(174) Ved afslutningen af møderne i Basel kom spørgsmålet hvornår vi skulle besøge de skandinaviske missioner. Jeg var meget træt af arbejde, og behøvede at hvile, har talt toogtyve gange gennem en tolk, udover at skrive mange sider. Vi vidste at det var sent på året at besøge de nordlige lande; juni skulle være den bedste tid at rejse til norden, og det blev planlagt at holde konferenser for det næste år i denne måned. Men vi var ikke sikre på at vi skulle forblive i Europa til den tid, og vi følte at det sikreste var at besøge de ledende menigheder i Skandinavien, ved første anledning. Nogle af disse menigheders tilstand var blevet vist mig for år tilbage, blev det vist mange gange at Danmark, Norge, og Sverige var lovende arbejdsmarker. Vi vidste at et stort arbejde lå foran missionerne på denne mark. De ønskede vore råd om forskellige arbejdsgrene, og vi følte at vi kunne råde dem på bedst mulige måde efter at have aflagt dem et besøg. Det virkede uklogt at udsætte denne del af arbejdet til næste sommer, da vi havde en lang rejse fra Amerika at gennemføre. ret
(174) Vi forlod Basel tirsdag aften den 6. oktober. Der var fire i min gruppe, - men søn William og jeg selv, søster McEnterfer min ledsager og stenograf, og søster Cecilie Dahl fra Kristiania, som blev tilbage efter konferensen for at lede os og tolke. Vi kunne ikke tillade os at benytte sovevognen, som er dyrere her end i Forenede Stater, men vi var meget heldige med at få en kupé til os selv, og ved at bruge vore tæpper kunne vi hvile ganske behageligt. De europæiske jernbanevognes udformning var ganske god til en nats rejse, når der ikke var overfyldt. ret
(174) Jernbanetogene på linjerne i Schweiz, Tyskland og Skandinavien er meget forskellige. Og på nogle linjer er delt op, ligesom dem i England, i små kupeer hvor der ikke er nogen samfærsel imellem; og andre linjer, specielt i Schweiz, er de mere som amerikanske vogne, hvor man går ind ad enden. Førsteklasseskupéerne er pænt udstyrede. Andenklasses kupeerne, som ofte er en del af samme vogn som første klasse, er usædvanlig ren og komfortabelt indrettet, og når der ikke er overfyldt er de mere komfortable end vore amerikanske dag-jernbanevogne. Mange af andenklasses vognene er delt i to kupeer, to tredjedele af lokalet er til rygere, og en tredjedel til ikke-rygere. I tredjeklasses vognene sidder sæderne ofte tæt, med smalle og hårde sæder. På nogle linjer er der fjerdeklasses vogne uden sæder, og kører for at rummer de allerfattigste klasser. De fleste af eksprestogene har første, anden og tredjeklasses vogne, og mønsteret er så forskelligt at det er så ualmindeligt at se et langt tog, hvor to vogne ikke er ens. ret
(175) Den jernbanevogn som vi skiftede til for at komme til Frankfurt, kunne sæderne trækkes sammen, og den højeste betrukne ryk faldt frem fra den ene side, og udgjorde en ganske behagelig kupé. ret
(175) Vi nåede Frankfurt onsdag morgen ved daggry, hvor vi ventede i to timer. Da det regnede, så vi kun lidt af byen. Vi fandt et meget behageligt stort venteværelse, og udstyret med borde og stole, og komfortable sofaer, og veludstyret med turistvejledninger. Vi tilbragte vor middag ved at af bordene, og udover varm mælk fra restauranten, nød vi en enkel morgenmad. ret
(175) Frankfurt er en gammel by, der nævnes i historien med religiøse rådssæde i mere end tusinde år. Det er et sted med stor rigdom, og det sige at have smukkere promenader end måske nogen anden by i verden. Inden for kort afstand i byen, er der smukke landsbyer, med flere berømte kurbade. ret
(175) I denne by blev Charles V, Luthers store fjende, valgt til Tysklands trone, og her fandt hans kroning sted. Her kom reformeren til, på sin vej til Diet ved Worms. Da han pludselig blev dårlig på sin rejse, hvilede han en kort tid i Frankfurt. Under hans lidelser, og med hans udsigt til mardyrdøden for sig, men stadig uforfærdet, skrev han til Spalatin i Worms, og meldte sin ankomst. “Jeg er kommet hertil,” sagde han, “selvom Satan prøvede at stoppe min vej med sygdom. Jeg har lidt fra Eisenach til dette sted, og i dette øjeblik har jeg det værre end nogen sinde. Jeg fandt ud af at Charles har udgivet en forordning for at forfærde mig; men Kristus lever, og vi skal komme til Worms på trods af alle helvedets råd, og al luftens magt.” Det hus som reformeren boede i kendes stadig som ”Luthers hus.” ret
