(226) Træt og slidt efter det store arbejde under vor rejse mod nord, ville jeg gerne have hvilet i nogle få uger hjemme i Basel. Men den næste morgen efter vor ankomst, præsenterede brødrene nødvendigheden af at besøge Italien hurtigt, da nogle havde mistet modet, og havde stort brug for hjælp. Der blev således gjort foranstaltninger til at starte næste torsdag morgen, mindre end en uge fra at vi var kommet hjem. ret
(226) Tiden imellem blev brugt på at skrive breve til nogle medarbejdere i Europa, og på alvorligt arbejde, både offentligt og privat, til unge folk i forbindelse med kontoret i Basel. Forskellige påvirkninger havde været i gang for at drage deres tanker væk fra den sande helligelse til Gud; og de lod deres interesse og hengiven splitte, gav andre opmærksomhed, som går i stedet for deres hjerte, som Herren alene skal besidde. Søndag formiddag mødte jeg dem i deres bedestund, og talte i tredive mutter om det nødvendige i at være tro i deres arbejde. Da jeg afsluttede mine bemærkninger, blev alle opfordret til at rejse, som fra den tid af vil anstrenge sig alvorligt for at nå en højere standard. Alle rejste sig. Mit hjerte blev draget for disse unge mennesker, at de må udnytte alle de kræfter som Gud har givet dem, og blive trofaste, helligede soldater af Kristi kors. ret
(226) Ved sabbatssamlingen så jeg flere ny mennesker der var blevet interesseret i sandheden ved læsning. Blandt disse var flere unge mænd, studerende fra en teologisk skole i byen. En af dem har taget sit afgjorte ståsted for sandheden, selvom hans slægtninge og professorerne på universet har overtalt ham det fra. Han forstår det franske, det tyske og det engelske, og har haft to års læretid på et trykkerikontor, og gør nu et godt arbejde på vort kontor som tyskoversætter. Idet vi nærmer og enden, og arbejdet tager til, ser vi at disse omvendelser bliver mere og mere hyppige. Der er talenter udover disse lande som Gud stadig vil bruge til at fremme hans sag med. ret
(226) Jeg forlod Basel den 26. november for at tage til Torre Pellice i Italien, ledsaget af min datter, Mary K. White, og pastor B. L. Whitney. Det var min otteoghalvtredsindstyvende fødselsdag, og blev visselig fejret på en made, og et sted som jeg havde drømt lidt om. Det virkede hårdt for mig at se at jeg var i Europa, at jeg havde frembåret mit vidnesbyrd i England, Schweiz, Danmark, Norge, og Sverige, og var på vej til at arbejde i Italien. I min ungdom følte jeg et stærkt ønske om at være et Guds barn, og da hans Ånd begyndte at påvirke mit hjerte, prøvede jeg i svaghed at adlyde disse tilskyndelser. Jeg fik større styrke, og mit ønske om at gøre godt voksede. Jeg har altid fundet masser af arbejde at udrette, og jeg har også lært at der er hvile, fred og lykke i Kristus alene. Vor eneste hjælp er hos Gud. I alle disse år har jeg prøvet at ikke opbygge mit håb til denne verden, men samle en skat deroppe. ret
(227) Vejret har været tåget og regnfuldt i flere dage før vi startede vor rejse, og vi frygtede at skyerne vil hænge som et slør over det sceneri som vi skulle igennem. Men sløret og tågen forsvandt snart, og solen kom strålende og behageligt frem. ret