(191) Kort tid før vi kom til Stockholm, var der sket en ulykke, som kaster sorg over hele byen. Den berømte svenske sanger Christine Neilson besøgte Stockholm, og tusindvis var forsamlet i teateret for at høre hende synge. Men der var rigtig mange som ikke kunne komme til, og for at hjælpe disse, lovede hun at synge i den frie luft foran hotellet, ved slutningen af hendes sidste aftensarrangement. En umådelig stor forsamling på femogtyve til tredive tusinde folk var samlet. Der var en bro over for hotellet, og idet folk samlede sig på denne, tæt ved underholdning, blev der råbt at rækværket ved at give sig, og folk blev mast ned i vandet. En panik fulgte efter. For at komme væk af broen, blev mænd, kvinder og børn trådt ned, atten personer blev dræbt, og ikke mindre en halvfjerds såret. ret
(191) Vi hører ofte om ulykker på teatre og fornøjelsessteder, hvor liv går tabt, og mange såres, og måske får handikap for livet. Men disse ting standser ikke fornøjelsessøgende. De iler til, tørster efter spænding, og når de gør dette slynges de ofte ud i evigheden; uden et øjebliks advarsel, er deres prøvetid til ende; og hvad er der så skrevet ned om deres liv? Kan Kristus sige om disse: ”Velgjort, du gode og tro tjener”? Skarer søger forgæves efter lykke i verdslige fornøjelser. De higer efter noget de ikke har. De bruger deres penge på det som ikke er brød, og de arbejde for det som ikke mætter. Den hungrende og tørstende sjæl vil fortsætte sin hunger og tørst så længe den har del i disse umættende fornøjelser. Oh om de vil lytte til Jesu røst: ”Hvis nogen tørster, så lad ham komme til mig og drikke.” De som drikker af det levende vand vil ikke tørste mere efter ørkesløse og betydningsløse fornøjelser. Kristus, livets kildeudspring, er fredens og lykkens kilde. ret