Historiske skildringer af syvendedags adventisternes udlandsmissioner kapitel 37fra side199

tilbage

Et svensk måltid

(199)  Mandag blev vi indbudt til at spise hos købmandsfamilie, hvis hustru var begyndt at holde sabbat. Disse vender sendte deres hestevogn til os, og gjorde alt i deres kraft for at gøre vort besøg behageligt. Det var en tavsmodtagelse, da pastor Matteson, der var oversætter, endnu ikke var kommet; men vi blev budt hjerteligt velkommen. Efter at have taget vort overtøj af, gav husets frue mig sin arm, og førte mig til spisesalen, et stort og pænt udstyret lokale, hvor der var flere sofaer, og et antal små borde, hvert dækket med linnedklæder. I midten af lokalet stod et stort bord, arrangeret som sædvanligt med en stor potteplante i midten, og udbredt med brød og smør, ost, kold mad og flere delikatesser. Efter at pastor Matteson var kommet, brugte vil nogle få øjeblikke på samtale; så samledes vi omkring bordet, alle stod op, medens bror M. bad om en velsignelse på svensk. Så tog vi det vi ønskede fra bordet, nogle stod eller gik omkring, andre sad ned, som det behagede, omkring i lokalet. Efter at ”smørgåsen” var spist, satte vi os selv ved de små borde, og blev servet fisk, kød og grøntsager var pænt tilberedt. Herefter blev suppeterinen ført ind. Der var to slags, kødsuppe, og en ret kaldet plumsuppe, med svesker, æbler mfl. Til sidst kom desserten med kogte pærer og flødeskum. Så stod alle op omkring det midterste bord og takkede i tavshed. Derefter, trykkede alle gæster hænder med vært og værtinde, takkede dem for beværtningen, og så var ceremonien til ende. ret

(199)  Vi gik ind i et andet lokale, og brugte nogen tid på samtale. Pastor Matteson læste og forklarede nogle dele af Bibelen, og vi fik en bedestund. En time eller to efter måltidet var det skik at servere kage og kaffe; vore venner vidste at vi ikke drak sidstnævnte, blev erstattet med varm vand og fløde. Dette drak vi fra bittesmå kinesiske kopper, men vi havde ikke brug for at spise igen. Vi bød vore venner farvel, og blev kørt i deres vogn tilbage til bror Hedins hjem. Det er skik i Skandinavien af afskeden er mere ceremoniel end vor ankomst. ret

næste kapitel