Historiske skildringer af syvendedags adventisternes udlandsmissioner kapitel 43fra side207

tilbage

Et stort afholdsmøde

(207)  Om søndagen talte jeg på indbydelse fra afholdsselskabet formands anmodning, over afholdenhed. Mødet blev holdt på soldaternes millitærgymnasium, den største sal i byen. Et amerikansk flag var placeret som udhæng over talerstolen; det var en opmærksomhed som jeg værdsatte meget. Der var omkring seksten hundrede samlet. Blandt dem var statskirkens biskop, sammen med et antal af præsteskabet; en stor del var fra den bedre samfundsklasse. ret

(207)  Jeg tog temaet op ud fra et religiøst ståsted, viste at Bibelen er fuld af beretninger om afholdenhed, og at Kristus var forbundet til afholdsarbejdet, helt fra begyndelsen. Det var fordi appetitten blev føjet at vore første forældre syndede og fald. Kristus genløste menneskets fald. I fristelsens ørken udholdt han den prøve som mennesket ikke kunne bære. Da han led den stærkeste sult, svag og udtæret af faste, var Satan nærved med sine mangfoldige fristelser for at overvinde Guds Søn, og udnytte hans svaghed og vinde sejr over ham, og derved forpurre frelsesplanen. Men Kristus var standhaftig. Han overvandt for slægtens skyld, så han kan redde dem fra faldets fordærv. Han viste at det var muligt for os i hans styrke at vinde sejr. Jesus sympatiserer med menneskets svaghed; han kom til jorden så han kan give os morals styrke. Uanset hvor stærke lidenskaberne eller appetitten er, kan vi vinde sejr, fordi vi kan få guddommelig styrke til at forene vore svage bestræbelser. Dem som flygter til Kristus vil få en fæstning i fristelsens tid. ret

(208)  Jeg viste betydningen af afholdhedens vane ved advarsler og eksempler fra bibelhistorien. Nadab og Abihun var mænd i et helligt embede; men ved at drikke vin blev deres sind så omtågede at de ikke kunne skelne mellem det hellige og det almindelige. Idet de ofrede ”fremmed ild,” ignorerede de Guds bud, og blev slået ihjel ved hans domme. Gennem Moses, har Herren udtrykkeligt forbudt dem vin og stærk drik, som tjener med hellige ting, så de kan ”gøre skille mellem helligt og uhelligt” og kan lære ”de forordninger som Herren har sagt.” Virkningen af giftig alkohol svækker kroppen, forvirrer sindet, og fornedrer moralen. Alle som besidder ansvarsbetyngede stillinger, skal være mænd med strengeste afhold, så de kan tænke klart til at skelne mellem rigtigt og forkert, så de kan besidde principfasthed, og visdom til at forvalte retfærdighed og vise barmhjertighed. ret

(208)  Dette direkte og alvorlige påbud skal gå fra slægt til slægt, til endens tid. Der er brug for principfaste mænd, i vore lovgivningsparlamenter og retssale, ikke mindst i vore skoler og kirker; mænd med selvkontrol, skarp opfattelse og sund dømmekraft. Hvis sindet omtåges eller principperne fornedres af umådeholdenhed, hvordan kan dommeren så give en retfærdig beslutning? Han har vist at han ikke kan veje beviserne eller gå ind i en kritisk undersøgelse; han har ikke moralsk styrke til at hæve sig over egensindige motiver eller partiskhed eller fordomme. Og på grund af dette kan menneskeliv gå tabt, eller et uskyldigt menneske berøves sin frihed eller deres rigtige omdømme, som er vigtigere end livet selv. Gud har forbudt at dem, han har betroet hellige tillidsopgaver som folkets lærere og herskere gør sig selv uegnede til pligterne i deres høje position. ret

