Historiske skildringer af syvendedags adventisternes udlandsmissioner kapitel 15fra side162

tilbage

Arbejdet i England

(162)  De første to uger efter at vi var kommet til Liverpool, tilbragte vi med at besøge menigheder og uorganiserede grupper af sabbatsholdere i England. Vi fandt missionen, eller Present Truth-forlaget i Grimsby, med en behagelig, og veloplyst og godt placeret bygning. Al bladarbejdet, undtagen trykkeriarbejdet, blev gjort i denne bygning, og de fleste arbejdere bor her. I huset er der også et godt rummeligt lokale, som bruges til møder. Vi tror at tiden snart vil komme hvor det er nødvendigt at få større bygninger, og købe en trykkerimaskine, som bladet kan trykkes på, såvel som bøger og traktater, så at lyset kan skinne frem i klarere stråler til alle dele af riget. ret

(162)  Fredag aften talte jeg i Afholdenheds-hallen, over emnet Afholdenhed i hjemmet. At det skulle være nødvendigt at begynde undervisningsarbejdet i selvfornægtelse og afholdenhed i barndommen, virkede nyt for folk. Det fik meget respektfuld opmærksomhed da jeg prøvede at indprente forældre med deres ansvar over for Gud, og det vigtige i at lægge fasteprincipper som fundament i deres børn, og derved opbygge en barriere omkring dem, imod fremtidige fristelser. ret

(162)  Sabbatsformiddag, da den lille gruppe sabbats-holdere var samlet til tilbedelse, var værelset fuldt, og nogle fik sæde i hallen. Jeg har altid næret en stor alvor over for at tale til store tilhørerskarer, og har prøvet at sætte mig selv helt under Frelserens vejledning. Men jeg følte det endnu mere alvorligt, om muligt, at stå over for denne lille gruppe, som stod ansigt til ansigt over for forhindringer, skam og tab, var trådt til side fra skaren, som satte Guds lov ud af kraft, og vendte deres fødder om, ind på hans buds vej. Om eftermiddagen blev der afholdt en sabbatsskole og socialt bedemøde. Jeg talte i omkring tredive minutter ved mødet, og andre fulgte efter. Da jeg lyttede til de vidnesbyrd der blev frembåret, kunne jeg ikke kun tænke hvor meget det ligner alle sande Kristi efterfølgeres erfaring. Der er kun ”en Herre, en tro, en dåb.” ret

(162)  Søndag formiddag havde vi et nyt møde med brødre og søstre, og om aftenen talte jeg i Town Hall. I dette største tilhørerlokale på stedet, var overfyldt, og mange var nød til at stå. De som kendte bedst til salen, vurderede at der var tolvhundrede til stede. Jeg har sjældent set en mere intelligent og pænt udseende gruppe. ”Unions afholdenheds lovsangskoret” kom frivilligt og sang. Dette kor bestod af halvtreds sangere, tilskriver den engelske kærlighed for musik, ved at synge syv stykker, tre ved åbning, og to ved afslutning, og to efter velsignelsen. Temaet om aftnen var Guds kærlighed; og da jeg reflekterede over at det ikke er før den støre dag, ville jeg mødes alle de forsamlede, prøvede jeg at bringe Guds dyrebare ting på en sådan måde, at deres tanker blev draget fra det jordiske til det himmelske. Men jeg ikke kun advare og formane, og opretholde Jesus som center for opmærksomhed, og en strålende himmel som evig løn for sejrherren. ret

(163)  Mandag besøgte vi Ulceby, hvor en lille gruppe sabbatsholdere var blevet oprejst på grund af bror A. A. Johns arbejde. Disse viste den dybeste interesse, da deres opmærksomhed blev henledt til vigtigheden i at søge skrifterne og forvisse sig om hvad sandhed er. At acceptere sandheden involverer et kors, men den eneste sikre kurs er at følge det lys Gud lader skinne, så det ved forsømmelse ikke skal blive til mørke. En dame, som var blevet overbevist om sandheden, men som stadig er i afgørelsens dal, besluttede sig for at adlyde Guds bud. ret

(163)  Onsdag tog vi til Risely, i selskab med bror S. H. Lane, en lille by omkring fyrre miles fra London. Her er havde brødrene Lane og Durland holdt teltmøder i fire uger. Teltet var besat af omkring tre hundrede, og om aftnen var det fyldt, og der stod store skarer uden for. ret

