Historiske skildringer af syvendedags adventisternes udlandsmissioner kapitel 58fra side280

tilbage

Uddannes til missionsarbejde

(280 )   “Thi Guds medarbejdere er vi; Guds ager, Guds bygning er I.” 1 Korinter 3,9. ret

(280)  Den kristne medarbejders arbejde er ikke let eller uvæsentligt. Han har et højtideligt kald, som hans fremtidige liv må formes og farves af. Han må give sig selv til et så helligt arbejde, at det afbøjer al sin energi til dens fuldførelse. Han bør stræbe højt, han vil aldrig nå en højere standard end det mål han sætter sig. Han kan ikke sprede lys før han selv har fået det. Han må være elev før han kan være eksempel nok og visdom til at blive lærer, i stand til at åbne Skrifterne for de som er i mørke. Hvis Gud har kaldt mennesker til at være medarbejdere sammen med ham, er det lige så sikkert at han også har kaldt dem til at forberede sig bedst muligt, for at til at bringe det hellige rigtigt, ophøje hans ords sandheder. ret

(280)  De som ønsker at give sig selv til Guds arbejde, bør få en uddannelse og oplæring til arbejdet, så de er rede til at gå forstandigt ind i det. Ingen skal føle at han straks kan gå op ad stigen, de som vil følge efter må begynde ved første trin, og kravle op trin for trin. De har fået anledninger og privilegier til at forbedre sig, og de bør bestræbe sig med al deres kraft for at lære hvordan de kan udføre Guds arbejde acceptabelt. ret

(280)  Uanset om vore prædikanter arbejder i Europa eller i Amerika, bør de vække de unge op til at berede sig aktivt for tjeneste i Guds store slagmark. Alle der hævder at være Kristi tjenere har et arbejde at gøre for ham. Netop tjenerens navn tilkendegiver tanken med hyre, arbejdet og ansvaret. Gud har betroet enhver kræfter der skal bruges til hans tjeneste. Han ahr givet enhver sit arbejde, og han forlanger at enhver evne skal udnyttes til hans ære. ret

(280)  Lige foran trykkeriet i Basel er der en stor park med mange acres, som er til regeringsmilitæret eksersits. Her ser vi soldater træne sig hver dag, på visse årstider. De er indøvet til alle hærens opgaver, så at de i tilfælde af krig er parat til regeringens kald at gå i virkelig tjeneste. En dag kom et fint telt til pladsen. Så kom disciplinen at rejse det og tage det ned, instrukser til at tage det op i ordentlig orden, enhver har sit særlige arbejde. Teltet blev rejst flere gange og taget ned. En anden gruppe førte mange små kanoner til pladsen, og officerne gav lektioner i hvordan disse flyttes hurtigt fra sted til sted, og trække kanonvognen til side, og lade geværer til brug, og fastgøre dem hurtigt igen til forhjulene, så de ved kaldet er parat til at sætte dem i bevægelse i et øjeblik. Der kom ambulancer til stedet, og sanitærkorps blev oplært i at tage sig af sårede. Mænd blev lagt på bårer, og deres hoveder og ben bundet som var de blevet såret på slagmarken. Så blev de lagt i ambulancer, og trukket fra stedet. Soldaterne trænes i timevis for at aflaste sig selv for deres tornystre, og sætte dem hurtigt i position igen på sig selv. De lærte hvordan de skal samle deres geværer, og hvordan de griber dem hurtigt. De trænes i at vogte sig mod fjenden, og oplæres i alle slags manøvrer. ret

(281)  Sådan fortsætter eksersitsen, forbereder mennesker til enhver nødssituation. Og bør så de ikke som kæmper kampen for Fyrsten Immanuel så være mindre ivrig og udholdende i at berede sig for åndelig krig? De som går ind i dette store arbejde må tage del i eksersitsen. De må uddanne sig til at adlyde, før de kan befale. ret

