Historiske skildringer af syvendedags adventisternes udlandsmissioner kapitel 2fra side121

tilbage

En måde at bringe sandheden på

(121)  Onsdag formiddag, d. 16 september
De som arbejder i ord og lære har et stort arbejde foran sig med at rive satans fatale bedrag ud af deres tanker som de arbejder for, og indprente dem med vigtigheden i at tilstræbe Guds store retfærdighedsstandard. De bør bede alvorligt for guddommelig oplysning, og for visdom til den nærværende sandhed som den er i Jesus. Sympati, ømhed og kærlighed indvævet i deres prædikener og manifesteret i deres liv, vil afvæbne modstand, svække fordomme og åbne vej for mange menneskers hjerter. ret

(121)  Det er fortrydeligt at mange ikke indser den måde som bibelsandheden er fremstillet på har gjort indtryk på mennesker, og når den kristne derefter udvikles af dem som tager imod sandheden. I stedet for at efterligne Kristus i hans arbejdsmetode, er mange strenge, kritiske og diktatoriske. De frastøder i stedet for at vinde sjæle. Disse vil aldrig vide hvor mange svage mennesker der såres og bliver modløse af deres hårde ord. ret

(121)  Kristus kom for at bryde åget fra de fortrængtes skulde, og styrke den svage, og trøste de som sørger, og sætte de bundne fri, og binde op om sønderbrudte mennesker. Kristi tjenere skal ikke tage deres arbejde hvor han forlod det da han steg ned, og fremføre det i hans navn. Men det er Satans stadige mål at danne omstændigheder som medarbejderne vil blive afbrudt fra Gud, og arbejde efter deres egn ånd og styrke. ret

(121)  Vore prædikanttjenere behøver mere af den visdom Paulus havde. Da gik for at arbejde for jøderne, satte han ikke Kristi fødsel, forrådelse, korsfæstelse og opstandelse i første række – ikke desto mindre var dette særlige sandheder for denne tid. Han gennemgik først de løfter trin for trin som en frelser havde givet, og så over profetierne som pegede ham ud. Efter at havde dvælet ved dette, blev forskrifterne tydelige for alle, og så vidste de at de har en frelser, han så viste at denne Frelser allerede var kommet. Kristus Jesus opfyldte alle specifikationer. Dette var den ”svig” som Paulus fangede sjæle ved. Han bragte sandheden på en sådan måde at deres tidligere fordomme ikke stod op for at forblindede deres øjne og forvanskede deres dømmekraft. ret

(122)  Brødre, I som går ud for at arbejde for dem som er bundet af fordommens og uvidenhedens lænker, behøver at udvise den samme guddommelige visdom som Paulus udviste. Når I arbejder på et sted hvor sjæle lige begynder at tage mål fra jeres øjne, og ser mænd der går rundt som træer, er meget forsigtige med at ikke bringe sandheden på en sådan måde at de vækker fordomme, og lukker hjertedøren for sandheden. Vær enig med folk på alle de punkter du kan gå med til. Lad dem se at du elsker deres sjæle, og mangler at være i harmoni med dem så vidt som det er muligt. Lad dem se om du elsker deres sjæle, og ønsker at være i harmoni med dem så vidt som muligt. Hvis Kristi kærlighed åbenbares i alle dine bestræbelser, vil du kunne så sandhedens frø i nogle hjerter; Gud vil vande den udsåede sæd, og sandheden vil spire og bære frugt til hans ære. ret

(122)  Oh om jeg kunne indprente det nødvendige i alle at arbejde i Jesu ånd; for jeg er blevet vist at der er sjæle her i Europa der er vendt bort fra sandheden på grund af manglende taktfølelse og dygtighed for at bringe den. Søg i venlighed og kærlighed at instruere dem som modsætter jer. Forkynd sandheden med enkel sagtmodighed, husk på at det ikke er dine ord men Guds ord som skal skære vej til hjertet. Også i arbejdet blandt vore menigheder er der fare for at forlade sandhedens store principper og dvæle for meget ved små uvæsentlige sager som skaber en kværulering blandt brødre. Der er altid de i menigheden og uden for som ikke har Jesu kærlighed i deres sjæle, og som sætter kritiserende og strenghed i stedet for sand religion, et ønske om at finde noget at fordømme deres brødre og søstre for. Disse griber ivrigt efter den slags arbejde; Men de gør mere skade end godt, og bør ikke opmuntres til noget. ret

(122)  Den tredje engels budskab er ufejlbarligt. Du kan dvæle helt sikkert på store og forædlende sandheder med dette budskab. Arbejd forstandigt på at opmuntre troeenhed og domsenhed, så alle kan forenes i det kristne fællesskabs og kærlighedsbånd; men forklejn ikke Guds arbejde med dine egne ideer og forestillinger. Lad ikke dine ører lytte til nogens sladder. Hvis alle nægter at høre ondt om sin næste, sladderen snart finde andre steder hen. ret

