Historiske skildringer af syvendedags adventisternes udlandsmissioner kapitel 13fra side154

tilbage

Satan, en brødrenes anklager

(154)  [Prædiken holdt sabbats eftermiddag, 26. september.]
»Derpå lod han mig se ypperstepræsten Josua, og han stod foran Herrens engel, medens Satan stod ved hans højre side for at føre klage imod ham. Men Herren,sagde til Satan: »Herren true dig, Satan, Herren true dig, han, som udvalgte Jerusalem. Er denne ikke en brand, som er reddet ud af ilden?« Josua havde snavsede klæder på og stod foran engelen. « Zakarias 3,1-3. ret

(154)  Her finder vi en fremstilling af Guds folk i dag. Sådan som Josua stod foran englen, ”havde snavsede klæder på”, ligeså står vi over for Kristi nærhed, iklædt uretfærdighedens klæder. Kristus, den engel som Josua stod foran, går nu i forbøn for os for sin Fader, idet han repræsenteres som gående i forbøn for Josua og hans folk som var i dyb pine; og Nu står Satan, ved ham for at modsætte sig hans bestræbelser. ret

(154)  Lige siden hans fald, har det været Satans arbejde at modsætte sig Kristi bestræbelser for at genløse slægten. I Bibelen kaldes han for brødrenes anklager. Det siges at han anklager dem over for Gud dag og nat. Han leder dem i fristelse til enhver tid, han glæder sig; fordi ha ved godt at deres modstandskraft vil svækkes, og at han så nemmere kan lede dem til at begå andre synder. Og når de er gået skridt for skridt i den forkerte retning, vender han sig om og begynder at anklage dem for de synder som han leder dem til at begå. Derved får ham dem til at blive modløse, og miste tillid til sig selv og til Herren; og efter at de har adskilt sig fra Gud, vanæret hans navn, og brudt hans lov, kræver han at de skal være hans fanger, og betvivler Kristi rettighed til at tage dem fra sig. Peg dem til deres synder, ligesom han gjorde med Josuas snavsede klæder, siger han: ”De bekender at være dine børn; men de adlyder dig ikke. Se syndens spor på dem. De er min ejendom.” ret

(154)  Dette er det argument som han bruger om Guds folk til alle tider. Han anråber deres syndighed som grund til at Kristi betvingende kraft ikke holdes tilbage fra ham fra at udøve hans grusomhed over dem til fuldeste omfang. Men til Sit folks anklager siger Frelseren: »Herren true dig, Satan, Herren true dig, han, som udvalgte Jerusalem. Er denne ikke en brand, som er reddet ud af ilden?« ret

(154)  Så længe som Guds folk bevarer sin troskab mod ham, ligeså længe som de klynger sig i levende tro til Jesus, er de under himmelske engles beskyttelse, og Satan får ikke lov at udøve sine helvedes kunster over den, der ødelægger dem. Men dem som ved synd skiller sig fra Kristus, er i stor fare. Hvis de fortsætter med at ignorere Guds krav, ved de ikke hvor hurtig han overgiver dem til Satan, og lader ham gøre det mod dem der er hans vilje. Derfor er det allernødvendigst at holde sjælen fri for besmittelse, og øjnene rettet mod Guds herlighed; tænke nøgternt og hele tiden våge i bøn. ret

(154)  Nu er Satan mere end ivrig for at spille livets spil for sjæle end tidligere; og hvis vi ikke hele tiden er på vagt, vil han lægge stolthed, egenkærlighed, verdens kærlighed og mange andre onde træk i vore hjerter. Han vil bruge alle mulige påfund for at række ved vor tro til Gud til hans ords sandheder. Hvis vi ikke får en dyb erfaring med Guds ting, hvis vi ikke får et grundigt kendskab til hans ord, fortrylles vi til vort fordærv ved fjendens vildfarelser of sofisterier. Falske læresætninger vil udmarve manges fundamenter, fordi de ikke har lært at skelne mellem sandhed og vildfarelse. Vor eneste sikre grund imod Satans list er at studere Skrifterne flittigt; og få en intelligent forståelse af vor tros fornuftsslutninger; og udføre al kendt pligt på en trofast måde. Gives der efter for en bevidst synd, vil skabe svaghed og mørke, og udsætte os for hård fristelse. ret

(155)  Det vises for os at Josua beder englen indtrængende. Arbejder vi på samme måde? Stiger vore bønner op til Gud i levende tro? Åbner vi hjertets dør til Jesus, og lukker alle adgangsveje for Satan? Får vi dagligt et klarere lys og større styrke, så vi kan stå i Kristi retfærdighed? Tømmer vi vore hjerter for al selviskhed, og renser dem, inden sildigregnen fra himlen bliver modtaget? ret