(163)  Mit hjerte blev draget særligt for dette folk, og jeg ville gladelig blive i længere tid hos dem. Om tilhørerne kunne der siges: Der var ikke så få ærværdige kvinder. Flere af disse var begyndt at holde sabbat. Mange af mændene var overbeviste om sandheden; Men spørgsmålet hos dem var ikke om de kunne holde sabbat og få livets bekvemmeligheder og luksus, men heller om de kunne få noget brød, enkelt brød, til deres børn. Nogle samvittighedsfulde sjæle var begyndt at holde sabbat. Disses tro blev hårdt prøvet. Men vil Han ikke som sørge for ravnene sørge mere for dem der elsker og frygter ham? Guds øjne er på sine samvittighedsfulde og trofaste børn i England, og han vil skabe vej for dem til at holde alle hans bud. ret

(163)  Torsdag tog vi toge til London. Her fik vi fornøjelsen at møde pastor W. M. Jones, redaktør og forlægger af Sabbats mindesærket, og pastor for en pastor S. D. Baptist. menighed i London, hvor han i mange år havde forsvaret den bibelske sabbat. Vi værdsatte hans venlighed at ledsage os til British Museum, og forklare os mange interessante ting. Det vil være godt og gavnligt at brug meget tid bland disse interessante relikvier; men vi var nød til blot bruge nogle timer her for at vi kan holde vore aftaler i Southampton. ret

(163)  Mens vi var i Southampton talte jeg til menigheden fredag aften, og to gange om sabbaten. Der blev truffet aftaler om søndag aften i en stor sal; men søndag formiddag blev jeg syg, med en voldsom forkølelse. Jeg kunne kun sidde lidt op. I løbet dagen tog vi ud, og jeg var ved at besvime. Brødrene så at det var umuligt for mig at tale den aften, medmindre Herren arbejder på en særlig måde. Jeg prøvede at bede for sagen, og besluttede at gøre min del. Jeg rejse mig fra sengen, tog til salen, og stillede mig op på min fødder, og Herren gav mig styrke, som jeg fik så mange gange før, under lignende omstændigheder. Min hovedpine ophørte, og smerterne i min hals forsvandt, og jeg talte i mere end en time med fuldstændig frihed. Herrens navn skal få al ære. Mandag formiddag var jeg i stand til at vende tilbage sammen med vor gruppe til London, hvor vi blev der i to dage, før vi tog til Schweiz. ret

(163)  Southampton var en af de første romerske bosættelser. Dens historie går tilbage til det niende århundrede. Nu har byen, med dens tilliggende byer, en befolkning på over et hundrede tusinde. Her så vi den gamle romerske mur og porte med tårne oven for, som tidligere blev brugt som retsbygninger. Selvom det blev bygget for over ni hundrede år siden, er muren mange steder ikke blevet skadet med tiden. Det var på dette sted at vor første mission i England blev oprettet, og her forblev den indtil 1884, da den blev flyttet til Grimsby. ret

(164)  Selvom England er et lille territorium, har det en stor befolkningsgruppe, og er en stor missionsmark. Her kunne hundredvis finde plads til at arbejde, hvis de havde missionsånden. London by alene har to gange så mange mennesker som hele stillehavskysten og territorierne. Men hvor, og hvor var de mennesker som elsker kærlighed nok for sandheden og dyrebare sjæle at give sig uselvisk hen til arbejdet? Der ønskes mænd som gerne vil forlade deres landbrug, deres forretninger og deres familier, om det er nødvendigt, for at blive missionærere. Der har været mænd, som oprøres af Kristi kærlighed, og kærlighed for sjæle, som har forladt deres komfortable hjem og venners selskab, endog hustru og børn, for at tage ud til fremmede lande, blandt vilde mennesker og afgudstilbedere, i håb om at så sandhedens frø. Mange har mistet deres liv i dette forsøg, men andre er blevet oprejst til at fremføre arbejdet. Således har arbejdet gået fremad skidt for skridt, og sandhedens frø som er blevet sået i sorg, har frembåret en overmådig høst. Bibelens kundskab er blevet udbredt, og evangeliets banner er blevet oprettet i hedenske lande. ret

