Historiske skildringer af syvendedags adventisternes udlandsmissioner kapitel 26fra side187

tilbage

Stockholm

(187)  Fra København tager en lille damper os over strædet til Malmø i Sverige. Dette har i hundredevis år været en fremgangsrig havn, og er den tredje største by i Sverige, når det gælder befolkning og betydning. ret

(187)  Det sund som skiller Danmarks kyst fra Sverige, er på nogle steder kun ganske få mil bredt. På begge sider af sundet er der fæstningsværker, og for hundredevis år siden har hele verdens handel gået igennem dette stræde, som krævede toldskat til Danmark for at få lov at passere. For omkring tredive år siden, protesterede vor regering stærkt imod dette krav, og andre regeringer gik med, og Danmark blev tvunget til at opgive denne indtægtskilde, som hun faktisk ikke havde nogen ret til at kræve. ret

(188)  Ingen by eller landsby som vi har været igennem på vor rejse, siden vi forlod Basel, har en så interessant historie i forbindelse med reformationen. Malmø var en af Danmarks første byer – som reformationen tilhørte – og tog imod evangeliet til fulde. I 1527 blev den første protestantiske prædiken holdt på en eng uden for murene. De som havde lyttet til evangeliet om Guds herlige nåde, ønskede at udtrykke deres følelser i lovsang, men der eksisterede på det danske sprog der passede til sådanne anledninger. I den romerske kirke var folk tavse tilbedere; de eneste sange var præsternes messer og højsange i et ukendt sprog. Men en sådan tilbedelse kan ikke mætte en forstandsmæssig tro. En oversættelse af Davids sange til dansk, blev hurtig efter udgivet, og blev modtaget med stor glæde overalt. De fortrængte hurtigt de folkeviser som var blevet sunget hidtil. De blev hørt i adelens slotte, og blev brugt i protestanternes forsamlinger, og det blev sagt at de åbnede Malmøs porte for evangeliet. ret

(188)   “Højrøstede sange genlød dag for dag rundt om Malmøs mure, idet antallet af tilbedere voksede. Snart blev portene åbnet, og forsamlingen marcherede ind, til de romerske katolskes forfærdelse, ikke i uldstof og sækkelærred, ikke med tungsindigt udseende og nedbøjede hoveder, som om de var blevet ledt ind i en ubehagelig og tung religion, men med strålende ansigter, og stemmer der begejstres af glæde. Kirkerne var åbne for forkyndere; lovprisningen uden for murene blev nu hørt inden for byen. Det var som om Malmø glædede sig fordi frelsen var kommet dertil. Messerne blev ophævet, og i 1529 blev det protestantiske religion blev bekendt af næsten alle indbyggerne.” Et teologisk fakultet blev oprettet her, hvorfra mange duelige lærere udgik at udbrede reformationens lære. ret

(188)  En nat rejse med tog fra Malmø fører os til Stockholm. Her har vi en menighed på halvfemsmedlemmer, resultatet af pastor Mattesons arbejde og noget kolportørarbejde. Denne menighed lader til at værdsætte de privilegier meget højt der kommer af møderne. Deres sal, som har sæder til over tohundrede, er overfyldt hver aften. Hver stå plads i lokalet var optaget. Jeg talte til dem om sabbaten, og de tre aftenmøder. Vore brødre og søstre viste alvorlig opmærksomhed, og alle var hurtige til at reagere. ret

(188)  I Stockholm er der meget mere interesse for religion end i København. Der er bedre besøgstal, og generelt større interesse for at undersøge profetierne, og Skriftens lære. Skandinaverne, og faktisk næsten alle europæiske tilbedere, viser meget mere reservation, end det ses blandt amerikanere. Ligeså snart at de indtager et tilbedelsessted, bøjer de deres hoveder og sender en stille bøn. ret

næste kapitel