende bønner stiger op til Gud i levende tro! Jesus står parat til at tage disse bønner og bringe dem til sin Fader og sige: ”Jeg kender disse personer ved navn. Besvar deres bønner; for jeg har indgraveret deres navne i mine håndflader.” ret
(152) Her er der unge mænd som kunne blive succesrige missionsarbejdere, og til hvem Kristus siger: ”Gå ud i dag i min vingård.” Frarøv ikke, unge venner, Gud ved at holde jeres tid eller jeres talenter tilbage fra ham. Stil jer ikke tilfreds med at nå en lav standard. Der er kundskabshøjder som du kan opnå. Sjælefjenden vil arbejde gennem sine agenter for at vende jer fra de rette stier. Han vil udsætte jer for store fristelser; men husk her på Josef. Da han blev fristet sagde han: “Hvor skulle jeg da kunne øve denne store misgerning og synde mod Gud!” På grund af hans principfasthed blev han kastet uretmæssigt i fængsel. Derved blev han ydmyget, men ikke fornedret; og fortsat med at leve i Gudsfrygt, glemmer han sine trængsler med at tjene sine lidende kammeraters behov. ret
(153) Der var Daniel, som stod foran kong Nebukadnezzar, og som af hjertet ikke ville modtage det, da han var ved at få det som velment gave. Han blev forstandsmæssigt bekendt med hvordan kongens mad og vin ville virke på menneskekroppen; og besluttede sig for at fastholde Guds lære der forbød israelitterne at spise det, frem for at få kongens anerkendelse. Resultatet var at Gud gav ham stor visdom og forstand på alle mysterier, så han efter trængselsårene var gået, og blevet undersøgt, stod højere end nogen af rigets kloge mænd. ret
(153) Da onde mænd, indgydt af fjendskab og had, atter forsøgte at fjerne ham fra kong Darius velvillighed, fandt de ingen anledning mod ham uden det der ”angik hans Guds lov.” Derfor lagde de en snare for ham, og overtalte kongen til et dekret, at enhver som beder til nogen Gud eller menneske i tredive dage, end til kongen, skal kastes i løvekuglen. Men den principfasthed som Daniel havde opdyrket fra sin ungdom af svigtede ham ikke nu. På trods af kongens dekret, gik han til sit værelse tre gange om dagen, som det var hans vane, og bad med vinduerne åbne mod Jerusalem til himlens Gud. På grund af hans trofasthed mod Gud, blev han kastet for løverne, efter kongens dekret; men svigtede Gud ham? Nej, slet ikke. Der blev sendt hellige engle til at tjene ham, og lukke løvernes mund, så de ikke skader ham. ret
(153) Husk på brødre, at Gud har stadig engle i alle indviklede situationer. I kan møde modstand; ja endog forfølgelse. Men hvis I står principfaste, vil I ligesom Daniel, finde en nærværende hjælper og udfrier i den Gud som I tjener. Nu er det på tide at oparbejde en ren karakter. Bibelen er fuld af løfternes rige juveler til dem som elsker og frygter Gud. ret
(153) Til alle som er involveret i missionsarbejde vil jeg sige: Skjul dig i Jesus. Lad ikke selvet med Kristus vise sig i al dit arbejde. Når arbejdet gør sig vanskeligt, og du mister modet og fristes til at opgive det, så dag din Bibel, bøj dig på dine knæ over for Gud, og sig: ”Her, Herre, dit ord er lovet.” Læg vægt på hans løfter, og enhver af dem opfyldes. ret
(153) Der er et meget store arbejde at udrette i dette land, end er blevet udrettet. Jeg er taknemmelig over at se så mange tilstede ved dette møde. Men skal vi ikke være mere end dobbelt så mange i det kommende år? Lad enhver svare for sig selv, hvad han vil gøre. Hele himlen er interesseret i menneskenes frelse. Det er op til jer at se om I vil være Kristi medarbejder eller ej; om I uden afmægtighed, vil lide den skam som han udholdt; hvad enten om I vaklen, presser kampen frem til portene. Oh, måtte Kristus, himlens majestæt, herlighedens Konge, bære det tunge kors, bære tornekronen, og drikke af det bitre bæger, så længe vi læner os tilbage og plejer os selv, glemmer de sjæle som han døde for i genløsningen ved hans dyrebare blod? Nej; lad os gøre det så længe vi har kræfter; lad og arbejde så længe det er dag; lad os hellige os selv til Guds tjeneste, så vi kan få hans anerkendelse og til sidst få hans løn. ret