Historiske skildringer af syvendedags adventisternes udlandsmissioner kapitel 35fra side195

tilbage

Udholdenhed blandt prøvelser

(195)  Det var på det sted at pastor Rosqvist blev forbudt at forkynde af kirkerådet, og fordi han fortsatte med at prædike, blev han arresteret for oprør mod præsten, domfældt, og sat i fængsel. ret

(195)  Søndag eftermiddag talte jeg om de trængsels og forfølgelsestider der venter Guds folk, og deres pligt at holde fast ved sandheden. Gud har bragt hellige sandheder i sit ord, og han forventer at vi skal acceptere dem uden hensyn til vor overbevisning, eller gode navn, eller verdslig udbytte. Hvor en lære eller pligt komme frem for os, det altafgørende spørgsmål der skal afgøres er: Er dette gennemført ved Guds ord? Kræver Herren dette af os? Gør han det, hvilket kors det end måtte dette indebære, så må vi tage det uden tøven. ret

(195)  Hvis vi elsker Gud og holder hans bud, skal vi ikke forvente at verden har forståelse for os, mere end det var med Kristus. Johannes siger: ”Verden kendte os ikke, fordi den ikke kendte ham.” Og i alle tider har troens forsvarer erkendt sandheden i Paulus’ ord: ”Sådan skal også alle de, som vil leve et gudfrygtigt liv i Kristus Jesus, blive forfulgt.” Fordi sandheden går imod menneskers lære, og fordømmer deres uretfærdige livsførelse, udøver det den bitreste modstand. Majoriteten, endog blandt dem der bærer Kristi navn, viil ikke følge hans selvfornægtende og korsbærende eksempel; og når de bliver mere og mere fremmed for ham, kan de ikke skilne mellem det himmelske og jordiske, deres fred fyrstyrres af at der er et folk som tjener Gud og fralægger sig al syndig levevis. Mennesker som træder på Guds krav, føler en stadig dadel fra deres optræden som viser lydighed mod ham; og det er derfor en sådan fjendskab udvises mod alle som er sande over for Gud. Af den grund forkastede Farisæerne Kristus, og den samme ånd eksisterer stadig og vil fortsætte med at eksistere indtil endens tid. ret

(196)  Kristus sagde til sine apostle: »Se, jeg sender jer som får blandt ulve; vær derfor snilde som slanger og uden svig som duer! Vogt jer for menneskene; thi de skal bringe jer for domstole og piske jer i deres synagoger«. Også for landshøvdinger og konger skal I føres for min skyld. « »Og I skal hades af alle for mit navns skyld; men den, som holder ud indtil enden, han skal blive frelst.. Når de forfølger jer i én by, så flygt til en anden.” ”En discipel står ikke over sin mester, en heller en tjener over sin herre.” ret

(196)  Sådan en behandling får Kristi tjenere fordi de lærer sandheder, som ikke er i harmoni med en verdenselskende kirkes doktriner. Og har nogle af vore brødre, endog på deres sted, ikke følt sig tvunget af disse Kristi ord? Har de ikke mødt det samme hos kirkens præster, som Kristus kom ud for hos farisæerne? De forbød at forkynde sandheden. De blev bragt frem for rådene og pisket i synagogerne, underlægt skammens og falskneriets slag, fremstillet som kættere over for folk, mennesker der ikke er storsindede. Ligesom jødernes ypperstepræster og skriftkloge bragte kirkens myndigheder dem til Pilatus, for at udsige dom imod dem, og få dem til at kaste dem i fængsel. Men alt dette er kun småting i sammenligning med hvad det burde. Den mest bitre og grusomme forfølgelse kommer altid fra dem, som har religionens form uden en gudsfrygts ånd og kraft. Religiøse fordomme viger ikke tilbage for noget. ret

(196)  Det som særlig opildner til verdslig fjendskab i vor tid når det fjerde bud præsenteres. Og dette er Guds særlige arbejde for denne tid. Da profeten Johannes, ser hen til de sidste dage, så han at Guds tempel var åbent i himlen, og hans testamentes ark kunne ses. Arken indeholder Guds hellige lov, og Johannes ser et folk hvils øjne er rettet mod templet; deres opmærksomhed er fæstnet på loven inde i arken. ”Her er de der holder Guds bud, og Jesu tro.” Himlen overvåger dette værk med dybeste interesse. Engle overvåger karakterudviklingen, og vejer den moralske værdi. De er påbudt at sætte mærke på dem, der er loyale mod Gud bud; som vil være til særlig hjælp fra Gud til at klare prøven og bevise trængselstiden. ret

(196)  Hvis vi søger alvorligt efter sandheden, skal vi finde den. Frelserens løfte er: ” Hvis nogen vil gøre hans vilje, skal han erfare, om læren er fra Gud.” ”Tydes dine ord, så bringer de lys, de giver enfoldige indsigt” og vil skal vide at, ”jage efter at kende Herren! Som morgenrøden er hans opgang vis.” Idet solen hæver sig højere og højere i himlene, udsendes dets stråler med en altid voksende klarhed til middagens højdepunkt, så Retfærdigehdens sol spreder sit lys, skinner mere og mere til den fuldkomne dag. ret