(175) Fra Frankfurt videreførte vi vor rejse mod Hamborg, kom igennem et varieret landskab med små landsbyer, byer, bjerge, floder, skove og opdyrket land. Mange træk i landskabet er helt anderledes end Amerika. Landbrugslandet er ikke opdelt med hegn, og i stedet for vore vidt udbredte marker er meget af landet opdyrket i smalle striber, hver med en ny afgrøde. Om sommeren ser sletterne ud som om de er dækket med ordensbånd af næsten alle afskygninger af grønt og brunt, og giver en meget behagelig virkning. Der er nogle få spredte landbrugsbygninger. Fra det åbne land går vi pludselig midt ind i høje boligblokke, hvor folk er presset så tæt sammen, som i de mest folkerige byer. Husene er usædvanlig store, hver har mange familier. De vurderes til at være hundrede år, og er bygget meget solidt, sten eller muresten klisteret over på ydersiden. Skillemurene og gulvene er ofte af sten eller mursten, og der bruges tegl eller skiffer i stedet for tækkespån til at dække taget med. Der er en lille fare for at branden går fra den ene etage til den anden. ret
(175) Mange af husene ser meget gamle ud, med deres stejle tage og små firkantede vinduer. En stor del af huset ser ofte ud til at være over tagskægget. Der kan kun være tre eller fire etager under tagskægget, medens der nogle gange er fire eller fem over, med ligeså mange rækker af besynderlige små tagvinduer i taget. Mange af husene i de små landsbyer og i byernes yderkvarterer er både lader og boliger samtidig, folk der bor i den ene ende af bygningen og kvæg i den anden. Nogle gange bebos hver ende af en familie, medens dyrene har midten; disse holdes sædvanligvis i stald om dagen såvel som om natten, for det meste af landet er for værdifuld til kvægbrug. ret
(176) I dette tætbefolkede land, er enhver fod tilgængeligt land blevet opdyrket i århundreder. Uanset om landet er for goldt og bjergrigt til andet brug, og der er floder der hjælper til transport, bruges det til skovrejsning. Mange steder hvor skove er blevet ødelagt tidligere, er de blevet genbeplantet for offentlige midler. I mange Stater er de regeringens ejendom, og holdes omhyggeligt som haver. Der er love der endog forbyder private ejere at rydde deres skove uden offentlig anerkendelse. ret
(176) Her og der knejser de knejsende og mest utilgængelige højder sig, ser vi et gammelt slot, ofte i ruiner, men nogle gange holdt ved lige og beboet. Disse gamle murtinder må have en begivenhedsrig historie. Nogle af dem var, ligesom Wartburg, tilholdssted for protestanterne på reformationens tid. Kunne disse mos-tilgroede mure blot fortælle hvad der skete inden for deres fæstningsværker, eller i de befæstede bjerge omkring dem, kunne vi høre gysende beretninger i forbindelse med troens forsvareres liv. De som var vidne for sandheden, blev jagtet i deres forfølgeres raseri, drevet ud i huler og bjerge og jordens skjulesteder, fordi de ærede Guds lov frem for Romerkirkens forskrifter. ret
(176) Religonsfriheden er kun blevet fastholdt ved frygtelige kampe. Når brændepælene og skafotterne vise sig utilstrækkelige til at ødelægge reformationen i Tyskland, stævnede papismen sin hære, de katolske stater gik sammen for at knuse protestantismen, og krigsvindende fejede i tredive år over disse nu frodige sletter og folkerige byer. I begyndelsen af trediveårskrigen, i 1618, nåede landet en høj standard af velstand. Det siges at den tids kultiveringsmetoder var de samme som i 1818. ”Tyskland blev regnet som et rigt land. Efter en lang freds påvirkning, havde dens byer forstørret sig i størrelse, der var blevet flere landsbyer, og de muntre marker bevidnede om dets gode husførelse. Reformationens første dug var udåndet færdigt endnu. Morgnens liflige indånding gav sin sunde moralske livskraft, opildnede sin kunst og flid, og fyldte landet med alle gode ting. Velstand blev i alle byer, og endog landfolkene levede godt og behageligt.” Siden reformation, havde en skole eksisteret i enhver by og landsby, hvori der var en kirke, og læse- og skrivekundskaber udbredtes i almindelighed blandt folk. Bibelen fandt vej ind i deres huse. Luthers salmer blevet sundet i deres kirker og deres hjem. ret