(281)  Også i denne elvte time, bør der arbejdes beslutsomt på at rykke frem i dette særlige beredelsesarbejde. I alle vore konferenser bør der lægges velorganiserede planer for at instruere og oplære dem, der ønsker at give sig selv til Guds sag. Vor bymissioner giver gode muligheder for at uddanne i missionsarbejde; men dette er ikke nok. De bedst mulige faciliteter bør sættes i forbindelse med vore skoler, der forbereder medarbejde, både for hjemmets marker og udenlandske marker. I vore større kirker bør der også være særlige oplæringsskoler for unge mænd og kvinder, der udruster dem til at blive medarbejdere for Gud. Og vore prædikanter bør være langt mere opmærksom på at assistere og uddanne yngre medarbejdere. ret

(281)  Når der arbejdes på at indføre sandheden på et vigtigt sted, bør vore prædikanter være særlig opmærksom på at instruere og oplære dem, som skal samarbejde med dem. Der er brug for kolportører, og de som er udrustet til at give Bibellæsninger i familierne, så at når prædikanterne arbejder i ord og lære, kan disse også kalde tankerne hen til sandheden. Vore prædikanter som har taget til vigtige steder for at holde teltmøder, har ofte gjort en alvorlig fejl med at bruge al deres tid på prædikener. Der bør være mindre prædiken og mere undervisning – undervise folk, også undervise unge mænd hvordan de skal arbejde succesrigt. Prædikanter bør lære andre virkningsfuldt i at studere bibelen, og optræne deres tankesind og manerer, som vil blive medarbejdere i Guds sag. Og de bør være klar til at rådføre og instruere dem, som er kommet til troen for nylig, og som har lovende evner til at arbejde for Mesteren. ret

(281)  De som er forbundet med teltarbejde bør hjælpe sig selv med alle de muligheder de har fået. De må ikke gå ligegyldige rundt medens der gives prædikener, som om der ikke var noget i prædiken de behøver. De skal ikke blot betragte taleren som en der giver en oratorisk tale, men som Guds budbringer, der frembærer et budskab fra himlen til mennesker. Personlige præferencer og fordomme må ikke komme ind og påvirke tilhøreren. Alle bør efterligne Kornelius og hans venners eksempel, som sagde: ”Og nu er vi alle til stede for Guds åsyn for at høre alt, hvad der er befalet dig af Herren.” Hvis tilhørerne således lytter i tro, forventer et budskab fra Gud gennem hans delegerede budbringere, vil de modtage det og få gavn deraf. ret

(282)  De unge som har for mål at arbejde i Mesterens vingård, må være som lærlinge, der skal oplæres i faget. De må lære at være nyttige i arbejdet, ved at først gå ærender for Herren, udnytte mulighederne for at gøre godt i missionsarbejdet overalt, og i ethvert henseende. Derved bevidner at de har taktfølelse og er kvalificeret for det største arbejde mennesker nogen sinde kan betros. De bør hele tiden forbedre tankemåden, optræden, talemåde, lære hvordan de kan blive succesrige medarbejdere. De bør opelske taktfølelse og belevenhed, og udvise Kristi ånd. De må aldrig ophøre med at lære. Deres stadige bestræbelse må være fremad og opad. ret

(282)  Både de unge og dem af moden alder, bør, idet de fortsætter deres arbejde, hele tiden blive dygtigere. For at få succes med en ny arbejdsgren, må de mentale kræfter disciplineres. Tankesindet må ikke få lov at drive med at omstændighederne og følge impulserne, men må holdes resolut til arbejdes formål. ret

(282)  Alle som bliver effektive medarbejde må give megen tid til bøn. Kommunikationen mellem Gud og sjælen må holdes åben, så medarbejderne kan genkende deres Hærføreres røst. Bibelen bør studeres flittigt. Guds sandhed ligger ikke altid helt op til overfladen, ligesom guld heller ikke gør, den kan kun skaffes ved alvorligt og grundigt studium. Dette studium vil ikke altid optage sindet, med den mest værdifulde kundskab, men den vil styrkes og udvidde de mentale kræfter, og den vil give en sand vurdering af evige ting. Lad de guddommelige forskrifter komme ind i det daglige liv, lad livet dannes efter Guds store retfærdighedsstandard, og hele karakteren vil styrkes og forædles. ret