(122)  Opmuntre ikke en klasse som centrer deres religion om klæder. Lad enhver studere skrifternes tydelige lære såsom enkle og tydelige klæder og trofast lydighed mod dem der sætter et værdigt eksempel for verden og for dem der er ny i troen. Gud ønsker ikke at nogen person skal være samvittighed for andre. Tal om Jesu kærlighed og ydmyghed; men opmuntre ikke brødre og søstre til at gå i taljer med hinandens klæder eller udseende. Nogle finder fornøjelser i dette; og når deres tanker vendes i den retning, begynder de at føle at de må blive til menigheds-fuskere. De klatrer op på domssædet, og ligeså snart de ser en af deres brødre eller søstre, finder de på noget at kritisere. Dette er en af de mest effektive midler til at blive snæversynede på, og forklejne åndelig vækst. Gud ville have dem til at træde ned fra domssædet, for han har aldrig sat dem der. Jeg taler så tydeligt fordi jeg kender din fare i dette land. Sjæle har allerede mistet modet og opgivet sandheden, fordi man udviser denne ånd mod dem. ret

(123)  Når klædespørgsmålet blev behandlet så klart, er der nogle som føler hele byrden over det at de burde føle en sjæl svævede mellem liv og død. Jeg var engang til et møde for denne ånd herskede. Det var den største interesse som jeg nogensinde har set. Fireoghalfjerds blev døbt før mødet sluttede. Efter at have talt til forsamlingen i offentlighed, arbejdede jeg for de unge i fortrolighed, talte og bad med dem idet de kom til mit telt. Mange blev stærkt velsignet; men der var en gruppe på stedet som ikke havde nogen byrde. Jeg kunne høre deres tomme tale, deres spøgende latter, medens pinefulde bønner blev sendt op for ikke-omvendte. Midt i interessegruppen kom nogle hen til mig og sagde at nogle blev prøvet, fordi søster White bar guld. For nogle tid siden havde jeg modtaget en gave med en lille åbent guldur. Det så meget gammelt ud, og ville sikkert ikke blive båret fordi det var smukt. Jeg bar det fordi det var godt til at holde tid. Men for at undgå at nogen kom til at snuble, solgte jeg uret, og jeg vil anbefale andre at gøre det samme. Dette er i harmoni med apostlen Paulus’ lære som siger: ”Derfor, hvis mad kan bringe min broder til fald, vil jeg aldrig i evighed spise kød, for at jeg ikke skal bringe min broder til fald.” ret

(123)  Alle religioner har sine brister. Jeg kendte engang en dame, hvis religion var af denne karakter, og i hendes familie var hun så underkuende at de knapt nok kunne leve med hende. Der blev holdt et teltmøde nær det sted hun boede, men i stedet for at hjælpe dem som arbejdede meget hårdt ved møderne, eller selv modtage hjælp, stod denne kvinde tilbage for at kritisere. Da jeg kom tilbage til huset en da, fandt jeg hende i gang med at gennemsøge min kuffert, for at se om der ikke var nogle klædeartikler hun kunne fordømme. Vi vil altid have sådanne mennesker i denne verden. Men hvis vi ikke går så meget i detaljer, vil de ikke få nogen undskyldning for at føje deres naturlige tilbøjeligheder. Det er et under for mig hvilken tålmodighed Herren har med så krogede ting. Men Han har forordnet at ved en så klar fremstilling af sandheden kan alle komme i kærlighed og harmoni. ret

(123)  Der er kun få af mine brødre og søstre som fastholder enkle klæder som jeg gør. Min skrifter peger på dette emne; men jeg gør det ikke synligt. Det skal ikke være af større betydning end, denne tids prøvende sandheder. I denne sammenhæng er der nogen som vil kritik, og dette opdyrker de som noget meget dyrebart. ret

(123)  Vi må bringe sandhedens principper, og lade dem arbejde i folks hjerter. Vi må plukke bladene fra træet så ofte vi vil, men dette vil ikke få træet til at dø; den næste sæson vil bladene komme frem igen lige så tykke som før. Men slå øksen ved træets rod, og bladene vil ikke kun falde af sig selv, men hele træet vil dø. De som accepterer sandheden, i kærlighed til den, vil dø fra verden, og vil blive sagtmodige og ydmyg af hjertet ligesom deres guddommelige Herre. Ligeså snart at hjertet, klæderne, samtalen, og livet er på rette spor, vil der være harmoni med Guds ord. ret

(124)  Vi behøver alle at ydmyge os selv under Guds mægtige hånd. Måtte han hjælpe os med at plante vore fødder fast på den evige sandheds platform. Giv Gud en chance til at indprente hjerterne, brødre, og I vil finde der efterlades et sundt indtryk hos både menighedsmedlemmer og udefrakommende. Måtte Gud hjælpe dig til at bruge din fornuft i det sjælevindende arbejde. Lad folk høre Guds røst igennem jer, ikke menneskers røst. Lad Guds form blive sat på værket, og ikke menneskers form. Tag jer selv i agt for apostlens Paulus formaning til Timotius: ”Prædik ordet, træd frem, hvad enten det er belejligt eller ubelejligt, overbevis, tugt, forman med al langmodighed og belæring.” ret

næste kapitel