Historiske skildringer af syvendedags adventisternes udlandsmissioner kapitel 20fra side180

tilbage

Prædiken — Lignelsen om figentræet

(180)  »En mand havde et figentræ, som var plantet i hans vingård; og han kom og ledte efter frugt på det, men han fandt ingen. Så sagde han til vingårdsmanden: »Se, i tre år er jeg nu kommen og har ledt efter frugt på det figentræ uden at finde nogen; hug det om; hvorfor skal det tilmed tage kraften af jorden?« Men han svarede og sagde til ham: »Herre! lad det stå endnu dette år, til jeg får gravet om det og givet det gødning; måske vil det da bære frugt for fremtiden; men hvis ikke, så kan du hugge det om!« Lukas 13,6-9. ret

(180)  Det jødiske folk blev repræsenteret som det figentræ Gud havde plantet i sin vingård. Dette folk havde han taget sig til sig, som sine egne. De var blevet stærkt begunstiget med åndelige og timelige velsignelser, og han så om de frembar retfærdighedens frugter. År efter år var han kommet til dem og håbede på at finde frugter, men fandt ingen. Han havde læge båret over dem. Retfærdighed bad indtrængende: ”Skær det ned; hvorfor bebyrder det jorden?” Men barmhjertighed bad for endnu en prøvelse. Vingårdspasseren vil frembære endnu en bestræbelse for at redde det frugtesløse træ. Gud vil komme personligt ind for at trygle det udvalgte folk. Han vil påtage sig ydmyghed, og bringe sit eget eksempel ind i sit eget liv. Hvis dette ikke bringer dem anger, er det deres sidste prøvelse. ”Derefter skal du skære det ned.” Vi læser om det ufrugtbare træs skæbne i den frygtelige ødelæggelse som kom over det jødiske folk. ret

(180)  Under figentræets symbol, repræsenterer Kristus, ikke kun jøderne, men alle som undlader at udnytte Himlens gaver. Han har givet os større velsignelser end hans gamle folk fik tilstået, og han afkræver frugter af os, der svarer til de gaver der er givet. Hvad er denne frugt? Det er en ren og hellig karakter; gudsfrygt, selvfornægtelse for andres bedste, hjertets sagtmodighed og ydmyghed. Jesus forlanger anger, tro og lydighed. Han kom for at efterlade mennesker en fuldkommen karaktermodel. Han var lydig mod alle sin Faders krav. Hvis vi følger ham, skal vi føre Guds hellige lovs forskrifter ud i vore liv. ret

(180)  Kære brødre, Han som har givet jer talenter, har gjort jer I stand til at bære dyrebare frugter til hans ære, med disse hellige betroelser. Gennem Kristus, har Gud åbnet himlen for jer, og alle nødvendige nådegaver bringes inden for jeres rækkevidde. Frelseren døde så i ved hans nåde kan få del i guddommelig natur. Han forventer at I bærer frugter. Med hvilken interesse harn han våge og ventet på at nogle giver tilbage for hans store offer. ret

(180)  Jeg beder jer, overvej den alvorlige lektie i denne lignelse. Vingårdspasseren beder om en frist for det domfældte figentræ; men hvis det stadig ikke bærer frugt, erklærer han: ”Derefter skal du skære det ned.” Om dette dog ikke er nogle af deres del, der står foran mig nu? Måtte de endog nu få den sidste prøvelse? Den guddommelige oplysning, eksemplet på fuldkommen godhed, bliver os tilstået. Fra tid til anden gives der nye muligheder og nye lektier. Og hvad vil resultatet være? Hvis er ligeglade og forsømmelige, ved vi ikke hvor snart ordene vil siges om os: ”Skær det ned, hvorfor besværer det jorden?” ret

(181)  Hvor mange år har vi været i Herrens have? og hvor meget har vi været Mesteren til gavn? Hvordan møder vi Guds undersøgende øjne? Vokser vi i ærbødighed, kærlighed, ydmyg og tillid til Gud? Er vi taknemmelige for alle hans nådegaver? Prøver vi at velsigne dem omkring os? Udviser vi Jesu ånd i vore familier? Underviser vi hans ord til vore børn, og gør dem beendt med Guds forunderlige gerninger? Den Kristne må fremstille Jesus ved både at være god og gøre godt. Så vil der være en velduft af liv, en karakterelskelighed, som vil åbenbare det faktum at han er et Guds barn, en himlens arving. ret