(176) Men under de efterfølgende forfærdelige år, blev alt dette forandrede. Fremmede soldater, brutalitet og blodsudgydelse, fejede hen over landet, satte deres spor med plyndringer, brand og mord. Den største tænkelige rædsel var så almindelig at det var undtagelsen når de ikke gjorde udåd. Når tropperne nærmede sig, søgte rædselslagne folk sikkerhed i flugten. ”De trængte ind på skovens mørkeste stier, de gravede sig ned i de forblæste heder; de skjulte sig i gamle lergarve og i faldne murmasser; og i dag viser en del af disse folk deres tilholdssteder, hvor deres stakkels forfædre søgte tilflugt fra soldaternes raseri.” Krigen sluttede til protestanternes sejr; og de religiøse tolerance blev vundet, som de har nydt lige siden. Men den lange og frygtelige strid havde dækket en hel generation. Da freden endelig blev erklæret, var hele landet blevet til en grav. Stæder, byer og landsbyer var i flammer. Ladet var mennesketomt; hovedvejene uden rejsende, og tjørn og tissel dækkede den engang så rigt opdyrkede mark. I nogle dele var der ikke mere end en halvtredsindstyvende del af befolkningen tilbage, og der var regioner tilbage uden beboere. ret
(178) Sådan var fattigdommen i det syttende århundrede, og sådan er denne ånd I dag. Lad Rom kun vinde kraften, og vort eget foretrukne land vil bevidne scenerier som de der dækkede Tyskland med nedslagtede dynger, og gjorde sin høstmarker til tilflugtssted for vilde dyr. ret
(178) I Hamborg omkring syv om aftnen, skiftede vi igen tog, og måtte vente i to timer. Efter at have gået fra den ene station til den anden, fik vi vist et venteværrelse hvor mænd og kvinder spiste og drag, og luften var fuld af tobaksrøg. Vi valgte at blive på perronen udenfor. ret
(178) Hamborg, ligger ved floden Elben, og har op imod tohundrede og halvfjerds tusinde indbyggere. Hele Nordeuropas handelscenter er her; det er den store indgangshavn til det tyske kejserrige, og er Kontinentets vigtigste handelsby. Selvom den er meget gammel, er det en smuk by. Det var her at Tyndale, da han blev tvunget at flygte fra England, begyndte at publicere det nye testamente på engelsk. I et elendigt lejet værelse udholdt han sult, og kulde, medens han sled dag og nat for at give evangeliet til England. Mattæus og Markus evangelierne blev oversat og trykt her, hvor de blev sendt i hemmelighed til London, som førstefrugterne af hans store arbejde. ret
(178) En tretimers tur fra Hamborg bringer os til Kiel ved midnats tid, til Østersøens vælde. Her blev overført til en lille damper, og lægger os hurtigt til hvile i vore kahytter, glad for at kunne hvile lidt nogle få timer. Tidligt om morgnen var vi i land i Korsør, Danmark, og fortsatte vor rejse med jernbane. ret
(178) Danmark er et lille land, der består af en halvø og større og mindre øer. Dets areal er omkring det samme som Maryland, men det har mere end dobbelt så mange indbyggere, dets befolkning er henved to millioner. Dette land ligger lige så nordligt som Labrador og Hudson-bugterne i Amerika; dog er klimaet ikke så hårdt; vinteren er mildere end i de nordligste stater. Ingen tvivl om at dette mest skyldes indflydelsen af golf-strømmen, som fører varme vandstrømme fra den Mexicanske golf, hen over det Atlanterhavet til Europas kyster. Dette er en uvurderlig velsignelse for sine langt nordiske lande, som ellers berøves for mange af livets velsignelser. ret
(178) Det danske sceneri er anderledes end i Tyskland. Landskabet er en næsten ubrudt slette, de fleste steder blot nogle få fod over havoverfladen. Nogle steder er faktisk bakket, men det siges at hvis havoverfladen var ethundrede fod højere, ville mere end det halve af landet være dækket med vand. De fine skove som Danmark tidligere var besmykket med er rådnet væk eller hugget ned. Landet er mest opdelt i små landbrug, hvor ejerlodet på nogle få acres er det største en dansk landmand har som mål. Tidligere var størstedelen af landet ejet af adelen, men i løbet af indeværende århundrede (1800-tallet) fik husmænd og landmænd mulighed for at købe land, og derved blive en uafhængig klasse af samfundet. For os virker dette land mere genkendeligt end Tyskland. Hegn adskiller markerne, landbrugsgårdene er spredt ud over landet, og de smukke bøgelunde, minder os om nogle dele af de Forenede Stater. ret
(178) Danmark er et udbredt højmoseland, hvorfra der kan udvindes ganske meget tørv. Når det brændes, udsender det megen varme, og det mest folkene på landet der bruger det som brændsel. Det sorte tørv skæres til firkantede blokke som en mursten, og lægges i lange rækker for at tørre i solen; og når det er tørt, stables det klar til at blive solgt. Det stables i ordentlige stakke omkring folks hjem, afrundet i toppen, ligesom bikuber. Det er en af Guds nådige gaver til de fattige. Arbejderklassen betales sår dårligt at de uden dette vil få meget vanskeligt ved at skaffe brænde. ret