Historiske skildringer af syvendedags adventisternes udlandsmissioner kapitel 39fra side201

tilbage

Reformatorerne i Sverige

(201)  Örebro var hjem for en af lederne i den svenske reformation, Olaus og Laurentius Petri. De var sønder af en grovsmed, men fik en flot uddannelse, studerede i flere år på universitet i Wittemberg, under Luther og Melancthon, hvor de modtog reformationtroens læresætninger. Det siges af de ældste af de to brødre var i skaren foran kirkedøren i Wittemberg, da Luther sømmede sine teser på den. Begge var eminente i at lærdom og fromhed, og for den iver og det mod som de forsvarede deres tro med. Det siges at de lignede Tysklands store reformatorer. Ligesom Melanchton, Lawrence, den yngre, var lært, eftertænksom og trolig, medens Olaus vækkede folk med sin kraftfulde veltalenhed. Af den grund blev han ofte angrebet koporligt at skaren. De katolske præster oprørte det uvidende og overtroiske folks fordomme, så at reformeren ved flere lejligheder måtte fly for nød og næppe med livet. ret

(201)  Disse reformatorer blev imidlertid hjulpet velvilligt og mægtigt af kongen. Under den romerske kirkes styre, var folket gået i armod og ned i undertrykkelsens grund. De var blottet for de Hellige Skrifter, og havde blot en religion af tegn og ceremonier, som ikke bibragte lys til sindet, de gik tilbage til overtroiskhed og deres hedenske forgængeres hedenske skikke. Nationen blev delt i bestridende fraktioner, hvis evindelig strid gjorde alles ulykke større. Kongen fastsatte en reformation i Statskirken, og han indbød disse tjenlige og kraftfulde hjælpere til at kæmpe imod Rom. Olaus Petri var forkynder i den store domkirke i Stockholm, medens Laurentius blev professor i teologi i universitetet i Uppsala. De to brødre oversatte Bibelen til svensk, og gav dette lands folk Guds ord for første gang på deres modersmål. ret

(201)  Under kongen og Sveriges ledende mænds tilstedeværelse, fastholdt Olaus Petri dygtigt den reformerte tros lære imod de romerske forkæmpere. Han erklærede at Fædrene er underlagt og ikke over Bibelen, og at deres fortolkninger skulle kun antages når de er i overensstemmelse med den Hellige Skrift. Han fornægtede at Guds ord er dunkelt når de ligger under troens fundamentale doktriner, og han præsenterede Bibelens eget vidnesbyrd i sin enkelthed og klarhed. Kristus sagde: “Min lære er ikke min egen, men hans, som sendte mig.” og Paulus erklærede at skulle han forkynde et andet evangelium end det han havde fået, ville han være banlyst. ”Hvordan” sagde dr. Olaus, ”skal andre formaste sig til at gennemføre dogmer efter deres behag, og gøre dem nødvendige for frelsen?” Han viste at menighedens dekreter ikke er autoritet, når det står imod Guds bud. Og fastholde det store protestantiske princip: ”Bibelen, og Bibelen alene som regel for tro og praksis,” vandt han en sejr som afgjorde kongens velvilje for den protestantiske tro, og reformationenen blev virkelig etableret i Sverige. ret

(202)   “Det niveau denne konferense blev ført på, var uklar i sammenligning med dem i Wittemberg og Augsburg, og partierne i denne var blot af anden rang, i sammenligning med de store anfører hvor disse tidligere kampe af samme slags er blevet bekæmpet; men . . . . det viser os hvad det var mænd der formede hærens række og orden af reformatorer. De var ikke uudannede, sekteriske, højtråbende polemikere; langt fra! De var mænd som havde studeret Guds ord, og vidste godt hvordan våbene skulle håndteres med det Bibelens arsenal de havde fået. ret

(202)  Nu står der et monument, der er rejst for over halvtreds år siden i en lille park i Örebro over for universitetet, til minde for disse berømte mænd, og bærer inskriptionen: ”Til minde om Olaus og Laurentius Petri, De første forkyndere af den lutherske lære i Örebro. Daniel 12,3.” Lige overfor elven en smuk park, og til højre står “Engelbrekt Slott,” et af de ældste slotte i Sverige. Dette slot har i mange år også været fængsel for området, og det har utvivlsomt været her, at de arresteret for at forkynde Herrens snarlige komme i 1843 blev spæret ind. Nogle af vore venner besøgte det sorte værelse i rundtårnet, som blev brugt som fængsel; de besøgte også den store fængselsbygning der blev besøgt siden, hvori bror Rosqvist blev arresteret for at forkynde den nærværende sandhed i Grythyttehed. ret

næste kapitel