(133) Tirsdag formiddag d. 22. september.
”Mine brødre! I skal regne det for lutter glæde, når I kommer ind i mange slags prøvelser. I ved jo, at når jeres tro prøves, virker det udholdenhed; og udholdenhed skal føre til fuldkommen gerning, så I kan være fuldkomne og helstøbte og ikke stå tilbage i noget. Men hvis nogen af jer står tilbage i visdom, da skal han bede om at få den fra Gud, der giver alle gavmildt og uden bebrejdelser, og så vil den blive ham givet. Men han skal bede i tro, uden at tvivle; den der tvivler, ligner nemlig en havets bølge, som jages og kastes hid og did af vinden; og et sådant menneske må ikke vente at få noget fra Herren.” Jakob 1,2-7. ret
(133) Hvilke større løfter kunne ikke gives, end der står i disse vers? En listig og grusom fjende følger med os, og arbejder hele tiden, med sin styrke og dygtighed, på at vende os fra den rigtige vej. Lige siden det lykkes ham at overvinde vore første forældre i deres skønne Eden hjem, har han været i gang med dette værk. I mere end seks tusinde år med at udøve sin voksende dygtighed hele tiden, med at bedrage og forlokke. På den anden side, bliver han som engang har givet efter for fristelse åndelig svag, og giver hurtigere efter anden gang. Hver gentagelse af synd forblinder hans øjne, kvæles overbevisningen, og hans modstandskraft svækkes. Når menneskeslægtens kraft til at modsætte sig fristelse, derved bliver ringere, forøges Satans dygtighed og krat til at fristes hele tiden. Dette er en stor grund til at de sidste dages fristelser bliver hårdere end dem i andre tider. ret
(133) Frelserens formaning er: “Våg og bed, så I ikke falder i fristelse.” Hvis Satan ikke kan forhindre personer i at udvise tro, vil han prøve at få dem til at stole for meget på Guds villighed og kraft, og sætte dem unødigt i vejen for fristelse. Formastelse er den mest almindelige fristelse, og når Satan angriber mennesker med dette, sejrer han ni ud af ti gange. De som bekender at være Kristi efterfølgere, og som ved deres tro hævder at være indskrevet i krigen imod alt ondt i deres natur, støder ofte uanet ind i fristelser som det kræver et mirakel at få dem uplettede ud af. Meditation og bøn vil have beskyttet dem fra disse fristelser og få dem til at undgå den kritiske og farlige position de har sat sig selv i. ret
(134) Selvom vi ikke skal påberåbe os Guds løfter når vi udsætter os dumdristigt for fare, overtræder naturens love, og ignorerer den kloge forsigtighed, og den dømmekraft som Gud har begavet os med, skal vi da ikke miste modet når fristelserne kommer over os. Hvis vi ikke bevidst sætter os i vejen for fristelser, er det vort privilegium at kræve det inspirerede ords løfter: ”Gud er trofast, han vil ikke tillade, at I fristes over evne, men sammen med fristelsen skabe vej ud af den, så I kan stå den igennem.” ret
(134) De som har tunge ansvar at bære i forbindelse med Guds arbejde, er dem som udsættes for de stærkeste fristelser. Hvis Satan kan få dem til at vakle for det rigtige, fratager han ikke kun deres egen styrke, men han ødelægger deres indflydelse for at gøre godt for andre. De mister deres tillid til Gud, og føler at de knapt tør nærme sig ham i bøn; for de er under dom. Når de handler efter det princip Kristus giver i sin bøn, ”Jeg helliger mig selv for dem, for at også de må være helligede ved sandheden”, bør de tage standpunkt for at de vil være standhaftige over for Gud, under alle forhold, så de kan udøve en stadig indflydelse for andre. ret
(134) Satans fristelser er mangfoldige; men der hvor teksten henleder vor opmærksomhed, er man vantro og manglende udholdenhed. ” I ved jo, at når jeres tro prøves, virker det udholdenhed”. Manglende udholdenhed er resultatet af manglende tro. ”Udholdenhed skal føre til fuldkommen gerning, så I kan være fuldkomne og helstøbte og ikke stå tilbage i noget. Hvis vi ikke fastholder tålmodighedens nådegave, vil vi aldrig nå en fuldkommenhedstilstand. Nogle af os har et nervøst temperament, og er af naturen for hurtige til at tænke og handle overilet; men lad ingen tro at han ikke kan lære at blive tålmodig. Tålmodighed er en plante som vil vokse hurtigt, hvis de dyrkes omhyggeligt. Kender man sig selv godt, og kombineres en fast beslutsomhed fra vor side med Guds nåde, kan vi vinde sejr, og blive fuldkomne i alle ting, ikke mangle noget. ret
(134) ”Men hvis nogen af jer står tilbage i visdom, da skal han bede om at få den fra Gud, der giver alle gavmildt og uden bebrejdelser, og så vil den blive ham givet.” Det er vort privilegium at vi i vor store svaghed griber fat i den Almægtiges styrke. Hvis vi tror vi kan imødegå og besjre fjenden ved vor egen styrke, vil vi blive skuffede. Ind i mellem virker det til at vi meder meget og prøver meget at gøre det rigtige, får vi de største fristelser. Det er fordi Satan er helt tilfreds vor tilstand når vi er i selvretfærdighedens klæder og ikke erkender vort behov for guddommelig hjælp; men når vi ser vort store behov for hjælp, og begynder at drage nær til Gud, ved han at Gud vil drage nær til os; derfor sætter han alle mulige forhindringer i vejen, så at vi ikke kommer i tæt forbindelse med vor styrkes Kildeudspring. ret