(155)  Nu er det på tide at vi bekender og forlader vore synder, så vi kan gå på forhånd til dommen og slettes ud. Nu er det på tide at ”rense os selv fra al kødets og åndens urenhed, udvikler hellighed i Guds frygt.” Det er farligt at forhale dette arbejde. Nu forsøger Satan ved ulykker på hav og land at besegle manges skæbne som det er muligt. Hvad er Guds folks forsvarsværk i denne tid? Det er en levende forbindelse med himlen. Hvis vi vil dvæle i sikkerhed fra de modbydelige vederstyggeligheder, hvis vi vil blive beskyttet fra synlige og usynlige farer, må vi skjule os i Gud; må vi sikre os Jesu og hellige engles beskyttende omsorg. I disse farlige dage, vil Herren at vi vandre ydmygt for ham. I stedet for at dække over vore synder, vil han at vi skal bekende dem, ligesom Josua bekendte det gamle Israels synder. Vi bekender at være Guds lovs forvaltere. Vi bekender at opbygge ”gamle øde steder,” og ”du rejser længst faldne mure”. Hvis dette store og højtidelige arbejde virkelig er blevet betroet os, hvor vigtigt er det at vi aflægger al syndighed! ret

(155)  Vi må følge op irettesættelsesvidnesbyrd efter irettesættelsesvidnesbyrd; men hvis vi ikke overvinder vor trang til at gøre ondt, hvis vi ikke reagerer på lyset, vil vi være fordømte over for Gud. Hvis vi på den anden side lever op til alt det lys der skinner på os, vil det lys fortsætte med at vokse, og vi vil få en ren afhandling i himlen. Den tredje engels budskab skal oplyse jorden med sin herlighed; men kun dem som har modstået fristelsen i den Almægtiges styrke vil få lov at gøre en del for at proklamere det, når det genlydt i det høje råb. ret

(155)  Da Josuas mellemkost blev accepteret, kom befalingen til dem der stod ved siden af: »Tag de snavsede klæder af ham!« Og til Josua sagde englen: »se, jeg har taget din skyld fra dig, og du skal have højtidsklæder på.« »og de satte et rent hovedbind på hans hoved og gav ham rene klæder på. « Således vil alle dem som kommer til Jesus i anger og tro modtage Kristi retfærdighedsklædning. ret

(155)  Idet vi nærmer os de sidste dages farer, bliver fjendens fristelser stærkere og mere målrettede. Satan er kommet ned med stor kraft, vidende at hans tid er kort; og han arbejder med ”med al uretfærdighedens forførelse over for dem, der fortabes”. Advarslen kommer til os gennem Guds ord, at hvis det var muligt, vil han bedrage de udvalgte. ret

(156)  Forunderlige begivenheder vil snart åbne sig op for verden. Alle tings ende er nær. Trængselstiden er ved at komme over Guds folk. Så er det at dekretet skal udgå der forbyder dem der holder Herrens sabbat at købe eller sjæle, og true dem med straf, og endog døden, hvis de ikke vil overholde ugens første dag som sabbaten. ret

(156)  »Til den tid skal Mikal stå frem, den store fyrste, som værner dit folks sønner, og en trængselstid kommer, som hidtil ikke har haft sin mage, så længe der var folkeslag til. Men på den tid skal dit folk frelses, alle, der er optegnet i bogen.« Og herved ser vi vigtigheden af at få vore navne skrevet i livets bog. Alle de, hvis navne er registreret vil befris fra Satans magt, og Kristus vil befale at deres snavsede klæder skal fjernes, og at de iklædtes hans retfærdighed. ”Den dag jeg griber ind, skal de tilhøre mig som mit eje, siger Hærskares Herre, og jeg vil handle nænsomt med dem, som en fader handler nænsomt med sin søn, der tjener ham.” ret

(156)  Og i trængselstiden, oprører Satan de onde, og de omkredser Guds folk for at udslette dem. Men han ved ikke at der står skrevet »tilgivet« over for deres navne i himlens bøger. Han ved ikke at denne befaling er givet: »Tag de snavsede klæder af dem«, og at »de skal have højtidsklæder på«, og »sætte et rent hovedbind på hans hoved!« ret