(208)  Der er en lektie til forældre i den instruks Manoas hustru fik, og til Zakarias, Johannes døbers far. Herrens engel kom med nyheder om at Manoa skal blive far til en søn som skal udfri Israel; og at besvare det ængstelige spørgsmål: ”Hvorledes skal vi da forholde os og bære os ad med drengen?” gav englen særlige anvisninger til moderen: ”Vin og stærk drik må hun ikke drikke, og intet urent må hun spise; alt, hvad jeg bød hende, skal hun overholde!” Drengen vil påvirkes, til godt eller ondt, ved moderens levevaner. Hun må selv kontrolleres af principper, og må praktisere afholdenhed og selvfornægtelse, hvis hun sørger for sin drengs velbefindende. ret

(209)  Og fædre såvel som mødre er med i dette ansvar. Begge forældre overfører deres egne karaktertræk, mentalt og fysisk, deres tilbøjeligheder og appetit, til deres børn. Som resultat af forældrenes umådeholdenhed, mangler børnene ofte fysisk og mental styrke og moralsk kraft. Vindrankere og tobakselskere rækker ud i deres umættelige længsel, deres betændte blod og pirrede nerver, som arv videre til deres afkom. Og når børnene har mindre kraft til at modstå fristelse, end forældrene har, vil hver slægt falde lavere end foregående slægt. ret

(209)  Enhver fader og moder må spørge sig selv: ”Hvad skal vi gøre for det barn der fødes os?” Mange er tilbøjelige til at tage let på dette emne; men det at en himmelsk engel blev sendt de hebræiske forældre, men dobbelt instrukser på den tydeligste og alvorligste måde, viser at Gud betragter dette af stor vigtighed. ret

(209)  Da englen Gabriel viste sig for Zakarias, forudsagde Johannes Døbers fødsel, var det dette budskab han kom med: ”Han skal blive stor i Herrens øjne. Vin og stærk drik må han ikke drikke, og allerede fra moders liv skal han være fyldt af Helligånden”. Gud har et vigtigt arbejde til Zakarias’ forjættede barn at udrette; et arbejde der kræver aktiv tankevirksomhed og livskraftig handling. Han må have en sund fysisk krop, og mental og moralsk styrke; og det var for at sikre ham disse nødvendige kvalifikationer at hans levevaner skulle styres nøje, helt fra barndommen af. De første skridt i umådeholdenhed tages ofte i barndommen og i den tidligere undgom; derfor bør der sættes alvorligt ind på at oplyse forældrene om deres ansvar. De som sætter vin og øl på deres borde, opdyrker en appetit i deres børn for stærke drikke. Vi tilsynder til at afholdenhedsprincipperne føres ud i alle detaljer i hjemmelivet; så forældrenes eksempel er en lektie i afholdenhed; så børnene lærer selvfornægtelse og selvkontrol og det påtvinges dem, så vidt muligt, helt var tidligste barndom. ret

(209)  Fremtidens samfund sættes af unge i dag. Hos dem ser vi fremtidens lærere, lovgivere og dommere, ledere og folk, som sætter nationens karakter og skæbne. Hvor vigtig er da ikke deres mission som skal forme levevanerne og indflydelsen i den kommende generations liv. At have med menneskesind at gøre er det største arbejde der nogensinde kan betros mennesker. Forældrenes tid er for dyrebar til at bruge på at stilne appetitten eller jage rigdom eller mode. Gud har lagt dyrebare unge i deres hænder, ikke kun for at udruste dem til et nyttigt sted i deres liv, men berede dem til de himmelske sale. Vi bør altid have det fremtidige liv for øje, og arbejde sådan når vi kommer til paradisets porte, så vi kan sige: ”Her er jeg Herre, og de børn som du har givet mig.” ret

(209)  Men i afholdsarbejdet er de unge pålagt pligter som ingen andre kan gøre for dem. Så længe forældre står til ansvar for karakterpræg såvel som for den uddannelse og oplæring, de giver deres sønner og døtre, er det stadig rigtigt at vor position og nyttighed i verden, i høj grad, beror på vor egen optræden. ret