(282)  Han som søger at kvalificere sig selv til Guds hellige arbejde bør være omhyggelig med at ikke stille sig selv på fjendens grund, men vælge deres selskab som vil hjælpe ham med at få guddommelig kundskab. Gud lod Johannes, den elskede discipel, få eksil i Patmos, hvor han var blevet adskilt fra verdens travlhed og strid, lukket ud fra al ydre indflydelse, endog fra det arbejde som han elskede. Så kunne Herren have fællesskab med ham, åbne denne verdens histories afsluttende scenerier for ham. Johannes Døber gjorde sit hjem i ørknen, for at få det budskab fra Gud han skulle frembære, og berede vejen for Ham som kommer. Så vidt det er foreneligt, bør vi undgå enhver indflydelse som er med at splitte tankerne fra Guds arbejde. Og særlig de som er unge i tro og erfaring, bør være klar over at de ikke selvsikkerhed stiller sig på fristelsens vej. ret

(282)  De som griber rigtigt fat i arbejdet, føler at det er nødvendigt at få Jesus med sig på ethvert skridt, og de vil føle at oplæring af tankemåde og optræden er deres egen ligt og pålagt af Gud, - en pligt som er væsentligt for at få succes i arbejde. Nogle som overvejer at blive missionsarbejdere må tænke selv så langt frem at de ikke behøver denne særlige øvelse, men de som således føler at de er dem, som har det sådan, er dem som har allermest behov for grundig oplæring. Når de ved mere om sandheden og arbejdes vigtighed, vil de erkende deres uvidenhed og uduelighed. Når de ransager deres egne hjerter, vil de se sig selv modsat Kristi rene karakter, at de vil råbe ud: ”Hvem er god nok til dette?” Så vil de kæmpe i dyb ydmyghed for at sætte sig selv i tæt forbindelse med Kristus. Når det naturlige hjertes selviske tilbøjeligheder overvindes, stiller de sig selv på den sti hvor Kristus fører vejen. ”Tydes dine ord, så bringer de lys, de giver enfoldige indsigt.” Men de som vurderer deres egne evner og indtægt højt, er fulde af indbilskhed at der ikke er mulighed for at Guds ord kan komme ind, og instruere og oplyse dem. ret

(283)  Mange føler at de egner sig til et arbejde, de knapt ved noget om, og hvis de påbegynder et arbejde på en indbildsk made, vil de ikke få den kundskab som de må opnå i Kristi skole. Disse bliver dømt til at kæmpe med mange vanskeligheder, som de ikke er forberedt til. De vil altid mangle erfaring og visdom før de erfarer deres store uduelighed. ret

(283)  Sagen har tabt rigtig meget på grund af menneskers mangelfulde arbejde, som besidder evner, som ikke er lært ordentligt op. De er gået ind i et arbejde som de ikke ved hvordan skal ledes, og resultatet er at der kun er udrettet lidt. De har ikke gjort en tiendedel af hvad de kunne have gjort, hvis de havde fået den rette disciplin fra starten. De greb nogle få idéer, styret mod nogle få prædikener som opstart, og her slutter deres vækst. De føler at de er kompetente som lærere, skønt de knapt nok mestrer deres abc i sandhedskundskab. Lige siden har de humpet af sted, ikke gjort sig selv ret eller for arbejdet. De virker ikke til at have interesse nok for at vække deres slumrende kræfter, og igangsætte deres kræfter som virkningsfulde medarbejdere. De har ikke gjort sig umage for at lægge grundige og veludtænkte planer, og deres arbejde viser mangler i alle dele. Nogle har givet op i modløshed, og givet sig i kast med noget andet. Havde disse tålmodige og ydmyge stillet sig på stigens nederste trin, og klatret op trin for trin med udholdende energi, udnyttet de privileger og muligheder flittigt som de har i rækkevidde, kunne de være blevet duelige og nyttige arbejdsfolk, som kunne bevise deres prædikantarbejde til fulde, og Mesteren ville ikke skamme sig over dem. ret