(156)  Det løfte Josua gav til hele Guds restfolk: »Hvis du vandrer på mine veje [og ikke på dine egne veje,] og holder mine forskrifter, skal du både råde i mit hus og vogte mine forgårde, og jeg giver dig gang og sæde blandt dem, som står her«. Hvem er disse som står ved siden af? De er Guds engle. Kunne vore øjne åbnes, som de blev for Eliasa på Dotan, ville vi se onde engle omkring os, der gjorde opmærksom på deres tilstedeværelse, og lurede på en mulighed for at friste og overfalde os; så må vi også se hellige engle passe på os, og presse de onde engle tilbage med deres lys og kraft. ret

(156)  Hvis vi blot kunne se de mange farer som vi dagligt beskyttes for, ved hellige engle, I stedet for at begræde vore trængsler og ulykker, ville vi hele tiden kunne tale om Guds nådegaver. Hvor dyrebar er Guds folk ikke i hans øjne! Hvis Satan fik adgang, hvor der end blev gjort noget for at bringe sjæle ind i sandheden, ville både prædikanten og dem som kommer for at høre, få lov at lide i krop og sind. Men Guds engle er hvervet til at ledsage sine tjenere, og for at beskytte dem og deres tilhørere. Satan beder for privilegiet at skille disse engle fra sig, så han kan opnå deres udslettelse; men Jesus forbyde dette. Hvis det ikke var for disse engles stadige bevogtning, vil vi ikke kunne leve på jorden og bringe sandheden. ret

(156)  Der har været gange siden den tredje engels budskab blev proklameret første gang, hvor engle i form af mennesker har vist sig for mennesker, og talt med dem ligesom med gamle Abraham. Da Satans beklagelser kom ind imod Guds tjenere, blev der ofte sendt ned for at undersøge deres handlemåde, talte de nogle gange med mennesker de ikke kendte til. De betvivlede nogle gange dem i vildfarelse, indtil de siger alt de har på hjerte, og så tager disse engle dette tilbage til himlen, fortæller tingene præcis som de er. ret

(157)  Jakob så den stigen i sit syn, som stod på jorden og hvis øverste trin nåede højeste himlen, så himlens Gud stå oven denne stige med herlig stråleglans, og Guds engle hele tiden steg op og ned på den. Dette repræsenterer passende Guds kærlighed og omsorg for sine børn, og det det stadige samfund der er mellem jorden og himlen. Det er også meningen at vi skal kende vigtigheden at vandre med omtanke for Gud. Oh om jeg kunne sige noget der indprenter jer med den modbydelige karakter synden har i Guds øjne! ret

(157)  I dag er der mange som bekender at tjene Gud, men som i virkeligheden ikke gør noget. Men når Kristus kommer, vil det vides hvem er valgt af Gud. »Da skal I atter kende forskel på retfærdig og gudløs, på den, som tjener Gud, og den, som ikke tjener ham. Thi se, dagen kommer, luende som en ovn; og alle de frække og alle, som øver gudløshed, skal blive som strå, og dagen, som kommer, skal lade dem gå op i luer, siger Hærskares Herre, så der ikke levnes rod eller gren at dem.« ret

(157)  Profetens formaning lyder: »Saml jer,saml jer, I folk, som ej kender skam, før I endnu er blevet som flyvende avner, før Herrens glødende harme kommer over eder, før Herrens vredes dag kommer over eder.« »Søg Herren, alle I ydmyge i landet, som holder hans bud, søg retfærd, søg ydmyghed! Måske kan I skjule jer på Herrens vredes Dag.« ret

(157)  I synet af hvad snart kommer over jorden, bønfalder jeg jer, brødre og søstre, at vandre for Gud i sindets sagtmodighed og ydmyghed, huske på den omsorg Jesus har for jer. Alle sagtmodige på jorden tilskyndes til at opsøge ham. De som har udvirket hans domme skal søge ham. Selvet brydes i småstykker overfor Gud. Det er vanskeligt at gøre dette; men vi advares om at falde på klippen og sønderbrydes, ellers vil det falde på os, og pulverisere os. Det er den hjerteydmyge som Jesus taler til; hans evige arme omkredser dem, og han vil ikke lade dem gå til, i de ondes hænder. ret

(157)  Hele himlen er interesseret i menneskeslægtens frelse; hvad gør I for jer selv, brødre? Fra lyset af Golgatas kors kan I få syn for Guds store kærlighed til mennesker, så sæt ikke jer selv op i selvhævdelse; men stå i sjælsydmyghed for Gud som håbets fanger. Hvorfor ikke anstrenge jer alvorligt for det evige liv? Hvorfor ikke udvise en udholdenhed og et intenst ønske der svarer til værdien af det mål som I tilstræber? I stedet for at gøre dette, så går mange nu ind i Guds arbejde efter eget behag. Således indbyder de Satan til at tage deres hjerter i besiddelse. ret

