(194) Sabbaten og søndag, den 24. og 25. oktober, tilbragte vi i Grythyttehed, en landsby omgivet af skove, næsten ethundrede og halvtreds miles nordvest for Stockholm. Her blev vi venligt beværtet i bror og søster Hedins gæstfrie hjem. Denne bror havde tidligere levet et udsvævende liv; og som resultat, blev han fattig i enhver forstand. Da sandheden blev forkyndt her, tog han imod den, og de begyndte sit arbejde i hans liv og karakter. Han blev afholdende og flittig, og begyndte at få fremgang med sine forretninger, så at han nu har flere mennesker ansat. Han ønskede at beværte de prædikanter der besøgte dem; men hans huns var for lille, og hans familie for stor, og det var ofte nødvendigt for de tjenende brødre at finde et sted blandt fremmede. Bror Hedins kærlighed for sandheden var sådan, at han lånte penge til at bygge et rummeligt toetagers hus, hvor han havde plads til at modtage Herrens tjenere. To store kamre, blev indrettet bekvemt, og forsynet med to kakkelovne og skriveborde, og holdes til deres anvendelse. Denne brors historie viser hvad bibelsandhed kan gøre for et menneske. Det ophøjer, forædler og forfiner ham; det vi udruste ham til hellige engles selskab i Guds rige. ret
(194) Men verdslig fremgang er ikke så ofte deres lod som tager imod sandheden. Vore brødre i Amerika har kun en lille idé om de vanskeligheder der møder dem der holder sabbaten i disse lande. De arbejdende klasser betales dårligt, særligt på landet. Mange arbejder for femogtredive cents om dagen om sommeren, og femten om vinteren. De fleste af vore folk er fattige, og det er meget vanskeligt for dem at skaffe arbejde, endog til lave priser. Pastoren i denne menighed er ansat i et lager som førstemand, og da han begyndte at holde sabbat, blev hans salær skåret ned fra 700 til 600 kroner, omkring $162 omåret; og for den lille sum skal han ernære en familie på fem. Der er mange som må løfte et tungt kors, og vandre i tro, ikke med øjnene. Mange lider armod og skam; Men det forhindrer dem ikke i at adlyde Guds bud. Deres løn vil være i overensstemmelse med deres selvfornægtelse og offer for sandhedens sag. ret
(194) På dette sted er en af de ældste grupper af sabbatsholdere i Sverige. De tæller omkring halvtreds. Her var den største interesse for møderne. Vore folk holder deres møder i et fælleshus bygget af tros-afvigere, og åben for alle trossamfund. Her er et godt grundlag i Sverige, men nyt for os, blev antaget at indfri manglen på organisering. En dame som boede i et lokale der stødte op til mødesalen, og som havde ansvar for bygningen, var dygtig til at spille på guitar, og besat en smuk musikalsk stemme; ved gav hun sædvanligvis stedet både kor og instrumentmusik ved møderne. På vor anmodning spillede og sang hun, når vore møder startede. ret
(195) Her er vore folk meget spredt, men om sabbatten kom de fra hele det omkringliggende land. Jorden var dækket af sne, og en bror kom tredive miles i en slæde, medens andre, både mænd og kvinder, gik over seks til tyve miles. Pastor Matteson prædikede om formiddagen, og når alle fik tid til at komme langt fra, kom jeg efter, og talte ud fra Filipperne 4,4-7: ”Glæd jer altid i Herren.” Jeg dvælede ved betydningen af at udvise tro på Gud, så at vi kan glæde os i ham, midt i trængsler og forfølgelser, og arbejde i Kristi ånd for at vinde andre til sandheden. ret
(195) I denne gruppe så vi flere brødre, som vi tror kunne gøre et godt kolportagearbejde. De blev præsenteret for dette vigtige arbejde, og brødrene indvilgede i at mødes med hinanden og studere bibelen, som forberedelse på at gå i missionsarbejde. Da vi gik ud af huset ved slutningen af mødet, var mange samlet for at trykke min hånd. De kunne udtrykke deres følelser i ord, men de favnede min hånd, og pegede op medens tårerne løb stille ned af deres kinder. Vi håber at kunne møde disse dyrebare venner blandt de frelste, når vi alle har et sprog, og der vil ikke være barrierer i vor kommunikation med hinanden. ret