(184) En interessant erfaring der angår et af vore danske brødre, viser hvordan sandheden nogle gange kommer frem netop fordi dens udbredelse modarbejdes. Bror C. C. Hansen blev overbevist ved at læse Bibelen, at den syvende dag er Sabbaten. Og da baptist-prædikanten gav ham bibelargumentet for nedsænkning, blev han oprørt i sit sind over dåbsspørgsmålet også. På denne tid besøgte bror Brorson stedet, og gav Metodist-prædikanten traktaten, ”Det nye testamentes sabbat.” Da han læste den, gav han den til bror Hansen, i håb om at den viser de bibelske gaver så tvingende at det er en pligt at holde den syvende dag, som ignoreres universelt, ligesom den gør med dåbs-pligten, kunne han lede ham fra ideen om neddykkelse. Han argumenterede for at baptisterne ignorerede sabbaten, såvel som andre gjorde det, og det vil ikke være værre at tilsidesætte neddykkelsen end at forkaste sabbaten. Men resultatet af dette var det modsatte af det prædikanten ønskede. Bror Hansen læste traktaten igen og igen, græd og bad over den, og i stedet for at fralægge sig dåben, besluttede han sig for at holde sabbat. Først mente han det var hans pligt at også holde søndagen, men i forsøg på at holde to dage kom modløsheden, og opgav sabbaten. Men netop på denne tid kom bror Brorson ham til hjælp, og forklarede sabbatens og søndagens sande relation ud fra Bibelen. Nogen tid efter, gjorde det meget indtryk at læse en redegørelse i Advent Tiende om hvad jeg har set med når nogle i fremmede lande får blade og traktater, og læser dem, beder over dem, og til sidst tager deres ståsted om sabbaten, for dette beskriver nøjagtig hans erfaring. ret