(157)  Hvad vil det sige at være kristen? Det er at være ligesom Kristus; det er at gøre Kristi gerninger. Nogle undlader det ene punkt, andre et andet. Nogle er utålmodige af naturen. Satan forstår deres svaghed, og ledere overvinder dem igen og igen. Lad ingen miste modet ved dette. Hver gang der kommer noget på tværs og trængsler viser sig, så spørg Gud i tavs bøn om at du kan få styrke og nåde til at bære tålmodigt over med dem. Der er en kraft i tavsheden; sig ikke et ord før du har sendt din bøn op til himlens Gud. Gør du altid dette, vil du snart overvinde dit iltre temperament, og du vil få en lille himmel her, at tage til himlen med. ret

(158)  Gud ønsker at hans folk skal vaske deres hænder og rengøre deres hjerter. Vil det gøre dem ulykkelige at gøre dette? Vil det bringe ulykke ind i deres familier, hvis de er venlige og tålmodige, høflige og overbærende. Langt fra. Den venlighed de udviser mod deres familier, vil genspejles på dem selv. Dette er det arbejde som bør fremføres i hjemmet. Hvis en families medlemmer ikke er klar til at bo i fred her, er de ikke parat til at bo i den familie, som skal samle sig omkring de hvide trone. Synd vil altid føre til mørke og trældom; men de rette gerninger vil bringe fred og hellig glæde. ret

(158)  Overvindelsen er et stort arbejde. Skal vi gribe fat i det, med energi og udholdenhed? Gør vi ikke det, vil vore ”snavsede klæder” ikke blive taget fra os. Vi må aldrig forvente at dette vil rives voldeligt fra os; vi må først vise et ønske om at frigøre os fra dem. Vi må søge skilles os af med synd, stole på Kristi blods fortjenester; og så vil vi på pinslens dag, når fjenden presser os, kunne vandre blandt englene. De vil være som en ildmur omkring os; og vi skal en dag vandre med dem i Guds stad. ret

(158)  Når vi fristes til at synde, så lad os huske på at Jesus går i forbøn for os i den himmelske helligdom. Når vi bortlægger vore synder og kommer til ham i tro, tager han vore navne i sine læber og bringer dem til hans Fader og siger: ”Jeg har indgraveret dem i mine håndflader; jeg kender dem ved navn.” Og befalingen udgår til englene om at beskytte dem. Så vil han under de hårde trængsler kunne sige: ”Mit folk, gå ind i dit kammer og luk dine døre bag dig; hold dig skjult en liden stund, til vreden er draget over.” Hvilket er det kammer som de skal skjule sig i? Det er Kristi og hellige engles beskyttelse. På dette tidspunkt er Guds folk ikke på ét sted. De er forskellige grupperinger, og på alle dele af jorden; og de vil blive prøvet enkeltvis, ikke i grupper. Enhver må stå prøven for sig selv. ret

(158)  Der har aldrig været en tid hvor Guds folk har haft større behov for at kræve sine løfter end nu. Lad troens hånd presse sig gennem mørket, og gribe den almægtige krafts arm. Når vi taler om det nødvendige i at skille os fra synd, så husk på at Kristus kom til vor verden for at frelse syndere, og han ”kan også helt og fuldt frelse dem, som kommer til Gud ved ham.” Det er vort privilegium at tro at hans blod kan rense os fra al synds plet og urenhed. Vi må ikke begrænse den Hellige af Israels kraft. Han ønsker at vi skal komme til ham præcis som vi er, syndige og urene. Hans blod er virkningsfuldt. Jeg beder jer indstændigt at ikke såre hans Ånd ved at fortsætte i synd. Hvis du falder for fristelse, så mist ikke modet. Dette løfte genlyder helt op til vor tid: »Men synder nogen, så har vi en talsmand hos Faderen, Jesus Kristus, den retfærdige.« Jeg føler en stadig taksigelsessang burde udgå fra dødelige menneskers læber på grund af dette ene løfte. Lad os samle disse dyrebare løfters jubler, og når Satan anklager os for vor store syndighed, og prøver at få os til at betvivle Guds kraft til at frelse, så lad os gentage Kristi ord: »Den, som kommer til mig, vil jeg aldrig støde bort.« ret

næste kapitel