(164)  Frelsen er bragt os i stor selvfornægtelse og uendelig pris ved Guds Søn. Nogle har fulgt hans eksempel, og har ikke ladet gårde, eller behagelige hjem, eller ladet deres elskede stå i vejen. De har forladt alt for Kristi skyld. Men jeg såres og forbavses over at der er så få der har den virkelige missionsånd for denne tid. Afslutningen er så nær, advarslen om en snarlig kommende dom, skal gives ud til alle folkeslag, stammer og folk, men er der mænd som gerne vil ofre alt for at få sandheden frem for verden? Nogle som går ud som missionærer er så kede af at forlade de ting som de elsker, at de kommer i en sorrig og depressionstilstand, og de er kun halvt så nyttige. De kaldes ikke til at gå ud blandt hedningene og vilde mennesker, for at lide mad eller klæder, de er heller ikke frataget livets bekvemmeligheder; og alligevel anser de sig selv som martyrer. Disse er ikke så frimodige som Kristi kors’ soldater. De giver ham ikke til villig tjeneste. ret

(164)  Ganske vidst kommer man ud for mange vanskeligheder når sandheden fremføres, endog til det kristne England. Et af de største af disse er forskellen mellem de tre hovedklassers tilstand, og følelsen af kaste, som er meget stærk i dette land. I kapitalisternes, de handlendes og dagarbejdernes by, og på landet er der godsejere, forpagtere, og gårdarbejdere, fra de tre hovedklasser, som der er vid forskel imellem i uddannelse, i indstilling og i omstændigheder. Det er meget vanskeligt for en person at arbejde for alle klasser samtidig. Velstand betyder storhed og kraft; armod lidt mindre end slaveri. Det er en orden af tingene som Gud aldrig har planlagt skulle være. Intet af denne slags virkede gammeldags blandt hans folk, da han var deres anerkendte leder. Herskerne i dag kan lære værdifulde lektier, hvis de vil studere den styringsplan Israels børn fik. ret

(164)  Folk var genstand for ulykker, sygdom, og tab af ejendomme den gang som nu; men så længe de fulgte instrukserne Gud gav, var der ingen tiggere blandt dem, ejheller nogen som manglede mad. Deres kloge rådgiver, der forudså den ulykke der faldt over nogle, gjorde tilvejebringelser for dem. Da folket indtog Kanaan, blev landet delt blandt dem, efter deres antal, og særlige love blev oprettet for at nogen ikke skulle føje mark til mark, og kræve det som hans, alt det land han ønskede, eller fik penge for at købe for. Ingen fik lov at vælge de mest frodige dele for sig selv, og efterlade de dårlige og mindre ønskværdige dele til sin bror; for denne verden dyrker selviskheden og opsætsligheden, og danner grobund for utilfredshed, beklagelser og uenighed. ret

(165)  Efter Guds særlige anvisning, blev landet delt efter lodder. Efter at det var opdelt sådan, skulle ingen føle sig fri til, ejheller ud for et ønske om at ændre eller ønske om penge, at behandle sin besiddelse; han skulle heller ikke sælge sit land med mindre han var tvunget til at på grund af armod. Og uanset om han eller nogen af hans efterkommer, måtte ønske at købe det tilbage, og nogen havde købt det måtte han ikke nægte at sælge det. Og hvis den fattige mand ikke kunne løskøbe det for ham, og ikke kunne gøre det selv, skulle det vende tilbage til ham under jubelåret, og han fik privilegiet at vende tilbage til sin hjem igen og nyde det. Således skulle den fattige og uheldigt stillede altid få den samme chance sammen med deres dårligere stillede nabo. ret