(283)  Hvis de som har i sinde at arbejde for sjæles frelse kun beror på deres egen begrænsede visdom vil det visselig mislykkes for dem. Hvis de nærer et ydmygt syn på sig selv, og stoler helt på Guds løfter, vil han aldrig svigte dem. ”Stol på Herren af hele dit hjerte, men forlad dig ikke på din forstand; hav ham i tanke på alle dine veje, så jævner han dine stier.” Vi har privilegiet at styrres af en klog Rådgiver. ret

(283)  Gud kan gøre ydmyge mennesker mægtige i sin tjeneste. De som lydigt reagerer på pligtens kald, udnytter deres evner til det alleryderste, kan være sikre på at få en guddommelig hjælp. Engle vil komme som lysets budbringere, for at hjælpe dem, som vil gøre alt de kan fra deres side, og så stole på at Gud for at arbejde med deres møje. ret

(283)  Alle, som har besluttet sig for at blive medarbejdere for Gud, må have indtryk af, at de skal bevidne, at de er omvendte mennesker. En ung mand uden en sund og livskraftig karakter vil ikke være til ære for sandheden. Enhver medarbejder må være ren af hjerte, der må ikke være svig i hans mund. Det bør ligge ham på sinde at for at få succes må han have Kristus ved sin side, og alle syndige tilskikkelser, uanset hvor skjulte de end måtte være, ligger åbent for Ham, som vi har med at gøre. Synden ødelægges af det guddommelige billede i mennesker, men gennem Kristus kan dette genoprettes. Men det er kun ved alvorlig bøn og sejre over selvet, at vi kan få del i guddommelig natur. Mange hæver sig ikke højt nok for at møde standarden. Deres tro er svag, de forventer kun lidt fra Gud, og de modtager efter deres tro. De behøver langt mere tro på Gud, og langt mindre tillid til selvet. Når de har dette, vil det lykkes bedre for dem at opnå karakter-perfektion. ret

(284)  De er virkelig slider i Herrens vingård, vil være bønnens, troens og selvfornægelsens mænd – mennesker som betvinger den naturlige appetit og lidenskaber. Disse vil bevise sandhedens kraft i deres egne liv, som de bringer til andre; og deres arbejde vil ikke være uden virkning. ret

(284)  Apostlen Paulus siger i sin sidste formaning til Timotius: ”Hvad du hørte af mig i mange vidners nærværelse, skal du betro til pålidelige mennesker, som vil være duelige til også at lære andre.” Den instruks Timotius fik indeholder lektier som alle Kristi tjenere skal lære. Enhver som forventer at gå ind i det prædikantgningens alvorlige arbejde, bør give agt på apostlens formaning til sin søn i evangeliet, ligesom sidstnævnte tilgik sit arbejde. ”Lad inge ringeagte dig fordi du er ung.” Timotus kunne udøve en så klog kurs at han vil vinde alles tillid som han omgås med. Årsagen til denne tillid uddyber apostlen: ”Men vær et forbillede for de troende i tale, i færd, i kærlighed, i troskab, i renhed!” En studerendes arbejde var pålagt ham. ”Læg vægt på at oplæse skriften, formane og lære, indtil jeg kommer. Forsøm ikke at bruge den nådegave, du har, den, som blev givet dig ved profeti og med håndspålæggelse af ældsterådet. Tænk på dette, lev i dette, så alle kan se, at du gør fremgang.” ret

(284)  Disse lektier er vigtige, ikke kun for prædikanter men for alle medarbejdere i Guds sag. Enhver bør studere og undersøge nøje. ”Giv nøje agt på dig selv og din lærergerning; hold trolig ud dermed. Gør du det, vil du frelse både dig selv og dine tilhørere.” ret

næste kapitel