(126) Fredag formiddag, 18.september.
Da Jesus udsendte sine disciple for at arbejde, udsendte han dem to og tro, så de kan være til hjælp og styrke for hinanden, og stå tappert og forsvare sandheden. De følte ikke som nogle gør nu, at de hellere vil arbejde alene, som nogen med dem, der ikke arbejder sådan som de arbejdede. Vor Frelser forstod at de skulle være i hinandens selskab. Han forbandt dem ikke med den milde, og elskede Johannes med et og samme temperament; men han forbandt dem med den ivrige og impulsive Peter. Disse to mænd var ikke på sammen måde, hverken i temperament eller i deres arbejdsmetode. Peter var hurtig og ivrig til at handle, frimodig og kompromisløs, og ville ofte vinde; Johannes har altid været rolig, og hensynsfuld mod andres følelser, og kommer for at opfølge og opmuntre. Således blev manglerne delvist dækket af den andens stærke sider. ret
(126) Gud har aldrig tænkt at hans tjenere, som regel, skulle ud at arbejde alene. Som illustration: Her er to brødre. De har ikke det samme temperament; deres tankesind løber ikke i den samme kanal. Den ene skal passe på at ikke gøre for meget; den anden undlader at bære de byrder som han burde. Hvis de er forbundet med hinanden, kan disse få en formende indflydelse på hinanden, så at yderlighederne i deres karaktertræk ikke fremstår så meget i deres arbejde. Det behøver ikke at være nødvendigt for dem at være sammen ved alle møder; men de kan arbejde på steder ti, femten eller endog tyve miles derfra, - nær nok sammen, så at hvis nogen kommer i krise med sit arbejde, kan han kalde andre til hjælp. De bør også samles så ofte som det er muligt til bøn og rådslagning. Selvom de har forskellige temperamenter, er de ét i troen, et i målet, og kan påberåbe sig Kristi løfte om at være hans disciple, ”Hvad som helst to af jer her på jorden bliver enige om at bede om, det skal de få fra min himmelske Fader.” ret
(127) Når den nogen arbejder alene hele tiden, er han tilbøjelig til at tro at hans metode er hævet over al kritik, og han nærer ikke noget særligt ønske for at få nogen til at arbejde sammen med ham. Men det er Kristi plan at nogen skal stå lige ved hans side, så at arbejdet ikke formes helt af et menneskes tankegang, og så at hans manglende karakter, ikke betragtes som hans egne dyder, eller af nogen som hører ham. ret
(127) Medmindre en taler har nogen ved sin side, som han kan dele sit arbejde med, vil han mange gange komme under omstændigheder, hvor han er nød til at overtræde livets og sundhedslovene. Så kan der nogle gange ske vigtige ting som kalder han bort, lige hvor krisen er allerstørst. Hvis to er forbundet i arbejdet, behøver dette arbejde ikke at blive efterladt alene de gange. ret
(127) Det er Satans særlige arbejde at forhindre Guds værk, og arbejde for slægtens udslettelse. Når interessen på en vis lokalitet er på sit højeste, gør han det ofte tydeligt for medarbejderen, at nogle ubetydelige ting der hjemme har stor betydning, og kræver hans øjeblikkelige tilstedeværelse. Medarbejderens øjne er ikke rettet kun på Guds ære, han efterlader arbejdet ufuldendt, og synder sig hjem. Han kan holde sig bort i dage endog i uger, fordi hans tidligere arbejde er kommet i uorden. Den maske går op efter den anden, og bliver aldrig taget op igen. Dette behager fjenden. Og når han ser at han har succes med at sætte timelige højest i denne persons sind, giver han ham sine hænder fulde af problemer. Han begynder straks at finde på nogle problemer der hjemme, som kan optage hans tankesind, og hvis det er muligt, holde ham borte fra hans arbejde i det hele taget. ret
(127) Gud har gjort det sådan at medarbejderne skal være optaget af hans vilje. Han siger: “En mand gør jeg sjældnere end guld og et menneske end ofirs guld.” En sjæl har større værdi en hele verden; og lade ting af timelig art komme ind mellem og og det sjælevindende arbejde er til mishag for himlens Gud. Som et folk er vi knapt nok begyndt at indse betydning af det arbejde der er betroet os. Oh, om Guds tjenere kan få en ny berøring fra hans guddommelige kraft! Oh om de havde mere tro til at være sammen med Gud i bøn, og de er mere langt mere udholdende med deres arbejde. ret
(127) Når sjæle afgør om de er for eller imod sandheden, så tillad ikke, formaner jeg jer, at ikke lade jer drag bort fra jeres arbejdsmark. Opgiv det ikke til fjenden, må jeg sige, heller ikke hvis nogen dør i jeres hjem. Kristus sagde: ”Følg mig; og lad de døde begrave deres døde.” Hvis du blot kunne se vigtigheden af det arbejde som er blevet overbragt til mig, vil den lammelse som mange har blive rystet bort, og der vil ske en oprejsning fra døde og komme til liv gennem Jesus Kristus. ret