(209)  Vi finder ingen steder en mere vidtfavnende og tvingende illustration på sand afholdenhed og velsignelserne deri, end i beretningen om den unge Daniel og hans venner i Babylons sale. Da de blev valgt til at blive oplært i Kaldæernes lærdomme og sprog, så de kunne ”træde ind i kongens palads,” ”opdrage dem i tre år, for at de så kunne træde i kongens tjeneste; og kongen tildelte dem deres daglige kost af sin egen mad og af den vin, han selv drak.” ”Men Daniel satte sig for, at han ikke ville gøre sig uren med kongens mad eller den vin kongen drak”.Disse unge mænd afslog ikke kun at drikke af kongens vin, men de afslog hans bords luksus. De adlød den guddommelige lov, både af natur og moralsk. Deres målrettet alvor, flid og standhaftig blev koblet sammen med deres selvfornægende levevaner. Og resultatet viser sig i deres handlemåde. ret

(210)  Gud ærer altid det rigtige. De mest lovende unge fra alle de lande, den store sejrherre have underlagt sig, var blevet samlet i Babylon; dog var der blandt dem de hebræiske fanger der var uden sidestykke. Den ranke form, de faste og spændstige skridt, de pæne ansigter viste at blodet ikke var fordærvet, sanserne ikke omtåget, ikke dårlig ånde, - alt var mange beviser på gode levevaner, vartegn på adel, som naturen ærer dem, der er lydig mod dens love. Og når deres evner og dygtighed blev prøvet af kongen efter de tre års oplæring var gået, var der ingen der var “ligesom Daniel, Hananja, Misjael og Azarja.” Deres skarpsindighed, deres valg og præcise sprog, deres vidtstrakte og forskellige kundskab, bevidnede den uformindskede styrke og livskraft i deres mentale styrke. ret

(210)  Beretningen om Daniel og hans venner står nedskrevet i det inspirerede Ords sider til gavn for efterfølgende tiders unge. De som vil holde deres kræfter uskadte til Guds tjeneste må holde den strengeste afholdenhed når de spiser af hans overflod, såvel som total afhold fra alt skadeligt eller forfladende udsvævelser. Hvad mennesker har gjort, må mennesker gøre. Stod de trofaste hebræere fast midt i den største fristelse, og frembar et ædelt vidne for sand afholdenhed? De unge må i dag frembære et lignende vidnesbyrd, selv under ugunstige forhold. Om de måtte kappes med disse unge hebræere; for at alle som vil nyde Guds gunst og velsignelse, ligesom de gjorde. ret

(210)  Der er stadigt et aspekt i afholdshedsspørgsmålet som må overvejes nøje. Det er ikke kun at bruge unaturlige stimulanser unødigt og skadeligt, men det er også det overdrevne og ødselhed. Der bruges umådelige summer på dette hver år. Penge som bruges på tobak kunne støtte alle verdens missioner; der mere end spildes midler på stærke drikke kunne uddanne unge, der nu drives ud i uvidenhed og kriminalitet, og kunne berede dem til at gøre et ædelt arbejde for Gud. Der er tusindvis af tusinde forældre som bruger deres indtægter på at føje sig selv, berøve deres børn mad og klæder og hjælpe med uddannelse. Og masser af bekendende kristne opmuntrer til denne praksis ved deres eksempel. Hvilket regnskab skal der aflægges for Gud, for at spilde af hans overflod? Penge er en af de gaver vi er blevet betroet til at føde de sultne, og iklæde den nøgne, og fjerne den forpinte, og sende evangeliet til den fattige. Men hvor bliver dette dog forsømt! Når Mesteren kommer til regnskab med sin tjenere, vil han da ikke sige til særlig mange: ”Hvad I har gjort for en af disse mine mindste, har i gjort imod mig”? Overalt omkring os er der et arbejde at gøre for Gud. Der er brug for vore midler, vor tid, vor styrke, og vor indflydelse. Skal vi gribe fat i dette arbejde, og leve til Guds ære og vore medmenneskers velsignelse? Skal vi opbygge Herrens rige på jorden? ret

(211)  Nu er der brug for mænd som Daniel, - mænd som har selvfornægtelsen og modet til at være radikale afholdsreformatorere. Lad enhver kristen sørge for at hans eksempel og indflydelse er på reformens side. Lad evangeliets prædikanter trofast udstøde advarsler til folk. Og lad alle huske på at vor lykke i to verden beror på at den ene udnyttes rigtigt. ret

næste kapitel