(223) Vi forlod Køln tidligt om morgnen. Vandet er klart og solbeskinnet under hele rejsen hjemad, og vi fik anledning til at se landet. Fra dette sted til Bingen gik vore ruteføring gennem Rhinens navnkundige højlande. Sceneriet er stort og malerisk, og om sommeren må det være ud over al beskrivelse. Jernbanelinjerne tæt op ad flodbredden, snor sporet sig omkring bjergene, og giver et frit udsyn til floden hele vejen. På begge sider er der bjerger, der skråner ned til bredden, der rejser sig stejlt fra vandkanten. Slotte og tårne er spredt overalt på flodbredden, besmykker enhver anbefalelsesværdig position langs bredden. Fra næsten alle klippefremspring eller bjergtop ser et gammelt slot eller ruin ned på den smilende dal. Bjergene er terrasseopdelt og dækket af vingårde, og går i zigzag-formede stier op af deres sider, til vagttårne og pavilloner på klippernes toppe, eller langt op til tårne og slotte der kroner højdepunktet. På bakkerne og i dalene er der lunde, frugtgårde og haver; og bøndernes landsbyer ligger lunt ved bjergfoden, eller stejlt op af bakkeskråninger, og en gå gammel kirke løfter sit spir fra et ophøjet sted over den lille landsby. På begge sider af floden er der veje og jernbanespor, toget på den modsatte bred kører ved siden som kapløb med vores, og ofte forsvinder den sin spydspids igennem en bjergtunnel. Tæt ved siden af os flyder den smukke Rhin, som er rolig og jævn som glas, og i det rolige skød glider små dampere op og ned. ret
(223) Dette land er tilholdssted for turister og fornøjelsessøgere, alt i forbindelse med deres komfort og underholdning får stor opmærksomhed. Store og elegante hoteller, omgivet af smukke terrasseopdelte grunde, småskove, buskadser og blomster bygges langs flodbredderne. Og selv de mindste og mest isolerede landsbyer er hoteller og kroer som paladser i sammenligning med folks boliger. ret
(223) Vejene langs Rhinen er så fuldkomne som det er muligt at gøre dem. Og gode må de være; for arbejdsfolk har været stadigt beskæftiget med at opbygge og forbedre dem i næsten to tusinde år. På mange steder er de blevet muret op på flodsiden, klippen afskærer landsiden, dale fyldes op, terrasser laves på bakkesider, og broer hen over kløfter, så at de er næsten på niveau med en jernbane, når en så bjergrig region skal befares. ret
(223) Der er også gjort et stort arbejde for stier op ad bjergsiderne. Der intet som dem der kan ses i Amerika. De er gjort så brede at to muldyr kan passere hinanden; ikke en fod i overskrud. På ydersiden er en mur der støtter vin-terrassen, på den anden, en der indhegner vinplanterne. Stierne er belagt med grus, så at regnen ikke vasker dem bort, og de stier op i zigzag-form for at mindske stigningen. Udover strømmene og bjergene selv, er disse veje og bjergstier uden tvivl ældre end noget andet vi kan se. ret
(224) Bjergene er terrasse-opdelt i vingårde, helt til toppen. Det må have kostet en umådelig masse arbejde at bygge disse terrasser, og således gøres vingårdsdyrkningen til ingen let opgave. Jord såvel som gødning har skulle føres op fra dalen der nede, og mange steder har der endog ikke kunne bruges æsler, er det blevet gjort af mænd og kvinder. Store kurve på tre eller fire fods længde, flade på den ene side og foldet op på den anden, er surret på ryggen, og de har båret disse, fyldt med jord eller gødning, til fods op ad bjergstierne. ret
(224) I Bingen ændrer landskabet sig. I stedet for bjergenes romantiske sceneri, ser vi jævne og højtopdyrkede sletter. Om sommeren er de meget smukke, med deres småskove og frugthaver og urter af enhver slags, adskilt med grønne hegn, og bestrøet med landsbyer og byer. ret
(225) Ved middagstid kom vi gennem Worms, den maleriske gamle by som Luther har kædet uadskilleligt ind i reformationshistorien, og hvorfra Tyndales Bibel udgik, det mægtigste redskab i Englands reformation. ret
(225) I Mainz ventede toget i to timer, og vi benyttede lejligheden til at gå omkring i byen. Tilbage på station kunne vor baggage, som vi havde efterladt i venteværelset, ikke findes nogen steder. Efter anseelig undersøgelse lykkes det at finde det i en jernbaneportners varetægt, som informerede os at det behøvede overvågning. Vi blev pålagt at betale en mark (25 cente) for at nogen kunne fjerne det fra vente værelset, en frank (20 cents) for at en anden bevogtede det, og en frank for at sætte det på en vogn. Dette var en illustration på at det er bekosteligt at rejse i Europa. ret
(225) Vi nåede Basel den 19. november, hvor vor hjemrejse havde taget fire dage. Vi har været borte i seks uger på denne tur til Skandinavien, og har rejst mere end femogtyve hundrede miles. ret
(225) Ved alle møderne i Skandinavien såvel som i Schweiz, blev mine prædikener holdt på engelsk, og oversat sætning for sætning til folks sprog. Selvom dette var vanskeligt arbejde for taleren, var tilhørerne nok opmuntrede til at have interesse, at det giver ligeså meget som til de forsamlinger vi ser i Amerika. Nogle gange måtte nogen som ikke kunne finde plads, stå en time uden tegn på at blive træt. ret
(225) Hvor vi end kom hen, udtrykte folk en varm taknemmelighed for den hjælp som de havde fået og for den interesse amerikanske brødre havde udvist dem. Under vidnesbyrdmøderne talte næsten alle med dybe følelser over deres stort, at vi ikke kunne forstå hinandens tale. De vidste at denne barriere var et resultat af synd, og de så frem med stor forventning til den tid, hvor der ikke var noget der forhindrede vort fællesskab med hinanden. ret