(128) Kristus mente noget da han sagde: ”Og enhver, som har forladt hjem eller brødre eller søstre eller fader eller moder eller hustru eller børn eller marker for mit navns skyld, skal få det mange fold igen og arve evigt liv.” Han ville indprente os med at vi må give de evige ting førstepladsen, og således forholde os selv til Guds sag og arbejde, så vi ikke forhindres af timelige ting. Alt af denne karakter må sættes i anden række. Guds rustning, som man har taget på sig, skal ikke lægges bort for dårlige undskyldninger. ret
(128) Hvad vi behøver nu er utrættelig energi og udholdenhed, så at vi ikke vil brydes med arbejdet på grund af vanskeligheder eller problemer der hjemme. Hvis vi lader vor interesse bortlede på den måde, vil fjenden forstå det, og han vil skabe problemer i vore familier, for at drage os bort fra arbejdet. Hvis vi tager fast ståsted som Guds arbejdsfolk, der siger: ”Herren har givet os et budskab, og vi ikke kan være trofaste vagtfolk, medmindre vi står på vor pligtpost, vil vi føre arbejdet ud i alle risikoer,” så finder vi at Guds engle vil tjene vore hjem der hjemme, og vil sige til fjenden: ”Stop, bliver der.” Der er et stort og højtideligt arbejde som vi skal involvere os i, og Gud vil hjælpe os med at føre det frem, hvis vi lærer at stole helt på ham. ret
(128) Oh, mine brødre, tag hele Gus rustning på, og handle med visdom og forstand. Arbejd ikke i uger og måneder for at udbrede en tilstand af tingene, som binder jeres hænder og fødder, så I ikke kan gå i krig, som Jesu Kristi frimodige soldater, og så knurre og beklage jer, fordi I har omstændigheder, som ikke giver jer helt til arbejdet. Det er Gud som pålægger jer denne byrde. Han giver jer forstand, og han ønsker at I skal bruge den. Han vil ikke at du arrangere ingene der hjemmes, så at når du går ud for at arbejde, vil jeres tanker hele tiden være på jeres familier. Før I handler på jeres familier vil han have jer til at tænke nøje over om I samler jer byrder sammen, som forhindrer jer i at gå ind i hans arbejde. Jeg har følt mig bedrøvet når jeg hører forskellige enkeltpersoner fortælle hvor vanskeligt det er for dem at give sig selv til Guds værk. De overvejer ikke de skridt de har taget for at sætte sig i den position. Hvis Gud skal udvirke et mirakel for at få dem i denne position, vil de gå direkte til arbejdet, for at fremkalde andre lignende tilstande. Disse ser ikke det nødvendige i at rådføre sig med Gud, de foretrækker deres egne tilbøjeligheder og dømmekraft. ret
(128) Nogle har lagt vægt på at lade timelige ting komme ind mellem dem og Guds arbejde, og de har mistet meget på grund af dette. Men hvad er dette? At de timelige ting bliver sammenlignet med det evige? Vi står indskrevet i Herrens hær, og lad nu ingen af os skabe en sådan situation at vi må dessatere fra den. ret
(128) Jeg appellerer til jer, mine brødre i prædikanttjenesten. Knyt jer tæt til Guds arbejde. Mange sjæle der kunne være frelste, vil gå tabt, medmindre i kæmper alvorligt for at gøre jeres arbejdet så fuldkomment som det er muligt. Der er et stort arbejde at gøre i Europa. Først kan virke som om det går langsomt og vanskeligt; men Gud vil arbejde mægtigt gennem jer, hvis I vil blot vil overgive jer helt til ham. Meget af tiden må I vandre i tro, ikke med følelser. ret
(129) Jeg ved ikke om alle tilstedeværende har skavanker af en slags på sig. Har man det, så glæd ikke fjenden ved at stå på taler solen og fortælle om disse skavanker; men tal om Kristi mægtige kraft til at velsigne alle som kommer til ham. Jesus lever. Handle i tro, og påberåbe dig Guds løfter. Husker du ikke den kvinde som kom ind bagved Jesus og berørte kvasten af hans kappe og blev helbredt? Det er den slags tro som I behøver. Mange gør en tilfældig berøring, men der er få som er tæt forbundet med Kristus i levende tro. ret
(129) Uanset hvor I er, hvor prøvende jeres omstændigheder er, så tal ikke modløst. Bibelen er fuld af rige løfter. Kan du ikke tro disse? Når vi går ud for at arbejde for sjæle, ønsker Gud ikke at vi skal føre krig for vor egen skyld. Hvad betyder dette? Det betyder at vi ikke skal gå ud i vor egen styrke, for Gud har lovet i sit ord at han vil gå med os. ret
(129) Lad os som medarbejdere søge Herren sammen. Af vort eget selv kan vi ikke gøre noget; men gennem Kristus kan vi gøre alt. Gud vil at vi skal være til hjælp og velsignelse for hinanden, og at vi skal være stærke i Herren og i hans krafts styrke. I vore allerværste prøvelser, vil Jesus være vor ”strålende morgenstjerne.” Der er megen selvskabt sorg i livet. Satan arbejder på at mistro og gøre modløs. Men Gud lever og regerer; og han vil give os al den hjælp vi behøver. Det er vort privilegium til enhver tid, at drage styrke og mod fra hans velsignede løfte: ”Min nåde er dig nok.” ret