(181)  Brødre, vær ikke længere dovne tjenere. Enhver sjæl må kæmpe imod tilbøjelighed. Kristus kom ikke for at frelse mennesker i deres synder, men fra deres synder. Han har gjort det muligt for os at besidde en hellig karakter; vær da ikke tilfreds med mangler og deformiteter. Men når vi søger alvorligt at udvikle karakter, må vi huske på at helligelsen ikke er et øjebliksarbejdet, men en livstid. Paulus siger: ”Jeg dør dagligt.” Overvindelsesarbejdet må gå frem dag for dag. Hver dag må vi modsætte os fristelse, og vinde sejr over selviskhed i alle sine former. Dag for dag må vi værne om kærligheden og ydmygheden, og opøve os selv til alle disse fremragende karaktertræk, som vil behage Gud og udruste os til himlens velsignede selskab. Til alle som vil udrette dette værk, lyder det dyrebare løfte: ”Den, der sejrer, skal således iføres hvide klæder, og jeg vil aldrig slette hans navn af livets bog, og jeg vil vedkende mig hans navn for min Fader og for hans engle.” ret

(181)  Enhver kristen vil have en missionsånd. At bære frugt vil sige at arbejde som Kristus arbejde, at elske sjæle som han har elsket os. Den allerførste tilskyndelse fra det fornyede hjerte er at bringe andre til Frelseren: og ligeså snart at en person er omvendt til sandheden, nærer han et alvorligt ønske for at dem i mørke ser det dyrebare lys skinner fra Guds ord. ret

(181)  Vi er taknemmelige over at nogle få i København har taget imod Guds sandhed. Der er brug for missionærer til at sprede sandhedens lys i disse store byer, og Guds børn – som han kalder som lys for verden – burde gøre alt hvad de kan i den retning. I vil komme ud for skuffelser, og I vil møde modstand. Fjenden vil hviske: Hvad kan disse få stakkels folk gøre i denne store by? Men hvis I vandrer i lyset, kan I hver især være lysbærer for verden. Forsøg ikke at udrette et stort arbejde, og forsøm ikke de små muligheder der ligger lige ved hånden. Vi kan gøre rigtigt meget ved eksemplets magt for at vise sandheden i dagliglivet. Den indflydelse som vi måtte udøve er ikke så nem at modsætte sig. Mennesker kan bekæmpe for fornægte vor logik; de kan modsætte sig vor appeller; men et liv i helligt fortsæt, i uhildet kærlighed for deres skyld, er et argument for sandheden som de ikke kan modsige. Langt mere kan udrettes ved ydmyge, og helliggjort, dydigt liv, end kan udrettes ved prædikener, når et gudfrygtigt eksempel mangler. I kan arbejde på at opbygge menigheden, opmuntre jeres brødre, og gøre sammenkomstmøder interessante; og I kan lade jeres bønner gå ud, som skarpe segl, med arbejdere ud på høstmarken. Enhver bør have en personlig interesse, en sjælebyrde, for at våge og bede for arbejdets fremgang. ret

(182)  I kan også henlede andres opmærksomhed i sagtmodighed til Guds ords sandheder. Unge mænd bør instrueres så de kan arbejde i disse byer. De vil aldrig kunne bringe sandheden fra talerstolen, men de kan gå fra dør til dør, og pege folk til Guds Lam, som har taget verdens synd bort. Vildfarelsens støv og skrammel har gravet sandhedens dyrebare juveler ned; men Herrens arbejdere kan afdække disse rigdomme, så at de kan se på dem med fryd og æresfrygt. ret

(182)  Arbejdet varierer rigtig meget, og passer til forskellige tænkemåder og evner. På Guds dag vil ikke en undskyldes for at fastholde sine egne selviske interesser. Og det er ved at arbejde for andre at I vil holde jeres egne sjæle i live. Unddrager I jer fra dette arbejde, fordi der er knyttet et kors til det? Husk på at selvet må fornægtes hvis I vil vinde Kristus. De alvorlige og uselviske bestræbelser vil samle neg til Jesus. Den ydmyge arbejder som regerer lydigt på Guds kald, må være sikre på at få guddommelig hjælp. Herren er en mægtig hjælper. Hvis medarbejderne stole helt på ham, vil han udrette et stort arbejde gennem dem. ret

næste kapitel