(197)  De som klynger sig til gamle skikke og ældgamle vildfarelser har mistet syn for at lyset altid bliver stærkere på alles sti, som følger Kristus; sandhed folder sig hele tiden ud for Guds folk. Vi må hele tiden gå frem, hvis vi skal følge vor Leder. Det er når vi vandrer i lyset der skinner på os, der adlyder den sandhed som åbner vor forståelse, at vi modtager større lys. Vi kan ikke undskyldes for at kun få det lys som vore fædre havde for hundredvis år siden. Hvis vore gudfrygtige fædre havde set det som vi se, og hørt det som vi hører, ville de have accepteret lyset, og vandret i det. Hvis vi ønsker at efterligne deres trofasthed, må vi tage imod de sandheder der åbner sig op for os, idet vi tager imod dem som det præsenteres for dem. Vi må gøre som de vil have gjort, om de havde levet på vor tid. ret

(197)  Lige før sin korsfæstelse, bad Jesus for sine disciple: “Hellige dem ved sandheden! dit ord er sandhed.” Det er enhvers pligt at ransage Skrifterne for sig selv. Vi kan ikke acceptere menneskers påstande som ufejlbrlige. Til dem som modsætter og fralægger vor tro må vi sige: Vis os fra bibelen at vi tager fejl. Guds ord skal dømme os på den sidste dag, og vi ønsker at vide hvad Skriften siger. Folk betragteer os med jalousi og bitterhed fordi vi ikke vil acceptere menneskers påstande som bevis og Fædrenes vidnesbyrd; men vi kan ikke købe fred og forene os ved at helliggøre sandheden. Konflikten kan være lang og smertelig, men vi må for enhverpris holde fast ved Guds ord. ”Bibelen, og Bibelen alene,” må være vort feltråb. ret

(197)  Jeg vil sige til dem som har vendt deres fod hen på vejen for Guds bud: Det er ikke nok at bekende at holde Guds lov; fører du dens forskrifter ind i din dagligdag? At bekende sandheden og ikke helliggøres gennem det, er vanære til Gud. Vi ønsker sandheden på ethvert punkt, og vi skal bringe den ind i vor dagligdag. Kom til Gud i tro og enkelthed, og han vil oplyse din forståelse, og sætte dig i stand til at vandre ydmygt og velovervejet over for dine medmennesker, så de kan ikke kan tale ondt om jer, uden det at mennesker taler ondt om Kristus. Så længe I følger lydigt følger ydmyghedens sti dag for dag, vil I få en levende erfaring med Guds ting, - en erfaring som I må have for at stå i de trængselstider, der er foran jer. ret

(197)  Jeg takker Gud for at lyset er komme til dette sted. Selvom det virker til at du er her alene, er du dog ikke alene; for Kristus er hos dig; du er i et saligt selskab. Du får ord der kommer ned fra profeternes og apostlenes linjer, der opmuntrer dig til standhaftighed. Mange af disse hellige mænd har mistet deres liv og deres trofasthed over for Gud. Hvis Du lider for sandhedens sag, så husk på at dette er ikke mere end andre har gjort for jer. Hvilke prøvelser og lidelser har Paulus ikke udholdt, og alligevel siger han: ”Thi vor trængsel, der er stakket og let, virker uden mål og måde en evig vægt af herlighed for os, som ikke har blikket rettet mod de synlige ting, men mod de usynlige; thi de synlige varer kun til en tid, de usynlige varer evigt.” ret

(197)  Idet ondskaben tager til, vil modstanden sætte tættere og tætte ind på jer. Satan har forberedt mange arsenaler imod Guds folk. I vil møde mange trængsler og vanskeligheder, som aldrig er erfaret før, og der vil kunne ses nogen vej at undfly. Men hvis I har lært at stole på Gud, vil i vide at han vil ikke forlader jer; I vil få den forsikring han vil høre i jeres bønner, for han har alt det for jer som han har lovet. Du kan hænge din hjælpeløse på Jesus, og i trængselstiden vil han vise sig at være en aldrig svigtende hjælper for jer. ret

(198)  De som anerkender Gud som deres hersker, og adlyde hans regerings lov, vil regnes for værdig iblandt hans familie i himlen; for de har bevist at de har ærbødighed over for ham og adlyder hans vilje i det fremtidige liv. Når den endelige trængselstid kommer, vil Gud sende sine engle og passe på dem. Når den stemme som tidligere rystede jorden skal ikke kun ryste jorden, men også himlen, så vil vor Herres stemme kunne høres der siger: ”Kom hid, min Faders velsignede! arv det rige, som har været jer beredt, fra verdens grundvold blev lagt.” De vil se ham som han er; de vil undfly de ting som kommer over jorden, og vil stå inden for de himmelske sale; for Kristus har lovet: “Salige er de, som tvætter deres klæder, for at de kan få adgang til livets træ og gennem portene gå ind i staden.” ret

næste kapitel