(134) Apostlens formaning er: “Tvæt hænderne, I syndere! og rens hjerterne, I tvesindede!” Det er når vi går i gang med dette vær, og udviser levende tro på Gud, at vi skal udvikle kristen karakter. Arbejdet med at rense sjælstemplet og berede sig for Kristi tilsynekomst må gøres så længe vi er i denne fristende verden. Sådan som Krirstus finder vor karakter når vi kommer, sådan skal vil forblive. ret
(134) Vi bør dagligt vokse i karakteropbyggelsesarbejdet. Når vi prøver at skille os af fra vore syndige vaner, kan det til tider virke til at vi river os selv i stykker; Men det er det vi må gøre, hvis vi vil vokse til mænds og kvinders fylde i Kristus, Jesus, hvis vi vil skal blive til egnede templer Helligånden skal bo i. Det er ikke Guds vilje at vi skal forblive svage og forblive i mørke. Han vil have at vi tage hele rustningen på, og kæmper tapper slaget imod synd og selv. Og Efter at vi har angret vore synder, og gjort alt hvad vi kan gøre for at overvinde dem, vil han have os til at udvise en stille, og urokkelig tillid til en korsfæstet og opstanden Frelsers fortjenester. ret
(135) Hvis vi overgiver os helt til ham, forlader vort syndige, lidenskabelige og stolte liv, og klynger os til Kristus og hans fortjenester, vil han opfylde alt i os, som han har lovet. Han siger at han vil give rundhåndet til alle som beder ham. Kan vi ikke tro dette? Jeg har prøvet ham på dette punkt, og ved at han er trofast med at opfylde sine løfter. ret
(135) Lad ikke ham som vakler, tro at han skal få alt fra Herren. Når personer begynder at drage nær til Gud, står Satan altid parat til at presse ham ind i sit mørke. Idet de ser tilbage over deres tidligere liv, får han alle manglerne til at se så store ud for dem, at de mister modet, og begynder at betvivle Jesu kraft og villighed til at frelse. Deres tro vakler, og de siger: ”Jeg tror ikke at Jesu vil tilgive mine synder.” Lad ikke disse forvente modtoget noget fra Herren. Hvis de blot vil udvise den sande anger mod Gud, og samtidig besidde en fast tro på Kristus, vil han dække over deres synder og tilgive deres overtrædelser. Men i stedet for dette, følge de ofte sig selv og kontrolleres af impulserne og følelserne. ret
(135) Når Satan fortæller dig at dine synder er stå stor at du ikke kan forvente store sejre hos Gud, så fortæl ham at bibelen lærer at dem som elsker højest, er dem er tilgivet mest. Prøv ikke at formindske din skyld ved at undskylde synd. Du kan ikke komme nær til Gud i tro, medmindre du ikke erkender din syndighed. Så kan du stille dig selv lige på løfterne, kræve en del af det ubegrænsede offer som er blevet sket for menneskeslægten. Klyng dig tæt til Jesus, og hans store kærlighedshjerte vil drage dig nær til ham. ret
(135) Jeg kan ikke bære tanken at nogen skal gå fra dette møde uden af deres tro styrkes meget. Der er nogen her som vil udvikle sig til gode og nyttige arbejdere. Men ethvert skridt fremad må være et skridt i tro. Hvis de har en religiøs erfaring som har en rig tro, kan éen frofølge et tusinde, og to kan sende titusinde på flugt. Men alle talenter som de har, og al dygtighed og veltalen de end måtte få, vil ikke nytte noget hvis de ikke er helliget Gud. ret
(135) Jeg er så ivrig på at dem som arbejder ofr sagen skal få al den styrke, fred og glæde Kristus har til dem. Jeg ønsker at de skal have Helligåndens trøst. Apostlen Paulus ønskede at hans brødre skal trøstes ”ved den trøst, han havde fundet hos jer.” Den kristne får hele tiden trøst og styrke i Jesus. Når når han beklager sig over svaghed og mørke, beviser han at han ikke har en tæt forbindelse med Jesus. ret
(135) Brødre, lad os få øjnene rettet mod Guds herlighed. Noget må ikke få lov at lægge sig imellem os og ham. ”Lad os da kende, jage efter at kende Herren! Som morgenrøden er hans opgang vis. Da kommer han til os som regn, som vårregn, der væder jorden.” Hvis vi har del i guddommelig natur, skal vi genspejle billedet af vor guddommelige Herre i liv og karakter. Vi kan ikke være ligeglade med at søge denne karaterfuldkommenhed. Vi kan ikke give os passivt efter for vore omgivelser, og tror at andre vil gøre det for os, ”Og enhver, der har dette håb til ham, renser sig selv, ligesom Han er ren.” Vi må være medarbejdere sammen med Gud. Livet må være et ydmygt og alvorligt virke for frelse med frygt og bæven; og så vil tro, håb og kærlighed bo i vore hjerter, give os en alvorlig løn der venter sejrherren. ret
(136) En hård og beslutsom fjende har lagt sin list for alle sjæle, som ikke er spændt for prøvelser, og passer på med stadig bøn og levende tro. Vi kan ikke hver i sær, eller som en helhed, sikre os mod hans stadige angreb; men i Jesu styrke det lykkes at moddrive alle fristelser, al modsat indflydelse, hvadenten det er åbenlyst eller skjult. Husk på at ”Djævelen, går omkring som en brølende løve og søger, hvem han kan opsluge.” Vær derfor ædru og våge. ret