(165)  Mere end dette, israelitterne blev instrueret til at så og højeste deres marker i seks efterfølgende år; men hvert syvende år blev de befalet at lade landet hvile. Hvad der end vokser af sig selv skal de fattige indsamle; og hvad de efterlod sig, kan markens dyr spise. Dette er tid til at indprente folk med at det var Guds land som de fik lov at the for en tid; at han var den retmæssige ejer, den oprindelige ejendomsbesidder, og at han viser særlige hensyn til fattige og uheldigt stillede. Disse tilvejebringelse kom for at lindre lidende, og bringe håbets stråler ind, og sendte sollys ind, i lidendes og forpintes liv. Er der plads til en sådan statut i England? Langt fra. Herren sætter trængende mennesker foran dyrene; men der er vendt op og ned på denne orden der, og sammenlignet med de fattige så behandles heste, hunde og andre umælende dyr her som fyrster. På nogle lokaliteter forbydes de fattige at træde ud på stien for at tage smukke blomster som vokser i overflod på mange åbne marker. Førhen fik en mand lov til at gå ind på en anden mands mark eller vingård og spise så leget han ville, når han var sulten. Endog Kristus og hans disciple tog af aksene og spiste når de gik igennem. Men hvor forandret er tingenes orden ikke nu! ret

(165)  Hvis de love Gud havde givet fortsat blev gennemført, hvor anderledes ville så vor nuværende verdens tilstand så ikke være moralsk, åndeligt og timeligt. Selviskhed og egenkærlighed vises ikke så meget som det bliver nu; men enhver bør værne om et venligt hensyn til andres lykke og velfærd, og en så udbredt udslettelse og menneskelig elendighed som der ses nu i de fleste dele af England og Irland, vil ikke eksistere. I stedet for at de fattigere klasser holdes under undertrykkelsens jerngreb af de velhavende, i stedet for at få andre menneskers hjerter til at tænke og planlægge for dem i det timelige såvelsom med åndelige ting, vil de få en chance for selvstændige tanker og handlinger. ret

(166)  Ejerfornemmelsen over deres egne hjem, vil indgyde et stærkt ønske i dem for at forbedre sig. De vil hurtigt blive dygtige til at planlægge og tænke for sig selv, deres børn vil uddannes til flidens og sparsommelighedens vane, og forstanden styrkes stærkt. De føler at de er mennesker, ikke slaver; og vil kunne regenerere deres tabte selvrespekt og moralske selvstændighed i høj grad. Det er ikke umuligt at hjorte ofte erstattes på lige fod med kvægets smukke hjorde; så landskabshaveudformning og besmykkede bygninger bag umådelige stenmure kan gennemføres for mindre penge; så der vil bruges mindre penge til spejlsport, og til at bygge hundepalaser og leje mennesker til at sørge for dem. Vi må rimeligvis se hen på den enkle måde der vises blandt de højere klasser, i stedet for deres nuværende eksklusivitet og begreber om deres egen værdighed, og til den høje tankegang at sætte en høj levestandard. ret

(166)  I et land hvor så mange folk holdes under velhavendes trældom, og de højere klasser er trælle af længe fastsatte leveregler, kan det kun forventes at den upopulære sandheds udbredelse vil ske langsomt. Men hvis brødrene vil være tålmodige, og arbejderne vil være helt vågen og grundigt alvorlige for at unytte alle anledninger der giver sig for at sprede lys, er vi sikre på at en overmådelig sjælehøst vil kunne høstes fra den engelske jord. Ved taktfølelse og udholdenhed, vil der findes gode midler til at nå folk med. ret

(166)  Det vil utvivlsomt være vanskeligt at nå de højere klasser. Men sandheden vil ofte finde vej til adelsmænd ved at først nå middelklassen og fattigere klasser. Sådan var det på Paulus’ tid. Sandheden gik ind i kejserens hof gennem nogen som var bundet, og mænd og kvinder af høj rang blev Kristi disciple. Nogle som nu arbejder i England som tjenere og damernes tjenestepiger, arbejder stille på at få sandheden frem for dem de arbejder for. Således når sandheden de højeste såvel som de laveste af oprigtigt hjerte, igennem tjenere eller slægtninge. ret

(166)  Der er brug for selvopofrelsens og selvfornægtelsens energi og ånd når missionsmarken indtages. Jeg ved hvad jeg taler om. Resolutte og urokkelige mænd vil udrette meget. Vi har fået en erfaring med arbejdet fra begyndelsen af. Det begyndte i svaghed; men vi kan bevidne at undere er blevet udrettet ved resolut udholdenhed, tålmodigt slid, og fast tillid til Herren Israels Gud. Det er knapt nok grænser for hvad der kan ske, endog i England, hvis arbejdet for bibeludbredelsen styres af oplyst dømmekraft, og bakkes op af seriøst arbejde. ret

næste kapitel